{"id":19896,"date":"2024-05-13T09:44:31","date_gmt":"2024-05-13T07:44:31","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19896"},"modified":"2024-05-13T09:44:31","modified_gmt":"2024-05-13T07:44:31","slug":"johannes-1415-21-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-1415-21-3\/","title":{"rendered":"Johannes 14,15-21"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Den gode \u00e5nd | Pinsedag | 19.05.2024 | Johannes 14,15-21 |\u00a0Jan Sievert Asmussen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Et barn sidder ved computeren og skriver til B\u00f8rnetelefonens hjemmeside: \u201dMin mor arbejder meget, s\u00e5 hun er n\u00e6sten aldrig hjemme. Men n\u00e5r hun kommer hjem, sk\u00e6ndes min far og mor, n\u00e5r de tror jeg ikke kan h\u00f8re det.\u201d S\u00e5dan er en trist hverdag i videnssamfundet Danmark. Konventionerne holdes udadtil, men livet er gl\u00e6desl\u00f8st, uden den ber\u00f8mte X-faktor. \u201dN\u00e5r min far kommer hjem, s\u00e5 er min mor lige g\u00e5et, og n\u00e5r min mor kommer hjem, s\u00e5 sover min far.\u201d Hverdag i industrisamfundet Danmark engang lige efter 1968. Dengang blev der stadig dr\u00f8mt den hemmelige dr\u00f8m om hjemmets gode \u00e5nd, den hjemmebagende, billedbogsl\u00e6sende limonademor (ja engang fandtes den kun som mor-dr\u00f8m!), hvis duft omfavner b\u00f8rnene efter skole og dydigt st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6er for at kysse far, n\u00e5r han kommer hjem og siger, at han er tr\u00e6t som et alderdomshjem. Eller \u2013 i en mindre klich\u00e9fyldt skikkelse \u2013 den forandring af hjemmet, som indtr\u00e6der, n\u00e5r mor eller far efter et langvarigt arbejdsophold i udlandet vender hjem med knus og smil, og alting begynder at sv\u00e6ve. Det gik ogs\u00e5, mens man var uden denne for\u00e6lder. Der blev k\u00f8bt ind og gjort rent, der kom g\u00e6ster, men ligesom gr\u00e5t og gl\u00e6desl\u00f8st. For der manglede noget: husets gode \u00e5nd var borte. Det var et liv uden X-faktor. Der findes familier, som lever i det et helt liv. En mor er d\u00f8d eller en far. \u201dJo tak, det g\u00e5r jo\u201d, svarer man. Der findes \u00e6gtem\u00e6nd og hustruer, som bliver alene og klarer sig efter et d\u00f8dsfald i det alt for store hus. \u201dTjah, det skal jo g\u00e5\u201d, siger man. Og det g\u00e5r jo, men inderst inde g\u00e5r det slet ikke. For den gode \u00e5nd savnes.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dKom, Gud Hellig\u00e5nd, kom brat \/ og gennembryd den m\u00f8rke nat\u201d, nemlig den nat, det er kun at st\u00e5 p\u00e5 egne ben. \u201dKom, sandheds \u00e5nd, og vidne giv, at Jesus Kristus er vort liv\u201d &#8211; at alts\u00e5 sandheden ikke er noget, vi selv finder p\u00e5. \u201dB\u00f8j og styrk os med din arm, g\u00f8r vor kolde kundskab varm\u201d &#8211; fri os fra vores egen kyniske beregning, g\u00f8r vore hjerter varme, \u201dlad dem br\u00e6nde af den ild, du for Himlen t\u00e6nder!\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den b\u00f8n om husets gode \u00e5nd er i allerh\u00f8jeste grad ogs\u00e5 kirkens b\u00f8n. Der er faktisk ikke noget v\u00e6rre hovmod end at tage patent p\u00e5 \u00c5nden, hvis den slet ikke er til stede. Det er som at sige \u201dih, har vi det ikke hyggeligt\u201d, n\u00e5r alt i rummet r\u00e5ber det modsatte. Jo, man kan have stort budget, h\u00e6ves\u00e6nkeborde, kompetente medarbejdere, en ulastelig kulturinstitution, et nyt orgel som ordentligt kan bruse brudekjoler op, akustiktilpassede h\u00f8jttalere. Og det er altsammen intet uden den gode \u00e5nd. Ja, det er endnu mere latterv\u00e6kkende og ynkeligt og opbl\u00e6st end en hvilken som helst anden institution i samfundet. Jeg mener, en mekaniker skal jo bare lave biler og en skole bare undervise \u2013 men kirken p\u00e5kalder sig den gode \u00e5nd og g\u00f8r hele sin berettigelse afh\u00e6ngig af, om den er der. Masser af mennesker har forladt kirken, fordi de oplevede det hele som en hul skal. Opium for folket, et stort gimmick af en performance, som moderne mennesker aldrig hopper p\u00e5. Er det s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at kirken har brug for at knuge h\u00e6nderne h\u00e5rdt og bede: \u201dkom, Gud Hellig\u00e5nd, v\u00e6r vor g\u00e6st\u201d?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Selvf\u00f8lgelig kan man klare sig uden, i hvert fald et stykke tid. Med h\u00f8jtidelig mine h\u00e6lde vand over b\u00f8rns hoveder, lave hokuspokus med br\u00f8det og vinen. Men en s\u00e5dan kirke b\u00f8r have det d\u00e5rligt med s\u00e5dan at tage folk ved n\u00e6sen. Som n\u00e5r man imod bedre vidende lever p\u00e5 en l\u00f8gn. Skammen og anf\u00e6gtelsen, den kan og b\u00f8r findes, for den er et n\u00f8dvendigt syrebad. Men den findes ikke uden at v\u00e6re ledsaget af b\u00f8nnen om den gode \u00e5nd. D\u00e9n b\u00f8n er akkurat pinsens tema.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nogle hjem skal vente i lang tid, m\u00e5ske resten af livet p\u00e5, at den gode \u00e5nd vender tilbage. Vores verden skal vente m\u00e5ske resten af sin tid, f\u00f8r det vil g\u00e5, som profeten Jeremias dr\u00f8mmer om: \u201djeg l\u00e6gger min lov i jeres indre og skriver den i jeres hjerte\u201d (Jer 31,34). N\u00e5r det sker, er kl\u00f8ften mellem realitet og dr\u00f8m lukket. Mod det retter sig vore dr\u00f8mme og vore b\u00f8nner.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der findes hjem uden en god \u00e5nd. Og der findes hjem, hvor \u00e5nden tager bolig og fornyer og oplyser. S\u00e5 bliver selv franskbr\u00f8dsmad og m\u00e6lk i aftenm\u00f8rket, n\u00e5r far kommer hjem, til et festm\u00e5ltid. S\u00e5 bliver lyden af d\u00e6mpet samtale, der tr\u00e6nger ind fra stuen gennem v\u00e6ggen til b\u00f8rnev\u00e6relset, til hjemmets musik. S\u00e5 h\u00f8res fremmede ord hjertevant, som det skete for folk i Jerusalem, der h\u00f8rte disciplene tale p\u00e5 deres eget tungem\u00e5l. S\u00e5 lyser Herrens lov som en lampe for Israels fod, og alle kender ham, fra den mindste til den st\u00f8rste, som Jeremias siger. S\u00e5 gl\u00f8der tungen, s\u00e5 l\u00f8ber livets flod gennem den gr\u00f8nne eng, s\u00e5 h\u00f8res det himmelske halleluja ogs\u00e5 i Den Danske Folkekirke klokken ti syv og fyrre. S\u00e5 bor \u00c5nden hos os, og det er pinse. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK-3520 Farum<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Den gode \u00e5nd | Pinsedag | 19.05.2024 | Johannes 14,15-21 |\u00a0Jan Sievert Asmussen | Et barn sidder ved computeren og skriver til B\u00f8rnetelefonens hjemmeside: \u201dMin mor arbejder meget, s\u00e5 hun er n\u00e6sten aldrig hjemme. Men n\u00e5r hun kommer hjem, sk\u00e6ndes min far og mor, n\u00e5r de tror jeg ikke kan h\u00f8re det.\u201d S\u00e5dan er en [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12708,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,108,111,1458,345,349,3,387,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19896","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-14-chapter-14-johannes","category-kasus","category-nt","category-pfingstsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19896","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19896"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19896\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19897,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19896\/revisions\/19897"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12708"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19896"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19896"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19896"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19896"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19896"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19896"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19896"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}