{"id":19926,"date":"2024-05-16T16:03:04","date_gmt":"2024-05-16T14:03:04","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=19926"},"modified":"2024-05-16T16:03:04","modified_gmt":"2024-05-16T14:03:04","slug":"johannes-644-51","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/johannes-644-51\/","title":{"rendered":"Johannes 6,44-51"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Anden pinsedag | 20.05.2024 | Johannes 6,44-51 | Af Marianne frank Larsen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Det levende br\u00f8d<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><em>Jeg springer!<\/em> siger manden desperat. Han st\u00e5r p\u00e5 afsatsen uden for vinduet i en lejlighed p\u00e5 11. etage, og Jonas st\u00e5r indenfor. Det er en lejlighed, han har l\u00e5nt p\u00e5 Manhattan, og sidst i Jan Kj\u00e6rstads roman <em>Forf\u00f8reren<a href=\"applewebdata:\/\/9E906C72-E0F6-46AD-AF03-B374B651E93E#_ftn1\" name=\"_ftnref1\"><strong>[1]<\/strong><\/a> <\/em>g\u00f8r han, hvad han kan, for at tale den desperate fremmede fra hans forehavende. <em>Lad nu v\u00e6re med at springe, <\/em>siger Jonas. <em>Giv mig \u00e9n grund, bare \u00e9n god grund til ikke at springe,<\/em> siger manden. Hvad svarer man s\u00e5? N\u00e5r man ved, at det i det \u00f8jeblik er op til \u00e9n selv og ingen andre, om et andet menneske tager springet ud i afgrunden eller vender tilbage til livet? Hvordan overhovedet finde de rigtige ord? Jonas kravler ud p\u00e5 afsatsen, og da han ligger p\u00e5 kn\u00e6 et sted mellem himmel og jord med koldsved p\u00e5 panden og 10 etagers frit fald under sig, f\u00e5r han en lykkelig indskydelse. <em>Du skal f\u00e5 et nybagt br\u00f8d<\/em>, siger han. <em>Plus en god historie.<\/em> Det er hele to gode grunde. Og minsandten om det ikke virker. Manden f\u00e5r et overrasket, n\u00e6sten forventningsfuldt udtryk i ansigtet, og lidt efter kravler han langsomt tilbage langs afsatsen og ind ad vinduet for at f\u00e5, hvad Jonas har lovet ham. Det er \u00e5benbart, hvad et nybagt br\u00f8d og en god historie kan g\u00f8re: hele forskellen mellem liv og d\u00f8d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og det er jo ogs\u00e5 gudstjenesten sat p\u00e5 den kortest mulige formel: et br\u00f8d og en god historie. 2. pinsedags evangelium kredser om, hvad der sker, n\u00e5r vi g\u00e5r i kirke. Det handler om at h\u00f8re og l\u00e6re og drages mod ham, vi h\u00f8rer om &#8211; og om at spise ham. Spise det br\u00f8d, der kommer ned fra himlen. Historien og br\u00f8det som m\u00f8dested mellem os og Vorherre. S\u00e5dan l\u00e6gger evangeliet sig fint i forl\u00e6ngelse af fort\u00e6llingen fra Apostlenes gerninger, hvor vi h\u00f8rer, at den f\u00f8rste menighed holder fast ved l\u00e6ren og br\u00f8dets brydelse. Man kan undre sig over, at vi ikke h\u00f8rer et ord om Hellig\u00e5nden. M\u00e5ske er det, fordi det <em>er<\/em> blevet pinse. Hellig\u00e5nden <em>er<\/em> kommet; vi skal ikke betragte den eller analysere den, for den virker allerede. Den v\u00e6kker, skaber, \u00e5nder liv i ordene og i os. Fra nu af virker den i gudstjenesten, gennem br\u00f8det og den gode historie.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Som manden p\u00e5 afsatsen mellem himmel og jord f\u00e5r vi begge dele. Sammen med br\u00f8det f\u00e5r vi historien om ham, der fandt sig i, at hans k\u00f8d blev sl\u00e5et og s\u00f8mmet fast til et kors og begravet i m\u00f8rkningen langfredag om aftenen. S\u00e5 langt er det bare \u00e9n blandt alle de mange historier om skr\u00f8belige mennesker, der bliver pint til d\u00f8de af tilv\u00e6relsen eller af hinanden. Det er der ikke noget nyt i. En god historie bliver det f\u00f8rst p\u00e5skemorgen, da den d\u00f8de g\u00e5r lyslevende ud i morgensolen til dem, der ikke kan leve uden ham. F\u00f8rst da kan de og vi se, at han ikke tilf\u00e6ldigvis blev sl\u00e5et ihjel, men at han <em>gav sit k\u00f8d<\/em> <em>til liv for verden. <\/em>Pinsedag g\u00f8r Hellig\u00e5nden det klart for de modl\u00f8se disciple og os andre, at den historie ogs\u00e5 handler om os. I mods\u00e6tning til, hvad erfaringen fort\u00e6ller os, er vi med i en historie, der ender godt, for den ender ikke med forfald og undergang. Den ender med en sommer, der begynder.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kan vi se, at der ligger evigt liv gemt i det br\u00f8d, Vorherre r\u00e6kker os ved nadverbordet? Ja, det er m\u00e5ske netop det fine ved vores almindelige oblater, at de er s\u00e5 sm\u00e5 og tynde, at det aldrig kunne falde nogen ind, at vi spiser dem for at blive m\u00e6tte. Alterbr\u00f8det giver absolut ikke n\u00e6ring til dagligt liv. Vi spiser det \u00e5benbart, fordi det giver n\u00e6ring til et andet liv. Som vel at m\u00e6rke ikke bare er en anden gang, et andet sted, men som findes lige her og begynder lige nu i det \u00f8jeblik, vi tager imod det br\u00f8d, Vorherre r\u00e6kker os. For det er jo hele pointen: at han har b\u00e5ret det evige liv ind i vores virkelighed og sat livet til for at forbinde det med det almindelige liv, vi lever. Det er, hvad hans \u00e5nd giver os blik for, mens vi lytter og spiser: At evigheden ogs\u00e5 er gemt i denne for\u00e5rsdag.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Et nybagt br\u00f8d og en god historie. Det var, hvad der skilte den desperate mand fra d\u00f8den. Det er ogs\u00e5, hvad der skiller os fra d\u00f8den. B\u00e5de n\u00e5r den rammer os, mens vi er i levende live, n\u00e5r vi mister fodf\u00e6ste, mister hinanden, mister mod og kr\u00e6fter &#8211; og n\u00e5r den rammer os til slut. Kan nogen da give os \u00e9n god grund til, at vi ikke skal give op og springe ud? Ja, Vorherre giver os hele to grunde: Et br\u00f8d og en god historie. Br\u00f8det: det er ham selv. Den gode historie fort\u00e6ller, at han er d\u00f8d for at give os sit eget liv. Uanset hvor vi kommer hen, st\u00e5r han p\u00e5 afsatsen lige ved siden af os og hvisker os i \u00f8ret, for at vi ikke skal give op og springe ud i d\u00f8dens dyb, hverken nu eller nogensinde. Men komme med ham ind og leve.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK 8000 Aarhus C<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">mfl(at)km.dk<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p><a href=\"applewebdata:\/\/9E906C72-E0F6-46AD-AF03-B374B651E93E#_ftnref1\" name=\"_ftn1\">[1]<\/a> Jan Kj\u00e6rstad: <em>Forf\u00f8reren<\/em>, Samlerens Bogklub 1994, s. 449-455.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Anden pinsedag | 20.05.2024 | Johannes 6,44-51 | Af Marianne frank Larsen | Det levende br\u00f8d Jeg springer! siger manden desperat. Han st\u00e5r p\u00e5 afsatsen uden for vinduet i en lejlighed p\u00e5 11. etage, og Jonas st\u00e5r indenfor. Det er en lejlighed, han har l\u00e5nt p\u00e5 Manhattan, og sidst i Jan Kj\u00e6rstads roman Forf\u00f8reren[1] g\u00f8r [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7950,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,853,108,111,121,250,349,161,3,124,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19926","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-bibel","category-current","category-dansk","category-festtage","category-kapitel-06-chapter-06","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-pfingsten","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19926","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19926"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19926\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19927,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19926\/revisions\/19927"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7950"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19926"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19926"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19926"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19926"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19926"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19926"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19926"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}