[1]<\/a> et brev. Der st\u00e5r: \u201dLang tid siden. Jeg har savnet dig. Jeg er i hytten n\u00e6ste weekend, hvis du har lyst til at ses. Papa.\u201d<\/p>\nDa er det g\u00e5et over tre \u00e5r siden Macks datter, Missy, er forsvundet under en hyttetur, og formodentlig er blevet mishandlet og myrdet. Noget mere r\u00e6dselsfuldt kan man n\u00e6ppe forestille sig at skulle leve med.\u00a0 S\u00e5dan t\u00e6nker vi, n\u00e5r vi h\u00f8rer om b\u00f8rn, der mishandles herhjemme og rundt omkring i verden. Mack k\u00e6mper \u2026. hvis bare han havde passet bedre p\u00e5 sin lille pige. Han ser sig selv som verdens d\u00e5rligste far og kan ikke se andet, end at han er skyld i det forf\u00e6rdelige, der er sket \u2013 og den skyld \u2013 uanset om vi andre t\u00e6nker, at det ikke forholder sig s\u00e5dan \u2013 den kan han ikke b\u00e6re\u2026.. den\u00a0 f\u00e5r ham til ubevidst at tr\u00e6kke sig v\u00e6k fra sin familie \u2013 og fra Gud.<\/p>\n
Og nu f\u00e5r han den invitation. Til \u201dhytten\u201d, der for ham er symbolet p\u00e5 sorg og skyld og alt det, der kan tynge. Var beskeden fra Gud? Eller\u2026\u00a0 det med at Gud skulle skrive beskeder, det virkede naivt og barnligt. S\u00e5 m\u00e5ske var det bare en ondskabsfuld sp\u00f8g\u2026.. Alligevel tager han afsted. Da han kommer til det sted, hvor de fandt Missys blodplettede kjole, bliver det for meget. Han er ved at g\u00e5 til i skyld og vrede. \u201dGud, kunne du ikke engang lade os finde hende og begrave hende ordentligt. Du har aldrig v\u00e6ret der, n\u00e5r jeg har haft brug for dig. Du er en k\u00f8n Papa.\u201d D\u00f8den kunne n\u00e6rmest v\u00e6re en ven, t\u00e6nker han. Og Gud er han for altid f\u00e6rdig med.<\/p>\n
Han g\u00e5r tilbage mod bilen, men da rammes han bagfra af et varmt vindst\u00f8d og pludselig er der midt i vinteren for\u00e5r omkring ham. Alt er smukt og den grimme hytte er blevet en fint forarbejdet bj\u00e6lkehytte. D\u00f8ren \u00e5bnes af en stor smilende sort kvinde; der omfavner ham og svinger ham rundt i luften, som om han var et lille barn, kalder ham ved navn og kalder ham elsket og l\u00e6nge ventet. T\u00e5rerne kommer uden at han kan g\u00f8re noget ved det.<\/p>\n
S\u00e5 dukker en lille alfeagtig asiatisk kvinde op og t\u00f8rrer hans t\u00e5rer bort og gemmer dem i en lille d\u00e5se, hvor hun samler p\u00e5 t\u00e5rer. Det er som om han ikke kan se direkte p\u00e5 hende. Selv om hun er virkelig med havehandsker og cowboybukser, s\u00e5 forsvinder hun hele tiden for hans syn. Hun er tidsfifler, s\u00e5 Mack ved aldrig om der er g\u00e5et et \u00f8jeblik eller en evighed. S\u00e5 dukker endnu en op: han ligner en t\u00f8mrer fra Mellem\u00f8sten. \u201dEr der andre herinde\u201d sp\u00f8rger Mack i sin forbavselse, men den sorte kvinde siger: \u201dNej. Vi er alt, hvad du f\u00e5r, og tro mig, vi er mere end nok.\u201d<\/p>\n
Her i huset kommer Mack til at bo.\u00a0 Han finder ud af, at den pandekagebagende sorte kvinde er Papa, der har sendt ham brevet, t\u00f8mreren er Jesus, eller Jesse, som de kalder ham; og den asiatiske kvinde, Surayu, der betyder \u201dblid vind\u201d og som ordner have, er Hellig\u00e5nden. \u201dN\u00e5\u201d, siger han s\u00e5:\u201d hvem af jer er s\u00e5 Gud?\u201d. Det er jeg! siger de alle tre. Mack er alts\u00e5 kommet til at bo i hus med selve den treenige Gud, som dagen i dag, Trinitatis s\u00f8ndag, er opkaldt efter, og som alle s\u00f8ndage det n\u00e6ste halve \u00e5r er opkaldt efter. Ofte en dag hvor vi sl\u00e5r knuder p\u00e5 vores hjerne for at finde ud af, hvordan Gud kan v\u00e6re \u00e9n og treenig p\u00e5 samme tid \u2013 indtil vi bare falder til ro i den g\u00e5de og det mysterium, Gud er.\u00a0 Indtil vi holder op med at lade os koste omkring af vores almindelige tankem\u00f8nstre, og t\u00f8r leve i mysteriet og g\u00e5den. Det som vi fik h\u00e6ldt over os, da vi blev d\u00f8bt. Men hvad betyder det? Det kan fort\u00e6llingen om Mack og hytten kaste lys over. Han bliver hele tiden overrasket. Hele tiden tvinges han som af en k\u00e6rlig magt til at se ting anderledes. Hans tankeverden og hans d\u00f8mmesyge udfordres.<\/p>\n
Papa fort\u00e6ller Mack, at grunden til at han er der, er for at det dybe s\u00e5r, der er vokset frem i ham, skal heles. Han skal l\u00e6re at t\u00e6nke nyt, og derfor fremtr\u00e6der Gud som denne afrikanske kvinde, der ikke passer ind i nogle af de dogmer og tanker han har eller har l\u00e6rt. Han skal p\u00e5 sin vis begynde forfra. \u201dGenf\u00f8dt ved vand og Hellig\u00e5nden\u201d h\u00f8rer vi, n\u00e5r vi bliver d\u00f8bt. Han skal give afkald p\u00e5 sine vante tankebaner. Og give sig hen til Guds l\u00f8fte om n\u00e6rv\u00e6r og f\u00f8lgeskab igen og igen: \u201dJeg er med jer alle dage, indtil verdens ende\u201d \u2026 hvor sv\u00e6rt det end er \u2013 at give sig hen til det, til at tilgivelse og forvandling findes, at vi aldrig skal v\u00e6re noget sted, hvor Kristus ikke har v\u00e6ret og er vil v\u00e6re med os og for hver eneste lille bange pige og hver eneste af os.<\/p>\n
Og her i hytten er der bogstavelig talt en evighed af tid, hvor det g\u00e5r op for Mack, at det er samv\u00e6ret der er det vigtige. Selvom Jesus f\u00f8lte, at Gud forlod ham p\u00e5 korset, gjorde han \u2013 eller hun \u2013 det ikke, fort\u00e6ller Papa. Og Mack har heller aldrig v\u00e6ret forladt af Gud, selv om han selv har f\u00f8lt det s\u00e5dan. Hans elskede datter har heller ikke i de sidste h\u00e5rde timer af sit liv v\u00e6re ensom.<\/p>\n
Der havde godt nok v\u00e6ret en masse b\u00f8vl, lige siden det med Adam, siger Papa. Men man kasserer ikke de mennesker, man elsker. \u201dI stedet sm\u00f8gede vi \u00e6rmerne op og gik ind midt i rodet, siger hun; det er det vi har gjort med Jesus.\u201d Alle de store trossp\u00f8rgsm\u00e5l bliver levende for Mack. Ikke som regler og dogmer, men som liv. Han bev\u00e6ges af deres indbyrdes k\u00e6rlige arbejdsf\u00e6llesskab. Og han tr\u00e6kkes ind i det. \u201dJeg lever i dig\u201d siger Hellig\u00e5nden i Surayus skikkelse.<\/p>\n
Mack er fuld af bebrejdelser og selvbebrejdelser. Han tror, at Gud vil sige, at der er en mening med at Missy skulle d\u00f8. Men i samtalernes l\u00f8b finder han ud af, at ingen af de tre fors\u00f8ger at retf\u00e6rdigg\u00f8re, at hans lille pige d\u00f8de. Det er en af de ting, der s\u00e5 smerteligt sker, n\u00e5r mennesker har en fri vilje.<\/p>\n
De forst\u00e5r hans sorg, den er ogs\u00e5 deres, men de vil bare ikke, at han skal d\u00f8 inden i ogs\u00e5. Og det er som om han um\u00e6rkeligt n\u00e6rmest elskes ind i deres f\u00e6llesskab. Og han finder ud af, hvordan hans underlige \u00f8nske om selv at ville, hans st\u00e6dige insisteren p\u00e5 at v\u00e6re uafh\u00e6ngig og kontrollere, har gjort, at han er blevet blind for livet. Det g\u00e5r op for ham, at Gud ikke p\u00e5f\u00f8rer mennesker lidelser eller p\u00e5tvinger dem sin vilje, men at det er menneskers magtmisbrug, der \u00f8del\u00e6gger det. Og han vises ind i en anden magt. Guds magt, magten til at ville hinanden.\u00a0 Lidelsen har ingen mening, og Gud har ikke brug for den. \u201dN\u00e5de er ikke afh\u00e6ngig af lidelse for at eksistere, men hvor der er lidelse, vil du finde n\u00e5de i mange afskygninger og farver\u201d, siger Gud. Og han l\u00e6rer at det at tilgive ikke er at glemme, men at fjerne h\u00e5nden fra en andens strube og overlade ham til Gud. Det er at give afkald p\u00e5 h\u00e6vn.<\/p>\n
Mack indser ogs\u00e5, ved at m\u00f8de Sofia, der er Guds visdom og dommer, at dom ikke handler om h\u00e6vn men om genoprettelse. Han mister sin h\u00e6vnt\u00f8rst og sit d\u00f8mmesyge sind; han mister frem for alt dommen over sig selv. Han falder til ro ved, at Gud ogs\u00e5 hele tiden var hos Missy i hendes sidste timer. \u201dDen store sorg\u201d er blevet l\u00f8ftet af ham. Af den treenige Gud. Savnet er der stadig, men sorgen, h\u00e6vnf\u00f8lelserne og tvivlen har mistet sin fort\u00e6rende kraft. Han har m\u00f8dt en st\u00e6rkere kraft, k\u00e6rlighedens kraft, der er der for enhver, der vil tage imod den.<\/p>\n
Vi h\u00f8rer det her i kirken, hver gang, der er d\u00e5b \u2013 det blev sagt, da vi selv blev d\u00f8bt:\u00a0 Det helt umulige kan ske: du kan blive f\u00f8dt igen. Vi kan forvandles – verden kan vise sig forvandlet for os – og vi kan se den, som den er og som den kunne v\u00e6re. D\u00e5b er ikke l\u00f8sninger p\u00e5 de g\u00e5der og sorger og lidelser, der h\u00f8rer med til at v\u00e6re et virkeligt menneske. Det er et l\u00f8fte om aldrig at v\u00e6re forladt af Gud \u2013 heller ikke i den m\u00f8rkeste time.<\/p>\n
Vi kender jo godt til Macks fortvivlelse: Hvis bare….hvis bare…. t\u00e6nker Mack hele tiden og ville give sit liv for at kunne spole tiden tilbage. Hvis bare jeg kunne begynde forfra. Men det kan han ikke. Det kan vi ikke.
\nMen Guds muligheder er aldrig brugt op. Vi kan \u2013 ligesom Mack \u2013 forvandles i m\u00f8det med den treenige Gud. Verden bliver ikke anderledes, men det g\u00f8r vi; og derved kommer vi til at se og agere i verden p\u00e5 en ny m\u00e5de.\u00a0 Guds fremtid folder sig ud for os og i os \u2013 og vores fortid \u00e6ndre g\u00e5defuldt og farves tilgivelsessolgul og forsoningsmild \u2013 Den g\u00e5de m\u00e5 vi leve i, den er Guds usynlige virkelighed, lige s\u00e5 virkelig som den usynlige blide vind, der fort\u00e6ller os om t\u00f8mreren fra Mellem\u00f8sten, s\u00f8n af den store k\u00e6rlige favn. Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n
DK-6091 Bjert<\/p>\n
Email: ti(at)km.dk<\/p>\n
[1]<\/a> William Poul Young: Hytten, 2008.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Verden som den er og som den kunne v\u00e6re | Trinitatis | Matth\u00e6us 28,16-10 | Tine Illum | En dag f\u00e5r Mack[1] et brev. Der st\u00e5r: \u201dLang tid siden. Jeg har savnet dig. Jeg er i hytten n\u00e6ste weekend, hvis du har lyst til at ses. Papa.\u201d Da er det g\u00e5et over tre \u00e5r siden […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16374,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,305,349,3,109,414,395],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19942","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-28-chapter-28","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum","category-trinitatis"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19942"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19942\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19943,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19942\/revisions\/19943"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16374"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19942"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19942"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19942"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19942"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}