N\u00e5r de f\u00f8rste forlydende opst\u00e5r om, at nu skal rockbandet Rolling Stones spille i Parken i Kbh., plejer jeg t\u00e5lmodigt at stille mig i k\u00f8 p\u00e5 nettet for at k\u00f8be billetter. Sidste gang t\u00e6nkte jeg, at jeg ville flotte mig og k\u00f8be siddepladser efter at have v\u00e6ret blevet mast, skubbet til og regeret med i tilstr\u00e6kkeligt omfang gennem flere koncerter oplevet fra pl\u00e6nen. Som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort. Dagen for den store koncert oprandt og min mand og jeg fandt vore pladser, hilste p\u00e6nt p\u00e5 dem, som vi nu skulle sidde ved siden af gennem et par timer, og s\u00e5 var det, at chokket indfandt sig. Det nydelige \u00e6gtepar, der optog pladserne ved siden af, havde til den k\u00f8lige sommeraften medbragt det hjemmeh\u00e6klede slumret\u00e6ppe i st\u00e6rkt kul\u00f8rte nylongarner med samt en um\u00e5delig omfangsrig 2 ls termokande med hyggelige blomstermotiver p\u00e5 og pumpefunktion i skruel\u00e5get \u2013 ikke ulig den, som vi bruger til kirkekaffen. En koncert med the greatest rock\u2019n\u2019roll band in the world<\/em>, som de ynder at kalde sig, tilsat slumret\u00e6ppe og termokande af kirkeligt tilsnit. Mens den dengang hen ved 70-\u00e5rige Mick Jagger st\u00f8nnede, vred og skreg sig gennem sit program i sit desperate fors\u00f8g p\u00e5 at ligne en p\u00e5 17, sad vi p\u00e6nt og drak kaffe, som naboerne p\u00e5 plasts\u00e6derne s\u00e5 gener\u00f8st delte med os, med slumret\u00e6ppe om kn\u00e6ene. Der var noget, der ikke rigtigt hang sammen. Der var nogle forudfattede meninger om Stones-fans, som ikke rigtigt svarede til virkeligheden. Der var noget med sex, drugs and rock\u2019n\u2019roll, som ikke rigtigt forplantede sig op til siddepladserne, hvor det st\u00e6rkeste, vi kom i ber\u00f8ring med, var Gevalias koffeinholdige dr\u00e5ber. Der var noget med ide og realitet, der ikke rigtigt stemte overens.<\/p>\n Samme fornemmelse af, at tingene ikke h\u00e6nger sammen, som vi forventer det, kan man godt have, n\u00e5r man l\u00e6ser evangeliet til denne s\u00f8ndag.\u00a0 Rockkoncert og kul\u00f8rt slumret\u00e6ppe i nylon \u2013 Jesus og en fordring om had. Det h\u00e6nger ikke sammen, men det er ikke desto mindre det, der st\u00e5r. Vi skal hade vores n\u00e6rmeste, vor \u00e6gtef\u00e6lle, b\u00f8rn og s\u00f8skende, ja, hade hele vores liv. Og det tilmed en dag, hvor vi har b\u00e5ret den sk\u00f8nneste baby til d\u00e5ben, h\u00f8jt elsket af sin familie. En ting er, at det ofte forholder sig s\u00e5dan, at vi rent faktisk hader vores familie eller i hvert fald mener, at vi g\u00f8r det. Hvor tit har en teenagedatter ikke r\u00e5bt, at hun hader sin far og mor og lillebror og s\u00e5ledes p\u00e5 smukkeste vis lever op til Jesu krav om at hade sine n\u00e6rmeste? Men kan det virkeligt v\u00e6re rigtigt, at Jesu forestilling om en discipel, der lever i sand efterf\u00f8lgelse, er skabt i billedet af en til tider umulig teenager med ring i \u00f8jenbryn, n\u00e6se og navle, tatovering p\u00e5 rumpetten og et ualmindeligt tv\u00e6rt drag om munden s\u00e5dan, som kun en teenager kan pr\u00e6stere det, n\u00e5r de skal b\u00e6re skraldeposen ud? Skulle det nu v\u00e6re indbegrebet af Kristus-lighed? Tilsyneladende forholder det sig s\u00e5dan, for det er jo netop s\u00e5dan, at Jesus fremstiller sagen. P\u00e5 trods af alt godt, der er at sige om familien, m\u00e5 man ogs\u00e5 sommetider i sit stille sind give den gamle professor P.G. Lindhardt ret, n\u00e5r han sagde: \u201dFamilien, det er alles krig mod alle\u201d. Det er ganske vist lidt dystopisk sagt, lidt begr\u00e6deligt, lidt tr\u00e6ls, men det er m\u00e5ske ogs\u00e5 \u2013 indset i en stille stund – lidt sandt\u2026 Det er om noget et bet\u00e6ndt, \u00f8mt og vel ogs\u00e5 mods\u00e6tningsfyldt sted, den familie. Det er der, hvor vi elsker, men det er ogs\u00e5 der, vi kan afsige de h\u00e5rdeste domme over de andre, de domme, der ikke kan appelleres til en h\u00f8jere instans \u2013 en d\u00e5rlig mor, en frav\u00e6rende far, et k\u00e6rlighedsl\u00f8st \u00e6gteskab, og hvad vi ellers s\u00e6tter under dom. Sommerferien g\u00e5r i gang lige om lidt, og det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en belastning for familien. Nu skal vi alle v\u00e6re lykkelige og glade og frie og gide det samme, meeen\u2026 Ikke s\u00e5 sj\u00e6ldent kan man godt \u00f8nske sig tilbage til sit fredelige skrivebord henne p\u00e5 arbejdet. Det er min fornemmelse, men det er usagt, for det er ogs\u00e5 tabubelagt at indr\u00f8mme det. S\u00e5 det er for meget med Jesus\u2019 udmeldinger, for unuanceret. Kunne Jesus ikke bare s\u00e5dan lidt mere midt p\u00e5 vejen og ikke s\u00e5 ultimativ? Kunne han ikke v\u00e6re lidt mere lunken? For det jo sv\u00e6rt at v\u00e6re s\u00e5 absolut i sine udmeldinger \u2013 vi er imod Rusland pt, men vi ville alligevel v\u00e6re grumme ked af det, hvis de lukkede helt for gassen, og hvis nu benzinen blev alt for dyr…Vi er vokset op med nationale kompromisser af forskellige slags, og dybest set mener vi vel, at det er den mest fornuftige udgang p\u00e5 denne verdens forhold. Ikke alle kan f\u00e5 alt, hvad de vil, men lidt f\u00e5r vi da alle sammen.<\/p>\n S\u00e5 hvad stiller vi op med Jesus\u2019 aldeles kompromisl\u00f8se tilgang til tilv\u00e6relsen i dag? Ja, familien kan v\u00e6re b\u00f8vlet, nej, det er ikke afslapning at v\u00e6re p\u00e5 familieferie, jo, skilsmisseprocenten er oppe at r\u00f8re ved de 50, og vil vi ikke bare g\u00f8re alting v\u00e6rre, hvis vi stiller os helt kompromisl\u00f8se op f.eks. i venneflokken ved altid at v\u00e6re ub\u00f8jelig i vores synspunkter, i familien ved altid at pege p\u00e5 det sm\u00e5r\u00e5dne i samv\u00e6ret, p\u00e5 arbejdet ved altid at f\u00f8lge alle regler betingelsesl\u00f8st? Klarer vi os ikke bedst i forhold til andre, helt \u00e6rligt, hvis bare er lidt b\u00f8jelige, lidt fleksible, lidt kompromiss\u00f8gende? Alts\u00e5 Jesus, hvad skal vi g\u00f8re med dette evangelium til i dag? Alt, tror jeg. Alt. For vi ved nok alligevel inderst inde, at nogle gange m\u00e5 vi st\u00e5 fast. Nogle gange m\u00e5 vi v\u00e6lge side, koste hvad det vil. I den helhjertede k\u00e6rlighed m\u00e5 man v\u00e6lge side. Derfor tror jeg ogs\u00e5, at vi alle sammen inderst inde godt ved, at Jesus har ret, ogs\u00e5 selv om det lyder voldsomt provokerende.Vi ved fra vores eget liv, at der findes masser af situationer, hvor vi ikke kan tr\u00e6de vande, men m\u00e5 v\u00e6lge side \u2013 ogs\u00e5 selv om det koster. Neutralitetens mellemposition kan sagtens v\u00e6lges, der hvor det bare handler om, om vi holder med de hvi\u2019 eller Fremad (M\u00fcnchen eller Bourussia Dortmund) \u2013 men i de afg\u00f8rende \u00f8jeblikke i livet, da afkr\u00e6ves vi et klart svar; der aftvinges vi en klar stillingtagen. Og det er her Jesus s\u00e6tter fingeren lige ned p\u00e5 et \u00f8mt punkt, for det med Gud og det med at v\u00e6re kristen, det er ikke bare en s\u00f8ndagsfritidsinteresse mellem 10 og 11 \u2013 nej, det ang\u00e5r alle hj\u00f8rner af livet. Det er simpelthen en livsindstilling, der smitter af p\u00e5 alt i tilv\u00e6relsen. Og nej, jeg er ikke ude p\u00e5 at radikalisere nogen eller rekruttere nogen til nogen som helst form for hellig krig. Men jeg er ude p\u00e5 at stille sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad er det rigtige at g\u00f8re som kristen i netop denne situation. Hvad v\u00e6lger du? Hvad siger du ? Hvad g\u00f8r du? Hvordan bruger du dit liv \u2013 din tid \u2013 dine penge ? B\u00f8jer du frygtsomt nakken, ser du den anden vej, vender du det d\u00f8ve \u00f8re til uretten, v\u00e6lger du mageligheden? T\u00e6nker du, at det er fint med den der termokande med pumpefunktion i dit liv, selvom det egentlig handler om rock\u2019n roll? Stopper du op, st\u00e5r du fast, tager du skraldet, betaler du ved kasse 1, g\u00e5r du linen ud \u2013 for det du tror p\u00e5. Og nej, jeg ved det godt \u2013 det g\u00f8r ingen af os, jeg g\u00f8r i hvert fald ikke og i hvert fald langt fra altid (jeg var s\u00e5re tilfreds med kaffen) \u2013 men det gjorde Jesus selv, han valgte sandheden og k\u00e6rligheden og retf\u00e6rdigheden og \u00e6rligheden \u2013 ogs\u00e5 selv om den kostede ham livet p\u00e5 et kors. Han gjorde det for s\u00e5dan nogle lunkne halvhjertede typer som dig og mig \u2013 han gjorde det for at vise os vejen \u2013 vise os at k\u00e6rligheden ikke g\u00e5r p\u00e5 kompromis med sandheden.K\u00e6rligheden tror alt, h\u00e5ber alt, udholder alt. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n DK 8200 Aarhus N<\/p>\n Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" K\u00e6rligheden g\u00e5r ikke p\u00e5 kompromis | 2. s\u00f8ndag efter trinitatis | 09.06.2024 | Lukas 14,25-35 | Leise Christensen | N\u00e5r de f\u00f8rste forlydende opst\u00e5r om, at nu skal rockbandet Rolling Stones spille i Parken i Kbh., plejer jeg t\u00e5lmodigt at stille mig i k\u00f8 p\u00e5 nettet for at k\u00f8be billetter. Sidste gang t\u00e6nkte jeg, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7042,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,409,157,853,108,111,413,349,218,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19979","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-14-chapter-14-lukas","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19979","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19979"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19979\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19980,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19979\/revisions\/19980"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7042"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19979"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19979"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19979"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19979"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19979"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19979"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19979"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}