Sammenligningernes helvede og misundelsens \u00e5g \u2013 og k\u00e6rlighedens magt<\/strong><\/p>\n Tre personer tr\u00e6der med al tydelighed frem af Jesu lignelse i dag:<\/p>\n Det er s\u00f8nnen, som f\u00e5r sin arv, rejser v\u00e6k, form\u00f8bler den og vender hjem igen.<\/p>\n Der er den \u00e6ldre bror, som bliver hjemme, passer g\u00e5rden, og har sv\u00e6rt ved at gl\u00e6de sig over al den st\u00e5hej, der bliver, da hans bror kommer tilbage. Han st\u00e5r s\u00e5 forknyt udenfor festen, ude p\u00e5 marken.<\/p>\n Endelig som den tredje de to br\u00f8dres far. Han giver p\u00e5 foranledning glad og gerne den yngste s\u00f8n den del af arven, som skal tilkomme ham. \u00a0Han tr\u00e6der siden frem og modtager den fallerede og hjemkomne s\u00f8n med \u00e5bne arme. Og han er den, der under festen for den hjemvendte s\u00f8n, g\u00e5r ud til den \u00e6ldste s\u00f8n for ogs\u00e5 at f\u00e5 ham med til festen. Han vil vende dennes vrede og f\u00f8lelse af at v\u00e6re forurettet til en gl\u00e6de over brorens hjemkomst.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n De to s\u00f8nners adf\u00e6rd er s\u00e5re menneskelige, og hvor er de dog genkendelige, de to p\u00e5 godt og ondt. De er som spejle holdt op for \u00e9n selv:<\/p>\n Den yngste s\u00f8n har udl\u00e6ngsel og s\u00f8ger frihed og selvbestemmelse. Han vil leve selv og helst glemme, at alt, hvad han tager med, er noget, han har arvet. Han bruger bare l\u00f8s, lever det lette liv, s\u00e5 l\u00e6nge det varer. Han form\u00f8bler det hele. Det moderne menneskes frihedsl\u00e6ngsel og selvoptagethed tr\u00e6der her frem i en og samme figur. Det bekymringsl\u00f8se liv og det hensynsl\u00f8se forbrug, som om man er den sidste generation p\u00e5 denne jord.<\/p>\n Den anden og \u00e6ldre bror sammenligner sig med sin yngre bror, og han f\u00f8ler sig snydt. Har han ikke arbejdet, mens den anden har soldet alting op? Har den yngre bror ikke f\u00e5et sin lod og del, og han kan s\u00e5ledes ikke tilkomme mere. Den \u00e6ldre bror lever i den m\u00e5le-veje verden, som g\u00f8r alt i tilv\u00e6relsen sm\u00e5t. Han tynges af sammenligningernes helvede og misundelsens \u00e5g. Han er s\u00e5 uhyre genkendelig, repr\u00e6senterer noget alment menneskeligt, som vi bevidst eller ubevidst havner i hver is\u00e6r, igen og igen.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n Afsl\u00f8rer de to br\u00f8dre os som tilh\u00f8rere, spejler blandt andet den vrede og misundelse, som s\u00e5 let t\u00e6ndes i et menneske, s\u00e5 er det anderledes med drengenes far. Han er en gave til os, idet han \u00e5bner for andre og rigere perspektiver<\/p>\n Gener\u00f8st giver denne far sin yngste s\u00f8n den del af arven, som skal tilkomme ham. Han sidder ikke p\u00e5 nakken af s\u00f8nnen, sp\u00f8rger ham ikke om, hvad han skal bruge arven til. Han tilkender s\u00f8nnen, at han er en arving med frihed til at leve sit liv. Han lader ham rejse afsted. Han m\u00f8der grundl\u00e6ggende sin yngste s\u00f8n med tillid og respekt.<\/p>\n Og da den yngste s\u00f8n st\u00e5r der hjemvendt i solen igen, er tomh\u00e6ndet vendt tilbage, v\u00e6lder gl\u00e6den spontant frem i denne far. Han l\u00f8ber den hjemvendte s\u00f8n i m\u00f8de og vil fejre genkomsten ved at holde fest. Denne fars k\u00e6rlighed er uforbeholden. Han gl\u00e6der sig s\u00e5dan over, at den s\u00f8n, han p\u00e5 sorte dag troede d\u00f8d, er i live og nu er vendt tilbage.<\/p>\n Og denne fars k\u00e6rlighed stopper ikke her. For da den \u00e6ldre s\u00f8n tr\u00e6kker sig fra festen for den hjemkomne, s\u00e5 g\u00e5r faren ud til ham, og vil ikke lade ham st\u00e5 i sin vrede. Han minder ham om det v\u00e6sentlige, nemlig gl\u00e6den over, at den s\u00f8n, den bror, som de troede d\u00f8d og borte, nu er vendt hjem igen.<\/p>\n \u00a4<\/p>\n Afspejler de to s\u00f8nner i lignelsen menneskets g\u00f8ren og laden, s\u00e5 viser faren os s\u00e5ledes, at vi er arvinger. Alt mit er dit, siger faren til den \u00e6ldre s\u00f8n; dvs. mennesket er ikke historiel\u00f8st. Vi er givet meget og har noget, vi skal forvalte.<\/p>\n Faren viser s\u00e5 samtidigt med sin im\u00f8dekommenhed overfor begge sine s\u00f8nner eksempler p\u00e5 k\u00e6rlighedens magt.<\/p>\n Jesu lignelse er en invitation ind til denne fest og ind i dette rige.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Elof Westergaard<\/p>\n Korsbr\u00f8dregade 7, DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: eve(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3.s\u00f8ndag efter trinitatis | 16.06.24 | Lk 15,11-37 | Elof Westergaard | Sammenligningernes helvede og misundelsens \u00e5g \u2013 og k\u00e6rlighedens magt Tre personer tr\u00e6der med al tydelighed frem af Jesu lignelse i dag: Det er s\u00f8nnen, som f\u00e5r sin arv, rejser v\u00e6k, form\u00f8bler den og vender hjem igen. Der er den \u00e6ldre bror, som bliver […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":18995,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,417,157,853,108,111,175,415,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-19996","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-3-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-elof-westergaard","category-kapitel-15-chapter-15-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19996","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=19996"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19996\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":19997,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/19996\/revisions\/19997"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/18995"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=19996"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=19996"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=19996"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=19996"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=19996"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=19996"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=19996"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}