At v\u00e6re Guds barn<\/strong><\/p>\n Evangeliet til i dag indeholder to gl\u00e6der. Den f\u00f8rste er at vi kan blive Guds b\u00f8rn, den anden er at vores himmelske fader er fuldkommen i k\u00e6rlighed. Det er en god tr\u00f8st.<\/p>\n Men lad os tage den f\u00f8rste gl\u00e6de f\u00f8rst.<\/p>\n I Danmark har debatten om at v\u00e6re Guds b\u00f8rn b\u00f8lget frem og tilbage l\u00e6nge. Sp\u00f8rgsm\u00e5let har lydt, at hvis man bliver Guds barn i d\u00e5ben, hvad s\u00e5 med dem, der ikke bliver d\u00f8bt? H\u00f8rer de s\u00e5 ikke til? Er de s\u00e5 udenfor?<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er om d\u00e5ben er skels\u00e6ttende, s\u00e5 den efterlader nogle mennesker udenfor og andre indenfor. S\u00e5ledes at d\u00e5ben alts\u00e5 skaber et A- hold og et B-hold mellem mennesker.<\/p>\n I en evangelisk kirke er der ingen tvivl om, at Guds barn bliver man ved d\u00e5ben. Og det er i samklang med b\u00e5de Johannesevangeliet, Paulus med flere. Der sker alts\u00e5 noget i d\u00e5ben. Men det er som om man har stirret sig blind p\u00e5 begrebet Guds barn, s\u00e5 man slet ikke har set p\u00e5, hvad det betyder. Hvad indeholder det at blive Guds barn? Man sp\u00f8rger om det virkelig er et skels\u00e6ttende begreb?<\/p>\n Nu skal man fastholde, at det eneste, der stiller skels\u00e6ttende sp\u00f8rgsm\u00e5l her i livet, er synden. Det er synden, der s\u00e6tter skel, s\u00e5 mennesket holdes inde og ude.<\/p>\n For Luther bet\u00f8d det at v\u00e6re et Guds barn, at man er et menneske formet af sakramentet. Alts\u00e5 et Kristus-formet menneske. Og hvad gjorde Kristus? Han gjorde sig solidarisk med dem, der var udenfor. Han gjorde sig lige med de fortabte. Det er ogs\u00e5 Guds barnets opgave: at g\u00f8re sig lige med den fortabte. S\u00e5 det at blive et Guds barn er netop at oph\u00e6ve skel og at \u00e5bne porte.<\/p>\n Og det er lige pr\u00e6cis det, der udfoldes i dagens gode evangelium med ordene: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forf\u00f8lger jer, for at I m\u00e5 v\u00e6re jeres himmelske faders b\u00f8rn\u201d. Stil jer lige i k\u00e6rlighed med dem, der ikke er med, de fortabte, dem udenfor.<\/p>\n Det er at v\u00e6re et Guds barn. S\u00e5 at begynde at tale om, at Guds barn skulle betyde, at vi opstiller et nyt skel, er at g\u00e5 helt forkert i byen. Det er ikke at se hvad Guds barn betyder. Guds barn er at oph\u00e6ve skellene. Og at blive Guds barn i d\u00e5ben, er at lade skellene falde. Det er d\u00e5bens styrke. Ja, det er d\u00e5bens sande evangelium.<\/p>\n Nu er det dog sin sag at elske sine fjender og at g\u00f8re sin solidarisk med den fortabte. Det er ikke let. Det er ikke let stille sig lige med dem, der lyver om en og m\u00e5ske endog forf\u00f8lger en. Man skal g\u00f8re det. Man er jo et Guds barn.<\/p>\n Men det er her, det er godt at vide, ja at tro, at vores himmelske Fader er fuldkommen og at Jesus er vores broder. For selv om at vi deler barnek\u00e5r med Jesus, s\u00e5 var det ham, der hang p\u00e5 korset vores skyld. N\u00e5r vi som han fors\u00f8ger at stiller os lige med den, der er udenfor, s\u00e5 kan det sagtens ske, at vi rammer ved siden af skiven. Og det er jo heller ikke os, der er Kristus.<\/p>\n Jesus Kristus stillede sig p\u00e5 korset lige med den fortabte. Han gjorde sig lige med den, der var forkastet. Han bad for sine forf\u00f8lgere. Han gjorde det, der fordres i dagens evangelium, og det som vi nu, som himmelspejl i mulde, skal gentage i al ufuldkommenhed.<\/p>\n Men s\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, lyder fordringen. Og selvf\u00f8lgelig lyder den s\u00e5dan. Vi m\u00e5 ikke skrue ned p\u00e5 fordringen. Du er et Guds barn. Lev s\u00e5dan.<\/p>\n Men lysten til det skels\u00e6ttende kl\u00e6ber til os. Lysten til at v\u00e6re mere end de andre, kl\u00e6ber til os. Det er udfordringen, som fordringen lyder i.<\/p>\n For Guds barnet bliver ikke Kristus. Kun en hang p\u00e5 korset. Han var Kristus. Vi, de d\u00f8bte, er Kristus-formede. Det er en forskel.<\/p>\n Kristus stillede sig lige med den fortabte, ogs\u00e5 med det fortabte Guds barn, der ikke kan v\u00e6re fuldkommen, og rammer ved siden af skiven i sit fors\u00f8g p\u00e5 at udfolde den k\u00e6rlighed, man selv ved d\u00e5ben er genf\u00f8dt af.<\/p>\n Derfor er det den anden gl\u00e6de i evangeliet til i dag. At vores himmelske fader er fuldkommen. Han er fuldkommen i den k\u00e6rlighed, vi kun er amat\u00f8rer i. Han griber os, n\u00e5r vi rammer sk\u00e6vt. Fordi vi har h\u00f8rt fort\u00e6llingen om Kristus, tror vi, at han g\u00f8r sig solidarisk med alle os fortabte, der fors\u00f8ger at v\u00e6re til i det liv, hvor han lader sin sol st\u00e5 op over b\u00e5de gode og onde. Det er simpelthen evangeliets tr\u00f8st, at n\u00e5r vi rammer ved siden af skiven i vores tilv\u00e6relse, der kan v\u00e6re s\u00e5 rodet og uperfekt, s\u00e5 er vores himmelske fader fuldkommen. Hans k\u00e6rlighed r\u00e6kker gennem alle skel og alle porte. Den g\u00e5r gennem lukkede d\u00f8re, og gennem gravens tunge sten. Det er Guds k\u00e6rlighed, der n\u00e5r selv den fortabte i verden. Det er jo det, der fort\u00e6lles os fra kors og fra grav: at Gud v\u00e6lter stenen fra.<\/p>\n S\u00e5 to gl\u00e6der \u00e5bner dagens evangelium for: at vi kan v\u00e6re Guds b\u00f8rn, og at Guds fuldkommenhed regerer, hvor vores slipper op.<\/p>\n Opgaven er at leve i sin d\u00e5bs n\u00e5de og at v\u00e6re det Guds barn, som ikke s\u00e6tter skel, men efterligner sin himmelske fader, som han er fortalt os p\u00e5 kors og i grav.<\/p>\n Guds n\u00e5de og tilgivelse til det.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Thulebakken 1<\/p>\n DK-9000 Aalborg<\/p>\n E-Mail: trr(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 4. s\u00f8ndag efter trinitatis | Matt. 5,43-48 | Af Thomas Reinholdt Rasmussen | At v\u00e6re Guds barn Evangeliet til i dag indeholder to gl\u00e6der. Den f\u00f8rste er at vi kan blive Guds b\u00f8rn, den anden er at vores himmelske fader er fuldkommen i k\u00e6rlighed. Det er en god tr\u00f8st. Men lad os tage den f\u00f8rste […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":13242,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,426,157,853,108,111,150,349,3,109,307],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20030","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-4-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-5-chapter-5","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-thomas-reinholdt-rasmussen"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20030","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20030"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20030\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20031,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20030\/revisions\/20031"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13242"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20030"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20030"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20030"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20030"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20030"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20030"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20030"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}