Der var piger i min ungdom, som havde en uigennemtr\u00e6ngelig firewall. Jeg sagde vittigheder, jeg lod mig male sort af solen for at se p\u00e6n ud. Men jeg havde ikke n\u00f8glen til 99.9 procent af dem. N\u00e5r jeg spurgte pigerne: \u201dHvad er din kode? Hvad er n\u00f8glen til dig?\u201d gjorde det kun det hele v\u00e6rre. S\u00e5dan er det fortsat med vores forhold til vores medmennesker. Vi har ingen pinkode eller n\u00f8glekort til at l\u00e5se folk op. Man kan pr\u00f8ve om man kan bryde gennem sine medmenneskers firewall med h\u00f8flighed eller dannelse eller smil. Men det er ikke altid det lykkes. Jesus siger i s\u00f8ndagens tekst til Peter: \u201dJeg giver dig n\u00f8glerne til himmeriget og hvad du binder, p\u00e5 jorden skal v\u00e6re bundet i himlene og hvad du l\u00f8ser, p\u00e5 jorden skal v\u00e6re l\u00f8st i himlene\u201d. Gid man selv havde s\u00e5dan et n\u00f8glekort. Men p\u00e5 den anden side har vi, som mennesker, magt til ogs\u00e5 at binde og l\u00f8sne.<\/p>\n
Vi er i stand til at lukke vores medmennesker ned. Opf\u00f8r dig som et svin. V\u00e6r udannet. Tal grimt. Du har l\u00e5st dem. Access denied.\u00a0 Men der er ogs\u00e5 en n\u00f8gle, der kan \u00e5bne et andet menneske. Dannelse, belevenhed, charme, mod, sk\u00e6ve vinkler p\u00e5 livet. Vi har n\u00f8glerne til at lukke hinanden i med og op med. Jesus kom til jorden for at give os et slags NemID eller Mitid til bryde ind i s\u00e5vel himlen som hinanden. Det er banalt sagt. Men troen p\u00e5 Jesus som den levende Guds s\u00f8n er n\u00f8glen til Himmeriget og den k\u00e6rlighed han gav os, er n\u00f8glen til vores medmennesker.<\/p>\n
Jesus sp\u00f8rger disciplene hvem han er? Vi har devalueret Vorherre med de svar vi giver i \u00f8jeblikket. Vi har gjort Kristus til en flink mand, en stor t\u00e6nker, et k\u00e6rlighedens eksempel. Og selvf\u00f8lgelig er han det. Men han er f\u00f8rst og fremmest Gud selv. Intet er s\u00e5 ufatteligt, s\u00e5 stort, s\u00e5 ukontrollabelt, s\u00e5 udefinerligt som Gud. Da Jesus sp\u00f8rger hvem han er, siger Simon Peter meget pr\u00e6cist det vi t\u00f8ver med at bekende:\u00a0 \u201dDu er Kristus, den levende Guds s\u00f8n.\u201d Bedre og mere rammende kan det ikke siges. Den danske folkekirke er bygget p\u00e5 den bekendelse. Vores kirkelige grundlag er ikke gr\u00f8n kirke eller genbrug eller godt arbejdsmilj\u00f8.\u00a0 Grundlaget er bekendelsen: \u201dDu er Kristus, den levende Guds s\u00f8n.\u201d Vi m\u00e5 derfor ikke glemme at vi er kirke for at fort\u00e6lle, at Jesus er den levende Guds s\u00f8n. Og l\u00e6g m\u00e6rke til at der bliver sagt den levende Guds s\u00f8n. Det er ikke en d\u00f8d Gud, en statue, en guldkalv vi tilbeder. Vi tilbeder en levende Gud, og n\u00e5r vi har en levende Gud, skal vi mennesker ogs\u00e5 v\u00e6re levende og ikke indt\u00f8rrede mumier, t\u00f8rvetrillere, der kun kan t\u00e6nke p\u00e5 penge eller karriere eller aldersrente.<\/p>\n
Efter Peter har sagt, hvem Jesus er, siger Jesus til Peter: \u201dOg jeg siger dig, at du er Peter, og p\u00e5 den klippe vil jeg bygge min kirke\u201d! Og der stod Peter. Lille og skr\u00f8belig ved siden af de enorme, faste, solide klipper ved C\u00e6sarea Filippi. Skulle vores kristne kirke\u00a0bygges p\u00e5 noget s\u00e5 rokkeligt og b\u00f8jeligt som ham? Den sten der rullede fra Jesu grav, var en rullesten. Den rullede fra d\u00f8den og skabte nyt liv for Jesus og dermed for os alle.\u00a0 Og n\u00e5r Jesus ved C\u00e6sarea Filippi vil bygge sin kirke p\u00e5 Peter, er det forbi hans kirke skal v\u00e6re i bev\u00e6gelse, skabe nyt liv, den skal kunne rulle, den skal altid v\u00e6re p\u00e5 vej i retning af mere k\u00e6rlighed, mere medmenneskelighed, mere kontakt med Gud. Og vi kristne skal ogs\u00e5 v\u00e6re rullesten. Ikke forst\u00e5et s\u00e5dan at vi skal v\u00e6re \u00e5bne for alt og flytte os ved den mindste vind. Men Jesus Kristus, Guds s\u00f8n, skal med sit m\u00e6gtige ord kunne s\u00e6ttes os i bev\u00e6gelse i retning af ham og hinanden. Vi er den rullende kirke- de rullende kristne – der altid er p\u00e5 vej mod Gud, mod hinanden, mod fred, mod k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Hvad er det h\u00f8jeste et menneske kan n\u00e5? Er det viden? Dyd? Godhed? Sk\u00f8nhed? Sejr? Der er noget der er h\u00f8jere og m\u00e6gtigere. \u00c6rb\u00f8dighed. Der er intet s\u00e5 stort som den \u00e6rb\u00f8dighed, der kommer af, at vi har forst\u00e5et, at livet er en gave. Livet tilh\u00f8rer ikke os. Det tilh\u00f8rer Gud. Og navnlig holder vi andre menneskers liv i vore h\u00e6nder. Det er mig, der vogter mit medmenneskes liv. Og n\u00e5r vi st\u00e5r overfor et andet menneske, m\u00e5 vi fyldes af \u00e6rb\u00f8dighed. Dette menneske er skabt i Guds billede. Vi er ikke som klipperne i C\u00e6sarea Filippi. Vi er ligesom klippen Simon Peter. I \u00e6rb\u00f8dighed for livet som Gud har givet os, kan vi \u00e6ndre meninger og holdninger b\u00e5de som kirke og mennesker, hvis det s\u00e6tter os i bev\u00e6gelse mod Gud og hinanden, mod k\u00e6rlighed og fred.<\/p>\n
Gud i vold. Amen.<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender
\nDK 4060 Kirke S\u00e5by
\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00f8glen til Gud og til medmennesket | 5. s\u00f8ndag efter trinitatis | 30.06.2024 | Matth\u00e6us 16,13-26 | Poul Joachim Stender | Der var piger i min ungdom, som havde en uigennemtr\u00e6ngelig firewall. Jeg sagde vittigheder, jeg lod mig male sort af solen for at se p\u00e6n ud. Men jeg havde ikke n\u00f8glen til 99.9 procent […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16063,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,437,157,853,108,111,433,349,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20041","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-5-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-16-chapter-16","category-kasus","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20041","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20041"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20041\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20042,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20041\/revisions\/20042"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16063"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20041"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20041"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20041"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20041"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20041"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20041"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20041"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}