Det er sommer. Det er vidunderligt at komme ud og f\u00e5 sand mellem t\u00e6erne. Danmark har mere end 8000 km kystlinje og mange er heldige at have et sommerhus ved havet. P\u00e5 en solskinsdag er det sk\u00f8nt at v\u00e5gne op, og l\u00f8be ned p\u00e5 strandet til den f\u00f8rste dukkert. Det salte hav, den bl\u00e5 himmel, det varme sand, duften af hybenroser, jo, det er Danmark n\u00e5r det er bedst.<\/p>\n
I oktober i 2023 blev kysterne omkring \u00d8sters\u00f8en ramt af en historisk voldsom stormflod. I flere dage havde det bl\u00e6st kraftigt fra vest, vandet fra Kattegat var presset ind i \u00d8sters\u00f8en. Da vinden gik i \u00f8st, blev vandet presset ind i de sydlige b\u00e6lter og skabte en stormflod som knuste sommerhuse og b\u00e5de, br\u00f8d igennem diger og oversv\u00f8mmede store arealer. Erstatningerne er t\u00e5rnh\u00f8je og vi er endnu ikke f\u00e6rdige med at rydde op. I mange \u00e5r har priserne for sommerhuse med havudsigt v\u00e6ret presset op, men nu m\u00e5 sommerhusejere sande at deres huse er faldet i v\u00e6rdi, for hvem vil eje et sommerhus som er bygget p\u00e5 sandet? Nu bygger vi kystsikring, og forbereder os p\u00e5 at n\u00e6ste stormflod indfinder sig. S\u00e5 ser vi hvem der har f\u00e5et sikret deres huse godt nok for stormfloden vil komme!<\/p>\n
S\u00f8ndagens l\u00e6sning er fra Bjergpr\u00e6dikens afslutning. Dommedag vil komme, siger Jesus, den dag, skal tr\u00e6et kendes p\u00e5 dets frugter. Den dag vil mange p\u00e5kalde sig Jesu navn; \u201dHar vi ikke profeteret og uddrevet d\u00e6moner i dit navn, har vi ikke gjort m\u00e6gtige gerninger? P\u00e5 den dag vil Jesus sige det til dem som det er; \u201dBort fra mig alle I som beg\u00e5r lovbrud\u201d. Jesu ord er et citat fra salme 6 vers 9: \u201dBort fra mig alle I der volder ond\u201d.\u00a0 Jesu dom er h\u00e5rd, for de som b\u00f8nfalder Jesus p\u00e5 dommens dag, mener ikke selv de har gjort noget ondt. Nej, de har jo gjort netop gode gerninger, de har uddrevet d\u00e6moner, de har profeteret i Jesu navn, s\u00e5 hvorfor mener Jesus, at de har beg\u00e5et lovbrud?<\/p>\n
\u201dIkke enhver skal komme ind i Himmeriget, men kun den der g\u00f8r min faders vilje.\u201d Lovbrud er alts\u00e5 at undlade<\/em> at g\u00f8re Guds vilje. Guds vilje er godhed, mildhed, t\u00e5lmodighed, ydmyghed, overb\u00e6renhed, men frem for alt k\u00e6rlighed. If\u00f8lge Matth\u00e6usevangeliet er gerningerne vigtige, men det vigtigste er, at de er gjort i k\u00e6rlighed. P\u00e5 dets frugter skal man kende tr\u00e6et, som st\u00e5r i linjerne lige f\u00f8r s\u00f8ndagens perikope.<\/p>\n Filosoffen Immanuel Kant mente ikke religion var n\u00f8dvendig for at et menneske kan have etik og moral. Han mente at moralens bud g\u00e6lder, ikke fordi de er givet af Gud, men fordi de er logiske. Fx m\u00e5 du ikke stj\u00e6le, for hvis alle stjal hele tiden, var der ingen der kunne eje noget, og dermed heller ingen der kunne stj\u00e6le. Kant mente ogs\u00e5, at n\u00e5r en god handling udf\u00f8res for et andet menneske, alts\u00e5 en god gerning, er gerningen god, hvis den er til gavn for det andet menneske, uanset hensigten bag.<\/p>\n I mange \u00e5r af mit liv har jeg v\u00e6ret enig med Kant. N\u00e5r vi her i kirken samler ind til fattige i Afrika, er det underordnet hvorfor vi giver. Det spiller ingen rolle for modtageren om vi giver fordi vi selv opfatter os som gode, om det er af medlidenhed, om fordi de andre g\u00f8r det, eller fordi Gud har p\u00e5lagt os det. De fattige er glade for br\u00f8det, uanset hensigten bag. Men i de senere \u00e5r er jeg blevet i tvivl. Jo, de fattige er stadige glade for det de f\u00e5r, men m\u00e5ske kunne vi have givet dem noget bedre og mere end br\u00f8d?<\/p>\n For et par m\u00e5neder siden rullede en sag igennem mediem\u00f8llen; Et bosted for handicappede i Nordsj\u00e6lland, er blevet en k\u00e6mpe indt\u00e6gts kilde for ejeren. Kommunerne betaler i dyre domme for pasning og pleje af handicappede borgere, men det viser sig at ejeren skovler penge ind bl.a. ved at udleje sine egne heste til stedet, at modtage honorar for at passe egne heste, som i \u00f8vrigt gr\u00e6sser frit p\u00e5 bostedets arealer. Beboerne modtager slet ikke den pleje og tr\u00e6ning som kommunen betaler for og forargelsen vil ingen ende tage. Kan det v\u00e6re lovligt, at nogle kan berige sig selv p\u00e5 bekostning af samfundets svageste? Skal man kunne tjene penge p\u00e5 omsorg? Skal sygehuse, bosteder, ambulancek\u00f8rsel kunne tjene millioner af kroner ind til private ejere? Indignationen er stor, men er det s\u00e5 meget anderledes, end n\u00e5r vi tjener penge p\u00e5 de tjenester og ydelser vi s\u00e6lger til andre?<\/p>\n Jesus advarer os i dag: Byg ikke hus p\u00e5 sandet, for skybruddet vil komme, floderne vil stige og det hus vil falde. Vi skal bygge p\u00e5 klippen, dvs. Kristus. Et hus der st\u00e5r p\u00e5 et solidt fundament, p\u00e5 en klippe, vil st\u00e5 fast, den dag stormen suser og rammer huset. Vi skal bygge p\u00e5 klippen, ikke fordi vi frygter dommens dag, nej for dommen er allerede nu. Huse, der er bygget i sandet, er bygget p\u00e5 selvk\u00e6rlighed, p\u00e5 jagten efter penge og andres anerkendelse. Ikke alle lykkes med at drive forretning p\u00e5 omsorg. Nogle er oprigtige og vil det bedste for deres medmennesker, men br\u00e6nder ud, n\u00e5r modgangen er stor. At arbejde med de svageste i samfundet er h\u00e5rdt, h\u00f8sten er stor og arbejderne er f\u00e5. Man kan komme i tvivl om hvorvidt den hj\u00e6lp man yder overhovedet, er nok. N\u00e5r man f\u00f8rst f\u00e5r \u00f8je p\u00e5 hvor mange svage vi har i samfundet; hjeml\u00f8se, fattige, narkomaner, alkoholikere, virker vores indsats som en dr\u00e5be i havet. Nogle idealister starter private indsamlinger til b\u00f8rn i Ukraine eller flygtninge i Pal\u00e6stina, men risikerer at blive udnyttet af pengegriske bagm\u00e6nd, n\u00e5r pengene i virkeligheden g\u00e5r til terrororganisationer og korruption. De fattige er glade for de penge de f\u00e5r, s\u00e5 langt er jeg enig med Immanuel Kant. Men jeg tror hj\u00e6lpen er st\u00e6rkere og mere vedvarende n\u00e5r hj\u00e6lpen kommer fra hjertet. Hvis vi kun giver for at opfylde et behov i os selv, er risikoen for udbr\u00e6ndthed, tomhed og omsorgstr\u00e6thed stor. Vi har brug for n\u00e6sten overnaturlige kr\u00e6fter for at vedblive at v\u00e6re gode af hjertet.<\/p>\n Kristus er vores hjertestyrkning. Vi skal bygge p\u00e5 Kristus, p\u00e5 klippen, ikke p\u00e5 os selv og vores egen stolthed, for vi risikerer at alt vores m\u00f8je l\u00f8ber ud i sandet. Kristus er klippen. Han er den, der skal b\u00e6re os frem p\u00e5 dommedag. B\u00e5de den dommedag der skal komme og den dommedag der er allerede nu. Allerede nu er Kristus hos os i sin \u00c5nd. Allerede i dag kan vi s\u00f8ge hen til ham med vores udbr\u00e6ndthed, omsorgstr\u00e6thed og vores forh\u00e6rdelse overfor vores medmennesker. Han b\u00f8jer sig ned til os, g\u00f8r sig til \u00e9t med os, tager vores synd p\u00e5 sig, giver os del i sin himmelske gl\u00e6de. Og skubber os s\u00e5 blidt ud af kirken igen. S\u00e5 vi i hverdagens n\u00e6rkamp kan g\u00f8re gode gerning og b\u00e6re Guds k\u00e6rlige frugter.<\/p>\n Danmark er et lavland. Her er ingen klipper at bygge p\u00e5, undtaget er Bornholm, klippe\u00f8en i \u00d8sters\u00f8en, men her er ikke plads til alle. I Danmark m\u00e5 vi bogstaveligt talt bygge vores huse i sandet. Vi nyder havet, solen, sandet og himlen og vi bygger diger og kystsikring for at v\u00e6rne om det som er vort. P\u00e5 samme m\u00e5de skal vi v\u00e6rne om den skat vi har f\u00e5et i himlen. Jesus giver os plads i sit rige hos sig, og vi skal give plads til hinanden og til ham som er klippen i vores liv. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n