S\u00e5 beder vi dig, du gode Hellig\u00e5nd:<\/p>\n
Kom til os og tal Guds ord,<\/p>\n
s\u00e5 vi omvender os \u2013\u00a0og tror!<\/p>\n
Amen.<\/p>\n
N\u00e5r f\u00f8rst man begynder at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem, s\u00e5 dukker de op stort set overalt \u2013\u00a0selv i de mest usandsynlige sammenh\u00e6nge \u2013\u00a0og de bliver ved med at fylde mig med en ganske s\u00e6rlig form for forundring. Jeg t\u00e6nker p\u00e5 de hundredvis af s\u00e5kaldte \u201dhurra-ord,\u201d som vores samtid af en eller anden grund er sindssygt vild med; alle de d\u00e9r sm\u00e5, fantastiske ord, som skal spice<\/em> sproget op og kaste glans over selv de mest d\u00f8dssyge s\u00e6tninger og sammenh\u00e6nge. De kommer i alle mulige og umulige slags, og forleden blev jeg f.eks. af algoritmen opfordret til at engagere mig i et talent-laboratorium, hvor jeg kunne blive medejer af fremtiden ved at \u201df\u00e5 indflydelse, kompetencer, et st\u00e6rkt netv\u00e6rk og blive en del af et b\u00e6redygtigt generationsskifte i landets demokratiske virksomheder.\u201d<\/p>\n Den opfordring lader vi lige st\u00e5 og str\u00e5le lidt for sig selv \u2026 Men alts\u00e5: jeg g\u00e6tter p\u00e5, at man af jer sikkert ogs\u00e5 er st\u00f8dt p\u00e5 nogle af alle de h\u00e9r hurra-ord p\u00e5 jeres arbejdsplads, som kan betyde n\u00e6rmest alting og derfor ikke rigtig betyder noget som helst, n\u00e5r det kommer til stykket. Vi har dem ogs\u00e5 i Folkekirken, hvor \u00e9t af de helt store mantraer for tiden er, at vi skal have visioner.<\/em> Jeg har ellers l\u00e6rt, at hvis man har visioner, s\u00e5 skal man g\u00e5 til l\u00e6gen, og det er nok heller ikke den profetiske slags, der er tale om i den h\u00e9r folkekirkelige forbindelse \u2013 desv\u00e6rre. Og dertil kommer naturligvis alle de andre velkendte hurra-ord som f.eks. omstillingsparathed, samskabelse, innovation og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig det allerdejligste af dem alle, nemlig ordet f\u00e6llesskab.<\/em><\/p>\n Det dukker op overalt, d\u00e9t ord, og forst\u00e5 mig nu ret: det er ikke for at st\u00e5 h\u00e9r og ironisere over alle de mange gode f\u00e6llesskaber, der ogs\u00e5 findes. Slet ikke. Jeg h\u00e5ber tv\u00e6rtimod meget p\u00e5, at vi hver is\u00e6r indg\u00e5r i nogle forskellige relationer, som er pr\u00e6get og b\u00e5ret af tillid og k\u00e6rlighed. Vi har nemlig alle sammen brug for at vide, at vi h\u00f8rer til i nogle s\u00e6rlige sammenh\u00e6nge, hvor vi t\u00f8r v\u00e6re helt os selv og stole p\u00e5, at nogen ser os som og holder af os for dem, vi virkelig er. Det g\u00e6lder selvf\u00f8lgelig ikke mindst vores familier og vores t\u00e6tteste bekendtskaber, og kirken er egentlig ogs\u00e5 s\u00e5dan et f\u00e6llesskab, og d\u00e9t skal jeg nok vende tilbage til.<\/p>\n Men til at begynde med giver det m\u00e5ske god nok mening at t\u00e6nke lidt over, om alt d\u00e9t virkelig er noget, man uproblematisk kan p\u00e5st\u00e5 om og ukritisk forlange af en hver form for f\u00e6llesskab\u00a0\u2013 tillid og k\u00e6rlighed. For der findes jo ogs\u00e5 de f\u00e6llesskaber, der danner sig og vokser omkring forskellige undertrykkende dagsordner; det er b\u00e5de fortiden og nutiden fuld af eksempler p\u00e5. S\u00e5 findes der dem, der opst\u00e5r og lever af at holde andre mennesker ude; mon ikke, vi alle sammen har gjort os erfaringer med s\u00e5dan \u00e9t? Og endelig findes der alle de sammenh\u00e6nge \u2013\u00a0og der er is\u00e6r i dem, tror jeg, at f\u00e6llesskab bliver brugt som s\u00e5dan et hurra-ord\u00a0\u2013\u00a0hvor det ikke g\u00e6lder s\u00e5 meget om det ene eller det andet, som om simpelthen bare at v\u00e6re mange.<\/p>\n For jo flere, jo bedre, som bekendt, og sammen er vi st\u00e6rkere og kan f\u00e5 udrettet alt muligt. Hvad det s\u00e5 egentlig er, man har t\u00e6nkt sig at udrette, det er m\u00e5ske i virkeligheden slet ikke s\u00e5 vigtigt, n\u00e5r det kommer til stykket. Det beh\u00f8ver ikke n\u00f8dvendigvis at v\u00e6re s\u00e6rligt ondt eller s\u00e6rligt godt, det man g\u00f8r. Det g\u00e6lder bare om at f\u00e5 udrettet et eller andet \u2013\u00a0i f\u00e6llesskab! \u2013 s\u00e5 at man kan vise sin omverden, at man har sin berettigelse og frem for alt sin relevans i den. For hvem skulle dog kunne finde p\u00e5 at sige flertallet imod? S\u00e5dan spiller klaveret jo ikke i denne faldne verden. H\u00e9r m\u00e5 de f\u00e5 vige for de flere; h\u00e9r kan det ikke nytte noget, at man siger: selvom vi er f\u00e5, s\u00e5 er det alligevel os, der har ret. Nej, hvis man vil have riget og magten og \u00e6ren m\u00e5 man ogs\u00e5 have et flertal; det g\u00e6lder b\u00e5de i Folketinget og i samfundet i \u00f8vrigt, og noget kunne tyde p\u00e5, at den tankegang ogs\u00e5 har sneget sig ind i Folkekirken.<\/p>\n For h\u00e9r skal vi som bekendt have visioner! Ikke, vel at m\u00e6rke, af den profetiske slags. Men visioner, der kan cementere\u00a0\u2013 for nu at blive ved hurra-ordene \u2013\u00a0at vi alts\u00e5 er et omstillingsparat, samskabende og innovativt f\u00e6llesskab, som udretter, ja, et eller andet. Hvad det s\u00e5 er, d\u00e9t er m\u00e5ske i virkeligheden slet ikke s\u00e5 vigtigt, n\u00e5r det kommer til stykket. Bare der kommer nogen her \u2026 s\u00e5 at vi kan vise vores omverden, at vi er flere end f\u00e5, og at vi derfor ogs\u00e5 har vores berettigelse og vores relevans i den.<\/p>\n Der er meget at sige om alt d\u00e9t, og jeg kunne blive ved. L\u00e6nge. Men m\u00e5ske er det hele egentlig bare en lidt forkvaklet k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring til den Folkekirke, som vi holder s\u00e5 meget af, og hvis fremtid, vi frygter for. Og s\u00e5 forestiller jeg mig i \u00f8vrigt ikke, at I er kommet h\u00e9r for at h\u00f8re p\u00e5 min gejstlige galde (den har I vist f\u00e5et rigeligt af nu) eller for at blive til mere omstillingsparate, samskabende og innovative mennesker for den sags skyld \u2013 men for at h\u00f8re evangelium. S\u00e5 d\u00e9t kommer h\u00e9r, og h\u00f8r endnu engang, hvad det er, Guds S\u00f8n siger til og om os i dag:<\/p>\n \u201dFrygt ikke, du lille<\/em> hjord, for jeres fader har besluttet<\/em> at give jer riget.\u201d Det vil sige: over for Gud \u2013 i forholdet til Gud \u2013 der er det aldrig m\u00e6ngden, der er det afg\u00f8rende. Heller ikke i kirken. For det, som Guds kirke forventer, nemlig Guds rige, det afh\u00e6nger ikke af, om vi er mange eller f\u00e5, ligesom det heller ikke afh\u00e6nger af vores visioner eller af hvorvidt, vi nu er omstillingsparate, samskabende og innovative nok \u2013 men ene og alene af d\u00e9t, som Gud har besluttet. Og det vil ogs\u00e5<\/em>sige, at d\u00e9t f\u00e6llesskab, som kirken er, at d\u00e9t heller ikke er \u00e9t, hvor det overhovedet giver mening at sige: \u201dJo flere, jo bedre!\u201d eller \u201dSammen er vi st\u00e6rkere!\u201d Men det er derimod et f\u00e6llesskab, hvor vi kan v\u00e6re sammen om at v\u00e6re svage \u2013 og ikke hele tiden at skulle bekymre os om, om vi nu er mange nok og om vi mon har vores berettigelse og vores relevans.<\/p>\n For at Gud har besluttet at give os Riget, det er betyder jo ikke, at vi s\u00e5 ogs\u00e5 skal have magten og \u00e6ren. Men magten og \u00e6ren beholder Gud, for d\u00e9t er jo lige pr\u00e6cis, hvad Guds rige vil sige: at vi kan leve vores liv i tillid og k\u00e6rlighed og turde v\u00e6re helt os selv at stole p\u00e5, at Gud ser os som og elsker os for dem, vi virkelig er \u2013\u00a0og helt<\/em> uden, at vi skal udrette noget som helst for at fortjene det f\u00f8rst. Vores eneste opgave, den er s\u00e5dan set \u201dbare\u201d at forvente Guds rige. At blive ved med at forvente det, og d\u00e9t kan vi jo g\u00e5 i gang med med det samme. Det kr\u00e6ver intet andet af os, end at vi forventer det. Og indtil det en sk\u00f8nne dag bryder synligt frem som morgenr\u00f8den p\u00e5 fremtidens horisont, s\u00e5 kan vi jo passende bruge mellemtiden p\u00e5 at leve lidt, s\u00e5dan som vi fra begyndelsen er skabt til: leve sammen; i sandt f\u00e6llesskab og langmodighed, b\u00e5de med os selv og hinanden. Og i tillid til den Gud, som er uendeligt langmodig med os.<\/p>\n I Jesu navn.<\/p>\n Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Guds rige afh\u00e6nger ikke af om vi er f\u00e5 eller mange | 9. s\u00f8ndag efter trinitatis | 28.07.2024 | Lukas 12,32-49 |\u00a0Mikkel Tode Raahauge | S\u00e5 beder vi dig, du gode Hellig\u00e5nd: Kom til os og tal Guds ord, s\u00e5 vi omvender os \u2013\u00a0og tror! Amen. N\u00e5r f\u00f8rst man begynder at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5903,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,468,157,853,108,111,400,349,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20118","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-9-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-12-chapter-12-lukas","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20118","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20118"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20118\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20119,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20118\/revisions\/20119"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5903"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20118"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20118"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20118"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20118"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20118"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20118"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20118"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}