Der s\u00e5 meget ved Solveig, der er anderledes. M\u00e5ske fordi hun har boet i Amerika engang. Hun ugler sin s\u00f8ns h\u00e5r. Hun stryger sin datter over kinden. Hun over\u00f8ser dem med smil og gode ord. I den bog af G\u00f6ran Tunstr\u00f6m, der hedder \u201dJuleoratoriet\u201d, er hun i\u00f8jnefaldende rundh\u00e5ndet med k\u00e6rtegn, som man ellers ikke kender p\u00e5 landet i Sverige tilbage i 30erne. For slet ikke at tale om kys. Der er Solveig faktisk en pioner, st\u00e5r der. Pludselig en dag ude p\u00e5 marken kommer hun hen og tager om<\/em> sin mand og kysser ham p\u00e5 munden. Midt i arbejdstiden, ved h\u00f8jlys dag, mens naboen forundret st\u00e5r og ser til. Det bruger man alts\u00e5 ikke d\u00e9r p\u00e5 egnen i 1932! Og manden snor sig da ogs\u00e5 lidt genert ud af sin kones arme og siger: Det kommer fra Amerika. Og det bliver siden en talem\u00e5de p\u00e5 de kanter, n\u00e5r nogen f\u00e5r lyst til at kysse hinanden midt p\u00e5 dagen. Det kommer fra Amerika, siger de s\u00e5. Da Solveig d\u00f8r alt for tidligt, og hendes mand er n\u00f8dt til at rejse fra g\u00e5rden, er det d\u00e9t, naboen husker, da han kommer for at sige farvel: Hvordan hun stod d\u00e9r, fuldt belyst af solen, med armene om halsen p\u00e5 sin mand og kyssede ham en ganske almindelig formiddag. Naboen st\u00e5r og sn\u00f8fter, men erindringen f\u00e5r ham til at smile et blegt smil, og det f\u00e5r ogs\u00e5 os til at smile.<\/p>\n For vi kender det godt. Det h\u00e6nder ogs\u00e5 i vores liv, at man kan blive s\u00e5 glad for et andet menneske, at man ikke kan tage sig af, om det, man g\u00f8r, er god smag. Om alle andre synes, det er passende. I de lykkelige \u00f8jeblikke glemmer man simpelthen sig selv og det indtryk, man g\u00f8r. Man har kun blik for den mand, det barn, den kvinde, den ven, man er s\u00e5<\/em> glad for. Og man har kun fornemmelse for den gl\u00e6de, det menneske v\u00e6kker. Den m\u00e5 og skal have et udtryk! Den l\u00f8ber af med \u00e9n og l\u00f8ber over i smil eller t\u00e5rer, i ord, man ikke plejer at bruge, i knus eller k\u00e6rtegn eller kys \u2013 ved h\u00f8jlys dag.<\/p>\n Eller i olie, der dufter af myrra. For det er det, der sker i dagens evangelium. Simon og faris\u00e6erne kan ganske vist kun se et pinligt optrin. En kvinde, der tr\u00e6nger sig p\u00e5 midt i det gode selskab og f\u00e5r den l\u00e6rde samtale til at forstumme med kys og k\u00e6rtegn, olie og t\u00e5rer, der drypper, en f\u00f8lsomhed og en kropslighed, der g\u00e5r helt over gevind. Det bruger man ikke d\u00e9r p\u00e5 egnen! Ikke ved h\u00f8jlys dag. Og da slet ikke, n\u00e5r det er s\u00e5dan en kvinde. Men Jesus ser noget andet, end Simon og faris\u00e6erne ser. Han ser den gl\u00e6de, der l\u00f8ber af med kvinden, den k\u00e6rlighed, der m\u00e5 og skal finde sit udtryk, uanset hvad der er god smag og almindelig skik og brug. Hengivelse, kunne man ogs\u00e5 kalde det, n\u00e5r man glemmer sig selv og blotter sit hjerte, fordi man kun har tanke og blik for en anden. I mods\u00e6tning til den reservation, Simon m\u00f8der Jesus med. For han lukker ham nok ind i sin stue. Men han giver ham ikke kys eller vand eller olie til velkomst, som man g\u00f8r, n\u00e5r man tager imod en g\u00e6st, man holder af. Og han siger ikke, hvad han t\u00e6nker, sp\u00f8rger ikke, vover sig ikke frem. Han iagttager, bed\u00f8mmer, vurderer sin g\u00e6st \u2013 og holder afstand. Simon skal ikke have noget i klemme.<\/p>\n Til forskel fra kvinden, der har hele sit liv i klemme. Med lignelsen om pengeudl\u00e5neren, der eftergiver de to skyldnere deres g\u00e6ld, tolker Jesus b\u00e5de hendes overstr\u00f8mmende handling og Simons reservation. Han lader ovenik\u00f8bet Simon selv drage konklusionen: At den, der har f\u00e5et den st\u00f8rste g\u00e6ld eftergivet, selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 elsker mest. Kvinden elsker, som hun g\u00f8r, med kys og k\u00e6rtegn og t\u00e5rer og olie, fordi hun i Jesus har m\u00f8dt en barmhjertighed, der ikke bare d\u00e6kker over enkelte fejltagelser, hun har gjort. Men over hele hendes liv. Hun handler s\u00e5 fuldkommen hengivent, fordi hun i hans \u00f8jne har set en godtagelse, hun ikke har m\u00f8dt i noget andet blik, og da slet ikke i de nedvurderende blikke rundt om bordet. Hun synes, hun har misbrugt den krop og det liv, hun har f\u00e5et, og dog har hun h\u00f8rt i hans stemme, at hun er elsket, tilgivet, fri til at begynde at leve p\u00e5 ny. Det er derfor, k\u00e6rligheden og gl\u00e6den l\u00f8ber af med hende. Derfor hun \u00f8dsler med olien og ligefrem b\u00f8jer sig og bruger sit h\u00e5r til at t\u00f8rre hans f\u00f8dder. Hendes taknemmelighed kender ingen gr\u00e6nser.<\/p>\n Vi m\u00f8der den samme barmhjertighed hver gang, vi kommer herind. En barmhjertighed, der ikke bare d\u00e6kker over enkelte fejltagelser, vi har gjort. Men over hele vores liv og alt, hvad vi b\u00e6rer p\u00e5, der ikke blev, som det skulle have v\u00e6ret. Det skjuler han i sin k\u00e6rlighed. Eller sagt med salmens ord: Han skjuler os <\/em>i sin k\u00e6rlighed. Som han kom ind i Simons hus den dag for l\u00e6nge siden, kommer han ind i dette hus i dag. Vi kan ikke se ham, men vi kan h\u00f8re, at han siger det samme, som han sagde til kvinden, der havde misbrugt sit liv: Dine synder tilgivet. G\u00e5 bort med fred. Det er pr\u00e6cis, hvad han siger til os og vores b\u00f8rn, n\u00e5r vi holder d\u00e5b, og n\u00e5r vi holder nadver. S\u00e5 er sp\u00f8rgsm\u00e5let om vi reagerer som Simon, reserverer os, vurderer, bed\u00f8mmer, holder afstand, fordi vi ikke mener, vi har nogen g\u00e6ld, vi skal have eftergivet. Eller vi finder os selv i lyden af den stemme, der s\u00e6tter os fri til at begynde igen, og i lyset af det blik, der ser os som elskede mennesker trods alt, hvad vi har spildt og fortrudt.<\/p>\n Kvinden kom med duftende olie. Sangene vi h\u00f8rer og synger, er den olie, vi takker ham med i dag. Som duften bredte sig i huset den dag for l\u00e6nge siden som et m\u00e6rkbart udtryk for hengivelse og gl\u00e6de, s\u00e5dan breder lyden af tonerne og stemmerne sig i dette hus p\u00e5 denne dag, mens de stiger mod himlen som et lige s\u00e5 m\u00e6rkbart udtryk for pr\u00e6cis det samme. Og kommer hjertets gl\u00e6de ikke af sig selv, bliver den m\u00e5ske kaldt frem og forst\u00e6rket af den sk\u00f8nhed, der n\u00e5r vores \u00f8rer!<\/p>\n Kvinden kom ogs\u00e5 med k\u00e6rtegn, lige s\u00e5 overrumplende rundh\u00e5ndede som Solveigs den sommerdag i Sverige. Hvis gl\u00e6den l\u00f8ber af med os, skal vi bruge vores k\u00e6rtegn p\u00e5 hinanden. G\u00e5 bort med fred og \u00f8dsle med k\u00e6rtegn og milde ord, hj\u00e6lpende h\u00e6nder og kys \u2013 ogs\u00e5 ved h\u00f8jlys dag. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" K\u00e6rtegn ved h\u00f8jlys dag | 11. s\u00f8ndag efter trinitatis | Lukas 7,36-50 | Marianne Frank Larsen | Der s\u00e5 meget ved Solveig, der er anderledes. M\u00e5ske fordi hun har boet i Amerika engang. Hun ugler sin s\u00f8ns h\u00e5r. Hun stryger sin datter over kinden. Hun over\u00f8ser dem med smil og gode ord. I den bog […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7836,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,480,157,853,108,111,484,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20165","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-11-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-07-chapter-07-lukas","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20165","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20165"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20165\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20166,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20165\/revisions\/20166"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7836"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20165"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20165"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20165"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20165"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20165"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20165"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20165"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}