{"id":20201,"date":"2024-08-15T08:56:41","date_gmt":"2024-08-15T06:56:41","guid":{"rendered":"https:\/\/theologie.whp.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=20201"},"modified":"2024-08-15T08:56:41","modified_gmt":"2024-08-15T06:56:41","slug":"jonas-2-matthaeus-1213-42","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/jonas-2-matthaeus-1213-42\/","title":{"rendered":"Jonas 2; Matth\u00e6us 12,13-42"},"content":{"rendered":"

12.s\u00f8ndag efter trinitatis | 18.08.24 | Jonas 2; Matth\u00e6us 12,13-42 | Af Rasmus N\u00f8jgaard |<\/strong><\/h3>\n

Salmer:<\/strong><\/p>\n

10 Alt hvad som fuglevinger fik<\/p>\n

974 Jeg gemte alle ordene i hjertet<\/p>\n

967 Herre, vi tror (afl\u00f8ser b\u00e5de salme og Trosbekendelsen)<\/p>\n

754 Se, nu stiger solen<\/p>\n

41 Lille Guds barn, hvad skader dig<\/p>\n

3 Lovsynger Herren, min mund og mit m\u00e6le<\/p>\n

988 Nu l\u00f8fter Gud sit ansigt over jorden<\/p>\n

Musik<\/strong><\/p>\n

Introitus – \u201cOp til Guds hus vi g\u00e5\u201d – koralkantate af Axel Madsen<\/p>\n

Svantes lykkelige dag<\/p>\n

Motet – \u201cIgen i lyset\u201d – Tekst: J\u00f8rgen Michaelsen \/ Musik: Finn<\/p>\n

Mathiassen<\/p>\n

Postludium – \u201cWer nur den lieben Gott l\u00e4sst walten\u201d<\/p>\n

Johan Sebastian Bach<\/p>\n

At bespotte andre er at bespotte sig selv<\/strong><\/p>\n

Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Med de ord indleder vi denne s\u00f8ndags evangelium. Her er ingen forbehold. Her deles ikke ud med et knebent m\u00e5l, her bliver der ikke sparet, men Jesus er gener\u00f8s, ja ligefrem \u00f8dsel: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker. Det er ikke et lille dryp, men et brus, et brusebad. Guds k\u00e6rlighed er et brusebad der svaler os og renser os. Som n\u00e5r himlen \u00e5bner sig og regnen siler, er der ikke forskel p\u00e5 rig og fattig, sort og hvid, kvinde og mand, voksen og barn. Regndr\u00e5berne falder over os alle, og gennembl\u00f8der b\u00e5de skjorte og kjole, h\u00e5ret, kalotten, sl\u00f8ret. Guds rigdomme falder p\u00e5 enhver.<\/p>\n

Husker I pinseberetningen? Jesus er korsf\u00e6stet, d\u00f8d og opstanden og faret til himmels, men s\u00e5 pludselig kommer Han igen og forbinder sig med alle folk. Det beskrives med det herlige billede at Hellig\u00e5nden s\u00e6tter sig som en ildtunge p\u00e5 hovederne af folk. Det er billedet p\u00e5 at vi alle f\u00e5r Guds \u00e5nd. Som dengang hvor Gud bl\u00e6ste \u00e5nde i Adam og Eva, og dengang Jesus i et nyt \u00e5ndeligt legeme steg op af graven. Gener\u00f8st forbinder Gud sig med alle mennesker og g\u00f8r os levende med hver vores \u00e5nd.<\/p>\n

N\u00e5r s\u00e5 Jesus siger at alt kan tilgives, men ikke bespottelse af Hellig\u00e5nden, hvad mon s\u00e5 det betyder? Hvorfor lige Hellig\u00e5nden? Hvis ikke det netop er Hellig\u00e5nden der har taget bolig i mennesket. Du kan med andre spotte Vorherre og Jesus Kristus s\u00e5 meget du orker, men ikke mennesket, som Hellig\u00e5nden har taget bolig i. P\u00e5 forunderlig vis er dette fort\u00e6llingen om at ethvert menneske er fredet. Ethvert menneske f\u00e5r her helle. Kristeligt vil vi med Paulus sige at ethvert menneske er helliget. Det udfordrer vores tankegang, fordi vi gerne vil have at vi selv skal g\u00f8re os fortjent til fortjenesten, men omvendt er det fine h\u00e9r, at troen ikke er en medalje som du har gjort dig s\u00e6rligt fortjent til, men som du har f\u00e5et i gave. S\u00e5dan som n\u00e5r vi g\u00e5r til nadver, s\u00e5 f\u00e5r vi alle del i velsignelsens gl\u00e6de. Her i kirken er gaven ikke forbeholdt de f\u00e5, men uddelt til alle. Det udtrykker vi i gudstjenesten ved, at selv om du s\u00e5 alligevel har misforst\u00e5et det hele, og m\u00e5ske undlad at synge med p\u00e5 salmerne eller ikke gik til alters, m\u00e5ske fordi du er genert, eller endnu ikke rigtig har forst\u00e5et at f\u00e6llessangen ogs\u00e5 er en takkesang og at dette lille, men m\u00e6ttende m\u00e5ltid betyder f\u00e6llesskab og ligev\u00e6rd mellem os alle, s\u00e5 afsluttes gudstjenesten med, at Gud velsigner os alle: For vi er alle Guds b\u00f8rn og hans \u00e5nd br\u00e6nder i os alle, om vi ved det eller ej.<\/p>\n

P\u00e5 den baggrund kan vi m\u00e5ske forst\u00e5 at Jesus\u2019 blide og k\u00e6rlige ord afl\u00f8ses af tilsvarende h\u00e5rde ord. Bespottelse mod \u00e5nden tilgives ikke. \u00c5nden har forbundet sig med menneskene. Gud lever \u00e5benbart fint med at vi spotter ham som en himmelkonge og som en menneskes\u00f8n, men hvis vi spotter hans b\u00f8rn, s\u00e5 bliver spotten en dom over os selv. Det Jesus derefter siger, er overraskende: Vores ord og vores sprog afsl\u00f8rer hvem vi er. N\u00e5r vi siger noget ondt eller neds\u00e6ttende om andre, afsl\u00f8rer det os selv. N\u00e5r vi taler nedv\u00e6rdigende om andre, s\u00e5 afsl\u00f8rer det vores egen nederdr\u00e6gtighed. N\u00e5r vi ikke kan rumme den der er forskellig for os selv, den der har en anden seksualitet, en anden hudfarve, en anden nationalitet, en anden religion, s\u00e5 afsl\u00f8rer det os selv som et lille, ynkeligt menneske, der har brug for at g\u00f8re andre sm\u00e5 for selv at f\u00f8le sig stor. Med Jesus ord b\u00e6rer et godt tr\u00e6 gode frugter, og et skidt tr\u00e6 d\u00e5rlige. Jesus forts\u00e6tter og siger at vi alle skal d\u00f8mmes p\u00e5 vores ord. Fordi Jesus ved at ord skaber hvad de udsiger. N\u00e5r du taler neds\u00e6ttende om et andet menneske, s\u00e5 mister dette menneske noget. Det betyder noget hvad vi siger.<\/p>\n

Vi lever i en tid hvor sproget er givet frit p\u00e5 alle medier. Jeg taler ikke om s\u00e5dan noget som bandeord og kraftudtryk, de kan s\u00e5m\u00e6nd v\u00e6re p\u00e5 sin plads til at farve og styrke vores sag, men om de ord og formuleringer der rammer enkeltmennesker med nedv\u00e6rdigende kraft. De formuleringer der rammer hele grupper og nedv\u00e6rdiger alle i gruppen uden at t\u00e6nke p\u00e5 at de hver is\u00e6r ogs\u00e5 er individer, eller som vi siger her i kirken: i d\u00e5ben blev vi alle Guds barn.<\/p>\n

Vi skal omsorgsfuldt bruge vores sprog. For sprogets kraft er enest\u00e5ende. Det kan l\u00f8se og befri, det kan gl\u00e6de og vise k\u00e6rlighed, det kan skabe v\u00e6rdighed og lykke.<\/p>\n

Fort\u00e6llingen om Jonas i hvalens bug siger det hele. Jonas ender her i hvalens mave, fordi ham har l\u00f8jet og n\u00e6gtet at advare en hel by om dens undergang, selv om han kunne have frelst dem med sin advarsel. Jonas synes nemlig ikke at folket fortjener en advarsel, og han er bange for dem. Men nede i hvalens mave g\u00e5r han i rette med sig selv, beder Gud om forladelse og lover at tale og hj\u00e6lpe folket i Nineve. Og efter tre dage spytter hvalen ham ud, og Jonas kommer Nineve til unds\u00e6tning.<\/p>\n

De kvikke har sikkert allerede fanget at historien er et billede p\u00e5 Jesu d\u00f8d og opstandelse. Ogs\u00e5 Jesus var tre dage i d\u00f8dsriget, men overvandt d\u00f8dens m\u00f8rke, s\u00e5 hans gl\u00e6delige budskab, evangeliet, kunne n\u00e5 os i dag, ligesom Jonas\u2019 budskab n\u00e5ede Nineve. Og dermed bliver det et budskab til os om, at selv om vi ikke tidligere har t\u00e6nkt over hvor nedv\u00e6rdigende vi rammer andre med vores ord og handlinger, s\u00e5 f\u00e5r vi i dag, ja \u2013 hver dag, chancen til at rette op, og begynde en v\u00e6rdig og respektfuld samtale med og om andre mennesker. Dette er hele evangeliets pointe, at det begynder med dig. Med os hver is\u00e6r. Det er ikke en apokalyptisk dom over menneskeheden, men en henvendelse til os hver is\u00e6r om at begynde p\u00e5 ny, en omvendelse. Fordi vi er Guds b\u00f8rn og har hellig\u00e5ndens kraft i os. Vi v\u00e9d allerede hvad der er godt og sandt., den sandhed har vi del i. Men at \u00f8del\u00e6gge et andet menneske, eller os selv, det er at h\u00e5ne Gud selv. Lad os t\u00e6nke over det: Hvor kan vi selv f\u00f8re denne rummelige k\u00e6rlighed ud i livet, i dag og i morgen?<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

—<\/p>\n

Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n

\u00d8sterbrogade 59<\/p>\n

DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n

Email: rn(at)km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

12.s\u00f8ndag efter trinitatis | 18.08.24 | Jonas 2; Matth\u00e6us 12,13-42 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | Salmer: 10 Alt hvad som fuglevinger fik 974 Jeg gemte alle ordene i hjertet 967 Herre, vi tror (afl\u00f8ser b\u00e5de salme og Trosbekendelsen) 754 Se, nu stiger solen 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 3 Lovsynger Herren, min mund […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20199,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,499,29,2,157,853,108,111,495,496,349,3,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20201","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-12-so-n-trinitatis","category-jona","category-at","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-jona","category-kapitel-12-chapter-12-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20201","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20201"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20201\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20202,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20201\/revisions\/20202"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20199"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20201"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20201"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20201"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20201"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20201"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20201"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20201"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}