At tjene \u2013 ikke at betjene<\/strong><\/p>\n For nogen tid siden var jeg til koncert med sangeren Allan Olsen af alle steder p\u00e5 Tolne skovpavillion. Det var jo det sted, vi tog hen i vores skoletid, og ogs\u00e5 Allan Oslen har skrevet om stedet.<\/p>\n Her indledte Allan Olsen med en sang om sin far. Hans far var postbud i staten. Man kunne tydeligt h\u00f8re at det var b\u00e5de \u00e6refuldt og v\u00e6sentlig. Ikke alene var det \u00e6refuld og v\u00e6sentlig at han var postbud, for det er det, men det var ogs\u00e5 \u00e6refuldt og v\u00e6sentlig at v\u00e6re i statens tjeneste. Man udf\u00f8rte et hverv, der var mere end hvad man selv gjorde det til. Man var sat i tjeneste. Det var det afg\u00f8rende for hans far.<\/p>\n I vore dage synes det som om, at det at tjene kun forst\u00e5s som en del af restaurationsbranchen. At v\u00e6re tjener er at servicere de andre. At v\u00e6re tjener er at v\u00e6re under de andre. At tjene forst\u00e5s som det at betjene.<\/p>\n Vi synes faktisk helt at have mistet blikket for at det at tjene ogs\u00e5 kunne v\u00e6re det at v\u00e6re sat tjeneste: sat i kongens tjeneste, i landets tjeneste, i rigets tjeneste eller m\u00e5ske bare samfundets tjener.<\/p>\n At v\u00e6re sat i tjeneste er noget andet en at betjene.<\/p>\n For se bare p\u00e5 det OL, der indtil fornyeligt har omgivet os. Sportsfolkene er der – efter eget udsagn – for deres egen skyld. Der er ikke en af dem, der siger, at de er i landets tjeneste, eller blot i sportens tjeneste, for at g\u00f8re den st\u00f8rre.<\/p>\n Vi har glemt at v\u00e6re i tjeneste, og erstattet det med at v\u00e6re tjener, og det er der ingen, der vil v\u00e6re.<\/p>\n Derfor kniber det m\u00e5ske reelt med at forst\u00e5, hvad Jesus taler om til disciplene, n\u00e5r han taler om at v\u00e6re stor som den, der tjener. Vi ser m\u00e5ske en tjener i kjole og hvidt, og h\u00f8rer ikke ordene om, at man er stor fordi man er i tjeneste for noget st\u00f8rre.<\/p>\n For der er forskel p\u00e5 at v\u00e6re sat i tjeneste og blot at tjene.<\/p>\n Jesus selv er sat i tjeneste. Han er direkte sat i tjeneste, og det han er sat i tjeneste af gennemskinner hele hans g\u00f8ren og laden. Han er stor, som den, der tjener.<\/p>\n Jesus er sat i tjeneste af k\u00e6rligheden, som gives af Gud fader. En tjeneste, som ikke efterlader nogen, men som netop tjener i en st\u00f8rre tjeneste.<\/p>\n Og det er det, de andre disciple bliver vred over. De bliver vred over da de kun ser p\u00e5 tjenesten og ikke p\u00e5 tjenestens indhold. For indholdet er at s\u00e6ttes til side og g\u00f8res til intet.<\/p>\n Det er at v\u00e6re f\u00e6lles om at v\u00e6re til p\u00e5 denne klode og i dette besv\u00e6rlige liv. For det at v\u00e6re sat i Jesu tjeneste betyder, at m\u00e5let ikke mere er en selv, men er de andre. Det er at s\u00e6tte sig selv til side, for at g\u00f8re de andre til det egentlige m\u00e5l. For tjenesten i sig selv betyder, at ingen er ene, men alle er sammen om at s\u00e6tte de andre h\u00f8jest.<\/p>\n For evangeliet til i dag handler ikke om forskellen p\u00e5 magt og tjeneste, hvor den sidste skulle v\u00e6re en mildere form for tilstedev\u00e6relse. Evangeliet til i dag handler ikke om, at magt er d\u00e5rligt. Evangeliet til i dag handler derimod om to former for magt: den magt, der hersker og holder nede, og den magt, som s\u00e6tter fri og leder mennesker ind i det nye rige.<\/p>\n Den magt, der er sat i Guds tjeneste.<\/p>\n Man er sat i k\u00e6rlighedens tjeneste.<\/p>\n Forleden l\u00e6ste jeg noget om Luthers syn p\u00e5 d\u00e5ben. Han skrev ligefremt, at n\u00e5r man var d\u00f8bt, var det bedst at man s\u00e5 d\u00f8de, for der var egentlig ikke mere at komme efter for mig.<\/p>\n Men for de andre var der alt at komme efter. Den d\u00f8btes opgave var den at udfolde k\u00e6rligheden. Ikke for sig egen skyld, men for de andres skyld. D\u00e5ben satte den d\u00f8bte i tjeneste: at udfolde k\u00e6rligheden.<\/p>\n Og Luther har jo ret: alt er givet i d\u00e5ben og der skal ikke mere til. Nu er man sat i tjeneste af Gud til k\u00e6rlighedens gerninger.<\/p>\n For d\u00e5ben er ikke blot og alene en omsorg. Det er ogs\u00e5 en tjeneste: n\u00e5r vi har f\u00e5et alt, skal vi ogs\u00e5 give alt. Du skal leve for at udfolde k\u00e6rligheden.<\/p>\n Det er at v\u00e6re sat i tjeneste. Og det var det Allan Olsen p\u00e5 et andet plan sang om, da han sang om sin far som postbud i staten. Det er det, vi skal fastholde, n\u00e5r vi taler om tjeneste. Hvis vi kun forst\u00e5r ordet som det at betjene, s\u00e5 fanger vi ikke evangeliets pointe. S\u00e5 bliver vi herre for hinanden, men der er kun \u00e9n herre og det er Gud selv.<\/p>\n Vi er sat i tjeneste. I k\u00e6rlighedens tjeneste, og mere er der egentlige ikke at sige om det, andet end at g\u00f8re det, og at undskylde, n\u00e5r det ikke lykkes.<\/p>\n Amen<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Aalborg Stift, Thulebakken 1, 9000 Aalborg<\/p>\n