At Gud er, at der er mulighed<\/strong><\/p>\n Hver is\u00e6r g\u00f8r vi os forestillinger om fremtiden. Hver dag. Vi h\u00e5ber. Ja, n\u00e5r vi h\u00e5ber, s\u00e5 tr\u00e6kker vi p\u00e5 indbildningskraften. Eller sagt med andre ord: vi dr\u00f8mmer.<\/p>\n I kender nok alle sammen Walt Disney. Tegnefilmenes fader. Forestil jer tiden inden tegnefilm, filmtricks og animationer. Dengang foregik dr\u00f8mme inde i hovedet p\u00e5 os og allerh\u00f8jest i b\u00f8gernes verden. I den forstand var Disney en af de f\u00f8rste, der omsatte dr\u00f8mme til virkelighed p\u00e5 det hvide l\u00e6rred. \u201dIf you can dream it, you can do it\u201d, sagde han. Eller p\u00e5 dansk: Hvis du kan dr\u00f8mme det, kan du g\u00f8re det.<\/p>\n Men er det virkelig s\u00e5 nemt? Nej. Livet l\u00e6rer os en anden lektie. Det er ikke altid, at vores dr\u00f8mme g\u00e5r i opfyldelse. Vi kan ikke alt, hvad vi vil. Vi opn\u00e5r ikke alt, hvad vi vil. Vi kan ikke blive alt, hvad vi vil eller dr\u00f8mmer om.<\/p>\n De gamle gr\u00e6kere sagde: Kend dig selv. Og mente dermed: kend dine begr\u00e6nsninger. For der er lagt nogle naturlige og m\u00e5ske guddommelige gr\u00e6nser for vores tilv\u00e6relse. Vi kan blive syge, vi d\u00f8r, vi t\u00f8rster og sulter, hvis vi ikke f\u00e5r livets forn\u00f8denheder. I dag er det som bekendt ogs\u00e5 h\u00f8stgudstjeneste. Det er nemt at tage jordens og havets frugter for givet. Vi kan k\u00f8be det hos k\u00f8bmanden, vi kan tage i et supermarked hvor som helst i Danmark og hive hvad som helst ned af hylderne n\u00e5r som helst p\u00e5 \u00e5ret.<\/p>\n Okay, nu har jeg jo v\u00e6ret pr\u00e6st p\u00e5 to meget sm\u00e5 \u00f8er engang. D\u00e9r kan man bedre opleve ydmygheden over for, at mad og forn\u00f8denheder ikke altid er til r\u00e5dighed. N\u00e5r k\u00f8bmanden er lukket og den sidste f\u00e6rge sejlet, ja, s\u00e5 er der bare, hvad der er i fryseren eller k\u00f8leskabet. Havet og sundet mellem \u00f8erne og fastlandet markerer ogs\u00e5 en tilv\u00e6relsens gr\u00e6nse: Naturen, m\u00e5ske Gud selv, har sat nogle gr\u00e6nser for os. Vi kan dr\u00f8mme os over p\u00e5 den anden side af et hav, men det kr\u00e6ver som bekendt skib eller bro at komme t\u00f8rskoet over.<\/p>\n Kigger vi p\u00e5 dagens evangeliel\u00e6sning handler den ogs\u00e5 om livets begr\u00e6nsninger og muligheder. Vi er begr\u00e6nset af tid og sted. Men i dr\u00f8mmene kan jeg huske tilbage p\u00e5 dengang, jeg selv stod p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem tempelomr\u00e5det og Jerusalems muslimske kvarter. For netop det sted ligger ruinerne af Betesda Dam. Det er ikke en dr\u00f8m eller en rent opdigtet historie. Betesda Dam findes endnu, om end t\u00f8mt for vand i dag. Men Betesda var i \u00e5rhundrederne omkring Kristi f\u00f8dsel et sted syge, blinde og lamme ops\u00f8gte for at finde lindring og helbredelse. Og just her holdt Jesus en af sine st\u00e6rkeste pr\u00e6dikener med de fire sm\u00e5 ord: \u201dVil du v\u00e6re rask?\u201d Og selvom Jesus selvf\u00f8lgelig kunne g\u00f8re manden rask, vil Johannesevangeliet hellere fort\u00e6lle os noget om, hvem Jesus er. Nu vil nogen s\u00e5 sige: aha! det er m\u00e5ske bare en r\u00f8verhistorie, at denne mand blev rask og helbredt af Jesus. Det tror jeg ikke, men skulle det forholde sig s\u00e5dan, skal vi huske Pippi Langstr\u00f8mpes ord, f\u00f8rste gang hun m\u00f8dte sine nye naboer, Tommy og Annika.<\/p>\n Tommy og Annika tror ikke en d\u00f8jt p\u00e5, at Pippis mor er en engel og hendes far h\u00f8vding i Sydhavet. \u201dDu lyver\u201d, siger Tommy. \u201dM\u00e5ske, men vi kan vel godt v\u00e6re venner alligevel, ikke\u201d, sp\u00f8rger Pippi \u2013 og det kan de som bekendt. Og s\u00e5 er det jo ganske vidst, at Pippis far faktisk viser sig at v\u00e6re h\u00f8vding og Pippi prinsesse af Kurrekutdut\u00f8en i Sydhavet.<\/p>\n S\u00e5dan er det med enhver fort\u00e6lling: Den kan v\u00e6re faktuel, men har ogs\u00e5 et dybere plan, der skal sige noget til os og om os. Dette dybere plan kan v\u00e6re lige s\u00e5 virkeligt som det faktuelle. Lad os se, hvordan det g\u00f8r sig g\u00e6ldende til i dag:<\/p>\n Jesus beder den syge mand rejse sig. Det er et mirakel. Men det er ogs\u00e5 mere. Det er en opstandelseshistorie i sig selv. For det gr\u00e6ske ord \u201dat rejse sig\u201d er det samme, som englen bruger om Jesu opstandelse p\u00e5skemorgen. S\u00e5 den magt, som rejser den lamme mand op, er den samme magt, som Gud oprejser Jesus med p\u00e5skemorgen.<\/p>\n Og for Johannesevangeliet er d\u00f8den ikke bare den fysiske d\u00f8d, n\u00e5r livet slutter. Vores liv kan ogs\u00e5 m\u00f8de d\u00f8dens gr\u00e6nse, mens vi lever. Vi skal st\u00e5 op ogs\u00e5 i dette liv. Opstandelsen g\u00e6lder s\u00e5ledes p\u00e5 to plan: det faktuelle, og det dybere, s\u00e5 at sige eksistentielle plan. Jesus stod op af de d\u00f8de og blev levende igen. Og i den overf\u00f8rt betydning: at n\u00e5r noget gammelt d\u00f8r, opst\u00e5r der noget nyt. N\u00e5r man forsoner sig med det liv, man har eller f\u00e5r, s\u00e5 opst\u00e5r der et nyt liv.<\/p>\n Den syge mand har ligget hen i 38 \u00e5r ved Betesda Dam. De 38 \u00e5r er faktisk ogs\u00e5 et symbolsk tal, if\u00f8lge j\u00f8dernes tidsregning er 38 antallet af \u00e5rhundreder, der skal g\u00e5, inden Messias kommer. S\u00e5 allerede her har datidens l\u00e6ser forst\u00e5et pointen: Den syge mand m\u00f8der frelseren selv; m\u00f8der Gud selv, for kun Gud kan give liv. Og derfor er det slut med sabbatten og de mange regler; selvfornedrelsen og den levende d\u00f8d er overst\u00e5et. Den syge mand ved dammen tager sit liv p\u00e5 sig igen, han forsoner sig med sit liv og f\u00e5r dermed mod til at overvinde sin egen begr\u00e6nsning \u2013 med Bibelens ord: at rejse sig op og g\u00e5 ud i livet p\u00e5 nyt.<\/p>\n S\u00f8ren Kirkegaard skrev engang, at Gud er, at der er mulighed. Det er ikke det samme som Walt Disneys tro p\u00e5, at vi kan v\u00e6kke alle vores dr\u00f8mme til live. Vi v\u00e6lger ikke n\u00f8dvendigvis selv, hvad vi kaldes ud til i livet. At Gud er mulighed, betyder, at vores selvoptagethed \u2013 i den syges tilf\u00e6lde hans optagethed af egen utilstr\u00e6kkelighed \u2013 tages bort.<\/p>\n Et andet sted i Johannesevangeliet siger Jesus om sig selv: Jeg er livets br\u00f8d. M\u00e5ske skal vi gentage disse ord p\u00e5 en h\u00f8stgudstjeneste som i dag: For vi siger i dag tak for det korn, den gr\u00f8de og v\u00e6kst, der m\u00e6tter os dag efter dag. Men mennesket lever som bekendt ikke af br\u00f8d alene. Det er med andre ord forskel p\u00e5 at eje alt i livet, have det fysisk godt og v\u00e6re herre over alt i livet, og s\u00e5 at modtage livet. Den syge mand ved Betesda Dam skal l\u00e6re os at modtage alt i livet; selv efter 38 \u00e5rs kedelig ventetid. Pludselig m\u00f8der manden livet igen, og tror Jesus p\u00e5 hans ord.<\/p>\n Jaja, det er nemt at sige, at man bare skal tro. Ogs\u00e5 her kender Jesus r\u00e5d: Se til b\u00f8rnene. Astrid Lindgren skrev Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte om den d\u00f8ende Tvebak og storebroderen Jonatan, der ender med at komme i Himlen \u2013 Nangijala p\u00e5 Lindgrens sprog \u2013 f\u00f8r sin syge bror, da han omkommer i en brand i fors\u00f8get p\u00e5 at redde ham.<\/p>\n Det var alt for galt, mente en b\u00f8rnepsykolog. Han klagede til Lindgren: ingen b\u00f8rn ville kunne klare at h\u00f8re en s\u00e5 barsk fort\u00e6lling. Kort efter ringede et barn til Lindgren og takkede hende for, at hun havde givet Br\u00f8drene L\u00f8vehjerte s\u00e5dan en lykkelig slutning. \u201dS\u00e5dan kan b\u00f8rn opleve det\u201d, forklarede Lindgren og fortsatte: \u201dFor kun b\u00f8rn kan skabe mirakler, n\u00e5r de l\u00e6ser\u201d.<\/p>\n M\u00e5ske skulle vi l\u00e6se Bibelen og livet p\u00e5 samme vis. Med troens \u00f8jne og tage den derfra. Vi kunne begynde med at h\u00f8re og genkende de mirakler, som vi h\u00f8rer og l\u00e6ser om i Bibelen. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Rasmus H.C. Dreyer, PhD,<\/p>\n Lektor ved Pastoralseminariet i Aarhus<\/p>\n Hatting\/Horsens, D\u00e4nemark<\/p>\n Email: rahd (at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 14.s\u00f8ndag efter trinitatis | 01.09.24 | Johannes 5,1-15 | Af Rasmus H.C. Dreyer | At Gud er, at der er mulighed Hver is\u00e6r g\u00f8r vi os forestillinger om fremtiden. Hver dag. Vi h\u00e5ber. Ja, n\u00e5r vi h\u00e5ber, s\u00e5 tr\u00e6kker vi p\u00e5 indbildningskraften. Eller sagt med andre ord: vi dr\u00f8mmer. I kender nok alle sammen Walt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19670,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[512,157,853,108,111,349,3,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20242","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-14-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20242","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20242"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20242\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20243,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20242\/revisions\/20243"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19670"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20242"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20242"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20242"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20242"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20242"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20242"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20242"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nUmiddelbart er det et besynderligt, ligefrem provokerende, sp\u00f8rgsm\u00e5l. For kender vi nogle syge mennesker, som ikke vil v\u00e6re raske?
\nPr\u00f8v og g\u00e5 ind p\u00e5 et sygehus, og sp\u00f8rg patienten, om han eller hun vil v\u00e6re rask. Det stensikkert, at de vil svare ja med det samme. Ja, jeg vil v\u00e6re rask!<\/p>\n