Martha og Maria<\/strong><\/p>\n Martha og Maria \u2013 er det to kvindetyper? Eller bare to m\u00e5der at v\u00e6re menneske p\u00e5?<\/p>\n De er s\u00f8stre og de boede sammen og de var venner af Jesus. Hvordan opfatter vi situationen mellem de to? Den ene praktisk og jordn\u00e6r, den anden mere spirituel og \u00e5ndfuld. Det er den hurtige betragtning. En klassisk opdeling i h\u00e5ndens og \u00e5ndens arbejde.<\/p>\n Men m\u00e5ske ogs\u00e5 bare en stores\u00f8ster overfor en lilles\u00f8ster. En bekymringsfuld og ansvarlig stores\u00f8ster eller storebror overfor den yngre s\u00f8skende, der altid flyder ovenp\u00e5.<\/p>\n Vi kan ogs\u00e5 hurtigt lave en satire over den klassiske, kvindelige martyr, der skramler med gryderne i k\u00f8kkenet og er sur over at skulle g\u00f8re alting selv \u2013 men til enhver tid ville afvise hj\u00e6lp, fordi ingen andre kan g\u00f8re det s\u00e5 som hende.<\/p>\n Hende kender vi. Men vi kender hende ogs\u00e5 i os selv. Vi kender den overbelastede skyldspreder, som hele tiden er ved at eksplodere og ikke kan holde ud, at andre ser ud til at tage det hele meget mere roligt og ikke kan se problemer alle vegne.<\/p>\n S\u00e6t dig dog ned, Martha! Sm\u00e6k benene op \u2013 vi n\u00e5r jo nok det hele! Men for overbebyrdede Martha\u2019er f\u00f8les andres afslappede ro n\u00e6sten som en provokation. N\u00e5r man er der, hvor Martha er, er det som om hele verden er befolket af egoister, der ikke t\u00e6nker p\u00e5 andre end sig selv. Ene kvinde skal hun s\u00f8rge for alt og tage ansvar for f\u00e6llesskabet.<\/p>\n Har hun ikke ogs\u00e5 ret i det? Hvad ville verden v\u00e6re uden Marthaer, der f\u00e5r hjulene til at dreje. Der sidder de to \u2013 Jesus og lilles\u00f8ster Maria, parate til at s\u00e6tte t\u00e6nderne i Marthas gode mad, og drikke af den vin, hun har disket op med. De sidder hendes nydelige stue ved det bord, hun har d\u00e6kket \u2013 med deres dovne bagdele bl\u00f8dt hvilende p\u00e5 de puder, hun har banket og st\u00f8vet af.<\/p>\n Martha insisterer p\u00e5, at man skal yde f\u00f8r man kan nyde. Det har jeg godt nok ogs\u00e5 h\u00f8rt mange gange i min barndom. Og at lediggang er roden til alt ondt.<\/p>\n Til den tr\u00e6tte, travle Martha, siger Jesus nu \u2013 k\u00e6re Martha, du g\u00f8r dig bekymringer om mange ting, men kun eet er n\u00f8dvendigt, og Maria har valgt den gode del.<\/em><\/p>\n Hvad mener han med det? Betyder det, at man skal nyde f\u00f8r man kan yde<\/em>? Eller at lediggang m\u00e5ske er roden til alt godt? Hvad er det ene n\u00f8dvendige, og hvad er den gode del?<\/em><\/p>\n M\u00e5ske skal Martha og alle vi andre huske p\u00e5, at der er en tid til alt. En tid til at v\u00e6re Martha og en tid til at v\u00e6re Maria. En tid til at v\u00e6re aktiv og handlende, og en tid til at s\u00e6tte sig ned og tage imod.<\/p>\n En tid til at v\u00e6re i bev\u00e6gelse og en tid til at v\u00e6re i ro. En tid til at v\u00e6re rastl\u00f8s og fremadrettet og en tid til at v\u00e6re stille, reflekterende og tilbageskuende. En tid til at se frem og komme videre<\/em>, og en tid til at fortabe sig i sine minder. En tid til at v\u00e6re MARTHA og en tid til at v\u00e6re MARIA.<\/p>\n Det er livsvisdom, og jeg har det fra Pr\u00e6dikerens Bog i det gamle testamente \u2013 hvor der st\u00e5r, at for alt under himlen er der en tid.<\/em><\/p>\n I l\u00f8bet af dagen. I l\u00f8bet af ugen er der en tid til alt. Og i l\u00f8bet af livet er der en tid til at ville frem i verden og vinde det hele, og en tid til at tr\u00e6kke sig tilbage og give noget videre til andre. En tid til at v\u00e6re ung og en tid til at v\u00e6re gammel. En tid til at blomstre og en tid til at s\u00e6tte frugt.<\/em><\/p>\n Jeg h\u00f8rer dagens evangelium i, at Jesus inviterer Martha ind i roen.<\/em> Det er blevet tid for Martha at standse op. Derfor standser han hende lige d\u00e9r, hvor hun er ved at bryde sammen \u2013 og hvor hun k\u00f8rer rundt om sig selv som en centrifuge, hvor alt er p\u00e5 vej ned i et m\u00f8rkt hul.<\/p>\n Jesus inviterer den tr\u00e6tte, travle, frustrerede Martha ind i roen, hvor man kan h\u00f8re sig selv og h\u00f8re hinanden \u2013 og ja, h\u00f8re Gud.<\/em> Lyt Martha. Se op og lyt! Og f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, hvad der er omkring dig.<\/p>\n Se f.eks. din s\u00f8ster! Lad os forestille os, at Martha slipper det hun har i h\u00e6nderne og lader k\u00f8kken v\u00e6re k\u00f8kken og s\u00e6tter sig ned ved siden af Maria og giver sig tid til at tale med sin lilles\u00f8ster og f\u00e5 spurgt ordentligt ind til, hvordan hun har det.<\/p>\n Det er s\u00e5 vigtigt at have s\u00f8skende, og vigtigt at minde hinanden om, at vi har noget uvurderligt til f\u00e6lles. Hvad gl\u00e6de har man af hinanden, hvis vi bare farer rundt og lyser af stress og utilfredshed.<\/p>\n Og hvordan skal andre have gl\u00e6de af os, hvis vi altid er utilfredse? Utilfredshed smitter. Hvordan skal Jesus og Maria kunne f\u00e5 en bid ned af den mad, som bliver smidt ind p\u00e5 bordet med passiv aggressiv voldsomhed? S\u00e5 kan vi da g\u00e5 ud og finde en p\u00f8lsevogn, hvis det skal v\u00e6re.<\/p>\n Og hvad gl\u00e6de har Maria af sin flittige, handlekraftige s\u00f8ster, der kun g\u00f8r hende lille og uduelig med al sin dygtighed. Det minder jo bare Maria om alt det, hun ikke selv er eller kan.<\/p>\n Jesus kalder Martha ind i roen. Ind i den ro, der samler os sammen som mennesker og kalder os ud af os selv og ind i f\u00e6llesskabet. Ind i k\u00e6rligheden, ind i naturen, ind i musikken, ind i andre menneskers hjerter.<\/p>\n Jesus kalder Martha ind i den store sammenh\u00e6ng og vender hendes opm\u00e6rksomhed mod det liv, hun har f\u00e5et sk\u00e6nket og som hun ikke ser i al sin bekymrede stress. <\/em><\/p>\n G\u00e5r vi ikke altid rundt med en l\u00e6ngsel efter at komme om bag det, der er bag det hele og m\u00e6rke det st\u00f8rre, det evige \u2013 den dybe mening. G\u00e5r vi ikke alle rundt med en fornemmelse for, at Gud findes \u2013 og at han vil lade h\u00f8re fra sig her i hamsterhjulets hule ekkorum, hvor vi ikke kan h\u00f8re andet end vores egne forpustede suk og st\u00f8n.<\/p>\n For der m\u00e5 v\u00e6re noget mere. Der m\u00e5 v\u00e6re noget mere end vores travlhed og ambitioner. Livet m\u00e5 v\u00e6re noget andet og mere end at vi f\u00e5r vores \u00f8nsker opfyldt bare for at \u00f8nske os noget mere.<\/p>\n Hvad er meningen med det hele? Mennesker s\u00f8ger mening og banker p\u00e5 himlens tag for at f\u00e5 svar. Hvad arbejder vi for? Hvad er meningen med alle de kampe vi skal tage? Hvorfor skal vi g\u00f8re os umage? Hvorfor skal vi have ambitioner?<\/p>\n Martha fanger meget godt en sindsstemning, vi kender s\u00e5 godt \u2013 at man lige pludselig rammes og t\u00e6nker: hvorfor g\u00f8r jeg det her? Hvad er det hele til for? Den her snigende fornemmelse af, at det hele er lige meget. I sidste ende giver det ikke nogen mening.<\/p>\n Er det der, hun er, Martha? I s\u00e5 fald vil Jesus minde hende om, at ja \u2013 vi lever og arbejder og knokler l\u00f8s, for os selv og for vores familie og for samfundet. Men vi arbejder ogs\u00e5 for Gud.<\/p>\n Vi arbejder for Guds skabte verden, og for at virkeligg\u00f8re Guds form\u00e5l med verden \u2013 som er at videref\u00f8re den kreativitet og gl\u00e6de, det hele udsprang af.<\/p>\n Gud skaber og opretholder, velsigner og forvandler verden i lyset af den k\u00e6rlighed og gode vilje, der vil best\u00e5 til evig tid. Og i den proces er vi gjort til medarbejdere. Vi arbejder sammen med Gud og Gud arbejder gennem os.<\/p>\n Det er den dybe v\u00e6rdighed i al vores flid og str\u00e6bsomhed. Det er arbejdets kald \u2013 om du vender burgere p\u00e5 McDonalds eller er reng\u00f8ringsdame, eller buschauff\u00f8r, eller forfatter eller laver mad til din s\u00f8ster og deres f\u00e6lles ven \u2013 som Martha.<\/p>\n N\u00e5r Maria alligevel er den, der v\u00e6lger den gode del ved at s\u00e6tte sig for Jesu f\u00f8dder og lytte \u2013 s\u00e5 er det fordi hun lytter udad, mens Martha ikke kan andet end at tosse rundt om sig selv.<\/p>\n Maria har sat sig der, hvor hendes verden udvider sig og hvor hun hengiver sig til sin l\u00e6ngsel efter svar derudefra \u2013 hun hengiver sig til troens l\u00e6ngsel. Hvis Martha gjorde det samme, ville hun m\u00e5ske kunne se p\u00e5 sit travle liv med andre \u00f8jne \u2013 og se, at n\u00e5r vi lever, elsker, arbejder og k\u00e6mper med alt det, der er at k\u00e6mpe med \u2013 s\u00e5 lever vi inde i Gud og er med til at \u00e6re Gud og det, han vil med os.<\/p>\n Se op, op fra gryderne, ud ad vinduet og ud mod det store rum derude under himlen. Jeg tror m\u00e5ske det er det, der er det gode budskab i fort\u00e6llingen om Martha og Maria.<\/p>\n At vi skal m\u00e6rke kaldet fra det dybe og det h\u00f8je \u2013 og m\u00e5ske blive mere glad. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u00a015. s\u00f8ndag efter trinitatis | 08.09.2024 | Lukas 10,38-42 | Eva Holmegaard Larsen | Martha og Maria Martha og Maria \u2013 er det to kvindetyper? Eller bare to m\u00e5der at v\u00e6re menneske p\u00e5? De er s\u00f8stre og de boede sammen og de var venner af Jesus. Hvordan opfatter vi situationen mellem de to? Den ene […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15758,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,513,157,853,108,111,1231,529,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20262","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-15-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-10-chapter-10-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20262","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20262"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20262\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20263,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20262\/revisions\/20263"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15758"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20262"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20262"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20262"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20262"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20262"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20262"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20262"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}