De d\u00f8de skal h\u00f8re Guds r\u00f8st<\/strong><\/p>\n N\u00e5r \u00e5ret g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld, kryber efter\u00e5ret ind p\u00e5 os. Efter\u00e5ret med dens faldende blade, og kulde om morgenen. Det bliver mere h\u00e5rdt og koldt. Sommerens liv er mere og mere p\u00e5 afstand, og \u00e5ret h\u00e6lder ind i afskeden.<\/p>\n S\u00e5dan er det ogs\u00e5 med evangeliet. N\u00e5r vi g\u00e5r ind i efter\u00e5ret, bliver tonen i evangeliet mere og mere groft og ligefremt. Evangeliet lyder p\u00e5 baggrund af afsked og det liv, der er blevet levet.<\/p>\n S\u00e5ledes ogs\u00e5 med det stykke, vi har fra Johannes evangeliet i dag. Efter et klart udsagn om, at Faderen og S\u00f8nnen h\u00e6nger sammen og at s\u00f8nnens magt er et udtryk for faderens magt, og det derfor er den alm\u00e6gtige, der taler gennem Jesu\u2019 ord om tilgivelse og fornyelse, taler evangeliet om de d\u00f8de, der skal h\u00f8re Guds r\u00f8st.<\/p>\n Det er det afg\u00f8rende ord: De d\u00f8de skal h\u00f8re Guds r\u00f8st.<\/p>\n Evangeliets kerne<\/strong><\/p>\n M\u00e5ske er denne s\u00e6tning i virkeligheden kernen i evangeliet. Nu skal de d\u00f8de h\u00f8re Guds ord. Det sker nu. De d\u00f8de, er dem, der ikke kan v\u00e6re i evangeliet ved egen kraft. Det er som kvinderne, der g\u00e5r til graven p\u00e5skemorgen med salver og krukker for at afl\u00e6gge bes\u00f8g hos den k\u00e6re afd\u00f8de.<\/p>\n De var som d\u00f8de, for de havde ingen tro p\u00e5 at Kristus var opstanden. Tv\u00e6rtimod. De troede p\u00e5 at d\u00f8den havde sejret, og at han nu l\u00e5 kold og d\u00f8de i graven. At der var blevet efter\u00e5r for alt det de havde erfaret i livet sammen med ham.<\/p>\n Men de d\u00f8de h\u00f8rte Guds ord.<\/p>\n Deres erfaringer af d\u00f8dens endegyldige magt blev modsagt ved den tomme grav. Det var nu, det skete; at de d\u00f8de h\u00f8rte Guds ord. Han er ikke her. Han er opstanden. Der h\u00f8rte de allerede d\u00f8de Guds ord.<\/p>\n Beretningen fra p\u00e5skemorgen, hvor kvinderne uden tro p\u00e5 Guds fornyelse kommer til graven, er en kerneberetning. Det er en beretning, der fort\u00e6ller os, at det ikke kommer an p\u00e5 deres tro, for den har de ikke. Det kommer ikke an p\u00e5 deres indstilling, for den gik kun mod d\u00f8den. Det kommer an p\u00e5 Guds ord. Det ord, der opst\u00e5r af de d\u00f8de, og taler til os, der allerede er p\u00e5 vej derhen.<\/p>\n S\u00e5ledes er det et grundl\u00e6ggende h\u00e5b, at Gud kan kalde de d\u00f8de ind i livet. At Gud kan g\u00f8re nyt, hvor vi kun kan se gammelt og d\u00f8dt. At Gud kan v\u00e6kke \u00e5rets afsked til fornyelse. At vi tror p\u00e5 en Gud, der g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n Hvis det h\u00e5b ikke er der, s\u00e5 har vi grundl\u00e6ggende ikke h\u00f8rt fort\u00e6llingen fra den tomme grav p\u00e5skemorgen. S\u00e5 er vi som kvinderne, der bev\u00e6ger sig ud uden h\u00e5b, Men nu er Kristus opstanden. Nu er det forkyndt. Nu er der et levende h\u00e5b.<\/p>\n Profeten Ezekiel<\/strong><\/p>\n Til tider kan vi vel have det som profeten Ezekiel, der af Herre blev f\u00f8rt ud til en dal fyldt med d\u00f8de knogler. Knoglerne er helt indt\u00f8rrede og spredt ud over hele dalen. Dette er som vores liv, eller m\u00e5ske som en fornemmelse af vores kultur, der er som t\u00f8rre ben, der ikke kan leve. M\u00e5ske endog som den kirke, vi lever i. Ser vi kun de d\u00f8de ben, og h\u00f8rer vi ikke Guds ord?<\/p>\n Men Herre sp\u00f8rger Ezekiel om han tror, at disse ben kan blive levende igen. Tror han det? Og Ezekiel m\u00e5 svare: \u201dGud Herre, det ved kun du!\u201d. Det er tvivlens og mismodets svar, for det er grundl\u00e6ggende intet svar, men n\u00e6rmest et stille r\u00e5b om hj\u00e6lp.<\/p>\n Og hvad er da Herrens svar til Ezekiel?\u00a0 At han skal profetere, at de indt\u00f8rrede ben skal h\u00f8re Guds ord!<\/p>\n Han skal pr\u00e6dike Guds ord. Pr\u00e6dike Guds ord mod den helt h\u00e5ndgribelige h\u00e5bl\u00f8shed og d\u00f8de. Det er hvad der skal g\u00f8res.<\/p>\n Hvordan mon Ezekiel har haft det, da dette var svaret? At han skulle forkynde og profetere? Mod den h\u00e5rde d\u00f8d?<\/p>\n Guds ord, der g\u00f8r levende<\/strong><\/p>\n Der stod Ezekiel og der st\u00e5r vi. Vi kan intet andet end at tale det ord, der er givet og om, at Kristus er opstanden, og at det ord skal vi leve p\u00e5 ogs\u00e5 i d\u00f8den. Det kan ikke v\u00e6re anderledes.<\/p>\n De d\u00f8de skal h\u00f8re Guds r\u00f8st.<\/p>\n Og dem, der h\u00f8rer, skal leve. For S\u00f8nnen, der taler ordet, har den magt Faderen har givet ham, og Faderens liv er givet til s\u00f8nnen og han giver det til os.<\/p>\n Det er den alm\u00e6gtige Herre over liv og d\u00f8d, der siger til os de d\u00f8de: du er min! Der er magt bag ordene for det er ikke bare en hensigtserkl\u00e6ring. Det er en vilje. Den Guds vilje, der r\u00e5der for alt, hvad der sker. Den Gud, der lader livet leve og livet d\u00f8, kalder gennem sin egen s\u00f8n os for sit barn.<\/p>\n Der skal vi de d\u00f8de leve, n\u00e5r ordet rammer, som ordet ramte de t\u00f8rre knogler i dalen. Da skal de d\u00f8de h\u00f8re Guds r\u00f8st, og vi skal leve.<\/p>\n S\u00e5ledes kan vi midt i efter\u00e5rets faldende blade og i fornemmelse af at \u00e5rets h\u00e6lder ind i afskeden, h\u00f8rer Guds r\u00f8st til os gennem d\u00e5bens vand og nadverens vin og br\u00f8d og du er min. Du tilh\u00f8rer mig, siger Herre. Du tilh\u00f8rer mig i liv og i d\u00f8d. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Bischof Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Aalborg Stift, Thulebakken 1, DK-9000 Aalborg<\/p>\n