Et glimt af Guds rige midt iblandt os<\/strong><\/p>\n I den bog af Per Petterson, der hedder \u201dJeg n\u00e6gter\u201d (2012), bliver Tommy og hans s\u00f8stre f\u00f8rst forladt af deres hj\u00e6lpel\u00f8se mor, siden af deres voldelige og afm\u00e6gtige far. Et par uger k\u00e6mper Tommy og den \u00e6ldste s\u00f8ster Siri en heroisk kamp for at klare sig selv; 13 og 12 \u00e5r gamle laver de selv mad og g\u00f8r rent og tager sig af de sm\u00e5 s\u00f8skende for at holde sammen p\u00e5 familien. Men det ender selvf\u00f8lgelig med, at landbetjenten kommer ud for at hente b\u00f8rnene og s\u00e6tte dem i pleje d\u00e9r, hvor b\u00f8rnev\u00e6rnet har bestemt, at de skal bo. Det er ikke samme sted, de sm\u00e5 tvillinger skal bo hos genboerne, Siri skal i pleje inde i byen, og Tommy selv skal bo hos en helt tredje familie. Det er som om, det hele falder fra hinanden, da landbetjentens sorte Volvo ruller ned ad vejen med b\u00f8rnene p\u00e5 bags\u00e6det.<\/p>\n Men s\u00e5 kommer naboen, Jonsen, l\u00f8bende ud ad sin indk\u00f8rsel og f\u00e5r landbetjenten til at standse bilen. \u201dJeg er jo n\u00f8dt til det,\u201d t\u00e6nker Jonsen, \u201ddet er ikke noget jeg kan v\u00e6lge ikke at g\u00f8re.\u201d Og s\u00e5 b\u00f8jer han sig ned og siger ind gennem den \u00e5bne bilrude: \u201dJeg tar Tommy.\u201d Og s\u00e5dan g\u00e5r det til, at Tommy ikke kommer til at bo hos en vildfremmed familie inde i byen, men hos naboen, som han kender og er glad for. Jonsen er en mand i 30\u2019erne, som arbejder p\u00e5 det lokale savv\u00e6rk. Han er ungkarl og har aldrig haft ansvar for andet end sig selv og sit arbejde. Det passer overhovedet ikke ind i hans hverdag og hans rutiner, at en 13-\u00e5rig flytter ind. Det er et voldsomt indgreb. Ikke desto mindre har Jonsen alts\u00e5 i det \u00f8jeblik, han ser landbetjentens sorte Volvo rulle ned ad vejen, en klar fornemmelse af, at dette ikke er noget, han kan v\u00e6lge at lade v\u00e6re med at g\u00f8re. Landbetjenten ringer b\u00f8rnev\u00e6rnet op og f\u00e5r lov til at lade Tommy blive hos Jonsen, og det kommer der et smukt venskab og en stor tryghed ud af for den store dreng, mens han bliver voksen.<\/p>\n Det er ikke noget, nogen har planlagt. Det ikke gennemt\u00e6nkt p\u00e5 forh\u00e5nd. Det kommer som et lyn fra en klar himmel. Jonsen har spist og drukket og k\u00f8bt og solgt og plantet og bygget, som vi h\u00f8rer det i evangeliet, men pludselig er der en stemme, der siger, at han er n\u00f8dt til at standse d\u00e9n bil. Pludselig er han klar over, at der er noget, han skal, noget, han ikke kan lade v\u00e6re med, hvis han skal kunne se sig selv i \u00f8jnene. Pludselig tager hans forudsigelige liv en dramatisk vending. Og pludselig tager Tommys kaotiske liv en dramatisk vending. En vending til det bedre, vel at m\u00e6rke. Jeg kunne ogs\u00e5 sige: Pludselig indfinder barmhjertigheden sig. Det kommer bag p\u00e5 landbetjenten. Det kommer bag p\u00e5 Tommy. Og det kommer bag p\u00e5 Jonsen selv.<\/p>\n For s\u00e5dan er det med Guds rige. Det er pointen i dagens evangelium. Hvordan Guds rige kommer som et lyn fra en klar himmel og afbryder os midt i vores g\u00f8rem\u00e5l. Vi spiser og drikker, k\u00f8ber og s\u00e6lger, planter og bygger \u2013 og pludselig er det midt iblandt os, eller pludselig er han<\/em> midt iblandt os, ham, som vi ikke kan se, men som har Guds rige med til os, hver gang han kommer. Vi kan ikke pege p\u00e5 Jonsens handling og sige: Se, der er Guds rige. Vi kan slet ikke pege p\u00e5 Jonsen selv og sige: Se, der er vor Herre, overhovedet ikke, og det er farligt, hvis vi begynder at pege p\u00e5 nogen og sige s\u00e5dan. Men det vi kan, <\/em>er at tolke d\u00e9t, der sker, n\u00e5r Jonsen l\u00f8ber ned ad indk\u00f8rslen og standser politibilen, som vor Herres n\u00e6rv\u00e6r, som et glimt af Guds rige midt iblandt os. Som en m\u00e5de, han kommer usynligt til stede p\u00e5 og griber ind og forandrer vores liv.<\/p>\n At vi kan tolke Jonsens handling som et glimt af Guds rige, h\u00e6nger selvf\u00f8lgelig sammen med, at det er s\u00e5dan, vi kender Jesus, fra dengang i Menneskes\u00f8nnens dage, da man kunne se ham her p\u00e5 jorden. Fra hans fort\u00e6llinger ved vi, at det var samaritaneren, som var en n\u00e6ste for den s\u00e5rede mand, samaritaneren, som var p\u00e5 vej til at spise og drikke og k\u00f8be og s\u00e6lge, men som blev afbrudt ved synet af den forsl\u00e5ede mand i vejkanten, og som uvilk\u00e5rligt vidste det samme som Jonsen i romanen: Jeg er jo n\u00f8dt til det. Og som rejste den forsl\u00e5ede op og viste ham barmhjertighed.<\/p>\n Fra Jesu liv ved vi, at n\u00e5r han var p\u00e5 vej eller i gang med noget helt andet, lod han sig altid afbryde af de mennesker, der kaldte p\u00e5 ham, han s\u00e5<\/em> dem; s\u00e5 deres frygt eller deres n\u00f8d eller deres ulykke, og gjorde dem godt med sine ord og sine h\u00e6nder. Viste dem barmhjertighed, rejste dem op, bogstaveligt talt eller i overf\u00f8rt betydning, t\u00e6ndte deres gl\u00e6de p\u00e5 ny.<\/p>\n Fra p\u00e5skemorgen ved vi, at Gud selv stod ved alt, hvad Jesus sagde og gjorde. Rejste ham op, s\u00e5 han fra da af altid kunne v\u00e6re usynligt til stede i vores liv. Det er, fordi vi kender historien om Jesus, at vi kan genkende ham og Guds rige i de ting, der sker imellem os, tolke Jonsens handling som en impuls fra vor Herre, et glimt af Guds rige en almindelig dag i Norge i sommeren 66.<\/p>\n Det er usynligt, og det kan aldrig bevises; det er en tolkning, en m\u00e5de at se bestemte \u00f8jeblikke i vores liv p\u00e5, og som jeg forst\u00e5r det, er det d\u00e9t, vi bliver opfordret til i dagens evangelium: Ikke at fortabe os i at spise og drikke og k\u00f8be og s\u00e6lge og bygge og plante, aldrig tro, at det er det hele, eller at det er d\u00e9t, vores liv st\u00e5r og falder med. Men bevare blikket \u00e5bent for Guds rige, n\u00e5r det kommer som et lyn fra en klar himmel og pludselig er midt iblandt os \u2013 som et krav, som en viden om, hvad vi er n\u00f8dt til at g\u00f8re, som barmhjertighed, som oprejsning, som gl\u00e6de. Fordi det er s\u00e5dan, vi lever med den usynlige Herre, vi tror p\u00e5. Med den modtagelighed eller forventning, med det \u00e5bne blik, som hele tiden er klar til, at han kommer og forandrer situationen. Pr\u00e6cis den modtagelighed eller \u00e5benhed, vi giver udtryk for og ogs\u00e5 holder os selv fast p\u00e5, n\u00e5r vi beder: Komme dit rige. Og n\u00e5r vi beder enhver anden b\u00f8n.<\/p>\n Guds rige er midt iblandt os, n\u00e5r barmhjertigheden finder sted. N\u00e5r mennesker bliver rejst op. N\u00e5r gl\u00e6den begynder. Gudstjenesten kan v\u00e6re en hj\u00e6lp til at bevare det \u00e5bne blik for det, for her kommer han jo med Guds rige i fort\u00e6llingerne, vi lytter til, og i salmerne vi synger. Han er usynlig, men vi kan tydeligt h\u00f8re, hvad han siger. S\u00e5dan bliver vi mindet om, hvad Guds rige er, og hvem Gud er, og hvad han vil os. Det bliver helt tydeligt, n\u00e5r vi holder d\u00e5b, og n\u00e5r vi holder altergang om lidt. At han ser os, som han s\u00e5 mennesker, dengang han gik synlig omkring i verden. At han ogs\u00e5 i dag standser op og r\u00e6kker os sin barmhjertighed og sin gl\u00e6de, gemt i br\u00f8d og vin, f\u00f8r han rejser os op. Og da er Guds rige midt iblandt os. N\u00e5r det er s\u00e5dan, han kommer her, m\u00e5 vi ogs\u00e5 stole p\u00e5, at det er s\u00e5dan, han kan komme alle andre steder. Det m\u00e5 vi holde \u00f8je med. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n DK 8000 Aarhus C<\/p>\n mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 25.s\u00f8ndag efter trinitatis | 17.11.24 | Lukas 17, 20-33 | Af Marianne Frank Larsen | Et glimt af Guds rige midt iblandt os I den bog af Per Petterson, der hedder \u201dJeg n\u00e6gter\u201d (2012), bliver Tommy og hans s\u00f8stre f\u00f8rst forladt af deres hj\u00e6lpel\u00f8se mor, siden af deres voldelige og afm\u00e6gtige far. Et par uger […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19685,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,603,349,161,3,109,589],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20294","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-kapitel-17-chapter-17-lukas","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten","category-vorl-so-des-kirchenjahres"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20294","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20294"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20294\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20295,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20294\/revisions\/20295"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19685"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20294"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20294"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20294"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20294"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20294"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20294"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20294"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}