\u00a0<\/em>Himlens og jordens Herre har \u00e5benbaret det for de umyndige..og skjult det for de vise og forstandige, siger Jesus.<\/p>\n Betyder det nu, at vi ikke m\u00e5 bruge vor sunde fornuft? At vi ikke m\u00e5 t\u00e6nke os om, men skal underkaste os som var vi slaver? Hvad og hvem skulle vi i s\u00e5 fald underkaste os?<\/p>\n I slutningen af november og i verdens tilstand, er det let at f\u00f8le sig umyndiggjort af st\u00f8rre magter; gjort ganske sagtmodig af m\u00f8rket og ydmyget af et ub\u00f8nh\u00f8rligt krav om opm\u00e6rksomhed p\u00e5 ulykker, krig, katastrofer og konflikter. At v\u00e6re et lille menneske imod s\u00e5 meget m\u00f8rke kan f\u00f8les overv\u00e6ldende. Hvor er alle de vise og forstandige? De, som har magt og midler til at stille noget op? Hvor er Gud?<\/p>\n \u201dKom til mig\u201d, siger Jesus, \u2026.s\u00e5 vi kommer. Vi er p\u00e5 vej, og h\u00e5ber\u2026<\/p>\n M\u00e5ske er h\u00e5bet st\u00f8rre end troen? Nu i november?<\/p>\n Det er h\u00e5bet, Jesus taler ind i os p\u00e5 de sidste dage i det gamle \u00e5r. P\u00e5 dage, hvor m\u00f8rket synes at have magten, og det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at tro p\u00e5, at det hele nok skal l\u00f8se sig.<\/p>\n Hvad stiller vi op med det st\u00f8rre h\u00e5b og den mindre tro?<\/p>\n Jesus siger, vi bare skal komme, som vi er. Ogs\u00e5 tr\u00e6tte og bebyrdede, segnef\u00e6rdige under belastningen.<\/p>\n Vi kan ikke kapere krigens billeder og r\u00e6dsler, vi kan ikke fylde sands\u00e6kke nok til at standse havet, n\u00e5r det kommer, vi kan ikke redde regnskoven … Vi kan kun v\u00e6re i verden og g\u00f8re vores lille bitte indsats i hverdagen. For der skal stadig arbejdes, bare ikke i forhold til alting p\u00e5 \u00e9n gang. Der skal arbejdes med det, vi har, – med det, der er lige for h\u00e5nden. Ogs\u00e5 n\u00e5r det hele er noget h\u00f8!<\/p>\n Vores arbejde skal pr\u00f8ves, skriver Paulus. Ildpr\u00f8ve! Vi skal godt nok slippe fra det, vi skal reddes, skriver han i samme nu, men det kan vi n\u00e6sten ikke h\u00f8re af bare skr\u00e6k over ildens knitren og bragen. I praksis ser det ud til, at vi har ilden i h\u00e6lene. Se bare p\u00e5 alle de krav om succes, lykke, arbejde, status, tilg\u00e6ngelighed, vi str\u00e6ber efter at opfylde. Se p\u00e5 dem, der hviler; de, der ikke l\u00e6ngere er med, eller kan v\u00e6re med. Se, hvordan de hastigt skubbes til side, hastes forbi af de andre, der altid skal videre. Hvad er egentligt kravet? Hvad er det for et domskriterium, vi har taget p\u00e5 os? Hvad og hvem har vi allerede underkastet os som umyndige slaver?<\/p>\n Kom til mig, siger Jesus \u2013 jeg vil give jer hvile.<\/p>\n Alts\u00e5 af med rygs\u00e6kken, ned med byrderne, – en stund i det gr\u00f8nne gr\u00e6s med ryggen l\u00e6net mod en solvarm sten, en slurk af det friske vand, blikkets hvile p\u00e5 horisonten.<\/p>\n Lad os tale om h\u00e5bet.<\/p>\n H\u00e5b, der s\u00e5 let forveksles med bestilling, som var det \u00f8nskesedlen til juleaften. S\u00e5 er h\u00e5bet bare en forventning om, at det g\u00e5r os, som vi gerne vil, lidt af en \u00f8nskesky.<\/p>\n H\u00e5bet er s\u00e5 meget st\u00f8rre end \u00f8nsker og forventning, fordi h\u00e5bet har sin kilde i Guds mulighed. Guds mulighed, der ogs\u00e5 er d\u00e9r, hvor du og jeg m\u00e5 st\u00f8nne, at dette er umuligt! Ub\u00e6rligt! H\u00e5bet er ikke et redskab, der g\u00f8r, at vi blot kan udholde at b\u00e6re alt det tunge endnu et stykke. Det er ikke s\u00e5dan et \u00e5g, Jesus taler om.<\/p>\n S\u00e5 tag dig tid til hvilen her med ryggen op ad den solvarme sten, m\u00e6rk varmen brede sig, det bl\u00f8de tykke gr\u00e6s, tag endnu en slurk af det friske vand, der g\u00f8r godt.<\/p>\n Se p\u00e5 alt det, du sl\u00e6bte p\u00e5, \u2013 og vid, at du ikke skal b\u00e6re det med dig herfra igen. Se, nu bytter Jesus din byrde ud med sin egen, \u2013 som er let, siger han. Din byrde tager han nu vare p\u00e5, han tager sl\u00e6bet.<\/p>\n Byrden, du skal b\u00e6re videre, er k\u00e6rlighedens byrder. Det er dem, vi tager for hinanden, fordi det giver mening, fordi hjertet gerne vil, og det g\u00f8r det let at tage sl\u00e6bet. Ogs\u00e5 med et smil og vilje til at dele ud af sine kr\u00e6fter, give sin tid fra sig, s\u00e5 de andre kan f\u00f8lge med, eller hvile for en stund.<\/p>\n I k\u00e6rligheden handler, tjener og b\u00e6rer vi for hinanden, og det f\u00f8les som en \u00e6re at f\u00e5 lov.<\/p>\n Vi bliver st\u00e6rke som okser af k\u00e6rligheden, glade som for\u00e5rsk\u00e5de f\u00f8l; \u2013 ogs\u00e5 \u00e6self\u00f8l kan v\u00e6re k\u00e5de af gl\u00e6de.<\/p>\n Jo, ogs\u00e5 k\u00e6rlighedens byrder kan v\u00e6re meget tunge og udmattende, lidelsesfyldte \u2026 Den byrde, du fik af Jesus i bytte, er ogs\u00e5 forbundet med korset. Om nogen ved han, hvad det betyder ikke at kunne lade v\u00e6re, ikke at have valget, fordi k\u00e6rligheden tvinger os til at sl\u00e6be os videre for en anden, for de andre …<\/p>\n Men nu er korsets sted forbundet med opstandelsens mulighed, med alt det, der kommer fra fremtiden, som vi ikke kender. Den ukendte fremtid er nu fyldt af Guds mulighed. Ogs\u00e5 den dag, vi taber det hele p\u00e5 gulvet og ikke har styr p\u00e5 noget som helst. D\u00e9r, p\u00e5 afmagtens sted, g\u00e5r det op for os, at der er styrke i at v\u00e6re de umyndige, der ikke magter det hele selv. Gud selv tr\u00e6der til og st\u00e5r inde for k\u00e6rlighedens fuldendelse, ogs\u00e5 i det, der er tabt, er spildt, er brudt og forbrudt. Han samler sk\u00e5rene og heler \u2013 se, alting bliver nyt! Du og jeg genkender det nye, sk\u00f8nt det er s\u00e5 meget smukkere og st\u00e6rkere, end det, vi tabte. Det er ogs\u00e5 s\u00e5rbart, det nye \u2026<\/p>\n S\u00e5rbart, som vi er det i vores menneskelighed, men Gud st\u00e5r inde for, at det holder, at det b\u00e6rer igennem. \u00c5get er st\u00e6rkt!<\/p>\n M\u00e5ske f\u00e5r hvilen ved den solvarme sten i gr\u00e6sset t\u00e5rerne til at trille lidt nu, hvor du m\u00e6rker din tr\u00e6thed og din l\u00e6ngsel. Der var s\u00e5 meget undervejs!<\/p>\n Det er p\u00e5 sin plads at klage, at bede inderligt og indtr\u00e6ngende til Gud, l\u00e6gge det hele ud for Kristus, som det er, som du har erfaret det og med det, det har gjort ved dig.<\/p>\n Klagen har sammenh\u00e6ng med h\u00e5bet! Den lidenskabelige klage er en protest imod m\u00f8rket. Dermed er klagen en insisteren p\u00e5 Guds mulighed og Guds mening med det liv, der er givet os! Den inderlige klage i lidelsen baner p\u00e5 sin vis vej for det nye liv, for nyskabelsen. Klagesangen og b\u00f8nnen skiller det d\u00f8de, d\u00f8dv\u00e6gten, i byrderne fra, og l\u00e6gger det i Guds h\u00e5nd.<\/p>\n F\u00f8rst nu kan vi tage imod det nye af Guds h\u00e5nd, den lettere byrde, det st\u00e6rke \u00e5g, der letter v\u00e6gten.\u00a0<\/strong><\/p>\n Nu er vi ved at v\u00e6re klar til at rejse os og samle op for at g\u00e5 videre. Rejs dig langsomt og str\u00e6k dig ud og op, inden du tager byrden op. Din nye byrde, som er dit liv med al den k\u00e6rlighed, der giver det mening, og med al den l\u00e6ngsel, der g\u00f8r det v\u00e6rd at vandre videre imod h\u00e5bet om mere, h\u00e5bet, som Gud lover at st\u00e5 inde for. H\u00e5bet fyldt af fremtid og ukendt mulighed, hvor du kun er sikker p\u00e5 \u00e9n ting: at det er godt, uanset hvad eller hvordan. Dit liv, din indsats betyder noget, dagen i morgen har v\u00e6rdi og g\u00f8r en forskel i forhold til den store horisont af k\u00e6rlighedens fuldkommenhed, der omslutter os.<\/p>\n Du og jeg kan fortr\u00f8stningsfuldt vandre videre i en stadig og vedvarende indsats for at v\u00e6rne om skabningen i stort og sm\u00e5t, velvidende om vores vilk\u00e5r i naturen som en bitte del af den store horisont. Vi kan vandre i forbundethed.<\/p>\n Denne visdom skulle nok g\u00f8re os ydmyge af hjertet, s\u00e5 vi som sagtmodige tjenere tager fat p\u00e5 at tjene det store mysterium: At vi er til! At Gud har sat os midt i sin k\u00e6rlighed og vil, at vi er til i alt det som er. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sogneprp\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK 4930 Maribo<\/p>\n Email: amnm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r h\u00e5bet er st\u00f8rre end troen\u2026. | Sidste s\u00f8ndag i Kirke\u00e5ret 2024 | 24.11.2024 | Matt\u00e6us 11,25-30 (Mika 4,1-3; 1.Kor 3,10-17) | Anne-Marie Nybo Mehlsen | \u00a0Himlens og jordens Herre har \u00e5benbaret det for de umyndige..og skjult det for de vise og forstandige, siger Jesus. Betyder det nu, at vi ikke m\u00e5 bruge vor sunde […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7585,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,423,157,853,108,111,597,408,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20310","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-ewigkeits-totensonntag","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20310","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20310"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20310\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20311,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20310\/revisions\/20311"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7585"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20310"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20310"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20310"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20310"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20310"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20310"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20310"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}