En fort\u00e6lling om h\u00e5b<\/strong><\/p>\n Tillad mig i dag at begynde et lidt andet sted. Tillad at begynde i eventyrenes verden, hvor H.C. Andersen fort\u00e6ller eventyret om \u201dKlodshans\u201d.<\/p>\n Vi kender alle historien. Vi kender alle historie om den kejtede lillebror, der sl\u00e5r de kloge og vigtige, ja denne verdens vise, der kan l\u00e6se avisen b\u00e5de forfra og bagfra. Og han vinder endog prinsessen og det halve kongerige.<\/p>\n Og det g\u00f8r han fordi han rider ud i verden p\u00e5 et frimodigt h\u00e5b. Der er ikke noget der v\u00e6lter ham. Der er ikke noget der sl\u00e5 ham omkuld. Heller ikke n\u00e5r prinsessen er rap i replikken og sl\u00e5r alle de andre bejlere ud, s\u00e5 tie Klodshans eller s\u00e5 ties han ikke ihjel. Han svarer rapt igen og kan bringe hele verden ind i et nyt leje.<\/p>\n Han rider ud i verden p\u00e5 sin ged og han rider p\u00e5 h\u00e5b.<\/p>\n Der er nok ingen tvivl om, at eventyret om Klodshans er H.C. Andersens m\u00e5de at genskrive det evangelium, vi lige har h\u00f8rt.<\/p>\n Her rider Jesus ogs\u00e5. Om ikke p\u00e5 en ged, s\u00e5 p\u00e5 et \u00e6sel. Men ligheden er p\u00e5 mange m\u00e5der sl\u00e5ende, og man kan blive ved med at finde forunderlige paralleller mellem eventyret og evangeliet. H. C. Andersens fort\u00e6ller det simpelthen igen p\u00e5 sin m\u00e5de. Eventyret om Klodshans er H.C. Andersens m\u00e5de at fort\u00e6lle dagens evangelium p\u00e5.<\/p>\n En fort\u00e6lling om h\u00e5b<\/strong><\/p>\n Han griber evangeliets beretning og g\u00f8r en ny historie ud af den, som har samme pointe. Som har samme retning. Som vil det samme.<\/p>\n Nemlig at fort\u00e6lle at vi lever p\u00e5 h\u00e5bet. P\u00e5 det levende h\u00e5b. For et h\u00e5b kaster nemlig ikke som s\u00e5 meget andet et anker i fortiden. Det kaster et anker ud i fremtiden.<\/p>\n Vi har s\u00e5 meget, der ankrer os op i fortiden, og som g\u00f8r at vi ikke kan rokke os eller t\u00f8r at leve ordentlig. Vi kan have s\u00e5 meget i livets bagage, s\u00e5 fortidens anker g\u00f8r at vi fanges i nutiden.<\/p>\n Fortidens anker kalder vi for skyld. Fremtidens anker kalder vi for h\u00e5b.<\/p>\n For et h\u00e5b er et anker vi kaster fremad, og som tr\u00e6kker os ud gennem livet.<\/p>\n Og det er jo det Klodshans har: et h\u00e5b. Et anker. En frimodighed.<\/p>\n Og det er det han levet p\u00e5, og det er ogs\u00e5 det Jesus er: et levende h\u00e5b.<\/p>\n For uden h\u00e5bet, s\u00e5 er fortiden altid levende og skyldbetonet. S\u00e5 er vi bestemt af den fortid, som sandelig kan indeholde gode og sk\u00f8nne ting, men ogs\u00e5 tunge og triste ting. Og uden h\u00e5bet kan skylden ikke forvandles til fortid, men m\u00e5 hele tiden v\u00e6re til stede i den nutid, der er vores, og som derved tynger os, s\u00e5 vi ikke kan ride frit \u2013 det v\u00e6re sig p\u00e5 et \u00e6sel eller en ged \u2013 og turde g\u00e5 ud i verden.<\/p>\n H\u00e5bet forandrer b\u00e5de fortid og fremtid<\/strong><\/p>\n For h\u00e5bet g\u00f8r at man t\u00f8r at vove. Det er det Klodshans g\u00f8r. Det er det Jesus g\u00f8r. For Jesus ved godt hvorledes det skal ende i Jerusalem, men han rider sagtmodig ind i byen, for han er det levende h\u00e5b, der bytter al skyld ud med sit liv og sin tilgivelse. Der \u00e6ndrer skyld til h\u00e5b.<\/p>\n Jeg tror s\u00e6rligt i vor tid, at vi har brug for at tale om h\u00e5b. VI har brug for at der tales h\u00e5b i det liv, som vi har til f\u00e6lles, og som for tiden trues fra s\u00e5 meget sider af kriser og s\u00e5gar krige i vores nabolag.<\/p>\n Vi skal tale om h\u00e5bet. For h\u00e5bet peger p\u00e5 en fremtid, der er v\u00e6rd at v\u00e6re i og v\u00e6rd at m\u00f8de. H\u00e5bet er jo at vi tror p\u00e5 en Gud, der g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n Det er selve fylden af den adventstid, vi nu sammen bev\u00e6ger os ud i: et h\u00e5b om at Gud g\u00f8r alting nyt, ogs\u00e5 nyt for os, der sidder i m\u00f8rke og d\u00f8dens skygge, for advent er ordet om at han kommer. Jesus Kristus rider ind til os igen med sit ord om h\u00e5b og fylde. Det er advent.<\/p>\n Klodshans red ud i verden med gl\u00e6de og med h\u00e5b. Der var vel ogs\u00e5 en naivitet hos Klodshans, som jeg ikke synes vi finder hos Jesus. Jesus ved godt hvordan det ender i Jerusalem: at de jublende skarer skal korsf\u00e6ste ham. Det er ogs\u00e5 den fort\u00e6lling, der hviler over krybben julenat, og som f\u00e5r krybbe og kors til at rime.<\/p>\n Men Klodshans spejler det h\u00e5b, som julenat er fyldt af, og som vi nu venter p\u00e5 skal blive fortalt til os igen om nogle uger: at der er f\u00f8dt dig en frelser i Davids by. Han er Kristus. Herren.<\/p>\n Han er h\u00e5bet, som g\u00f8r alt det tyngende og alt det tr\u00e6lse til ren fortid, s\u00e5 du ikke sl\u00e6ber rundt med i din nutid. For her skal vi leve p\u00e5 det h\u00e5b, som han sk\u00e6nkede os. Det levende h\u00e5b om Guds tilgivelse og n\u00e5de.<\/p>\n Det er advent. Det f\u00f8rste lys t\u00e6ndes i kransen. Det er et enkelt lys, der lyser i m\u00f8rket. Et lys, der fort\u00e6ller om, at vel kan h\u00e5bet v\u00e6re spinkelt og svagt, men der kommer flere til. Der kommer mere til. Der kommer flere lys.<\/p>\n H\u00e5bet lyser. Herren kommer. Troen p\u00e5 ham bier. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen<\/p>\n Thulebakken 1, DK-9000 Aalborg<\/p>\n