Hvorfra f\u00e5r vi eksistens? Eller formuleret p\u00e5 almindeligt dansk \u2013 hvordan bliver jeg til mig? Ordet eksistens er et rigtig pr\u00e6steord, som er gledet ind i vores dagligsprog. Mit liv er min eksistens.<\/p>\n
Bogstaveligt talt betyder eksistens, det at v\u00e6re kaldt ud af sig selv. Alts\u00e5 at nogen har kaldt mig ud til noget andet, end jeg er i mig selv. Det samme sker i dagens historie fra Markusevangeliet.<\/p>\n
Levi, Alf\u00e6us\u2019 s\u00f8n, kaldes ud af sin i datidens \u00f8jne ynkelige tilv\u00e6relse som tolder og h\u00e5ndlanger for romerne. Levi kaldes med de ord, Jesus altid kalder sine disciple ud til en ny identitet med: \u201dF\u00f8lg mig\u201d; underforst\u00e5et: ikke dig selv. Og Levi rejser sig og f\u00f8lger ham, st\u00e5r der.<\/p>\n
Det ville v\u00e6re dejligt, hvis vi alle herind kunne lidt gr\u00e6sk \u2013 for netop at rejse sig siges med det gr\u00e6ske ord, som ogs\u00e5 bruges om Jesu opstandelse. Levi rejser sig fra en d\u00f8d v\u00e6ren-for-sig-selv til en v\u00e6ren-for-andre. Eller igen: Levi begynder at eksistere. Han f\u00e5r tildelt eksistens, fordi han tr\u00e6der ud over sig selv.<\/p>\n
Den m\u00e5de, vi bruger ordet eksistens p\u00e5 i dag, stammer p\u00e5 sin vis fra den danske teolog S\u00f8ren Kierkegaard. Oprindeligt er eksistens ikke et ord, der har noget med vores tilv\u00e6relse og menneskeliv at g\u00f8re. F\u00f8r Kierkegaard bet\u00f8d det bare fremtr\u00e6den, alts\u00e5 at noget er synligt og eksisterende for vores \u00f8jne. Men Kierkegaard fremh\u00e6ver to s\u00e6rlige og forbundne tr\u00e6k ved eksistens for os mennesker, der viser hen til vores nutidige forst\u00e5else af begrebet. For det f\u00f8rste er eksistens i Kierkegaards forst\u00e5else bev\u00e6gelse. Det betyder, at n\u00e5r jeg eksisterer, er man altid \u201di vorden\u201d. Som bekendt betyder \u201dvorde\u201d det samme som at \u201dblive\u201d, men i den forstand, at noget er undervejs og uf\u00e6rdigt, begyndende, forandrende \u2013 ja, lidt ligesom vi bruger ordet i den klassiske udgave af fadervor: \u201dHelliget vorde dit navn\u2026 osv.\u201d.<\/p>\n
For det andet betyder det, at jeg som mig selv, alts\u00e5 som eksisterende, aldrig er f\u00e6rdig med at blive mig. Andre kan ikke leve mit liv, jeg m\u00e5 selv overtage ansvaret for det. Og her skal vi hold \u00f8rerne stive \u2013 for ansvar betyder just, at vi skal svare an over for nogen. Anderledes sagt skal jeg \u2019kaldes ud\u2019 af nogen, og det \u2019kald\u2019 skal jeg svare p\u00e5.<\/p>\n
Det er n\u00f8jagtig, hvad historien om Levis kaldelse handler om og viser os. Kristendommens menneskesyn er, at vi er nogen i kraft af, hvem vi er over for Gud \u2013 og hvem vi derfor er over for andre, som vi optr\u00e6der som guder for. Levi optr\u00e6der som dommer, gud og sig-selv-nok i sit hverv som romersk tolder. Han svigter dermed sine landsm\u00e6nd og trosf\u00e6ller, j\u00f8derne. Imidlertid ser Jesus, at han er noget mere og andet end denne synder; at Levi ogs\u00e5 er et menneske for Gud \u2013 og derfor kalder Jesus ham ud i livet og ind i f\u00e6llesskabet ved bordet.<\/p>\n
Jeg kan pr\u00f8ve at fort\u00e6lle, hvad en s\u00e5dan kalden p\u00e5 dig som dig selv betyder. For det f\u00f8rste er jeg jo allerede et bestemt menneske. Jeg er Rasmus, Levi er Levi. Men for det andet, s\u00e5 bliver jeg alts\u00e5 f\u00f8rst mig selv, n\u00e5r jeg h\u00f8rer en anden stemme end min egen fort\u00e6lle mig, at jeg er noget for vedkommende. Og i allerh\u00f8jeste og bedste betydning g\u00e6lder dette, n\u00e5r jeg som menneske bliver kaldt p\u00e5 af Gud. Det er dette kald, som \u2013 mere end, hvad jeg har skabt og gjort og sagt \u2013 g\u00f8r mig f\u00e6lles med alle mennesker. Guds kald, som vi h\u00f8rer om i Jesu kald til Levi, g\u00e6lder s\u00e5ledes det s\u00e6rligt menneskelige. Det er ikke det s\u00e6rlige ved mig, der skal kaldes p\u00e5 eller kaldes frem. Nej, det er det menneskelige ved mig, som Jesus kalder frem i mig. Ja, kalder frem i ethvert menneske, der har \u00f8re at h\u00f8re med (som han plejer at sige).<\/p>\n
En stor amerikansk t\u00e6nker (Francis Fukuyama) har sagt, at i vores tid, har \u201ddet standpunkt vundet frem, at det autentiske indre selv [alts\u00e5 mit eget jeg] er b\u00e5ret af en rent indvortes v\u00e6rdi, mens det ydre samfund \u2026 uretf\u00e6rdigt bed\u00f8mmer det\u201d. Med andre ord opfatter vi det i dag som problematisk, m\u00e5ske s\u00e5rende og kr\u00e6nkende, hvis det s\u00e6rlige ved mig ikke kaldes frem. Vi kunne sige, at i denne nutidens attitude g\u00e6lder, at andre mennesker eller samfundet som s\u00e5dan skal p\u00e5sk\u00f8nne min s\u00e6rlighed. Det er denne trang til at f\u00e5 anerkendelse for min s\u00e6rlige identitet, som vi forbinder med identitetspolitikken. Det vil sige, at alle andre skal se og acceptere mig og min positive anderledeshed. Imidlertid har denne anerkendelsestrang ikke bare positive sider, den risikerer nemlig at overstr\u00e5le, hvad vi har til f\u00e6lles: v\u00e6re det sig det menneskelige, vores land, vores tro, familie, by \u00f8 osv.<\/p>\n
Storm P har p\u00e5 den vis ret i en af sine fluer:<\/p>\n
\u201dDet er da en tosset Verden, vi lever i.\u201d<\/p>\n
\u201d- Den er, som den altid har v\u00e6ret – det er os, som er tossede!\u201d<\/p>\n
Ja, s\u00e5dan har verden altid v\u00e6ret lidt af lave, fordi det er os mennesker, der bebor den. Vi vil gerne ses.<\/p>\n
Lad mig igen bruge Levi som eksempel: I Kristi \u00f8jne er det ikke Levis s\u00e6rlighed, der g\u00f8r ham til noget \u2013 alt dette ser Jesus jo bort fra. Guds n\u00e5de ser igennem alt, hvad vi har defineret; ser igennem alle sociale statussymboler og s\u00e6rheder, jeg nu engang ejer. Jesus ser igennem, hvem jeg gerne vil v\u00e6re \u2013 og kalder mig ud i en vedvarende og altid begyndende, vordende og fornyende eksistens. Vi kunne overs\u00e6tte Jesu ord \u201df\u00f8lg mig\u201d, som han siger til Levi, med: glem dig selv, glem dit unikke jeg \u2013 s\u00e5 skal du f\u00e5 et nyt liv med andre og for andre. Fordi du er genkendt som et menneske som alle andre mennesker.<\/p>\n
Jeg tror, at det hellige og universelle i mennesket ikke er, hvem jeg er; det er tv\u00e6rtimod det upersonlige, det almenmenneskelige i et menneske, der er det hellige. Vi er skabt af samme Gud \u2013 vi er lige i Guds \u00f8jne. Alt det upersonlige i mig, er alt det, jeg har f\u00e5et givet, er blevet fortalt, og har overtaget fra fortiden.<\/p>\n
T\u00e6nk jer: Hele mit liv er overtaget. Jeg fik det af Gud, fik det fortalt og formet af mine for\u00e6ldre. Det menneskelige i mit liv, er det jeg har f\u00e5et, det som jeg er tr\u00e5dt frem i og bliver til i. Det er ikke personen Rasmus H.C. Dreyer, som Gud ser noget helt specielt i, eller som jeg \u2013 okay, m\u00e5ske nogle gange af ren forf\u00e6ngelighed \u2013 vil have, at andre skal se som noget s\u00e6rligt. Det er derimod det f\u00e6llesmenneskelige, som Gud ser i mig, i dig \u2013 og i Levi. Eller som apostlen Paulus meget ber\u00f8mt formulerer det: \u201dI er alle Guds b\u00f8rn ved troen, i Kristus Jesus.\u00a0\u00a0Alle I, der er d\u00f8bt til Kristus, har jo ikl\u00e6dt jer Kristus.\u00a0\u00a0Her kommer det ikke an p\u00e5 at v\u00e6re j\u00f8de eller gr\u00e6ker, p\u00e5 at v\u00e6re tr\u00e6l eller fri, p\u00e5 at v\u00e6re mand og kvinde, for I er alle \u00e9n i Kristus Jesus\u201d (Gal 3,26-28)<\/p>\n
Paulus fors\u00f8ger at forklare os, at n\u00e5r vi er d\u00f8bt ligesom Kristus \u2013 da er vi ogs\u00e5 lige med Kristus. Ergo har vi i troen en lighed, der g\u00e5r vandret: mellem hinanden. Og en lighed, der s\u00e5 at sige g\u00e5r op ad: vi er stillet lige med Guds egen s\u00f8n, og m\u00e5 kalde Gud for vores far. D\u00e5ben er s\u00e5ledes vores ankerpunkt. Fra dette punkt bev\u00e6ger vi os som skibet rundt om ankerpladsen. Men altid fast forankrede og i forandring p\u00e5 en og samme gang.<\/p>\n
Forstanderen p\u00e5 Krogerup H\u00f8jskole, Rasmus Meyer, foreslog for nogle \u00e5r tilbage et nyt begreb: Forankrings-parathed. Meyer ser det som h\u00f8jskolens opgave at g\u00f8re unge mennesker af i dag forankrings-parate, og forankringen skal v\u00e6re i meningsskabende og forpligtende f\u00e6llesskaber. Jeg tror, at han har ret. H\u00f8jskolemanden Meyer misser blot den gamle grundtvigske pointe, at det er igennem gudsforholdet, at vi bliver mennesker. Det sociale, det f\u00e6lles, f\u00e5r kun mening, n\u00e5r det oph\u00e6ves i noget st\u00f8rre. N\u00e5r de sociale forskelle, de individuelle fejl eller fortrin, oph\u00e6ves. Og noget s\u00e5dan, kan kun Gud g\u00f8re.<\/p>\n
T\u00e6nk p\u00e5 Levi. Guds kald gav hans liv mening og oph\u00e6vede hans gamle liv; Jesus s\u00e5 igennem hans s\u00e6rhed \u2013 vi kunne sige hans syndighed. Men Jesu kald var en genkendelse af Levi som et menneske blandt medmennesker. Amen.<\/p>\n
Den norske forfatter Karl Ove Knausg\u00e5rd er hverken teolog eller troende, men forst\u00e5r pr\u00e6cis, hvad kristendommen er: Den er nemlig denne n\u00e5de, Jesus viste Levi. Knausg\u00e5rd skriver:<\/p>\n
\u201dN\u00e5den er det sociales mods\u00e6tning \u2026 det sociale er et system af forskelle \u2026 N\u00e5den oph\u00e6ver alle forskelle, i den er alle lige. Radikaliteten i dette er s\u00e5 stor, og tankegangen bag s\u00e5 forskellig fra alt andet, at det egentlig er umuligt at fatte betydningen af den. Men det er dette og intet andet, kristendommen handler om\u201d. Amen<\/p>\n
—<\/p>\n
Rasmus H.C. Dreyer, PhD,<\/p>\n
Lektor ved FUV Aarhus<\/p>\n
Hatting\/Horsens, D\u00e4nemark<\/p>\n
Email: rahd (at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Levis kald | 17. s\u00f8ndag efter trinitatis | 22.09.2024 | Markus 2,14-22 | Rasmus H\u00f8gh Dreyer | Hvorfra f\u00e5r vi eksistens? Eller formuleret p\u00e5 almindeligt dansk \u2013 hvordan bliver jeg til mig? Ordet eksistens er et rigtig pr\u00e6steord, som er gledet ind i vores dagligsprog. Mit liv er min eksistens. Bogstaveligt talt betyder eksistens, det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19730,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,538,157,853,111,561,349,3,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20424","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-17-so-n-trinitatis","category-beitragende","category-bibel","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20424","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20424"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20424\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20425,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20424\/revisions\/20425"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19730"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20424"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20424"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20424"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20424"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20424"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20424"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20424"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}