<\/p>\n
Salmer:<\/p>\n
739; 698; KS 968; 487 v. 1,6,7; 192; KS 910<\/p>\n
<\/p>\n
Jeg er i blandt Jer, som den der tjener!<\/p>\n
<\/p>\n
Det er faste. Hyklernes festtid. Her trives bedraget at vi kan gennemf\u00f8re en kort \u00f8velse og derigennem vinde selvkontrol og m\u00e5ske endda vinde os en from fortjeneste. Men kun for en stund, s\u00e5 er fastetiden oph\u00f8rt. Hvad nytter det at afst\u00e5 fra mad og drikke i 40 dage, n\u00e5r resten af \u00e5ret er et festm\u00e5ltid? En ind\u00f8velse i kristendom, som dog forlades lige s\u00e5 hurtigt som den er begyndt fra fastelavnsfest til p\u00e5skefejring. Som at afhj\u00e6lpe klimakrisen p\u00e5 langrend og vandretur, uden dog at spare flyturen ud og hjem igen.<\/p>\n
Evangeliet er mere radikalt end at fordre en kort bod. Endnu mens de sidder ved bordet efter p\u00e5skem\u00e5ltidet og kun et \u00f8jeblik f\u00f8r Peters forn\u00e6gtelse og Judas forr\u00e6deri p\u00e5 Oliebjerget, k\u00e6mper disciplene om hvem der er den st\u00f8rste blandt dem. Efter at have fulgt Jesus lige siden kaldelsen ved Genesaret S\u00f8 har end ikke Simon Peter forst\u00e5et Jesu simple budskab, at ingen er st\u00f8rst. Alle er vi tjenere for verden. Overraskende nok er det at tjene verden ikke et religi\u00f8st og helligt anliggende. Jesu budskab er en henvisning til et sekul\u00e6rt liv uden religi\u00f8st tilh\u00f8rsforhold, nationalt borgerskab eller politisk tilh\u00f8rsforhold. Disciplene skal ikke v\u00e6re Guds tjenere og Jesus\u2019 elever, men den \u00e6ldste skal v\u00e6re som den yngste, og lederen som den der tjener. De skal udlevere sig til verden og tjene verden. De skal ikke lade sig hylde som velg\u00f8rere, men gl\u00e6de sig over at kunne g\u00f8re godt. S\u00e5dan som Jesus selv gjorde det. Det er et evangelium der ikke er religi\u00f8st og partikul\u00e6rt, det fremh\u00e6ver ingen folkeslag eller religioner, men fordrer alene en universel identitet om overalt og til enhver tid at v\u00e6re menneskers tjener.<\/p>\n
Vi kunne nok have forventet en oph\u00f8jelse af disciplene, og de forventede det tydeligvis selv. Men der skal ingen oph\u00f8jelse ske, uden at den tager form som en forvandling hinsides, n\u00e5r de igen skal sidde ved Herrens bord. Oph\u00f8jelsen sker med andre ord i lyset af Jesu d\u00f8d og opstandelse. Jesu egen hengivelse til tjeneste for verden gennem lidelse og d\u00f8d anviser enhver vejen, sandheden og livet. Med andre ord skuffes disciplenes forventninger, da den bodfyldte vandring med Jesus og den sidste tids folkelige forh\u00e5nelse ikke viser sig at kunne veksles til oph\u00f8jelse, rigdom og magt. L\u00f8ftet om en plads ved Herrens bord har ingen v\u00e6rdi. De har oplevet helbredelser og opv\u00e6kkelser af d\u00f8de, men en opstandelse har de endnu ikke erfaret. S\u00e5 hvordan skulle de tro p\u00e5 en hinsides bel\u00f8nning?<\/p>\n
<\/p>\n
Men Guds s\u00f8n er t\u00e5lmodig, og han ved at ingen vil forst\u00e5 noget f\u00f8rend han selv har \u00e5benbaret sig som den korsf\u00e6stede og opstandne. Han ved at han ikke undsl\u00e5 sig kalken. Derfor forudser han at Simon Peter vil<\/p>\n
fristes af Satan. Ud over Jesus selv, er det kun os l\u00e6sere og tilh\u00f8rere der kender de n\u00e6ste dages udvikling. Skuffelsen over Jesu tilfangetagelse og uundg\u00e5elige lidelse og d\u00f8d er s\u00e5 stor, at Peter forn\u00e6gter Jesus tre gange inden hanen galer, og at Judas bestyrkes i at gennemf\u00f8re sit planlagte forr\u00e6deri. Frafaldet genkalder Jesu d\u00e5b og efterf\u00f8lgende fristelse i \u00f8rkenen, hvor Satan ville g\u00f8re ham til den st\u00f8rste, rigeste og m\u00e6gtigste. Det modsvarer Satans pr\u00f8velse af Job, der er selve forbilledet p\u00e5 at Gudsforholdet ikke afspejles i rigdom og succes, men i en lidenskabelig kamp mellem Gud og mennesket selv. Livet med Gud er en Jakobskamp, som intet menneske g\u00e5r uber\u00f8rt fra.<\/p>\n
Det er med andre ord ikke fordi disciplene ikke burde have kendt deres opgave. Budskabet om ydmyghed og n\u00e6stek\u00e6rlighed er allerede fordringen i de gamle skrifter. Allerede her har Gud \u00e5benbaret sig som barmhjertighedens far. Jesus gentager og styrker dette budskab, og lader enhver af sine disciple forst\u00e5, at han ingen anden vej anviser end ydmyghedens og tjenerskabets opgave. Det er Lukasevangeliet ikke alene om at accentuere, ogs\u00e5 hos Johannes st\u00e5r denne pointe b\u00f8jet i neon, n\u00e5r Johannes ikke fort\u00e6ller om den sidste nadver, men lader p\u00e5skem\u00e5ltidets n\u00f8gle v\u00e6re \u00f8jeblikket hvor Jesus vasker sine disciples f\u00f8dder, og allerede her anviser dem til tjeneste for verden.<\/p>\n
Jesu t\u00e5lmodighed med sine disciple er ubegr\u00e6nset. Det er ogs\u00e5 vores tr\u00f8st i dag. Han ford\u00f8mmer hverken Simon Peter eller Judas, over for begge udtrykker han, at det er m\u00f8rkets kr\u00e6fter, Satan selv, der arbejder i dem. H\u00e5bet er der for dem begge, at de m\u00e5 vende om og ikke d\u00f8 i ulykke. Men skuffelsen og magtesl\u00f8sheden tager livet af Judas, der ikke kan forlige sig med at Jesus ikke skulle forvandle verden, men alene byde ham at tjene den. Judas n\u00e5r ikke at opleve opstandelsen, og oplever dermed ikke den h\u00e5befulde forvandling, som de \u00f8vrige disciple gjorde. Ingen af dem skulle blive gamle, men alle d\u00f8 i ydmyghedens tjeneste med en overbevisning om at de allerede var oph\u00f8jet til at spise ved Herrens bord. Jesu d\u00f8d og opstandelse er den pagt som disciplene forl\u00f8ses gennem. En tro p\u00e5 at Kristus har anvist den sande vej gennem ydmyg tjeneste for verden.<\/p>\n
Det er noget andet end en kort tids faste, og fastholdelse af f\u00f8dselsret og egen fortjeneste. Det er den \u00f8velse som fastetiden byder os, igennem fyrre dage at udfordre os selv i lyset af Jesu ydmyge tjeneste, s\u00e5 vi kommer n\u00e6rmere en forst\u00e5else af Jesu d\u00f8d og opstandelse, inden vi igen skal s\u00f8rge over Jesu korsd\u00f8d og fejre hans opstandelse.<\/p>\n
Vi m\u00e5 hver is\u00e6r sp\u00f8rge os selv:<\/p>\n
Er jeg tro mod Kristi kald? F\u00f8lger jeg Jesu evangelium eller lader jeg mig friste af Satan?<\/p>\n
Ingen andre end hver af os selv kan besvare dette sp\u00f8rgsm\u00e5l, og ingen andre skal d\u00f8mme os p\u00e5 Guds vegne. For vi st\u00e5r alle ansigt til ansigt over for Gud, som i dag kalder os hjem, fordi han allerede har holdt en plads til os omkring hans bord. Den barmhjertige og n\u00e5dige Gud kalder os hjem, og n\u00e5r vi vender om, s\u00e5 byder han os: Styrk dine br\u00f8dre! Amen.<\/p>\n
<\/p>\n