S\u00f8ndagens evangelium falder i to hovedstykker, f\u00f8rst to fort\u00e6llinger om omvendelse og s\u00e5 en om forb\u00f8n. Begge dele indg\u00e5r i Jesus\u2019 formaning om at leve det rette liv (10,25-11,13 og 12,1-13,21), og det er oplagt, at hvert stykke ikke kan forst\u00e5s uden det andet, de samler et livssyn, m\u00e5ske endda et gudsbillede.<\/p>\n
Det lukanske historiev\u00e6rk rummer med Jesu liv og de f\u00f8rste menigheder en bev\u00e6gelse fra Jerusalem til verden, en eskatologi for det j\u00f8diske folk og siden for alle folkeslag. Lige her er Jesus p\u00e5 vej til Jerusalem, og han har fokus p\u00e5 at overlevere sit budskab til sine disciple, og kapitlerne er en perler\u00e6kke af fort\u00e6llinger, lignelser, visdomsord og formaninger. Flest handler om det evige liv. Men her handler det om at leve, f\u00f8rst ved at vinde livet gennem omvendelse og bagefter om at f\u00e5 det hele for\u00e6ret gennem gartnerens forb\u00f8n. Livet vindes med andre ord ikke ved egen hj\u00e6lp, men en anden kommer det til unds\u00e6tning. Muligvis er figentr\u00e6et for os en eksotisk frugt, men her i Mellem\u00f8sten er tr\u00e6et helt almindeligt, figent\u00e6et kan b\u00e6re frugt flere gange \u00e5rligt og give et overv\u00e6ldende udbytte. Gartnerens omsorg for det ynkelige figentr\u00e6, der st\u00e5r som en fremmed blandt vinr\u00e6nkerne, er med andre ord overraskende og derfor s\u00e5 r\u00f8rende omsorgsfuldt. Det er vanskeligt at l\u00e6se gartneren som anden end Jesus selv, som et billede p\u00e5 s\u00f8nnens barmhjertighed og omsorg ogs\u00e5 for den der intet yder. Det udvider billedet af de henrettede galil\u00e6erne og jerusalemitterne som d\u00f8r ved en tilf\u00e6ldig sammenstyrtning af et byt\u00e5rn, for de skal ikke drages til ansvar for deres egen sk\u00e6bne, de er ikke mere skyldige end alle andre, deres sk\u00e6bne var ikke beseglet af deres egen syndighed, men ved Pilatus\u2019 ondskab og byt\u00e5rnets nedstyrtning. Det taler lige ind i almindelig forestilling om, at vi selv m\u00e5 drages til ansvar for vores egen sk\u00e6bne, og afviser at betragte blodsblandingen og den tilf\u00e6ldige ulykke som skamfuldt for de d\u00f8de og deres sl\u00e6gtninge. De bliver frikendt. Skulle vi v\u00e6re det mindste i tvivl, s\u00e5 f\u00f8lger fort\u00e6llingen om figentr\u00e6et, som gartneren beskytter og yder livsreddende f\u00f8rstehj\u00e6lp. Fort\u00e6llingerne rummer en befrielse fra skyldighed over egen sk\u00e6bne, en hj\u00e6lp ud af skammens rationale, og en anvisning p\u00e5 vejen tilbage til livet.<\/p>\n
I en krigsh\u00e6rget og fjendtlig virkelighed er det godt at blive erindret om, at vi ikke skal lade skammens f\u00f8lgesvende: afvisning, isolation og vrede, styre vores videre vej gennem livet. Det g\u00e6lder ikke kun krigens landskab, men ogs\u00e5 vores egne personlige kampe med familien, arbejdet og omgangskredsen: Vi skal ikke lade os udskamme over at v\u00e6re en fremmed fugl, der ikke bidrager, men gl\u00e6de os over at vi i m\u00f8det med Kristus m\u00f8der barmhjertigheden, der oprejser os og bygger os op til nyt liv. Fort\u00e6llingerne udtrykker m\u00f8det med den barmhjertige Gud, der forsoner sig med vores menneskelighed, og n\u00e5r livet bryder sammen og vi intet form\u00e5r at udrette, s\u00e5 r\u00e6kkes vi syndernes forladelse som oprejsning og mod til nyt liv.<\/p>\n
Her kunne vi slutte l\u00e6sningen. Men det ville n\u00e6ppe g\u00f8re fort\u00e6llingerne ret. For Jesus\u2019 gudsbillede rummer mere end barmhjertighed. Her lyder ogs\u00e5 en fordring. To gange gentager Jesus de samme ord, som alts\u00e5 m\u00e5 v\u00e6re betydningsb\u00e6rende som retorisk figur: \u00a0\u2019Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.\u2019 Uden omvendelse vil det g\u00e5 alle ligesom galil\u00e6erne og jerusalemitterne. Ingen er bedre eller heldigere stillet end ofrene for Pilatus\u2019 besudling eller byt\u00e5rnets sammenstyrtning, ingen har noget fortrin og kan h\u00e6vde egen renhed og de andres skyld og urenhed. I den forstand er vi lige, og det vil g\u00e5 os alle som dem. Med mindre vi omvender os: \u2019Hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.\u2019 Jeg l\u00e6ser det som en formaning om at \u00e6re de d\u00f8de og begrave dem med oprejsning, s\u00e5 skammen ikke form\u00f8rker sj\u00e6len. Det kr\u00e6ver omvendelse at kunne vende sig v\u00e6k fra dommen og h\u00e6vnen. Jesus fordrer en ny vej, der ikke fastholder skammen og kravet om h\u00e6vn, \u00f8je for \u00f8je, tand for tand, men ogs\u00e5 fordrer ikke at ford\u00f8mme et andet menneske p\u00e5 hvad det har form\u00e5et, men elske det for hvad det har af liv og fremtid i sig.\u00a0 Det er frig\u00f8relsens omvendelse, b\u00e5de for den der bliver sat fri, men ogs\u00e5 for den der s\u00e6tter fri, da vi ikke l\u00e6ngere ser d\u00f8den og dommen som vores eneste forhold til vores omverden, men tilgivelse og liv. Forsoning er barmhjertighedens sprog.<\/p>\n
Det svarer til lignelsen om figentr\u00e6et, hvor gartneren giver det en chance. Han forsoner sig med at det er ufrugtbart. Han g\u00e5r i forb\u00f8n for at det skal spares og gives en chance, s\u00e5 vil han vil vise det al sin k\u00e6rlighed. Gartneren st\u00e5r hele tiden i relation til ving\u00e5rdsejeren, for gartneren ved at det er ving\u00e5rdsejerens ret at hugge tr\u00e6et om. En dag skal det ikke st\u00e5 mere, og da m\u00e5 han hugge det om. Men indtil da vil gartneren vise det al sin barmhjertighed.<\/p>\n
Som kristenmenneske har vi f\u00e5et den gave at l\u00e6re Gud at kende igennem Jesus. Det er barmhjertighedens Gud, vores frelser og forsoner. Vi henvender os til Gud gennem Jesus, for Gud har \u00e5benbaret sig i sin s\u00f8n, s\u00e5 vi her skal l\u00e6re Gud at kende. Jesus l\u00f8ser os fra skammen over d\u00f8den med al dens voldsomme vrede og smerte, samtidig med at han fordrer at vi vender os mod livet og m\u00f8der verden ligesom ham. Ellers, siger han, g\u00e5r det os som alle de andre der bliver opslugt af verdens vrede, og vi fanges ind af syndens og skammens logik. Jesus peger med andre ord p\u00e5, at han kun kan udt\u00f8mme sig selv for vores skyld, hvis vi tager imod ham og tager hans liv p\u00e5 os. Da vil han altid v\u00e6re gartneren der drager omsorg for os, men ellers m\u00e5 han overdrage os til sin far, ving\u00e5rdsejeren. Det m\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re derfor han gentager buddet om omvendelse, hvor vi tillidsfuldt tager imod hans k\u00e6rlighed og oprejsning, s\u00e5 vi ikke falder tilbage i verdens larm med al dens vrede, skam, h\u00e6vn, krig og indre og ydre ufred.<\/p>\n
Gudsbilledet er mere facetteret end det lige ser ud, for Jesus st\u00e5r altid i relation til sin far, det er treenighedens sp\u00e6nding at far, s\u00f8n og hellig\u00e5nd udfolder samme Gud. Der er en afmagt i endnu ikke at kunne se Gud ansigt til ansigt, og den ydmyghed m\u00e5 vi som kristne leve med uden at bilde os selv ind, at vi kan kortl\u00e6gge hele Guds hus. Vores held er, at Gud blev menneske, s\u00e5 vi kan h\u00f8re Guds \u00e5benbarede ord, og ydmygt vende os hans vej og fatte tillid til at sl\u00e5 ind p\u00e5 f\u00f8lgeskab med ham:<\/p>\n
Det er aldrig for sent!<\/p>\n
Se, det er barmhjertighed.<\/p>\n
Amen<\/p>\n
—<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n
\u00d8sterbrogade 59<\/p>\n
DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n
+45 2617 0583<\/p>\n