Der er to grundl\u00e6ggende traditioner, der har pr\u00e6get den vestlige tankegang \u2013 de gamle gr\u00e6kere og den kristne trosverden. Der er ogs\u00e5 mange andre str\u00f8mninger \u2013 men de 2 vinkler g\u00e5r igen og igen og kan stadig spores helt tydeligt i vores tankeverden<\/p>\n
S\u00e5dan er det ogs\u00e5 n\u00e5r vi taler og t\u00e6nker om h\u00e5bet.<\/p>\n
Den kristne tradition vender jeg tilbage til \u00a0\u2013 men jeg vil starte med at fort\u00e6lle den gr\u00e6ske myte om Pandoras \u00e6ske – om h\u00e5bets ankomst til den menneskelige verden \u2013 Fort\u00e6llingen foreg\u00e5r p\u00e5 det tidspunkt, \u00a0hvor mennesker lever i verden helt forsk\u00e5net for ondskab og ulykke. Frie for at arbejde og frie for sygdom og d\u00f8d. Altid glade og aldrig bange eller uenige. Hos guderne st\u00e5r det anderledes til, for Prometheus har stj\u00e5let gudernes ild, for at give den til menneskeheden. Det er jo s\u00e5dan set p\u00e6nt af ham, men det synes Zeus ikke. Han er rasende og vil derfor straffe b\u00e5de Prometheus og menneskeheden. Derfor lader Zeus den smukkeste kvinde skabe. Hendes navn er Pandora, der betyder \u201dden, der er udstyret med alle gaver\u201d \u2013 og hun har tr\u00e6k fra alle guder, s\u00e5 hun virkelig er en gave. Klog og dygtig og snild og helt uimodst\u00e5elig for m\u00e6nd. Med sig har hun endnu en gave \u2013 en \u00e6ske \u2013 Pandoras \u00e6ske. Og med den bliver hun sendt ned til menneskeheden. Men selvom hun er blevet advaret mod at \u00e5bne den, tager nysgerrigheden en dag overh\u00e5nd, og Pandora \u00e5bner \u00e6sken. Og hvad sker der – ud slap alle verdens plager: sygdomme, sorg, fattigdom, svigt, kriminalitet og s\u00e5 videre osv. Osv.<\/p>\n
Hun skynder sig at sm\u00e6kke \u00e6sken, i tidsnok til at holde \u00e9n plage tilbage, nemlig h\u00e5bet.<\/p>\n
Verden blev herefter et frygtelig plaget sted, og menneskeheden led og k\u00e6mpede – helt til den dag, hvor Pandora igen tog chancen og \u00e5bnede \u00e6sken.<\/p>\n
Og da str\u00f8mmede h\u00e5bet ud. Men fort\u00e6llinger siger at det jo viste sig, at det var den sidste og mest \u00f8del\u00e6ggende plage, lige s\u00e5 ustyrlig som alle andre plager, b\u00e5ret af et selvbedrag, en forvirret sindstilstand, der sv\u00e6kker den sunde realitetsbundne forstand. Naiv \u00f8nsket\u00e6nkning, gr\u00e6nsende til farligt bl\u00e6ndv\u00e6rk.<\/p>\n
Alt \u00f8del\u00e6ggende, fordi den altid viser sig at skuffe over tid og til sidst.<\/p>\n
Fort\u00e6llingen om Pandoras \u00e6ske og det misvisende skuffende h\u00e5b har p\u00e5 mange m\u00e5der sat sig spor i vores vestlige tankeverden. At det stadig g\u00e6lder, viser sig jo gang p\u00e5 gang, hvor mennesker i stedet for at tro p\u00e5 fremtiden, konsekvent v\u00e6lger det modsatte: \u201dDet g\u00e5r aldrig godt\u201d, \u201d\u00f8konomien v\u00e6lter\u201d, klimakampen er tabt, krigene i Mellem\u00f8sten og Ukraine slutter aldrig, Trumps kommende regering \u00f8del\u00e6gger verdens balancer, masseoverv\u00e5gning p\u00e5 nettet og p\u00e5 gaden fratager os alle personlige r\u00e5derum \u2013 og tror vi andet graver vi i utopiens navn vores egen grav. S\u00e5dan med Pandoras h\u00e5bsplage<\/p>\n
Men heldigvis fik det gr\u00e6ske h\u00e5b en tackling for ca. 2000 \u00e5r siden. Med fort\u00e6llingen om at midt ind i verdens plager, midt i ondskab, sygdom, m\u00f8rke, kilede et nyt h\u00e5b sig ind som selve livslyset. Med\u00a0 fort\u00e6llingen om en barnef\u00f8dsel i Betlehem.<\/p>\n
„Hvor der er liv, er der h\u00e5b“ \u2013 siger vi \u2013 med et ordsprog, der h\u00f8rer til p\u00e5 b\u00e5de f\u00f8dselsgang og hospice Ikke som bl\u00e6ndv\u00e6rk og naivt selvbedrag, men som skjoldmur for livet. \u2013 og n\u00e5r frygten er st\u00f8rst, n\u00e5r alle andre plager fra Pandoras \u00e6ske hvirvler rundt som en tropisk storm, vendes det endda i os, s\u00e5 det tydeligg\u00f8res at \u201dhvor der er h\u00e5b er der liv\u201d. I h\u00e5bet rummes livet.<\/p>\n
Men s\u00e5 l\u00e6nge der er h\u00e5b \u2013 viser livets lysflamme sig \u2013 om den er nok s\u00e5 lille og skr\u00f8belig. Ikke som \u00e6skens v\u00e6rste plage, men som den bedste.<\/p>\n
Vorherres f\u00f8dsel er den livsn\u00f8dvenige modfort\u00e6lling til gr\u00e6kernes myte.<\/p>\n
Netop det er det Adventstiden holder os fast p\u00e5.\u00a0 Adventstid er H\u00e5bets tid.<\/p>\n
Her midt i decembert\u00e5gen, med begyndende kulde og tiltagende m\u00f8rke t\u00e6ndes h\u00e5bet langsomt frem \u2013 lys efter lys \u2013 til hele kransen str\u00e5ler. For igen at lyse os tilbage, ikke til Pandoras lemf\u00e6ldige omgang med sin \u00e6ske, men til fort\u00e6llingen om jomfru Maria der for godt 2000 \u00e5r siden nedkom med en s\u00f8n i stald i Betlehem.<\/p>\n
For at holde os fast p\u00e5 det h\u00e5b, det n\u00e6sten er umuligt ikke at knytte til en barnef\u00f8dsel. Et h\u00e5b, ikke uden bekymring og tvivl, men som netop i sin trodsige naivitet holder os fast i livsflammen.<\/p>\n
Og et h\u00e5b lyser bag om verdens bekymringer og usikkerheder, bag om tilf\u00e6ldigheder og omst\u00e6ndigheder. Bag om angst, bag om \u00f8konomiske kriser, bagom krig og terrorangreb, bag om k\u00e6restesorger, bag om savn og d\u00f8d<\/p>\n
Og tilbage til h\u00e5bet, der en gang blev f\u00f8dt i verden og gav og stadig giver liv til mennesker. \u00a0\u2013 viser at hvor der er h\u00e5b er der liv.<\/p>\n
Det er det evangeliet til i dag forkynder – at der er<\/strong> h\u00e5b.<\/p>\n Ogs\u00e5 n\u00e5r krisen kradser.<\/p>\n Og ogs\u00e5 n\u00e5r m\u00f8rke og d\u00f8d angst truer, peges frem p\u00e5 for\u00e5rstegnene der ligger p\u00e5 lur. Og minder os om at n\u00e5r figentr\u00e6et og alle andre tr\u00e6er springer ud, er sommeren allerede n\u00e6r, som Jesus siger.<\/p>\n Det betyder ikke, at tr\u00e6ngslerne og smerten ikke er frygtelige nok. Men det betyder, at de ikke f\u00e5r det sidste ord.<\/p>\n N\u00e5r Jesus i dag fort\u00e6ller os, at n\u00e5r vi er ude ved afgrunden \u2013 eller er helt ude over afgrunden \u2013 s\u00e5 st\u00e5r vi netop da \u201dforan Menneskes\u00f8nnen\u201d.<\/p>\n Som bolv\u00e6rket mellem os og intetheden. S\u00e5 hverken verdens plager eller den personlige, altomsluttende krises bundl\u00f8se smerte ender i intethed.<\/p>\n Den standses af Jesus ord, at I ham findes det levende h\u00e5b.<\/p>\n Kernen i adventstidens evangelietekster er, at Jesus kommer til os, ja er p\u00e5 vej. H\u00e5bet kommer os i m\u00f8de, og tr\u00e6der uden om alt det ub\u00e6rlige, alt det, der f\u00f8rst str\u00f8mmede ud af \u00e6sken, med budskabet om Betlehems barnet, der g\u00f8r alting nyt.<\/p>\n I troen sk\u00e6nket af ham og grundf\u00e6stet i ham, er det h\u00e5bet og ikke frygten den ledestjerne vi g\u00e5r efter.<\/p>\n Og nok er det er plager og ondskab og nok skal noget gammelt g\u00e5 under, og det skal det g\u00f8re under smerte og tr\u00e6ngsel.<\/p>\n Men nyt vil vokse frem.<\/p>\n Lad os i den tro tage adventsh\u00e5bet til os. Amen.<\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st Laura Lundager Jensen Pandoras \u00e6ske og det kristne h\u00e5b | 2. s\u00f8ndag i advent | 08.12.2024 | Lukas 21,25-36 | Laura Lundager Jensen | Der er to grundl\u00e6ggende traditioner, der har pr\u00e6get den vestlige tankegang \u2013 de gamle gr\u00e6kere og den kristne trosverden. Der er ogs\u00e5 mange andre str\u00f8mninger \u2013 men de 2 vinkler g\u00e5r igen og igen […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15165,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,612,157,853,108,111,116,349,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20479","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-2-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21","category-kasus","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20479","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20479"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20479\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20481,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20479\/revisions\/20481"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15165"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20479"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20479"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20479"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20479"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20479"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20479"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20479"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nLangetoften 1, Osted
\nDK-4320 Lejre
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"