{"id":20522,"date":"2024-12-11T10:25:02","date_gmt":"2024-12-11T09:25:02","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=20522"},"modified":"2024-12-11T10:25:02","modified_gmt":"2024-12-11T09:25:02","slug":"matthaeus-112-10-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-112-10-2\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 11,2-10"},"content":{"rendered":"<p>3.s\u00f8ndag i advent | 15.12.24 | Matth\u00e6us 11,2-10 | Af Marianne Frank Larsen |<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>H\u00f8r, hvad han siger og se, hvad han g\u00f8r!<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Da Hillevi skal op at k\u00f8re med Halvorsen en vintermorgen i 1916 i Kerstin Ekmans bog \u201dGuds barmhjertighed\u201d, ser hun, hvordan han surrer oppakningen fast p\u00e5 den lille kane. Og hun ser, hvordan han standser hesten et sted midt i snetykningen og snor sig ud af fodposen og l\u00f8sner sp\u00e6ndet ved buggjorden, fordi bovtr\u00e6et sidder for stramt p\u00e5 hesten, og pr\u00f8ver igen, da han har gjort det fast, og f\u00f8rst kommer tilbage til kanen, da han er tilfreds. Hun ser hvordan han standser hesten igen, da de k\u00f8rer ud p\u00e5 den frosne s\u00f8, og efterser dens selet\u00f8j en gang til. Og da hun skal op at k\u00f8re med ham igen en sommermorgen et halvt \u00e5r senere, ser hun, hvordan han surrer bagagen fast til vognen. Hun ser, hvordan han l\u00e6gger t\u00e6ppet om hendes skuldre og stopper det ned om hende, t\u00e6t og godt, f\u00f8r de k\u00f8rer. Alting g\u00f8r han eftert\u00e6nksomt og ordentligt. Hun h\u00f8rer ham fort\u00e6lle om hesten. Hun ser gl\u00e6den i hans ansigt. Hun h\u00f8rer ham sp\u00f8rge, om hun har brug for at hvile sig. Og da han endelig tr\u00e6kker h\u00e5rn\u00e5lene ud af hendes h\u00e5r, ser hun ham gemme dem omhyggeligt i sin jakkelomme. S\u00e5 skriver Kerstin Ekman: \u201dDet er klart, at et menneske er det samme menneske, hvad det s\u00e5 end g\u00f8r. Halvorsen lignede sig selv, omsorgsfuld og t\u00e5lmodig, hvad enten han l\u00e6ssede varer p\u00e5 en vogn, lagde selet\u00f8j p\u00e5 hesten eller kl\u00e6dte fr\u00f8ken Hillevi Klarin af.\u201d<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og s\u00e5dan g\u00e5r det til, at Hillevi kommer til at tro p\u00e5 Halvorsen. Ved at hun h\u00f8rer, hvad han siger, og ser, hvad han g\u00f8r. Af det, hun ser ham g\u00f8re, og det, hun h\u00f8rer ham sige, vokser hendes tillid til ham. Hun skulle egentlig have v\u00e6ret gift med en kedelig pr\u00e6st, men hun kommer til at tro s\u00e5 meget p\u00e5 Halvorsen, at hun siger ja til at gifte sig med ham nogle m\u00e5neder senere. S\u00e5dan som hun har set ham l\u00e6gge selet\u00f8j p\u00e5 hesten og surre bagage fast p\u00e5 vognen., er hun sikker p\u00e5, at han ogs\u00e5 vil vise omsorg for hende og omhu i deres \u00e6gteskab. Han er simpelthen en ordentlig mand.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5dan som Hillevi kommer til at tro p\u00e5 Halvorsen, s\u00e5dan g\u00e5r det jo ogs\u00e5 til, n\u00e5r vi kommer til at tro p\u00e5 vor Herre. Det g\u00f8r vi ved at h\u00f8re, hvad han siger, og ved at se, hvad han g\u00f8r. N\u00e5r vi h\u00f8rer fort\u00e6llingerne om ham, og synger salmerne om ham, s\u00e5 kan der ske det, at tilliden bliver v\u00e6kket og vokser i vores sind. Fordi vi h\u00f8rer ham sige ting, og ser ham g\u00f8re ting, vi ikke kan undv\u00e6re. Der kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 ske det, at det ikke siger os noget. At vi bare kommer i tvivl. For een ting er jo englenes stemmer julenat, der synger at han kommer med fred til mennesker. Noget andet er alle de andre stemmer, vi ogs\u00e5 kan h\u00f8re. Vrede stemmer, klangl\u00f8se stemmer, kolde stemmer. De er der stadigv\u00e6k. Freden er sv\u00e6r at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, hvis vi ser os om i verden og i vores egne kredse. Hvad skal man s\u00e5 tro?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Johannes D\u00f8beren er kommet i tvivl. Det er derfor, han sp\u00f8rger, som han g\u00f8r, i dagens evangelium: Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden? Er du den frelser, vi har ventet p\u00e5? N\u00e5r man sidder som Johannes i f\u00e6ngsel bag l\u00e5s og sl\u00e5, uden udveje, uden fremtid, bliver det magtp\u00e5liggende at finde ud af, hvem man kan stole p\u00e5. Med sit sp\u00f8rgsm\u00e5l s\u00e6tter Johannes ord p\u00e5 den tvivl, vi ogs\u00e5 kender. N\u00e5r andre stemmer er truer med at overd\u00f8ve englenes stemmer og Vor Herres egen stemme, og vi ikke kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 nogen udveje eller nogen fremtid, hvordan i alverden kan vi s\u00e5 tro p\u00e5, at Jesus virkelig er den, som kommer med fred og frelse?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesu svar er enkelt og ligetil. Se og h\u00f8r, siger han til Johannes\u2019 disciple og til os. Det er d\u00e9t, troen opst\u00e5r af. Som Hillevis tro p\u00e5 Halvorsen opstod af det, hun h\u00f8rte og s\u00e5 en vintermorgen og en sommermorgen i de svenske skove. Blinde ser, og lamme g\u00e5r, spedalske bliver rene, og d\u00f8ve h\u00f8rer, og d\u00f8de st\u00e5r op. Det er d\u00e9t, disciplene kan <em>se<\/em>, n\u00e5r de g\u00e5r omkring i byen, og d\u00e9t vi kan <em>se<\/em>, n\u00e5r vi lytter til fort\u00e6llingerne: at overalt, hvor Jesus f\u00e6rdes, bliver livet funklende nyt og gl\u00e6deligt for dem, der var lukket ude fra det f\u00f8r. Og evangeliet forkyndes for fattige. Det er d\u00e9t, disciplene og vi andre kan <em>h\u00f8re<\/em>: at overalt, hvor Jesus kommer til orde, er det et gl\u00e6deligt budskab, et evangelium, der bliver forkyndt. Et gl\u00e6deligt budskab om tilgivelse og h\u00e5b og k\u00e6rlighed \u2013 ogs\u00e5 til os p\u00e5 denne dag.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Se og h\u00f8r. Mere siger han ikke, da Johannes sp\u00f8rger. Han kunne have sagt: Ja, jeg er den, der kommer, og du har bare at tro p\u00e5 mig! Og han kunne have givet Johannes og os andre tvingende beviser for, at han virkelig er den, der kommer med fred og frelse. S\u00e5 vi ville v\u00e6re n\u00f8dt til at b\u00f8je os for ham. Men det g\u00f8r han ikke. Han n\u00f8jes med at henvise til det, vi kan h\u00f8re og se. Tegnene og ordene. For det er dem, troen opst\u00e5r af. Og det er tro, han vil v\u00e6kke i os. Ikke underkastelse, men tillid. Som Hillevis tillid til Halvorsen. Som vores tillid til dem, der g\u00f8r godt imod os. Tillid til, at han er den, der kommer, og at han kommer med fred og gl\u00e6de. Risikoen er selvf\u00f8lgelig, at vi kommer i tvivl. Men den er han villig til at l\u00f8be. For tro kan kun opst\u00e5 i frihed. Ved at man h\u00f8rer og ser og selv f\u00e5r lov til at t\u00e6nke og m\u00e6rke, at den, der taler og handler, er \u00e9n, der vil mig det bedste. S\u00e5 det eneste, der tvinger mig til at tro, er k\u00e6rligheden i det, jeg h\u00f8rer og ser \u2013 s\u00e5dan som kun k\u00e6rlighed kan tvinge med den underfulde magt, den har.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesus kalder Johannes for mere end en profet. Det g\u00f8r han, fordi Johannes selv er opfyldelsen af en gammel profeti om den engel, der skal bane vejen for Herren, n\u00e5r han kommer. Det er derfor, vi h\u00f8rer, hvad Johannes siger, p\u00e5 tredje s\u00f8ndag i advent. Fordi han er den engel, det sendebud, der baner vej for Ham, der kommer til jul. Og d\u00e9t er Johannes netop ved at stille sit tvivlende sp\u00f8rgsm\u00e5l i dag. For ved at sp\u00f8rge som han g\u00f8r, om Jesus nu ogs\u00e5 er den, der kommer, eller vi skal vente en anden, l\u00e6gger han stemme til vores tvivlende sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 og baner vej for det svar, Jesus giver. Det gl\u00e6delige budskab om, at blinde ser, lamme g\u00e5r, d\u00f8de st\u00e5r op, og evangeliet forkyndes for fattige. S\u00e5 er det op til os, om vi vil tro p\u00e5 ham eller lade v\u00e6re. Halvorsen var den samme, enten han lagde selet\u00f8j p\u00e5 hesten eller kl\u00e6dte sin kone af. Hvis vi lukker \u00f8jne og \u00f8rer op, vil vi h\u00f8re og se, at Vorherre ogs\u00e5 er den samme i alt, hvad han siger og g\u00f8r. Sv\u00e6r at lade v\u00e6re med at tro p\u00e5. M\u00e5ske vi da ogs\u00e5 kan se, at han \u00e9r den, der kommer. Vi skal ikke vente en anden. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Marianne Frank Larsen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK 8000 Aarhus C<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">mfl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>3.s\u00f8ndag i advent | 15.12.24 | Matth\u00e6us 11,2-10 | Af Marianne Frank Larsen | H\u00f8r, hvad han siger og se, hvad han g\u00f8r! Da Hillevi skal op at k\u00f8re med Halvorsen en vintermorgen i 1916 i Kerstin Ekmans bog \u201dGuds barmhjertighed\u201d, ser hun, hvordan han surrer oppakningen fast p\u00e5 den lille kane. Og hun ser, [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6412,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,616,157,853,108,111,408,349,161,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20522","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-3-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-11-chapter-11-matthaeus","category-kasus","category-marianne-frank-larsen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20522","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20522"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20522\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20523,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20522\/revisions\/20523"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6412"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20522"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20522"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20522"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20522"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20522"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20522"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20522"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}