Teaterets \u00e6ldgamle emblem er de to masker side om side, den ene med forgr\u00e6mmet, den anden med en grinende mund. Tragedien og komediens ansigter. En tid til at gr\u00e6de og en tid til at le. En tid til at s\u00f8rge og en tid til at danse. Til hver af de to masker svarer en \u00e5rstid, og ved vintersolhverv, som faldt ig\u00e5r ved 10-tiden, begynder skiftet mellem de to faser. Om et par uger kan forskellen m\u00e6rkes, og om f\u00e5 m\u00e5neder er det atter lyst det meste af d\u00f8gnet. Sommerens d\u00f8d ind i efter\u00e5ret og sommerens genopstandelse i for\u00e5ret er gennem \u00e5rtusinder blevet indgraveret i os nordboeres forpinte og forl\u00f8ste sj\u00e6le. Vintersolhverv – hvordan de gamle s\u00e5 end har b\u00e5ret sig ad, s\u00e5 har man alle dage vidst, at det fandt sted lige her, f\u00f8r jul.<\/p>\n
Tiden er delt op. I et halv\u00e5r, hvor lyset aftager<\/em> og et halv\u00e5r, hvor det tager til.<\/em> Det har mennesker aldrig, heller ikke i elektricitetens tidsalder, kunnet forholde sig neutrale til. Novembers og decembers m\u00f8rke emmer af forfald og undergang og suger os med ned: tragediens tid.<\/em> Martslyset og aprilsolen giver h\u00e5b og overskud selv til den \u00e6ldste kr\u00f8bling. Det er komediens tid:<\/em> s\u00e5 meget m\u00f8rke, og nu atter et st\u00e6rkt lys.<\/p>\n For kristendommen har altid tildelt de to store skikkelser Jesus og Johannes D\u00f8ber hvert sit halv\u00e5r. Jesus er komediens helt,<\/em> for en komedie g\u00e5r altid fra m\u00f8rke til lys, fra langfredagsnatten til p\u00e5skemorgen. Og det, der begynder m\u00f8rkt og ender lyst, kalder altid p\u00e5 befrielsens latter. P\u00e5skelatteren ler vi om kap med Hellig\u00e5nden og alting l\u00f8ftes befriet ud af ethvert m\u00f8rke.<\/p>\n Men Johannes er hans modpol. Den store tragiske figur<\/em> i evangeliernes persongalleri. Han er skikkelsen, der kommer fra lyset og ender i m\u00f8rke. Johannes er f\u00e6tter til Jesus, undfanget som Jesus ved en engels hj\u00e6lp og i sin barndom beskyttet af engle ligesom Jesus. Men mens Jesus bliver st\u00f8rre og st\u00f8rre og til sidst s\u00e5 stor, at kirken bliver til og hans ord r\u00e6kker ind i denne s\u00f8ndag, forsvinder Johannes ud i m\u00f8rket. Kort efter det stykke, I h\u00f8rte fra Johannesevangeliet, forsvinder Johannes, som han selv har sagt: \u201eHan skal blive st\u00f8rre, men jeg skal blive mindre.\u201c Det er det,<\/em> der g\u00f8r ham til en tragisk figur.<\/p>\n Johannes d\u00f8bte mennesker i Jordanfloden. Folk kom i m\u00e6ngder, h\u00f8rte ham tale om omvendelse og blev derp\u00e5 dykket i flodens vand. Johannes var ikke Kristus, ikke engang v\u00e6rdig til at binde hans sko, kun en forl\u00f8ber. Hans opgave var at bane vejen og sige til folk: omvend Jer, s\u00e5 I kan f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 frelseren, n\u00e5r han kommer. Johannes stod i Det Gamle Testamentes sammenh\u00e6ng, han var den sidste profet. \u201eBan Herrens vej,\u201c sagde han om sig selv. Det var hans hverv.<\/p>\n Ogs\u00e5 Jesus kom og blev d\u00f8bt af Johannes. Og da det var sket, var Johannes‘ opgave l\u00f8st. Efter ham begyndte Jesu disciple at d\u00f8be. Vendepunktet var passeret. Nu var der bare for Johannes at tr\u00e6kke sig bort. Nu var forberedelse blevet til opfyldelse af de gamle profetier. \u201eBan Herrens vej\u201c \u2013 nu var han her!<\/p>\n Man tager fejl ved at tro, at Johannes og Jesus var en slags konkurrenter. Da Jesus‘ og Johannes‘ veje krydsedes, Jesus p\u00e5 vej op og Johannes p\u00e5 vej ned, var alt pr\u00e6cis, som det skulle v\u00e6re. Johannes var et puppehylster, som en tid havde rummet noget vigtigt, nemlig Guds ord p\u00e5 jorden. Da Jesus kom m\u00e5tte Johannes tie. Derfor ser man ham p\u00e5 gamle altertavler st\u00e5 p\u00e5 Golgata under korset og pege p\u00e5 Jesus.<\/em> \u201eJeg skal blive mindre og han st\u00f8rre,\u201c st\u00e5r der p\u00e5 latin.<\/p>\n I Johannes taler den st\u00f8rste hengivenhed, gl\u00e6den ved at give noget v\u00e6rdifuldt videre til de n\u00e6ste h\u00e6nder. Som en samler, der ikke kender nogen st\u00f8rre gl\u00e6de end at for\u00e6re samlingen til sin s\u00f8n. Der er ingen falsk tone, ingen mist\u00e6nksomhed overfor Jesus, om han nu kan<\/em> tage over<\/p>\n Men Johannes D\u00f8ber kommer ikke til at d\u00f8 i sin tilfredshed. Alt som m\u00f8rket s\u00e6nker sig over ham, og ingen l\u00e6ngere kommer ud til Jordanfloden for at d\u00f8bes, f\u00e5r han bes\u00f8g af tvivlens sp\u00f8rgelser. Jeg gav<\/em> det hele til Jesus \u2013 hvordan forvalter han det? Jeg gav dig min samling \u2013 har du mon br\u00e6ndt den? Jeg overlod dig mit arbejde \u2013 er nu ogs\u00e5 det, jeg gjorde, blevet forg\u00e6ves?<\/p>\n For Jesus blev slet ikke, som Johannes havde ventet. Ikke den profet, som skulle tr\u00e6kke alverden til d\u00e5b og omvendelse ved floden i \u00f8rkenen. Ikke den st\u00e6rke konge, som skulle l\u00e6gge Israel for sine f\u00f8dder. Johannes havde d\u00f8bt Jesus i tillid til, at her kom en, der var st\u00f8rre end ham selv. Var<\/em> Jesus det?<\/p>\n Derfor ender historien om Johannes med, at han fra sit m\u00f8rke fangehul sender bud til Jesus: \u201eEr<\/em> du den, vi venter p\u00e5, eller skal vi vente en anden?\u201c S\u00e5dan sp\u00f8rger et menneske lige f\u00f8r d\u00f8den, og af svaret afh\u00e6nger hele meningen med Johannes‘ liv. Et sp\u00f8rgsm\u00e5l, lige f\u00f8r han forsvinder i m\u00f8rket p\u00e5 den m\u00e5de, alle kender: med sit hovede serveret p\u00e5 et s\u00f8lvfad f\u00e5r den dansende Salome. Hovedet skilt fra kroppen: s\u00e5 lille, nemlig et hovede mindre, blev han til sidst. Samtidig med at Jesus andetsteds, ikke ret langt derfra, opstod og f\u00f3r til himmels og indtog pladsen p\u00e5 Den Alm\u00e6gtiges passagers\u00e6de, ved Hans h\u00f8jre h\u00e5nd. St\u00f8rre kunne d\u00e9t ikke blive!<\/p>\n Johannes er Det Nye Testamentes store tragiske figur. Han kommer fra lyset, tr\u00e6der lydigt og villigt til side for Jesus og ved til sidst ikke hverken op eller ned. Han havde ventet Messias og m\u00f8dt ham, endda d\u00f8bt<\/em> ham, havde ofret sine egne m\u00e5l for ham \u2013 og endte alligevel i tvivlens m\u00f8rke. \u201eEr<\/em> du den, vi venter p\u00e5?\u201c<\/p>\n \u201eEfter mig kommer der en mand, som er kommet forud for mig, for han var til f\u00f8r mig,\u201c siger Johannes til sine disciple. N\u00e5r Menneskes\u00f8nnen kommer, f\u00f8des Almagt p\u00e5 jorden. S\u00e5 kommer Messias og skurer jorden ren, kaster de onde i havet og samler de retf\u00e6rdige omkring sig, og s\u00e5 g\u00e5r det i fuld fart, afsted mod det himmelske Jerusalem. \u201eN\u00e5r Messias kommer,\u201c siger de gamle profetier, \u201eskal bjergene flyde med blod, hele himlens h\u00e6r opl\u00f8ses og himlen rulles sammen som en bogrulle\u201c (Jes 34, 3c-4a).<\/p>\n Tragedien i Johannes‘ liv er, at sk\u00f8nt han tilslutter sig denne vision, var Messias‘ komme slet ikke s\u00e5dan. Johannes forstod ikke, at Gud sendte Kristus til jorden i et barns skikkelse. Johannes forstod ikke, at Jesus ikke var en overjordisk h\u00e6vner. Johannes stod stadig i Den Gamle Pagt, og d\u00e9r er det ut\u00e6nkeligt, at Gud kan give afkald<\/em> p\u00e5 sin almagt og binde sig s\u00e5 t\u00e6t til det menneskelige som barnet i Betlehem ved Marias bryst. Prisgivet som det menneske, der d\u00f8r af smerter og blodtab, n\u00e5r han stikkes i siden.<\/p>\n \u201eHan skal blive st\u00f8rre, men jeg skal blive mindre.\u201c S\u00e5dan slutter historien om Johannes, forl\u00f8beren, r\u00f8sten i \u00f8rkenen. Hans forventning g\u00f8r det tydeligt, hvor<\/em> m\u00e6rkelig d\u00e9n f\u00f8dsel i stalden var. Hvor s\u00e6rt det var, at lyset blev til og voksede i et barns skikkelse, flakkede p\u00e5 Golgata og til sidst slog ud i lys lue som flammer over disciplenes hoveder pinsedag.<\/p>\n Teateret har to masker. De betinger hinanden og h\u00f8rer sammen. Som Johannes og Jesus. Som m\u00f8rke og lys. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n DK-3520 Farum<\/p>\n Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" To skikkelser, to sk\u00e6bner | 4. s\u00f8ndag i advent | 22.12.2024 |\u00a0Johannes 1,19-28 | Jan Sievert Asmussen | Teaterets \u00e6ldgamle emblem er de to masker side om side, den ene med forgr\u00e6mmet, den anden med en grinende mund. Tragedien og komediens ansigter. En tid til at gr\u00e6de og en tid til at le. En tid […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7872,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,501,157,853,108,111,1458,497,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20549","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-4-advent","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20549","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20549"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20549\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20550,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20549\/revisions\/20550"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7872"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20549"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20549"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20549"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20549"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20549"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20549"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20549"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}