Juledag | 25.12.24 | Hebr. 1,1-5 + Luk 2, 1-14 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n
Et nyf\u00f8dt barn f\u00f8r evighed Gud…<\/strong><\/p>\n Det er i dag, alting ligger badet i nyt lys, -i lyset fra Guds blik: Gud ser i dag p\u00e5 os med barnets blik fra sin krybbe, ser os med barnets helt \u00e5bne, modtagende blik, uden dom eller fordom, uden sp\u00f8rgsm\u00e5l, uden krav, og med \u00e9t st\u00e5r vi midt i en helt ny begyndelse.<\/p>\n Lukas\u2019 fort\u00e6lling om barnet i h\u00f8et i stalden og m\u00f8rket over Betlehems marker har en s\u00e6rlig klang af n\u00e6rhed i \u00e5r. Uhyggeligt n\u00e6rv\u00e6rende lyder de ord i en verden af krig og konflikt, hvor b\u00f8rn f\u00f8des p\u00e5 flugt og faktisk nok sv\u00f8bes i klude og l\u00e6gges i h\u00f8 eller hvad end, der kan holde dem varme i m\u00f8rket.<\/p>\n M\u00f8rket ruger over menneskenes marker, og selvom vi som altid g\u00f8r vores bedste for at lyse juletiden op p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der med lys, pynt, gaver og mad, s\u00e5 har vi mere brug for h\u00e5bet end nogensinde f\u00f8r.<\/p>\n Vi har brug for at h\u00f8re om barnet i stalden og englenes sang p\u00e5 marken. Vi har mere end ellers geh\u00f8r for sangen om fred p\u00e5 jorden til mennesker med Guds velbehag. Den sang kan ikke synges for tyranner og despoter, der kun vil krig og lidelse.<\/p>\n Derfor taler Englen Gabriel til hyrderne p\u00e5 marken i m\u00f8rket; Englesangen lyder til alle de mennesker, der ikke har magt til det store, men hver p\u00e5 sit sted er i gang med at tjene freden i hverdagen. Hyrderne er de voksne, der giver sig tid til at lege med b\u00f8rnene, som l\u00e6gger sig selv imellem den alt for grumme virkelighed og de s\u00e5rbare barnesj\u00e6le, \u2013 uanset alder. Hyrderne er dem, der holder vagt i julenatten, bringer vand og saft til de t\u00f8rstende, sidder hos de syge, aer den angste p\u00e5 kinden og holder h\u00e5nd med den ensomme\u2026 Ja, du er sikkert \u00e9n af hyrderne selv, eller har v\u00e6ret det engang. Mange gange, p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der f\u00e5r vi kaldet til at tjene og hj\u00e6lpe de andre. Vi bliver m\u00f8dt af barneblikket i det andet menneskes \u00f8jne, – uanset alder, og imens vi hj\u00e6lper og tjener hinanden, l\u00e6nges vi efter julefreden og fors\u00f8ger at nynne med p\u00e5 englesangen.<\/p>\n Nogle ville nok forvente, at englene kom med ild, straf og en ny sending v\u00e5ben for at rydde op\u2026<\/p>\n Andre ville m\u00e5ske h\u00e5be, at englen svingede regnbuens farver og tryllede os alle om til evigt k\u00e6rlige og meget s\u00f8de enhj\u00f8rninger. Der er ikke langt fra engel til enhj\u00f8rning, \u2013 og b\u00f8rn ser s\u00e5 meget mere i virkeligheden, end voksne kan se.<\/p>\n Men Englen Gabriel holder os fast i d\u00e9t, som er. Gabriel holder hyrderne p\u00e5 marken fast p\u00e5 vilk\u00e5r og menneskelighed, – de skal finde h\u00e5bet i snavs, i staldlugt og utryghed. Midt i det, som er menneskenes vilk\u00e5r, kom k\u00e6rligheden igen til verden.<\/p>\n Vi ser p\u00e5 menneskekroppe og dyrekroppe i en stald en morgen derp\u00e5, og et nyf\u00f8dt barn, der skal passes og sk\u00e6rmes. Maria sv\u00f8bte ham og lagde ham i krybbens h\u00f8, s\u00e5 han kunne holde varmen. Nyf\u00f8dte b\u00f8rn sv\u00f8bes, sk\u00e6rmes mod kulden, beskyttes i deres n\u00f8genhed. Gud blev menneske med krop!<\/p>\n Gud selv tabte sit hjerte, og sv\u00f8bte det i barnekrop og lod h\u00e5bet spire i den grumme virkelighed.<\/p>\n At Guds S\u00f8n kom til verden som alle andre menneskeb\u00f8rn, g\u00f8r op med enhver forestilling om, at det er Guds vilje eller straf, at det onde har plads i verden. Det er ikke en pyntet udgave af os eller et s\u00e6rligt artigt \u201djulebarn\u201d, Gud elsker. Det er os, som vi er, Gud elsker med en k\u00e6rlighed, der er villig til at g\u00e5 alle dagene igennem med os. Nu tr\u00e6der Gud selv ind i menneskers vilk\u00e5r.<\/p>\n Og<\/em>! N\u00e5r det er sagt, elsker Gud os ogs\u00e5, som han<\/em> er. Der er ingen ligegyldighed i den k\u00e6rlighed, ingen lunken pause, hvor opm\u00e6rksomheden sv\u00e6kkes, og derfor forandres vi i lyset fra det blik, der m\u00f8der os fra barnet i krybben.<\/p>\n Det onde og m\u00f8rket er en livsfjende, der skal bek\u00e6mpes, men ikke med \u00e9t eller andet guddommeligt A-v\u00e5ben, der bare udrydder alt. Det skal ske med h\u00e5bets og k\u00e6rlighedens n\u00e6nsomhed. Det skal ske med menneskeh\u00e6nder og i menneskesind. Det skal ske i alt d\u00e9t forunderlige, mennesker kan udrette: N\u00e5r de synger og musicerer i undergrundsstationer, der fungerer som beskyttelsesrum. N\u00e5r de l\u00e6gger bandager p\u00e5 s\u00e5rene og t\u00e6pper over de frysende, og uddeler suppen, som var det et kongeligt taffel. N\u00e5r de \u00e5bner hjem og favn for fremmede fordrevne, og giver dem v\u00e6rdighed, ved at regne med dem og g\u00e5 ud fra, at de vil tage del i at genopbygge det gode.<\/p>\n Lev med, at Gud tager del i dit og mit liv, at hans menneskelighed betyder, at han kender os. Han kendes ved os og forkaster os ikke.<\/p>\n Barnet bytter plads med os undervejs, Jesus bytter alt sit med vores og forvandler det. Den renhjertede godhed endte p\u00e5 korset, og Jesu skrig blev \u00e9t med menneskenes \u2013 et skrig til Gud.<\/p>\n F\u00f8rst da er der tr\u00f8st at byde de utr\u00f8stelige, og f\u00f8rst da er der h\u00e5b for os, her midt i vores egne og verdens konflikter.<\/p>\n Den nye historie begynder i en stald i m\u00f8rket. Gud er med os, og intet menneskeligt er ham fremmed eller forg\u00e6ves. Hvert k\u00e6rtegn, vi giver fra os, hver lille stump af k\u00e6rlighedens mosaik, vi form\u00e5r at bidrage med, er for Gud al smerten og en del af r\u00e5materialet for fuldendelsen i Guds h\u00e5nd, – ligesom de tusind fragmenter af farvet glas i en stor mosaik danner \u00e9t nyt samlet billede – og i katedralen indenfor bades alting i nyt lys … Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK 4930 Maribo<\/p>\n Email: amnm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Juledag | 25.12.24 | Hebr. 1,1-5 + Luk 2, 1-14 | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen Et nyf\u00f8dt barn f\u00f8r evighed Gud… Det er i dag, alting ligger badet i nyt lys, -i lyset fra Guds blik: Gud ser i dag p\u00e5 os med barnets blik fra sin krybbe, ser os med barnets helt \u00e5bne, modtagende […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":16614,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,59,423,157,853,543,108,111,637,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20560","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-hebraeer","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-i","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-hebraeer","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20560","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20560"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20560\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20561,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20560\/revisions\/20561"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/16614"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20560"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20560"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20560"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20560"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20560"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20560"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20560"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}