Sankt Stefans Dag? Martyrdagene havde allerede v\u00e6ret fejret og fastlagt l\u00e6nge, da man i 336 fastlagde julen til 25. december. Det bet\u00f8d, at Anden Juledag faldt oven i Sankt Stefans Dag. Dette er et dilemma, der afspejles i Alterbogens tekstr\u00e6kker. Is\u00e6r i den katolske kirke, men ogs\u00e5 i flere lutherske kirker, er man blevet ved med at fejre \u201dFesten for Sct. Stefanus\u201d\u00a0 og tekstr\u00e6kkerne har her fort\u00e6llingen om Stefans martyrium i centrum. Andre kirker fejrer 26. december som Anden Juledag og her l\u00e6ses typisk Johannesevangeliet 1, s\u00e5fremt Lukas\u2019 juleevangelium er l\u00e6st Juledag \u2013 ellers der l\u00e6ses andre evangelietekster omhandlende Jesus f\u00f8dsel. \u2013 for det f\u00f8rste for den teologiske vederh\u00e6ftigheds skyld. Det giver teologisk og liturgisk ikke mening at pr\u00e6dike over martyrtekster p\u00e5 en dag, der som overskrift har \u201dAnden Juledag\u201d (at der med lidt mindre typer nedenunder st\u00e5r \u201dSct. Stefans Dag\u201d m\u00e5 betragtes som en lidt indforst\u00e5et fodnote). Vi har l\u00e6nge nok i pr\u00e6dikener sagt, at \u201dher kommer julens rugbr\u00f8d\u201d og hermed fors\u00f8gt at give en ikke-teologisk sammenh\u00e6ng i det autoriserede tekstvalg \u00a0\u2013 eller vi har fors\u00f8gt os med den lidt mere humoristiske kommentar om, at jul i familiens sk\u00f8d ofte g\u00f8r tanken om at sl\u00e5 ihjel s\u00e6rdeles n\u00e6rliggende. Forh\u00e5bentlig f\u00e5r vi ved en revision af tekstr\u00e6kkerne snart et bedre teologisk gennemt\u00e6nkt tekstvalg. Taler vi om Anden Juledag, s\u00e5 er der relevante bibeltekster nok. \u00d8nsker nogen at bibeholde Sct. Stefans Dag, kan der v\u00e6re et alternativt tekstvalg, nemlig det nuv\u00e6rende. Men det b\u00f8r v\u00e6re klart, at det er et valg mellem de to. Enten fejrer man Anden Juledag \u2013 eller ogs\u00e5 fejrer man Sankt Stefans Dag.<\/p>\n \u2013 for det andet af hensyn til Anden Juledags \u201dSitz im Leben\u201d. Ganske kort: Vi kan gl\u00e6de os over en tradition for stor kirkegang juleaften \u2013 mens kirkegangen juledag de fleste steder ikke er videre stor (juledag er dagen for langsom morgenmad i familiens sk\u00f8d, at bygge Lego if\u00f8rt natt\u00f8j, rydde julepapir v\u00e6k etc \u2013 og nu har man jo lige v\u00e6ret i kirke om aftenen). Anden Juledag er mange kommet hjem fra julebes\u00f8g (eller g\u00e6sterne er taget afsted, og man har ordnet lidt). Der er tid til at g\u00e5 i kirke, falde ind i eftertankens ro, synge lange julesalmer\u2026. Vi b\u00f8r ganske enkelt ikke skuffe kirkeg\u00e6ngerne i deres berettigede forventning om, at n\u00e5r de kommer i kirke Anden Juledag, s\u00e5 drejer det sig om jul. Pr\u00e6diken til Anden Juledag<\/strong><\/p>\n Stands og h\u00f8r!<\/strong><\/p>\n \u201dHer ser I et billede af stjernernes sang,\u201d fortalte en astronom \u2013 og viste os et farverigt billede fra rummet. Og vi blev helt stille. T\u00e6nk, at man kan se en sang, en lyd\u2026. S\u00e5 langt langt v\u00e6k\u2026 et stjernelys s\u00e5 gammelt, at det synger fra \u00e6ldgamle stjerner. Lyde fra det omr\u00e5de i universet, som forskerne kalder \u201dSkabelsens s\u00f8jler\u201d, stjernernes f\u00f8degang. Her lytter forskerne sig via en teknik, der hedder asteroseismologi, frem til, hvordan stjernerne ser ud indeni. Det usynlige synges frem.<\/p>\n \u201dStands og h\u00f8r!<\/strong>\u201d S\u00e5dan sang vi, da vi kom i kirke. Det usynlige synges frem \u2026. her \u00e5bnes ind til den dybeste gl\u00e6de. Stands og h\u00f8r!<\/strong><\/p>\n Vi har sidste aften h\u00f8rt juleevangeliet om hyrderne, der bes\u00f8ger stalden i Betlehem. \u201dLad os g\u00e5 til Bethlem og se det, som Gud har fortalt os om\u201d, siger de til hinanden. Og de ser<\/u>,<\/p>\n Vi h\u00f8rer<\/em> \u2013 englenes og stjernernes sang. Stands og h\u00f8r! \u2013 her er d\u00f8r \u2013 til den sande gl\u00e6de. Sang vi. Men hvorfor skal vi standse? Skulle vi ikke gerne kunne f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 gl\u00e6den i forbifarten. Hvis gl\u00e6den er for hele folket, som englene sang, s\u00e5 skulle den vel ikke v\u00e6re let at overse? …<\/p>\n For nogle \u00e5r siden blev der lavet en unders\u00f8gelse over, om det sk\u00f8nne kan gribe os, hvis det m\u00f8der os steder, hvor vi ikke havde troet det. I den forbindelse fortaltes denne gribende og sandf\u00e6rdige historie: Nu er det nok s\u00e5dan, at den, der g\u00e5r med tunge skridt \u2013 den, der b\u00e6rer en tung byrde \u2013 han eller hun m\u00e5 oftest standse. For nogle \u00e5r siden m\u00f8dte jeg en, der ofte havde brug for at standse op \u2013 og kirken l\u00e5 der jo, s\u00e5 hun kunne lige g\u00e5 derind og hvile sig. Inden hun gik ud igen, gik hun altid om til det lille \u00f8stvindue, hvor v\u00e6ggene dengang var meget tilsodede. \u201dKom og se!\u201d sagde hun en dag. Og sandelig, p\u00e5 det mest sodede sted stod der nu \u201dGuds fred\u201d. Ordene lyste. Hvem havde mon ladet sin finger skrive i soden, s\u00e5 den hvide farve fra kalken tr\u00e5dte frem? Der var en and\u00e6gtighed over alle dem, der de kommende uger gik ind og s\u00e5 det, og ingen vidste, hvem der havde skrevet det. En dag sagde en: \u201ddet m\u00e5 have v\u00e6ret en engel \u2013 for det er kun en engel, der kan skrive rent i skidt!\u201d Og det blev nu vores historie i kirken, at en engel med sin vingespids havde skrevet \u201dGuds fred\u201d, s\u00e5 det lysende fortalte os om ham, der kom med Guds fred og er Guds lys. M\u00e5ske brugte englen et menneskes h\u00e5nd til at f\u00e5 sit budskab ud. S\u00e5 Ordet fik liv og kunne ses og m\u00e6rkes og give genlyd af englenes sang. Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6091 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Anden Juledag | 26.12.2024 | Johannes 1,1-4 | Tine Illum | Sankt Stefans Dag? Kommentar til de autoriserede tekstr\u00e6kker til Anden Juledag Martyrdagene havde allerede v\u00e6ret fejret og fastlagt l\u00e6nge, da man i 336 fastlagde julen til 25. december. Det bet\u00f8d, at Anden Juledag faldt oven i Sankt Stefans Dag. Dette er et dilemma, der […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19171,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,853,544,108,111,497,349,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20585","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-bibel","category-christfest-ii","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20585","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20585"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20585\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20587,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20585\/revisions\/20587"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19171"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20585"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20585"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20585"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20585"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20585"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20585"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20585"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nKommentar til de autoriserede tekstr\u00e6kker til Anden Juledag<\/strong><\/p>\n
\nI Folkekirken formodes vi Anden Juledag at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 Stefanus\u2019 martyrium fra Apostlenes Gerninger og i \u00e5r at pr\u00e6dike over Matth\u00e6usevangeliet kapitel 23, 34-39 om profetdrabene.\u00a0 Forh\u00e5bentlig vil en kommende revision af tekstr\u00e6kkerne rette op p\u00e5 dette. Af to grunde:<\/p>\n
\nDa jeg i \u00e5r er blevet bedt om at skrive en pr\u00e6diken til Anden Juledag til \u201dG\u00f6ttinger Predigten im Internet\u201d, der bruges som pr\u00e6dikeninspiration i flere lande, har jeg derfor valgt at pr\u00e6dike over Johannes 1 (pr\u00e6dikenteksten til Juledag efter 2. tekstr\u00e6kke \u2013 jeg undlader dog den indskudte passage om Johannes D\u00f8beren), som man ellers ikke vil h\u00f8re i kirkerne denne jul. Som episteltekst v\u00e6lger jeg Johannes f\u00f8rste brev kapitel 1 vers 1-4.
\nEn anden oplagt mulighed er at pr\u00e6dike over Lukas 2, 15-20 (angivet som tekstmulighed til aftensang Juledag).
\nBegge evangelietekster l\u00e6gger op til en lidt mere meditativ, stilf\u00e6rdig, eftert\u00e6nksom julepr\u00e6diken \u2013 hvilket vel falder godt i tr\u00e5d med, at det netop er et andendagsgilde, hvor der ofte er en lidt afslappet post-festum m\u00e6t og stille stemning, en varm efterklang, der fordrer eftertanken og den dybe samtale.<\/p>\n
\n\u201dHjerte l\u00f8ft din gl\u00e6des vinger\u201d hedder salmen. Den handler om julegl\u00e6den, og er skrevet af Paul Gerhardt for n\u00e6sten 400 \u00e5r siden. Julegl\u00e6den var bestemt ikke synlig for ham eller for de mennesker i Mittenwalde, som han er pr\u00e6st for. Ligesom den ofte heller ikke er synlig og virkelig for os. Vi kender til bekymring og frustration, sorg og angst – og det spiser af vores livsgl\u00e6de og \u00e6der sig ind p\u00e5 vores tro. Det kender vi \u2013 og det kendte de i Mittenwalde. Byen var blevet plyndret flere gange under tredive\u00e5rskrigen. Den var h\u00e6rget af pest og brande. F\u00f8r havde der v\u00e6ret 240 husstande, nu var der 24. Paul Gerhardt mistede selv fire af fem b\u00f8rn.
\n\u201dHvordan skal vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 troen midt i den verden, vi lever i?\u201d sp\u00f8rger folk ham. Og har han sikkert spurgt sig selv. Og ligesom vi sp\u00f8rger han: \u201dHvordan kan Gud v\u00e6re k\u00e6rlig, n\u00e5r han tillader s\u00e5 forf\u00e6rdelige ting? Gerhardt svarer selv: \u201dHvis ikke Gud elskede os, ville han ikke have sendt sin s\u00f8n\u201d \u2013 og p\u00e5 den tro skriver han salmer \u2013 lyse salmer til den, der \u201dtr\u00e6der tunge stier\u201d, som vi sang.
\nStands og h\u00f8r! Her er d\u00f8r – til den sande gl\u00e6de. Kristus lod sig f\u00f8de.
\nSalmer, der f\u00e5r os til at se. Se det usynlige. At under alt og over alt og om alt er Guds k\u00e6rlighed. F\u00f8rst og sidst. M\u00f8rket i verden og m\u00f8rket i os kan kun v\u00e6re det n\u00e6st-sidste. For Kristus lod sig f\u00f8de. Stands og h\u00f8r!<\/em> Uanset hvor m\u00f8rkt der er, er m\u00f8rket allerede gennemlyst. Ofte er det usynligt og uh\u00f8rligt for os. Men det er her.<\/p>\n
\nOrdet fra Gud, skriver Johannes i sit brev, det som vi har h\u00f8rt og set og r\u00f8rt ved \u2013 d\u00e9t fort\u00e6ller vi nu videre til jer \u2013 s\u00e5 vi sammen kan blive fulde af gl\u00e6de.
\nOrdet fra Gud \u2013 er blevet et menneske i k\u00f8d og blod. Han er Guds Ord, der lyder og lyser, Guds guddommelighed, der skinner. Og han deler ud af sig selv til os.
\nVi ser det gennem det, vi h\u00f8rer.<\/p>\n
\nP\u00e5 en metrostation i Washington stod en mand en kold december-morgen og spillede violin i ca. 45 minutter. I l\u00f8bet af den tid gik ca. 2000 mennesker forbi ham. En standsede et par sekunder, en smed en enkelt dollar i hans hat uden at stoppe. Flere sm\u00e5b\u00f8rn gik hen mod ham, men blev straks hevet videre af deres for\u00e6ldre. Efter en times tid, holdt han op med at spille. Ingen lagde m\u00e6rke til det. Ingen klappede, det var som om det aldrig havde fundet sted.
\nDen anonyme violinist var Joshua Bell, en af verdens dygtigste musikere, der denne dag spillede gratis. Han spillede p\u00e5 en violin, der koster 18 millioner kroner. To dage f\u00f8r havde folk givet 600 kr. pr. billet for at h\u00f8re ham spille de samme seks stykker smuk Bach-musik i en propfyldt koncertsal.
\nDem, der havde lavet eksperimentet, sagde: \u201dHvis vi ikke et \u00f8jeblik kan stoppe op og lytte til en af verdens bedste musikere, der spiller noget af den smukkeste musik, der nogensinde er skrevet, p\u00e5 et af de mest vidunderlige instrumenter, der nogensinde er lavet. Hvor mange andre ting g\u00e5r vi s\u00e5 ikke glip af, mens vi skynder os igennem livet?\u201d<\/p>\n
\nVi kunne have hastet forbi, uden at ordene p\u00e5 v\u00e6ggen bet\u00f8d noget. Men det blev et \u201dStands og se!\u201d for os. I dag er hele v\u00e6ggen kalket hvid \u2013 men for mit indre \u00f8je ser jeg stadig ordene \u201dGuds fred.\u201d \u2013 skrevet lysende i sod af en englevinge.
\nOrdet skinnede i m\u00f8rke \u2013 og blev det \u00e5r det st\u00e6rkeste juleevangelium. Om netop det, som fik Gerhardt til midt i m\u00f8rket at digte sin julesalme, at Kristus er f\u00f8dt. At Guds k\u00e6rlighed er et lys i m\u00f8rket, en stjernesang, en himmellyd \u2013 der ses og h\u00f8res bedst af den, der kender m\u00f8rket \u2013 ses og h\u00f8res bedst af den, der standser op. Stands og h\u00f8r!<\/em>
\n\u201dLyset skinner i m\u00f8rket, og m\u00f8rket greb det ikke\u201d, h\u00f8rte vi. D\u00e9t er ogs\u00e5 tr\u00f8sten for os.
\nDen findes. Stjernernes sang findes. Der findes ord der lyser op i en sodet, krigsh\u00e6rget, truet verden \u2013 og i et slidt og sorgfuldt sind.
\nStands og h\u00f8r!<\/em> Det er her, det begynder. I englenes sang. I Ordet, der blev k\u00f8d og blod. I Kristus, der lod sig f\u00f8de. Det findes midt iblandt os. Stands og h\u00f8r! <\/em>Amen.<\/p>\n
\n