{"id":20634,"date":"2024-12-24T18:59:47","date_gmt":"2024-12-24T17:59:47","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=20634"},"modified":"2024-12-26T19:01:38","modified_gmt":"2024-12-26T18:01:38","slug":"lukas-225-40","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-225-40\/","title":{"rendered":"Lukas 2,25-40"},"content":{"rendered":"

S\u00f8ndag efter jul | 29.12.2024 | Lukas 2,25-40 | <\/a>Af Rasmus H.C. Dreyer |<\/h3>\n

\u201dEnhver lidelse eller sorg er til at b\u00e6re, hvis bare den kommer ind i en historie\u201d.<\/strong><\/p>\n

Juleaften klokken midnat er strabadserne med middag, juletr\u00e6sdans og gaver overst\u00e5et i de fleste hjem. Selvom mange allerede har h\u00f8rt juleevangeliet i folkekirken om eftermiddagen, m\u00e5ske l\u00e6st den ved julebordet, ja, s\u00e5 s\u00e6tter vi os alligevel til rette i sofaen for at slutte den hellige aften med midnatsmessen fra Peterskirken i Rom. Her er der god anledning til at frydes eller forarges over den pavelige pomp og pragt.<\/p>\n

Jeg husker, da pave Frans f\u00f8rste gang skulle forest\u00e5 midnatsmessen. Aviser og medier, selv tv-kommentatoren, ventede noget nyt og afg\u00f8rende Frans, som skulle v\u00e6re s\u00e5 kendt for sin levende pr\u00e6dikener. \u201dM\u00e5ske vil han l\u00e6ne sig frem, g\u00f8re sig fri af manuskriptet og tale direkte til folket\u201d, h\u00e5bedes der \u00f8mt fra den danske kommentator. Men nej, den nye mand i Sankt Peters stol pr\u00e6dikede t\u00f8rt og kedeligt, fanget af et utal af pr\u00e6stefloskler om julen. S\u00e5dan husker jeg det i alle tilf\u00e6lde. Nok var budskaberne sande, men kun lidet bev\u00e6gende. Eberhard J\u00fcngel, en af vor tids store lutherske teologer (alts\u00e5 en teolog fra vores egen kirkeretning), har meget sandt sagt, at \u201dGud er ikke en kedelig, men en barmhjertig Gud. Derfor skal ingen pr\u00e6diken v\u00e6re kedelig, men barmhjertig\u201d.<\/p>\n

Pave Frans er som bekendt kendt for sin joviale og knap s\u00e5 pomp\u00f8se stil. Han k\u00f8rer rundt i en lille, almindelig bil i stedet for den pavelige Mercedes, b\u00e6rer hverken pavekrone, r\u00f8de pavesko eller store gevandter. Han kommer sagtmodig, helt i hvidt. Han var f\u00f8rhen fortaler for de fattiges sag i Sydamerika, og pavens navn er da ogs\u00e5 taget fra den katolske fattigdoms-helgen over dem alle, Frans af Assisi. Og sandt er det, at julens budskab om nogen blev forkyndt for de fattige og udst\u00f8dte, hyrderne p\u00e5 marken, dengang ved Betlehem.<\/p>\n

Kontrasten til Jesu fattige indgang i verden m\u00f8der vi s\u00e5 i dag. Josef og Maria g\u00e5r til det store tempel i Jerusalem for at vise deres s\u00e6rlige barn frem. N\u00e5r vi ser p\u00e5 denne oversete fort\u00e6lling p\u00e5 denne oversete jules\u00f8ndag, skal vi egentlig gerne fornemme, hvad der faktisk var p\u00e5 f\u00e6rde julenat i Betlehem. Det var menneskehedens store vendepunkt \u2013 intet mindre. Julenat delte historien i et f\u00f8r og et efter. Og lige midt i dette f\u00f8r og efter st\u00e5r Jesus, den dreng, der er noget s\u00e6rligt. Noget f\u00f8rst kun Maria ved, som hyrderne forkyndes \u2013 og som den gamle Simeon og den gamle Anna i templet med det samme m\u00e5 erkende: Her er Guds S\u00f8n, Messias \u2013 Immanuel, den dreng, der er, at Gud vil v\u00e6re hos og med os. Den dreng blev Marias sk\u00e6bne, Simeons sk\u00e6bne, hele Israel og dermed alle efterf\u00f8lgere til gudsfolket \u2013 dem vi kalder for kirken \u2013 her p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Dagens beretning er trods de store ord meget beskeden. Josef og Maria tager deres nyf\u00f8dte s\u00f8n med op til templet i Jerusalem for at fremb\u00e6re ham for Herren. Det var en del af loven. Som en taknemmelighedshandling efter f\u00f8dslen skulle der ogs\u00e5 ofres noget, og for fattigfolk var det normalt et par duer. S\u00e5 d\u00e9r kommer de, Josef og Maria, med deres lille dreng p\u00e5 armen, midt i en myldrende menneskem\u00e6ngde p\u00e5 tempelpladsen. Og pludselig tr\u00e6der to gamle mennesker frem \u2013 Simeon og Anna.Hvordan de kunne se noget s\u00e6rligt ved den lille familie i den store m\u00e6ngde, ved vi ikke. Der var jo ingen glorie over hovedet p\u00e5 dem \u2013 det er noget, malerkunsten har tilf\u00f8jet senere. Nej, det m\u00e5 v\u00e6re et sp\u00f8rgsm\u00e5l om noget helt s\u00e6rligt \u2013 en profetisk evne. Vi h\u00f8rte jo, at Hellig\u00e5nden var over Simeon, og at Anna blev kaldt profetinde. Profeter og profetinder har netop den gave at kunne se det, som ingen andre ser. De ser klart, hvor vi andre er blinde.<\/p>\n

S\u00e5 der st\u00e5r de \u2013 Simeon og Anna \u2013 og g\u00e5r lige hen til barnet. Anna bryder ud i lovprisning og taler om barnet til dem, der st\u00e5r omkring. Og Simeon tager barnet i sine arme og siger de store ord: \u201dDette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel.\u201d Husk, at Israel her betyder for det folk, der h\u00f8rer Gud til. Ogs\u00e5 vi er et \u00e5ndeligt Israel, det folk, der f\u00f8lger Gud.<\/p>\n

Men kan I m\u00e6rke, hvor denne fort\u00e6lling peger hen? Simeon og Anna er som repr\u00e6sentanter for tiden f\u00f8r Kristus. Gamle og slidte er de, og deres tid er ved at rinde ud. Men de f\u00e5r den s\u00e6rlige n\u00e5de at f\u00e5 et glimt af noget nyt \u2013 et glimt af ham, der for altid ville \u00e6ndre verden. De ser Guds l\u00f8fter opfyldt lige d\u00e9r, i et lille barn. Og s\u00e5 g\u00f8r de det eneste: de tilbeder og \u00e6rer Guds S\u00f8n. Samtidig fort\u00e6ller de os noget dybt om, hvad dette barn betyder. Det er derfor, at Simeon siger, at \u201ddette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange.\u201d Der er noget afg\u00f8rende, som alle der m\u00f8der Jesus erkende: at der er et enten-eller i julen.<\/p>\n

Dermed har jeg ogs\u00e5 sagt, at verden i kraft af Jesus ikke med \u00e9t blev gjort til et mere retf\u00e6rdigt sted. T\u00e6nk bare p\u00e5 den fort\u00e6lling, som ogs\u00e5 h\u00f8rer julen til. Og som i \u00e5r er blevet aktualiseret i den nye Netflix-film om Jesu mor, Jomfru Maria. Filmen hedder ogs\u00e5 p\u00e5 dansk bare \u201dMary\u201d. Men her f\u00e5r vi ogs\u00e5 fort\u00e6llingen om, hvordan Kong Herodes vil Jesus til livs. Han dr\u00e6ber alle drengeb\u00f8rnene i Betlehem, fordi han har h\u00f8rt, at en ny konge er f\u00f8dt. Og en diktator t\u00e5ler som bekendt aldrig konkurrence. Slet ikke \u00e5ndelig udfordring, fordi Jesus ogs\u00e5 blev f\u00f8dt for de fysisk fattige og fortabte, hvad vi netop ser af juleevangeliets forts\u00e6ttelse, som vi h\u00f8rer det i dag i evangelisten Matt\u00e6us‘ udgave.<\/p>\n

S\u00f8ren Kierkegaard er ganske opm\u00e6rksom p\u00e5 dette forhold. I sin bibel noterede han netop ud for beretningen om barnemordet i Betlehem, som Herodes foranstalter efter Jesu f\u00f8dsel, at \u201ddette er modstykket til englenes sang, hvor de synger: \u2019vi forkynde eder en stor gl\u00e6de\u2019. Verdens frelser f\u00f8des ogs\u00e5 med smerter og skrig\u201d. Og det havde Kierkegaard jo s\u00e5 ganske ret i: Jesus blev f\u00f8dt i smerte af en kvinde til en verden, der altid smerter os mennesker.<\/p>\n

Derfor har julen aldrig kun englelyd. Det er ikke nok at sige, at en stor gl\u00e6de er kommet til alle mennesker, h\u00f8j som lav, med Jesu f\u00f8dsel. Julen er ikke bare hygge, den er ogs\u00e5 sorg, smerte og skuffelse. Hvis I har taget hele fort\u00e6llingen fra advent til jul med: Adventstiden, hvor Johannes sidder i f\u00e6ngslet og tvivler om Messias, Maria der f\u00f8der i d\u00f8lgsm\u00e5l og smerte i en stald, anden juledag, hvor Stefanus som en af de f\u00f8rste kristne stenes ihjel p\u00e5 sin tro p\u00e5 Jesusbarnet. Simeon, den blinde profet, der f\u00f8rst aff\u00e6ldig og gammel n\u00e5r at se Messias i dag. Den dag, hvor vi i vores anden tekstr\u00e6kke s\u00e5 faktisk h\u00f8rer om Herodes\u2019 menneskejagt p\u00e5 de udskyldige drengeb\u00f8rn i Betlehem. B\u00f8rn, der dr\u00e6bes i angst for at tabe magten.<\/p>\n

Det var vel ogs\u00e5, hvad Kierkegaard s\u00e5 sandt noterede: Verdens frelser f\u00f8des i smerter og skrig. For det eneste, vi egentlig kan h\u00f8re i denne historie er m\u00f8drenes sorg over deres b\u00f8rn.\u00a0 Det giver mening, at m\u00f8drene har skreget som i det gamle testamentes Rama; de har gr\u00e6dt utr\u00f8steligt: \u201dRakel gr\u00e6der over sine b\u00f8rn, hun vil ikke lade sig tr\u00f8ste, for de er ikke mere\u201d, som der st\u00e5r med et citat fra Det Gamle Testamente i beretningen om barnemordet.<\/p>\n

Resten af m\u00f8drenes liv vil de kredse om deres b\u00f8rns grave. Og selvom der er noget s\u00e6rt livsbekr\u00e6ftende i, at vi kan elske hinanden s\u00e5 h\u00f8jt, at vi bliver utr\u00f8stelige, n\u00e5r vi mister, fordi vi ikke ville have v\u00e6ret k\u00e6rligheden foruden for at slippe for sorgen, s\u00e5 melder sig altid sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvad skal vi sige, til den, der s\u00f8rger? Og hvad skal vi sige til en mor, der har mistet sit barn? Hvad t\u00f8r vi overhovedet sige? Hvilken tr\u00f8st kan vi give? Hvorfor m\u00e5tte de b\u00f8rn d\u00f8, mens Jesus m\u00e5tte leve?<\/p>\n

En pr\u00e6st, der mistede sin s\u00f8n, fortalte, at der l\u00e5 en stor tr\u00f8st i at blive accepteret i det utr\u00f8stelige, at slippe for andres krav om at komme videre. En \u00e6ldre kvinde, der selv havde mistet sit barn for mange \u00e5r siden, kom til hende og sagde, \u201dde 10 f\u00f8rste \u00e5r er de v\u00e6rste, men der g\u00e5r ikke en eneste dag, uden jeg t\u00e6nker p\u00e5 min s\u00f8n\u201d. Sorgen forsvinder ikke bare, den \u00e6ndrer m\u00e5ske blot sit udtryk.<\/p>\n

Det Gamle Testamente kender mange grusomme historier om b\u00f8rn, der d\u00f8r. Det g\u00f8r vores samtid ogs\u00e5. Det g\u00f8r dette \u00e5r 2024 ogs\u00e5. Endog i de egne, hvor Jesus selv levede. G\u00e5r vi l\u00e6ngere tilbage i tiden, kendte det gamle Israel ogs\u00e5 smerten ved sorgen. En af de v\u00e6rst ramte var den kendte Job, sat p\u00e5 pr\u00f8ve af Gud og Satan. Han mistede alle sine s\u00f8nner og d\u00f8tre i en \u00f8rkenstorm, som v\u00e6ltede hans hus, s\u00e5 det faldt sammen over dem. Men siden gik det Job bedre, han fik syv nye s\u00f8nner og tre nye d\u00f8tre, men det \u00e6ndrede imidlertid ikke de f\u00f8rstes d\u00f8d. Nye b\u00f8rn erstatter ikke de, der d\u00f8de. Ethvert barn er uerstatteligt; Jobs b\u00f8rn, Rakels b\u00f8rn, Betlehems, Israels, Gazas, Ukraines b\u00f8rn. Ethvert barn.<\/p>\n

Og selvom vi ikke alle kender f\u00f8lelsen, den helt store sorg selv, s\u00e5 forst\u00e5r vi endnu at huske, at Betlehems b\u00f8rn var en del af en st\u00f8rre historie. Det tager ikke sorgen fra de dr\u00e6bte b\u00f8rns m\u00f8dre, endsige g\u00f8r det mere forst\u00e5eligt, at Kong Herodes sender sine soldater ud for at udrydde dem, men det viser os, at sorg og lidelse kan b\u00e6res over tid, hvis den kommer ind i en historie. Med andre ord: At der gives mening.<\/p>\n

Det var akkurat, hvad Karen Blixen engang sagde i en samtale: \u201dEnhver lidelse eller sorg er til at b\u00e6re, hvis bare den kommer ind i en historie\u201d. Og det er pr\u00e6cis, hvad evangeliet vil sige til os i dag. Det stiller en historie til r\u00e5dighed, som man m\u00e5 have l\u00e6st evangelierne til ende for at kende: Jesu lidelseshistorie. Hele vejen frem til p\u00e5skens uforst\u00e5elige punkt gives der rum for menneskers1og m\u00f8dres sorg og klage, og ogs\u00e5 her kan vi g\u00e5 ind og finde tr\u00f8st. Vi er flere om at b\u00e6re korset, men Gud b\u00e6rer den tungeste ende for os. Kvindernes lidelse g\u00e5r ind i Jesu lidelse, som g\u00e5r ind i Guds lidelse. Sorgen h\u00f8rer s\u00e5ledes ikke op, den b\u00e6res og rummes i stadig st\u00f8rre livsrum; i mig, i Jesus, i Gud.<\/p>\n

Der er vores historie, lidelsens historie til alle tider for alle mennesker. S\u00e5 er der Jesu historie i julen, om udst\u00f8delse, smerte, om d\u00f8dstrusler, flugt og hjemkomst til en usikker sk\u00e6bne i nye omgivelser i Nazaret. Det bliver til slut ogs\u00e5 en historie, der handler om en mor, der mister sit barn. Maria med den d\u00f8de Jesus i sit sk\u00f8d. Jesu d\u00f8d for os, hvor han tog smerte og lidelse p\u00e5 sig for at rejse h\u00e5b og tro p\u00e5 d\u00e9t sted. Det peger os ind i Guds suver\u00e6ne historie med os alle. For Jesus giver alt lidelse, smerte og d\u00f8d en betydning, fordi han ogs\u00e5 m\u00e6rker den. Den g\u00e6lder ogs\u00e5 for ham, og han tager den med sig og p\u00e5 sig for at overvinde det.<\/p>\n

Jeg tror, det var det afg\u00f8rende, som Simeon og Anna fornemmede, da Maria og Josef bar Jesus til templet.<\/p>\n

Julen er stadig god og gl\u00e6delig. M\u00e5 den vedblive at fort\u00e6lle os dette!<\/p>\n

Amen.<\/p>\n

—<\/p>\n

Rasmus H.C. Dreyer, studielektor, phd<\/p>\n

Pastoralseminariet i Aarhus, Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter<\/p>\n

Hatting\/Horsens<\/p>\n

Email: rahd(at)km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag efter jul | 29.12.2024 | Lukas 2,25-40 | Af Rasmus H.C. Dreyer | \u201dEnhver lidelse eller sorg er til at b\u00e6re, hvis bare den kommer ind i en historie\u201d. Juleaften klokken midnat er strabadserne med middag, juletr\u00e6sdans og gaver overst\u00e5et i de fleste hjem. Selvom mange allerede har h\u00f8rt juleevangeliet i folkekirken om eftermiddagen, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19850,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,547,157,853,108,111,636,349,3,109,834],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20634","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-1-so-n-christfest","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-rasmus-h-c-dreyer"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20634","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20634"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20634\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20635,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20634\/revisions\/20635"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19850"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20634"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20634"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20634"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20634"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20634"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20634"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20634"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}