I begyndelsen skabte Gud himmel og jord, det er den f\u00f8rste linje i det, der ogs\u00e5 er blevet din og min fort\u00e6lling. Hver gang Gud skaber, kan han se, at det er godt. Gud kan stadig f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det gode, selvom vi sidder og skutter os og ikke rigtigt har mod til at g\u00e5 ind i det nye \u00e5r. For begyndelser er gode, alt er p\u00e5 vej, men hvor er vi nu p\u00e5 vej hen? For ikke l\u00e6nge siden s\u00e5 jeg op mod himlen og opdagede en fugl. Jeg havde aldrig set den f\u00f8r, det lignede en due, men med lange halefjer. Og som Adam havde jeg ogs\u00e5 lyst til, at den skulle f\u00e5 et navn. Mens jeg Googlede, fl\u00f8j den, men jeg fandt et navn: vandredue.<\/p>\n
Evangeliet f\u00f8jer p\u00e5 samme m\u00e5de ogs\u00e5 et navn til det nye \u00e5r nemlig: Jesus. Ikke mange linjer, men alligevel nok til at s\u00e6tte \u00e5ret i gang, for det betyder, at Gud frelser. En del af os ville m\u00e5ske hellere blive i det gamle og velkendte, men som med alt andet der sker under himlen, har vi ikke et valg, verden bev\u00e6ger sig, og vi m\u00e5 flytte os med. Under Guds himmel har menneskerne altid v\u00e6ret p\u00e5 vej som Abraham, der blev sendt afsted mod et nyt land og et l\u00f8fte fra Gud om, at det ville blive til en velsignelse. Vi er ogs\u00e5 p\u00e5 vej ind i det nye og ukendte, hver is\u00e6r b\u00e6rer vi noget med fra det gamle \u00e5r. Sidste \u00e5r ved denne tid anede vi ikke, at vi skulle f\u00e5 den sorg, den skam, den frygt at b\u00e6re p\u00e5, men det fik vi s\u00e5. Vi h\u00e5ber p\u00e5, at ordene i dag vil v\u00e6re et lys p\u00e5 vores vej ind i m\u00f8rket, s\u00e5 vi kan f\u00e5 mod til at g\u00e5 ind i det nye \u00e5r og faktisk kan b\u00e6re det, der skal b\u00e6res.<\/p>\n
Hvordan ser det nye \u00e5r mon ud? Stiller vi sp\u00f8rgsm\u00e5let til dagspressen tegner det til at bliver endnu et annus horribilis, det lykkedes m\u00e5ske os at holde alt ved det gamle i det sm\u00e5, men p\u00e5 alle de store linjer ser det ud til at tr\u00e6kke op til uvejr. Br\u00e6ndpunkter og bekymringer er der nok af, og s\u00e5 f\u00e5r vi tre linjer til at g\u00e5 videre med.<\/p>\n
Hvordan kalder Gud os ud af det m\u00f8rke, vi p\u00e5 en eller anden m\u00e5de er ved at f\u00e5 lagt ned over verden igen? Evangeliet zoomer ind p\u00e5 en lille familie og et barn, der ikke var som alle os andre. Jesus skal omsk\u00e6res efter moseloven, en temmelig almindelige begivenhed, men ogs\u00e5 en m\u00e5de at insistere p\u00e5 at der faktisk er en aftale mellem Gud og mennesker, en aftale om at m\u00f8rket ikke m\u00e5 f\u00e5 os alle sammen. For Gud har lovet Abraham og hans afkom, at de vil blive velsignet. Jesus kom ud af et folk, der altid havde vandret p\u00e5 en knivs\u00e6g mellem frelse og fortabelse. Det var ved at g\u00e5 galt mange gange, folk kunne ikke f\u00e5 b\u00f8rn, eller krig og landflygtighed var ved at tage livet af dem. M\u00f8rket kom t\u00e6t p\u00e5, men p\u00e5 en eller anden m\u00e5de vendte lyset altid tilbage, og det blev godt igen. Gud holdt sit l\u00f8fte, og m\u00e5ske derfor gik de ikke helt h\u00e5bl\u00f8se rundt.<\/p>\n
H\u00e5bet er ganske rigtigt ikke en strategi, for en strategi er langsigtet planl\u00e6gning, der f\u00f8rer til et m\u00e5l. H\u00e5bet er i stedet en m\u00e5de at f\u00e6rdes mellem himmel og jord i troen p\u00e5, at enden er lige s\u00e5 god som begyndelsen.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 en aftale mellem Gud og os gemt i det navn, vi h\u00f8rer i dag. Jesus, der betyder Gud frelser. Hvordan skal det g\u00e5 til? spurgte Maria, da englen f\u00f8rste gang indviede hende i Guds planer. Det kunne ikke ske, men det skete, Maria blev gravid og f\u00f8dte et barn. Det er 8 dage siden, at Gud blev menneske. Maria giver Jesus det navn, englen havde givet ham. Herren frelser, et l\u00f8fte om, at lige meget hvor m\u00f8rk, himlen bliver, vil lyset bryde frem igen. I det kommende \u00e5r skal barnet vokse op i vores kirke og blive undsagt af alle og til sidste miste alt og f\u00f8rst p\u00e5skemorgen opleve frelsen. For Jesus fastholdt, at det er Guds ansvar at frelse ham og dermed ogs\u00e5 os andre. Det var i den tro, han kunne leve sit liv og gik rundt i en m\u00f8rk verden uden at fortvivle.<\/p>\n
Gud frelser, kortere kan vores tro heller ikke udtrykkes, og essensen af evangeliet tr\u00e6der frem. Vi har brugt tiden siden til at forst\u00e5, hvad navnet Jesus betyder for os, hvad det er for en frelse, der er beredt til os. Det har vi egentligt t\u00e6nkt for l\u00e6nge og for sm\u00e5t om. For Jesus skulle jo ikke bare frelse os fra synden, men frelse verden og genoprette den s\u00e5 lyset kan fortr\u00e6nge m\u00f8rket.<\/p>\n
M\u00f8rket har det dog med at komme snigende. I husker, at jeg fik \u00f8je p\u00e5 en m\u00e6rkelig due, som jeg googlede til at v\u00e6re en vandredue. Den havde f\u00e5et sit navn, men fort\u00e6llingen om den l\u00e6ste jeg f\u00f8rst senere. Der stod, at Vandreduen levede i Nordamerika, og Huron Indianerne troede p\u00e5, at deres d\u00f8de forf\u00e6dre blev forvandlet til vandreduer. Der var mellem tre og fem milliarder af dem, og de kunne g\u00f8re himlen helt sort ogs\u00e5 ved h\u00f8jlys dag. Beretninger fra nybyggerne fortalte om flokke s\u00e5 store, at det tog flere dage at n\u00e5 forbi. De skulle smage velsignet godt, og hvis bare man sk\u00f8d op i den sorte sol, kunne man f\u00e5 ram p\u00e5 flere p\u00e5 en gang. Det var verdens mest talrige fugl og s\u00e5 udbredt, at man ikke sk\u00e6nkede dem en tanke. Der var kun en af dem, der blev ber\u00f8mt. Martha hed den, for da duen d\u00f8de i 1914, var den, det sidste eksemplar i verden, og s\u00e5 var arten udryddet, s\u00e5 det jeg s\u00e5 passede alts\u00e5 ikke. Det havde taget nybyggerne lidt over 100 \u00e5r at f\u00e6lde, s\u00e5 meget skov og skyde s\u00e5 mange vandreduer, at de blev udryddet. Der var ikke tale om s\u00e6rligt onde eller syndige mennesker, de var bare sultne, s\u00e5 sultne at der en dag manglede en fugl p\u00e5 himlen.<\/p>\n
Deres historie kunne ogs\u00e5 blive vores historie, og den tro, vi samles om, er derfor ikke bare, at der er tilgivelse for deres gerninger, men at der ogs\u00e5 vil v\u00e6re en genoprettelse af alting ogs\u00e5 det, der mangler. Hvor mange har manglet vandreduen indtil nu? Jeg har ikke, men n\u00e5r jeg h\u00f8rer historien, mangler jeg den frygteligt og \u00f8nsker, at det faktisk var en vandredue, jeg s\u00e5 i min have. Det er en del af l\u00f8ftet, at vi f\u00e5r vandreduen at se, for i den verden, Gud kaldte frem, var der jo vandreduer.<\/p>\n
Jesus frelser alts\u00e5 ikke bare synderen, men er verdens frelser, den, vi tror p\u00e5, skal blive en velsignelse for alle sl\u00e6gter og genoprette verden. Vi har brug for frelseren, n\u00e5r m\u00f8rket lukker sig om os, og vi tror, vi kan se jorden begynde at g\u00e5 under. Gud frelser, med det h\u00e5b kan vi nemlig begynde at lyse lidt op i m\u00f8rket og gl\u00e6de os til, at vi igen kan se vandreduer. Amen<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n
Paarup Sogn<\/p>\n
DK 5000 Odense<\/p>\n
Email: LRL(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Gud frelser | Nyt\u00e5rsdag | 01.01.2025 |\u00a0Lukas 2,21 |\u00a0Lasse R\u00f8dgaard Lauesen | I begyndelsen skabte Gud himmel og jord, det er den f\u00f8rste linje i det, der ogs\u00e5 er blevet din og min fort\u00e6lling. Hver gang Gud skaber, kan han se, at det er godt. Gud kan stadig f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 det gode, selvom vi […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20178,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,636,349,442,3,550,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20642","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-neujahrstag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20642","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20642"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20642\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20643,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20642\/revisions\/20643"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20178"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20642"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20642"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20642"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20642"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20642"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20642"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20642"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}