{"id":20657,"date":"2025-01-01T18:00:01","date_gmt":"2025-01-01T17:00:01","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=20657"},"modified":"2025-01-02T18:37:34","modified_gmt":"2025-01-02T17:37:34","slug":"matthaeus-21-12-3","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/matthaeus-21-12-3\/","title":{"rendered":"Matth\u00e6us 2,1-12"},"content":{"rendered":"<h3 style=\"font-weight: 400;\">Helligtrekongers s\u00f8ndag | 05.01.25 | Matth\u00e6us 2,1-12 | Af Marianne Christiansen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>De vises vej \u2013 og vores vej<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">De var ikke tre, de var ikke hellige, de var ikke konger.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det st\u00e5r i hvert fald ingen steder. Vi h\u00f8rer fort\u00e6llingen i Matth\u00e6us-evangeliet om de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, som \u201ddrog i verden ud p\u00e5 stand\u201d (citat fra dansk Helligtrekongerssalme \u201dDejlig er den himmel bl\u00e5\u201d) p\u00e5 en dag, som kirkens tradition kalder for Helligtrekongers dag. Men de hellige tre konger st\u00e5r der ikke noget om i teksten.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">For kristendom er ikke hvad der st\u00e5r, men hvad der g\u00e5r. Hvad der g\u00e5r p\u00e5 vejene i verden som de hellige almindelige, tre fire, fem millioner, milliarder konger, dronninger, skomagere, teltmagere, hattemagere, fidusmagere, mennesker, der s\u00f8ger lyset i Kristus og g\u00e5r med det lys ud til andre mennesker.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Helligtrekongersdag er dagen for mindst to erkendelser: Dels den, at kristendommen er fuld af poesi og bev\u00e6gelse; og dels den, at vi selv er med i evangeliets fort\u00e6lling.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det f\u00f8rste \u2013 at kristendommen er fuld af poesi &#8211; er ikke noget at skamme sig over eller skjule, som om poesi var mindre fint eller virkeligt end faktuelle informationer. Poesi er digtning. Poesi betyder egentlig skabelse \u2013 ord, der er skabt og som skaber nye sammenh\u00e6nge billeder, ja, i nogen grad skaber, hvad de n\u00e6vner.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er poesi i Bibelen: ord, der skaber nye sammenh\u00e6nge og indsigter \u2013 ikke bare information, reportage, lovtekster, s\u00e5 man kunne sige, \u201dJamen, det <em>st\u00e5r<\/em> d\u00e9r, s\u00e5dan er det, slut!\u201d Nej, poesi, fort\u00e6lling, s\u00e5 vi kan sige: \u201dS\u00e5dan <em>g\u00e5r <\/em>det, s\u00e5dan lyder det, begynd og fort\u00e6l videre!\u201d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men hvordan kan vi s\u00e5 vide, hvad der virkelig skete, hvad kristendommen i virkeligheden er?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kristendom er i virkeligheden ordet, rygtet, fort\u00e6llingen, om, at Gud er kommet til verden som et s\u00e5rbart menneske, der levede sit liv blandt de syge og elendige, udsatte og udst\u00f8dte, og bragte nyt h\u00e5b og liv og tilgivelse til mennesker. Et menneske, som d\u00f8de i f\u00e6llesskab med forbrydere og stod op og rejste menneskers mod op, og som stadigv\u00e6k \u00e5nder liv og tro i mennesker, s\u00e5 de\/vi tror p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed og godhed og kommer til at elske.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kristendommen er h\u00e5bet om og troen p\u00e5 det umulige: At den st\u00f8rste er i det mindste, og at det mindste, Gud har skabt, er det st\u00f8rste. At Guds styrke er i de svage og Guds k\u00e6rlighed g\u00e6lder de fortabte.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvor den tro bliver levende, d\u00e9r er kristendommen. Den st\u00e5r ikke. Den g\u00e5r. Den vandrer p\u00e5 verdens veje og g\u00f8r mennesker glade. Hvis ikke, er det ikke kristendom.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Og n\u00e5r der skal fort\u00e6lles om Gud, der skaber det umulige, om Jesus, der lever det umulige, om Hellig\u00e5nden der g\u00f8r det umulige i os \u2013 s\u00e5 bliver det poesi, fort\u00e6llinger, der danner billeder og skaber bev\u00e6gelse i os.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Helligtrekongers dag er den helt rigtige dag at blive mindet om det. Her h\u00f8rer vi den kortfattede fort\u00e6lling, som Matth\u00e6us bringer, om nogle vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, der g\u00e5r efter at finde den nye hersker og ad omveje omkring Herodes og magtens tinde finder det lille barn i Betlehem. Og derfra g\u00e5r de hjem til deres eget land ad nye veje.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er en fort\u00e6lling, som sikkert ikke er reportage fra den virkelighed, der kan rapporteres og beskrives som fakta, men det er en fort\u00e6lling om, hvad kristendom er, hvad Jesus betyder, og hvad det er for en historie af lys, som vi er med i.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvor st\u00e6rk poesien er, kan vi forvisse os om i salmer og billedkunst, og i de legender, der lever rundt om i verden: De vise m\u00e6nd er igennem fort\u00e6lletraditionen blevet til konger &#8211; inspireret af profetien fra Esajas kap 60, som siger, at konger skal komme til dine str\u00e5leglans (60,3), at der er kameler og dromedarer og \u201dde b\u00e6rer guld og r\u00f8gelse; de forkynder Herrens pris\u201d (60, 6) . Med tiden bliver Matth\u00e6us\u2019 fort\u00e6lling til en lang legende, der vandrer gennem Europa og giver kongerne navne, Kasper og Melchior og Balthazar. De f\u00e5r knogler, der hviler b\u00e5de i Milano og i K\u00f6ln.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hos Matth\u00e6us lyder fort\u00e6llingen, at nogle vise m\u00e6nd bryder op fra \u00d8sterland, fordi de har set en stjerne g\u00e5 op, som varsler, at der er f\u00f8dt en ny konge for j\u00f8derne, og de \u00f8nsker at tilbede ham. De misforst\u00e5r, hvad de har l\u00e6st i de gamle b\u00f8ger, og ops\u00f8ger denne verdens magthavere i skikkelse af kong Herodes. Men af stjernen bliver de vejledt til at s\u00f8ge lyset ude i m\u00f8rket og s\u00f8ge Guds styrke i svagheden, s\u00e5 de finder i barnet i krybben. Og s\u00e5 bliver de glade \u00a0&#8211; de gl\u00e6dede sig med stor gl\u00e6de, st\u00e5r der p\u00e5 gr\u00e6sk &#8211; \u00a0og giver gaver. Fra da af g\u00e5r de uden om kong Herodes\u00b4 magt og finder en ny vej til deres hjem.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er historien, der er givet videre og fortolket. Den fort\u00e6ller ikke om noget, der skete engang, men om noget, der sker. Den tegner et lysbillede ind i verden lige nu, mellem magthavere og magtbeg\u00e6r, ind i trangen til at s\u00f8ge sandheden hos dem, der har magt. Den leder vores blik og vores vej uden om magtens centrum for at finde Gud i Jesus, f\u00f8dt i Betlehem. Der er ikke s\u00e5 langt fra Jerusalem til Betlehem, selv ikke p\u00e5 g\u00e5ben, men nu er vejen sp\u00e6rret af mur og checkpoints og omfartsveje. Og alligevel er det d\u00e9r midt i striden og hadet, at barnet kom til verden.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nu er det er os, som generationerne f\u00f8r og generationerne efter, der skal v\u00e6re vism\u00e6nd, konger, budbringere, vejledt af Guds lys i m\u00f8rket. Vi, der er s\u00e5 usandsynligt heldige, at vi har h\u00f8rt ordet om Jesus og m\u00f8dt troen og h\u00e5bet og k\u00e6rligheden i \u00c5nden \u2013 vi skal b\u00e6re det lys videre til andre mennesker.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vejene finder vi \u2013, selvom de lige som for de f\u00f8rste vism\u00e6nd bliver anderledes end vi troede, de skulle v\u00e6re og havde planlagt. Og hvad vi skal g\u00f8re og sige, viser sig ogs\u00e5 p\u00e5 vejen. Det st\u00e5r der ikke i forvejen i en manual \u2013 men det g\u00e5r op for os p\u00e5 vejen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvordan deler man evangeliet med andre mennesker? Ved at pege p\u00e5 lyset \u2013 og g\u00f8re og sige noget, der kan bringe lys ind i andre menneskers liv, og ved at give de gaver, vi nu har f\u00e5et med. De f\u00e6rreste af os har guld, r\u00f8gelse og myrra p\u00e5 os \u2013 men s\u00e5 har vi s\u00e5 meget andet, noget, vi m\u00e5ske ikke engang selv synes er noget v\u00e6rd, men som kan blive til opmuntring og tr\u00f8st for andre.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Fort\u00e6llingen om de hellige tre konger\/vism\u00e6nd er vores nyt\u00e5rsforts\u00e6t \u2013 og for en gang skyld hedder det nyt\u00e5rsfors\u00e6t. Et nyt\u00e5rs<em>fors\u00e6t<\/em>, er noget man s\u00e6tter sig for \u2013 \u201dnu m\u00e5 jeg se at forbedre mig\u201d \u2013 og det er ogs\u00e5 smukt og godt, men nu er det allerede 5. januar, s\u00e5 de fleste af fors\u00e6tterne er sikkert allerede faldet til jorden. Men helligtrekongersdag giver os et nyt\u00e5rsfor<strong>t<\/strong>s\u00e6t:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Forts\u00e6t vandringen i lyset af Kristus. Forts\u00e6t med at g\u00e5 efter stjernen i m\u00f8rket, en stribe af solopgangen, under solen ved h\u00f8jlys dag og engang lige ind i solnedgangen. Forts\u00e6t, vejledt lyset, ogs\u00e5 n\u00e5r vejen tung og m\u00f8rk. Om Gud vil, \u00e5bner der sig en anden vej hjem, ligesom for de vise m\u00e6nd. Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ribe Landevej 37<br \/>\nDK-6100 Haderslev<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Helligtrekongers s\u00f8ndag | 05.01.25 | Matth\u00e6us 2,1-12 | Af Marianne Christiansen | De vises vej \u2013 og vores vej De var ikke tre, de var ikke hellige, de var ikke konger. Det st\u00e5r i hvert fald ingen steder. Vi h\u00f8rer fort\u00e6llingen i Matth\u00e6us-evangeliet om de vise m\u00e6nd fra \u00d8sterland, som \u201ddrog i verden ud p\u00e5 [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15303,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,648,611,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20657","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-matthaeus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20657","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20657"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20657\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20658,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20657\/revisions\/20658"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15303"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20657"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20657"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20657"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20657"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20657"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20657"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20657"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}