{"id":20678,"date":"2025-01-07T12:00:42","date_gmt":"2025-01-07T11:00:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=20678"},"modified":"2025-01-07T12:11:25","modified_gmt":"2025-01-07T11:11:25","slug":"lukas-241-52-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-241-52-4\/","title":{"rendered":"Lukas 2,41-52"},"content":{"rendered":"<h3>1.s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 12.01.25 | Lukas 2,41-52; Salmer: 392 \u2013 102 \u2013 411 \u2013 348 \u2013 362 \u2013 454 | Af Peter Skov-Jakobsen |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>Maria som f\u00f8rste apostel<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jeg m\u00e5 hellere g\u00f8re en indr\u00f8mmelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Dengang jeg var ung pr\u00e6st, havde jeg en s\u00e6rlig gl\u00e6de ved at lytte til \u00e6ldre pr\u00e6ster, og allerhelst s\u00e5danne som var blevet, provster eller biskopper, pr\u00e6dike over teksten om Jesus som tolv\u00e5rig i templet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jeg sad selvf\u00f8lgelig og t\u00e6nkte, hvordan mon de artige tumler denne tekst, som er det t\u00e6tteste vi kommer p\u00e5 uartighed og teenage-opr\u00f8r fra Jesus\u2019 side?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Nu er det s\u00e5 blevet min tur, skal jeg ikke fort\u00e6nke jer i, at sidde og lure med det samme sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Hvis I sp\u00f8rger jer selv hvad denne beretning egentlig skal g\u00f8re godt for, s\u00e5 forst\u00e5r jeg det godt! Ingen af de andre evangelister har den med. To af dem vil slet ikke vide noget af Jesushistorierne fra barndommen. De fokuserer p\u00e5 den voksne mand.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lukas har sat sig for at v\u00e6re pr\u00e6cis. Han er den der gerne vil fort\u00e6lle historien korrekt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ikke korrekt og bevidnet som historikere ville g\u00f8re nu om stunder, men s\u00e5dan at man kan f\u00f8lge hele livet igennem ud fra troens standpunkt.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lukas vidste, at kirken er p\u00e5 vandring, og med p\u00e5 vandringen er der \u00e9n, som vi ikke altid kan kende, men som pludselig griber ind, siger et ord, spiser et m\u00e5ltid, t\u00f8ver og f\u00e5r os til at skifte sindelag. Han griber ind med barmhjertighed og medf\u00f8lelse, og mennesker m\u00e6rker at vi er konfronteret med en anden verden \u2013 med et h\u00e5b.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lukas kender os virkelig!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han ved, at vi ikke kan lade v\u00e6re med at v\u00e6re nysgerrige! Hvis et menneske kommer til at betyde noget, sp\u00f8rger vi til vedkommendes fortid. Nogle mennesker vil vi gerne f\u00f8lge hele livet igennem, enten fordi de var s\u00e6rlig grumme, men oftest fordi deres m\u00e5de at v\u00e6re menneske p\u00e5 fascinerede os. Meget ofte er denne nysgerrighed b\u00e5ret af et \u00f8nske om at finde en r\u00f8d tr\u00e5d.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Egentlig ved jeg ikke hvorfor man skal tro, at andres menneskers liv er fyldt med sammenh\u00e6ng, n\u00e5r vi alle sammen hele tiden oplever brud, mods\u00e6tninger, forel\u00f8bigheder og tilf\u00e6ldigheder? Men det er som om vi holder modet oppe ved tanken om, at der er nogle, der g\u00e5r frem efter en r\u00f8d tr\u00e5d!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I kan godt h\u00f8re, at jeg ikke tror, at det er nemt at finde en r\u00f8d tr\u00e5d. Jeg tror ikke p\u00e5 den r\u00f8de tr\u00e5d, fordi jeg er dybt overbevist om, at vi g\u00f8r mere ved hinanden end vi til daglig g\u00e5r og tror.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Vi taler sammen, lever sammen, diskuterer med hinanden, udvikler anti- og sympatier og selv om vi g\u00f8r os umage og fors\u00f8ger at bringe en bestemt udvikling ind i vores liv, m\u00e6rker vi ofte, at vores liv i h\u00f8j grad bliver indviklet \u2013 indviklet i de andres liv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I ved ogs\u00e5 fra medierne, at det vi ikke ved, det finder vi p\u00e5!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I S\u00f8v\u00e6rnet h\u00f8rte jeg s\u00e5 ofte mennesker sige til hinanden: \u201dHvis du siger en l\u00f8gn om mig, s\u00e5 skal jeg nok sige en sandhed om dig.\u201d Det er til at blive nerv\u00f8s af!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Lukas fort\u00e6ller noget om Jesus\u2019 barndom og ungdom for at menigheden kan f\u00e6stne sin tanke om det! S\u00e5 beh\u00f8ver de ikke s\u00f8ge yderligere r\u00f8de tr\u00e5de. De beh\u00f8ver ikke lade fantasien vokse!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jeg kan betro jer, at Lukas\u2019 intension ikke lykkedes. Der blev forfattet mange barndomsevangelier om Jesus, og man fortalte hinanden at han var en frygtelig kraftkarl, og de andre b\u00f8rn skulle ikke drille, for allerede som barn skulle han blot bl\u00e6se p\u00e5 dem og de faldt d\u00f8d om, eller han var s\u00e5 st\u00e6rk at han kunne l\u00f8fte en hel vognstj\u00e6rt og sandelig om ikke ogs\u00e5 han gik sin far til h\u00e5nde i snedkeriet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Men Lukas giver os denne ene historie, og den handler om Jesus\u2019 enest\u00e5ende forhold til Gud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han var blevet v\u00e6k i den tusindtallige skare der var i Jerusalem ved p\u00e5sketid. Han havde hensat sine for\u00e6ldre i forf\u00e6rdelse, og de havde sikkert n\u00e5et at t\u00e6nke det v\u00e6rste. Fik de ham at se igen? Hvor skulle de begynde at lede? Var der tilst\u00f8dt ham noget?<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">De fandt ham i templet. Han havde siddet og talt med de l\u00e6rde, og de havde undret sig.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Maria bebrejdede ham at han havde gjort som han havde \u2013 og \u00e6rlig talt hun bliver fejet af med noget, der ser ud som et n\u00e6stvist svar: det havde hans mor vel kunnet sige sig selv, nemlig han m\u00e5tte vel v\u00e6re, hvor hans far var!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Tilh\u00f8reren bringes fra begyndelsen af evangeliet ind i den situation, at her er noget helt s\u00e6rligt. Jesus er et s\u00e6rligt menneske, og det er fort\u00e6llingen om hans s\u00e6rlighed, der er fort\u00e6llingen om menneskenes befrielse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er som om Lukas h\u00e6vder at nu skal vi fokusere p\u00e5 ham, som vil afsl\u00f8re Gud.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han er virkelig ikke hvem som helst \u2013 han er Guds udtrykte billede. N\u00e5r man ser ham og h\u00f8rer ham, s\u00e5 m\u00e6rker man at her er der tale om noget helt andet \u2013 og dog s\u00e5 kan han kendes.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han vil gerne ses \u2013 han vil h\u00f8res \u2013 han vil m\u00e6rkes! Han er ikke som de andre profeter! Han er ikke oph\u00f8jet. Han vil ikke have menneskene til at sl\u00e5 blikket ned. Tv\u00e6rtimod g\u00f8r han g\u00e6ldende at den der tror p\u00e5 Guds k\u00e6rlighed ogs\u00e5 m\u00e6rker, at nu bliver man ikke bundet til sine fejltagelser, til sin sm\u00e5lighed, til sin vrede. Nu bliver man befriet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">P\u00e5 en eller anden l\u00f8jerlig m\u00e5de lykkes det ham at overbevise menneskene om, at k\u00e6rligheden kan f\u00e5 dem til at se anderledes og nyt p\u00e5 tilv\u00e6relsen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han f\u00e5r dem til at m\u00e6rke at ved medf\u00f8lelsen er det som om mange kl\u00f8fter kan overvindes og mennesker kan se hinanden i \u00f8jnene igen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han tager aldrig forbehold mod noget menneske.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Pr\u00f8v lige at l\u00e6gge m\u00e6rke til hvor ofte vi tager forbehold mod hinanden. Pr\u00f8v at l\u00e6gge m\u00e6rke til hvordan vi d\u00e6kker os ind, for ikke at blive skuffede, triste eller bange!<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Han g\u00f8r det aldrig.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Til sidst st\u00e5r de smukke ord om Maria: \u201dHans mor gemte alle ordene i sit hjerte.\u201d Ganske ofte tror jeg at den tidlige menighed s\u00e5 p\u00e5 Maria som den f\u00f8rste apostel. Hun havde f\u00f8dt ham, v\u00e6rnet ham med sin krop, hun rummede hele hans liv.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Som Maria havde gjort, skulle de troende g\u00f8re fremover. De skulle erindre sig fort\u00e6llingerne som mindede dem om liv og som gav dem den inderlige overbevisning at vreden, ondskaben, og l\u00f8gnen nok havde myrdet ham \u2013 men de destruktive magter fik ham aldrig, for livet, sandheden, medf\u00f8lelsen og gl\u00e6den opstod, og mennesker s\u00e5 hinanden, levede sammen og troede sammen og byggede et hus som vi kalder samfundet.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">M\u00e5tte vi som Maria gemme hans ord i vores hjerter, gemme fort\u00e6llingerne om ham n\u00e5r vi lever sammen og bygger hus og samfund sammen! Amen.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Biskop Peter Skov-Jakobsen<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">N\u00f8rregade 11, DK-1165 K\u00f8benhavn K<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Email: pesj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>1.s\u00f8ndag efter Helligtrekonger | 12.01.25 | Lukas 2,41-52; Salmer: 392 \u2013 102 \u2013 411 \u2013 348 \u2013 362 \u2013 454 | Af Peter Skov-Jakobsen | Maria som f\u00f8rste apostel Jeg m\u00e5 hellere g\u00f8re en indr\u00f8mmelse. Dengang jeg var ung pr\u00e6st, havde jeg en s\u00e6rlig gl\u00e6de ved at lytte til \u00e6ldre pr\u00e6ster, og allerhelst s\u00e5danne som [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19850,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,636,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20678","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-kapitel-02-chapter-02-lukas","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20678","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20678"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20678\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20679,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20678\/revisions\/20679"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19850"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20678"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20678"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20678"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20678"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20678"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20678"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20678"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}