Salmer: 872 Dit ansigt, Herre, s\u00f8gte jeg (Kirkesangbogen), 164 \u00d8jne, I var lykkelige<\/p>\n
\u201dJeg d\u00e6kker med h\u00e5nden for dig, til jeg er kommet forbi\u201d, siger Gud til Moses. \u201dDerefter tager jeg min h\u00e5nd v\u00e6k, s\u00e5 du f\u00e5r mig at se fra ryggen. Mit ansigt m\u00e5 ingen se\u201d. Der er intet som et forbud, der kan aktivere forestillingsevnen. Et ansigt, man ikke m\u00e5 se, dukker af en eller anden grund straks op for det indre blik.<\/p>\n
En fotograf udtalte engang, at fotografiet havde noget melankolsk over sig. Det var fortidigt. Det viste, hvad der havde v\u00e6ret, men som nu var slut. M\u00e5ske er det derfor Gud ikke vil have, at Moses skal se hans ansigt. Han vil ikke fanges ind i et fortidigt billede. Han vil forhindre os i at lave f\u00e6rdige billeder af den \u00c5nd, der bl\u00e6ser hvorhen den vil. Det f\u00e6rdige billede kan blive til et postulat eller en lov. Det kan blive endimensionelt, uden fornemmelse for at inden for troens sf\u00e6re er det mere omfattende, end hvad vores billeder r\u00e6kker til. Engang skal vi se ansigt til ansigt siger apostlen Paulus, men det er netop engang. Ikke nu.<\/p>\n
Alligevel er der disse billeddannelser. De melder sig af sig selv. Kunsten kan heller ikke lade v\u00e6re. Den skaber v\u00e6rker af det guddommelige. Lader det guddommelige f\u00e5 krop og ansigt og tilf\u00f8rer det farver: Gul, orange, bl\u00e5, r\u00f8d. Vi har brug for billedets sanselige tilskud. Troen m\u00e5 have noget \u00f8jnene kan hvile p\u00e5, noget der kan oplade sindet og sende os p\u00e5 rekognoscering ind i \u00c5ndens rige.<\/p>\n
Et ansigt i sig selv, er der da heller intet fortidigt eller fastl\u00e5st ved. Et fotografi viser m\u00e5ske, hvad der har v\u00e6ret og som nu er slut. Men ansigtet er foranderligt, bev\u00e6geligt. Hvad vi f\u00f8ler og oplever, s\u00e6tter sig spor i det. Det aftegner sig som folder og linjer om \u00f8jnene og munden. Et ansigt kan ikke skjule, at det er levende. Vel har det sine hemmeligheder, men det afsl\u00f8rer sig ogs\u00e5. Det er p\u00e5 mange m\u00e5der som med evangeliet selv \u2013 den andens ansigt har vi ogs\u00e5 p\u00e5 fortolkningens vilk\u00e5r. Vi tolker hinandens ansigter. Hvilken sindsstemning er den anden i? Hvad er det den anden udtrykker med sin mimik? Hvad gemmer sig i disse furer, der er kommet til over tid? Ansigt til ansigt \u2013 som en fuldendelse, en endelig forklarelse, h\u00f8rer det fremtiden til? Dog samtidig er dette jo ikke en ansigtsl\u00f8s verden. Skal vi sige noget vigtigt til hinanden, g\u00f8r vi det ansigt til ansigt. Og n\u00e5r det bliver til f\u00e6lles liv mellem to, er det fordi de hos hinandens finder et \u00e5bent ansigt og \u00f8jne at fortabe sig i. Var vi henvist til at tale til hinandens rygge og sl\u00e5 blikket ned, n\u00e5r nogen g\u00e5r forbi, ville det aldrig blive til et m\u00f8de mellem to. Aldrig blive til k\u00e6rlighed og et f\u00e6lles liv. Aldrig blive til bryllupper.<\/p>\n
Men der er bryllup i Kanaan. To har fundet hinanden og sikkert fundet noget b\u00e5de g\u00e5defuldt og hjemligt i den andens blik. I forhold til den gammeltestamentlige Gud, som ingen m\u00e5 se, tegner dette bryllup os et andet gudsbillede. Det er f\u00f8rste gang Jesus tr\u00e6der offentligt frem i Johannesevangeliet. Og bev\u00e6gelsen er modsat den, der beskrives i fort\u00e6llingen om Moses. Her er der ingen der m\u00e5 tr\u00e6kke sig tilbage til dunkle kroge eller stille sig p\u00e5 afstand. Der er ingen h\u00e5nd, der holder os for \u00f8jnene, mens Gud g\u00e5r forbi. Der er fest og Gud er med.<\/p>\n
H\u00e5bet er for to, der er blevet gift, at de m\u00e5 blive for\u00e6dlede i hinandens blik. M\u00e5ske er det derfor, at Gud til brylluppet f\u00f8jer \u00e6del vin til. Vi er i den protestantiske kirke ikke kendt for det \u00f8dsle og l\u00f8sslupne. Vi er de alvorlige, der lader ordet st\u00e5 uden at f\u00f8je alt for meget udenoms sk\u00f8nhed til. Men denne s\u00f8ndag har vi ikke evangeliet med os, hvis vi vil fastholde det strenge. Det flyder med vin og det er villet af Gud. Det er ubegr\u00e6nset gener\u00f8st. Og bagom det hele tegnes der et Gudsbillede, hvor det ikke kun er en ryg, vi har at forholde os til. Gud g\u00e5r direkte ind i det levede. Kommer mennesker i m\u00f8de, er ops\u00f8gende, stiller sig ansigt til ansigt, vender sig mod den anden og siger at det netop er i medmenneskets blik, at vi kan finde ham.<\/p>\n
Det er stadig g\u00e5defuldt. Det overskrider hvad vi forst\u00e5r, og hvad tanken kan f\u00f8lge med til. Men det er ogs\u00e5 tydeligt. Det kan ikke blive til hvad som helst. \u201dIntet menneske kan se mig og beholde livet\u201d, siger den gammeltestamentlige Gud. Vi har \u00e6refrygt overfor det, der er st\u00f8rre end os selv. Som modtagere har vi \u00e6refrygt overfor giveren. Og vel er \u201dtro fast tillid til det der h\u00e5bes p\u00e5 overbevisning om det der ikke ses\u201d (Hebr.11,1). Men en Gud uden ansigt, er en Gud som forestillingsevnen kan l\u00f8be l\u00f8bsk i forhold til.<\/p>\n
Ved et bryllup deltager Gud, og derfra bev\u00e6ger han sig videre ind i menneskelivet. Han bes\u00f8ger de huse, han kommer forbi, deler et m\u00e5ltid, hj\u00e6lper en syg. Han gl\u00e6der sig med de glade, gr\u00e6der med de gr\u00e6dende, peger p\u00e5 livets mulighed og iboende godhed. Vi lever i det uafsluttede. Her er de f\u00e6rdige billeder ikke en mulighed. Og dog er vi dem, der lever for Guds ansigt. Uanset hvor ufuldendt det er, beskriver vi dette ansigt, s\u00e5 godt vi kan. Evangeliet hj\u00e6lper os p\u00e5 vej ved at s\u00e6tte som fortegn, at det er barmhjertighedens og k\u00e6rlighedens ansigt.<\/p>\n
Og s\u00e5 en tilf\u00f8jelse. Det var p\u00e5 den tredje dag, at der var bryllup, skriver Johannes. Det var ogs\u00e5 p\u00e5 den tredje dag, at Jesus stod op fra de d\u00f8de. Der er et eller andet ved det bryllup, der ikke kun handler om nu, men ogs\u00e5 om det der skal komme. At vi har noget gl\u00e6deligt at se frem til, derude, hvor evigheden har taget over. Ansigt til ansigt \u2013 det er livet her og det er livet der venter forude. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n
DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n
E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Ansigtet | 2. s\u00f8ndag efter helligtrekonger | Anden Mosebog 33,18-23 og Johannesevangeliet 2,1-11 |\u00a0Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmer: 872 Dit ansigt, Herre, s\u00f8gte jeg (Kirkesangbogen), 164 \u00d8jne, I var lykkelige \u201dJeg d\u00e6kker med h\u00e5nden for dig, til jeg er kommet forbi\u201d, siger Gud til Moses. \u201dDerefter tager jeg min h\u00e5nd v\u00e6k, s\u00e5 du f\u00e5r mig at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":7423,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5,39,659,2,157,853,283,108,111,658,660,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20688","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-exodus","category-johannes","category-2-so-n-epiphanias","category-at","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-02-chapter-02-johannes","category-kapitel-33-chapter-33-exodus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20688","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20688"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20688\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20689,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20688\/revisions\/20689"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7423"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20688"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20688"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20688"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20688"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20688"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20688"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20688"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}