Salmer:<\/p>\n
778 Fred hviler over land og by<\/p>\n
51 Jeg er i Herrens h\u00e6nder<\/p>\n
18 Som fisk i hav<\/p>\n
787 Du som har t\u00e6ndt<\/p>\n
Gud glemmer os aldrig<\/strong><\/p>\n Vejrudsigten g\u00e6ldende for Julianeh\u00e5b og Kap Farvel-omr\u00e5det til fredag den 30. januar 1959, kl. 15 gr\u00f8nlandsk tid. Det var kl. 19 dansk tid: \u201dForel\u00f8bigt skiftende vinde, senere vind mellem \u00f8st og nord tiltagende til styrke 4-5 Beaufort og til tider sne. Moderat sigtbarhed.\u201d Det er en fin vejrmelding, umiddelbart intet urov\u00e6kkende. M\/S Hans Hedtoft, Den kongelige gr\u00f8nlandske handels nye flagskib var derfor afg\u00e5et planm\u00e6ssigt fra Julianeh\u00e5b dagen f\u00f8r. Fra Qaqortoq, som vi siger i nutiden med det gr\u00f8nlandske navn for byen. For f\u00f8rste gang ville man gennemf\u00f8re en ordin\u00e6r vintersejlads fra Gr\u00f8nland til Danmark og dermed s\u00e6tte de to dele af rigsf\u00e6llesskabet i ny og t\u00e6t forbindelse med hinanden.<\/p>\n M\/S Hans Hedtoft var bygget s\u00e6rligt til hel\u00e5rssejlads. Til isfyldt farvand. Forst\u00e6rket st\u00e6vn, dobbelt bund. Nittet p\u00e5 spanterne, svejset i s\u00f8mmene. Syv vandt\u00e6tte skotter. Det sikreste gr\u00f8nlandsskib nogensinde. Forbindelsen til K\u00f8benhavn kunne nu opretholdes hele \u00e5ret. Uanset vejr, uanset vind, uanset is.<\/p>\n Men vinden \u00f8gedes, isen pakkede, str\u00f8mmen forst\u00e6rkedes. Og vejrmeldingen for Hans Hedtoft l\u00f8d fredag den 30. januar kl. 9: \u201dVedvarende snefald, sigt 1 s\u00f8mil\u201d. Kl. 11 ismelding: Isskodser og forvasket storis. Syv isbjerge i farvandet. Hans Hedtoft fortsatte.<\/p>\n Jeg kender en mand, der kom i en kirke i K\u00f8benhavn, hvor jeg arbejdede i min studietid. Dengang var han vel omkring de 80 \u00e5r. Han var uddannet radiotelegrafist. Han kom i kirken for at synge salmer. Og s\u00e5 kom han trofast ved \u00e9n bestemt lejlighed, n\u00e5r evangeliet var det, vi har h\u00f8rt i dag \u2013 Stormen p\u00e5 s\u00f8en. N\u00e5r Jesus viser sig at v\u00e6re der i menneskers allerst\u00f8rste n\u00f8d. Manden fra kirken var for alvor begyndt at g\u00e5 i kirken, da han f\u00f8rste gang forstod, hvad dagens evangelium bet\u00f8d. Det var i 1959. Han kunne slet ikke lade v\u00e6re med at bede. Og med at takke Gud.<\/p>\n Vinden er \u00f8get. Det er storm. Og M\/S Hans Hedtoft er sejlet midt ud i den. For fuld kraft. 13 knob. N\u00f8dantennen er allerede v\u00e6ltet. Radiotelegrafist Carl Dejligbjerg sender vejrstationen et n\u00f8dsignal: \u201dUdsend venligst S.O.S.\u201d Kl. er 13.50. Seks minutter senere: \u201dS.O.S. Hans Hedtoft, st\u00f8dt p\u00e5 isbjerg, 59,5 grader nord, 43 vest\u201d. En halv time senere udsendes atter telegrafisk S.O.S.: \u201dTager vand ind. Maskinrummet fyldt\u201d. Senere: \u201dVi synker. Vi har mange passagerer, 95.\u201d Hele tiden bevarer Dejligbjerg sin rolige og kontrollerede kommunikation. Det er som om, han er sikker. Det sker ikke. Vi vil blive reddet. Vi er sikre. Dette skib, det ypperste menneskev\u00e6rk, er usynkeligt.<\/p>\n Kl. 18.06: \u201dVi synker nu…\u201d. 18.07 Kalder Hans Hedtoft. Intet svar. Intet svar. Det usynkelige Hans Hedtoft er v\u00e6k.<\/p>\n \u201dM\/S Hans Hedtoft antages at v\u00e6re g\u00e5et ned 30. januar 1959 med mand og mus\u201d, som det t\u00f8rt lyder i s\u00f8-ulykkesstatistikken fra d\u00e9t \u00e5r.<\/p>\n Tilbage til den gamle mand, der kom til kirke for at sige Gud tak. Han arbejdede selv i Den Kongelige Gr\u00f8nlandske Handel, det danske statsrederi og handelsselskab i Gr\u00f8nland. Manden var som sagt uddannet radiotelegrafist. Og han skulle have v\u00e6ret med Hans Hedtoft!<\/p>\n Hans livsfort\u00e6lling drejede sig om, at netop denne jomfrutur K\u00f8benhavn-Gr\u00f8nland og retur skulle have v\u00e6ret hans tur. Men det var jomfruturen, et erfaren hold under telegrafist Dejligbjerg fik tjansen frem for den unge kadet. L\u00f8rdag morgen kunne han s\u00e5 hjemme i K\u00f8benhavn l\u00e6se p\u00e5 avisforsiderne: \u201dHans Hedtoft forsvundet i nat. Alle 95 ombordv\u00e6rende omkommet\u201d. S\u00f8ndag gik han i kirke. L\u00e6sningen var da dagens evangelium.<\/p>\n Et evangelium, hvor vi h\u00f8rer, hvordan Jesus stiller stormen, ligesom han jo ogs\u00e5 i dag m\u00e5 have gjort det for at kunne g\u00e5 disciplene i m\u00f8de. \u201dHvorfor er I bange, I lidettroende?\u201d sp\u00f8rger Jesus, da han viser sig og b\u00f8lgerne l\u00e6gger sig. Dengang i 1959 pr\u00e6dikede K\u00f8benhavns biskop til mindegudstjenesten om s\u00f8ndagen, at \u201dLivet er et dyb, d\u00f8den er et dyb, evigheden er et dyb. Ingen fatter det. Tavse og stille st\u00e5r vi over for havets dyb, som optog s\u00e5 mange m\u00e6nd i sit sk\u00f8d\u201d. Vores unge radiotelegrafisk fattede det ikke. At Gud s\u00e5 i n\u00e5de til ham. Men ikke til kollegerne og til de mange rejsende. Eller gjorde han? Jo, det gjorde Gud, forklarede han mig \u00e5rtier senere, da jeg m\u00f8dte den unge radiotelegrafist som gammel mand. \u201dJesus gik ogs\u00e5 om bord hos dem \u2013 for Gud glemmer ikke\u201d, fortalte han.<\/p>\n Ethvert f\u00e6r\u00f8sk barn er f\u00f8dt med \u00e5re i h\u00e5nd, st\u00e5r der i en samling f\u00e6r\u00f8ske pr\u00e6dikener. Og det g\u00e6lder i hvert fald, at havet er t\u00e6ttere p\u00e5 mange \u00f8boer. P\u00e5 gr\u00f8nl\u00e6ndere, f\u00e6ringer end danskere som de er flest i dag. Jeg pr\u00e6dikede engang i en f\u00e6r\u00f8sk bygdekirke, der var rejst af t\u00f8mmeret fra et forlist skib, der havde s\u00f8gt ly for stormen i en n\u00e6rliggende vig.<\/p>\n Havets urkraft, dets tilstedev\u00e6relse siden skabelsens f\u00f8rste dag g\u00f8r os sm\u00e5. Vores uovertrufne selvsikkerhed kommer til kort, vi bliver de bange disciple, n\u00e5r vores forg\u00e6ngelighed og skr\u00f8belighed udstilles af havets d\u00f8delige magt. Derfor er det ogs\u00e5 netop derfor at beretningerne om Jesus, der stiller stormen eller g\u00e5r p\u00e5 vandet, er et yndet motiv i mange kirker \u2013 ogs\u00e5 danske \u00f8-kirker som for eksempel p\u00e5 Anholt. Jesu enkle, myndige ord har peget p\u00e5 vores lidenhed, og peget hen p\u00e5, at sejladsen p\u00e5 havet, fiskef\u00e6rden og havrejsen altid m\u00e5tte v\u00e6re Gud i vold. Forsynet \u2013 Guds skjulte, uforst\u00e5elige, men dog alligevel n\u00e5derige virke i verden og p\u00e5 havet var i sidste instans det eneste, der virkelig stod fast.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 sandt, selv n\u00e5r vi er p\u00e5 land. For livet er i virkeligheden for usikkert til at tage for givet. Havet for lunefuldt til at kunne regne med. S\u00e5dan ogs\u00e5 med trygheden i livet. Vi kan ikke tage noget for givet, men dog tror vi alligevel p\u00e5, at alting er givet. Og tror vi det, ja, s\u00e5 l\u00e6rer vi ogs\u00e5 ydmygheden at kende. Ikke bare over for havet \u2013 men i hele sit menneskeliv. \u201dNu flyr jeg til din n\u00e5de og giver mig i din h\u00e5nd\u201d[1]<\/a> som der st\u00e5r i en gammel dansk salme.<\/p>\n For skulle det g\u00e5 galt, s\u00e5 var det altid godt at v\u00e6re Gud i vold. At stole p\u00e5, at Gud ikke glemmer mig. For Jesus rejser sig og stiller stormen og uvejret og kommer den tvivlende og bange i m\u00f8de.<\/p>\n Og lad os slutte p\u00e5 Islands vestkyst. Det er november m\u00e5ned 1959. En bonde g\u00e5r langs strandkanten. Det har v\u00e6ret storm. Luften er klaret af vinden, men havgusen og vanddr\u00e5berne h\u00e6nger stadig i luften. Det er morgen. Han g\u00e5r langs vandet for at se, om havet har skyllet noget op i sine m\u00e6gtige d\u00f8nninger. S\u00e5 ser han det. Noget r\u00f8dt, lidt hvidt. Der st\u00e5r ogs\u00e5 noget sort p\u00e5 det. Det er en redningskrans. Han g\u00e5r ned, tager noget tang v\u00e6k med h\u00e5nden, og han l\u00e6ser: \u201dHans Hedtoft. K\u00f8benhavn\u201d. Ni m\u00e5neder var der g\u00e5et, siden Hans Hedtoft gik ned. Men jeg tror det var et tegn: Efter ni m\u00e5neder, menneskets egen skabelsestid, var mandskab og passagere fra skibet Hans Hedtoft slet ikke glemt. For Gud glemmer os aldrig. Amen<\/p>\n —<\/p>\n Lektor Rasmus H.C. Dreyer<\/p>\n FUV-\u00c5rhus<\/p>\n Hatting ved Horsens<\/p>\n E-Mail: rahd(at)km.dk<\/p>\n