Det er vel i sagens natur forskelligt fra menneske til menneske, b\u00e5de under hvilke omst\u00e6ndigheder og ogs\u00e5 under hvilke skikkelser, de viser sig. Men sikkert er det, at det aldrig er til at forudse, hvorn\u00e5r de pludselig opst\u00e5r. De kan komme som et lyn fra en klar himmel, og jeg t\u00e6nker selvf\u00f8lgelig p\u00e5 de fuldst\u00e6ndig magel\u00f8se \u00f8jeblikke i livet, hvor alting ligesom stemmer overens, og hvor man ikke \u00f8nsker at v\u00e6re noget som helst andet sted end lige n\u00f8jagtig d\u00e9r, hvor man nu engang er.<\/p>\n
Det er lige enest\u00e5ende hver gang, og selv har jeg v\u00e6ret s\u00e5 velsignet at opleve netop \u00e9t af de \u00f8jeblikke hjemme i min egen have. P\u00e5 \u00e9n af de der lune sommeraftner, som man s\u00e5 let kan l\u00e6nges efter for tiden hvor man fornemmer, at vinteren s\u00e5 sm\u00e5t g\u00e5r p\u00e5 h\u00e6ld. Den aften var solen omsider ved at g\u00e5 ned; overalt ved bordene sad mine venner slynget ind i uldne t\u00e6pper; lyset fra de sm\u00e5 lygter rundt omkring i haven kom endelig til deres ret i tusm\u00f8rket; middagen var spist og glassene var fyldte og samtalen var levende og alting var lige pr\u00e6cis, som det skulle v\u00e6re. Og jeg husker, hvordan jeg s\u00e5 udover denne min lykke og t\u00e6nkte, som man jo g\u00f8r i den slags \u00f8jeblikke, at h\u00e9r kunne jeg blive for altid, hvis det skulle v\u00e6re. Lige d\u00e9r var der slet ingen grund til at sp\u00f8rge efter meningen med det hele, for jeg anede, at jeg befandt mig midt i den \u2013\u00a0i det, der f\u00f8ltes som fuld overensstemmelse med Gud, med verden, med mine medmennesker og med mig selv. Som var det hele en dr\u00f8m; et lille glimt af evigheden i tiden.<\/p>\n
Som sagt, s\u00e5 er det vel forskelligt under hvilke omst\u00e6ndigheder og skikkelser, de viser sig for os. Men jeg h\u00e5ber s\u00e5 inderligt, at I alle sammen kan komme i tanker om \u00f8jeblikke i jeres liv, hvor alting ligesom stemte overens og var lige pr\u00e6cis, som det skulle v\u00e6re, for lige netop jer. Og hvis I kan det, s\u00e5 kender I med al sandsynlighed ogs\u00e5 til den s\u00e6rlige form for vemod, der ogs\u00e5 s\u00e5 let kan indfinde sig i den forbindelse \u2013\u00a0m\u00e5ske allerede i samme sekund. Nemlig det vemod, der f\u00f8lger med erkendelsen af, at det ikke kan lade sig g\u00f8re at holde fast i \u00f8jeblikket for altid \u2013\u00a0fordi vi inderst inde godt v\u00e9d, at vi ikke lever i en dr\u00f8mmeverden, men h\u00e9r i den virkelige verden, hvor tiden g\u00e5r, og hvor lykken kan skifte n\u00e5r som helst, det skulle v\u00e6re.<\/p>\n
Jeg g\u00e6tter p\u00e5, at det ogs\u00e5 er den erfaring, som den gode Peter har gjort sig allerede inden han er fulgt med Jesus og de to br\u00f8dre, Jakob og Johannes op p\u00e5 bjerget. Her bliver Jesus med \u00e9t forklaret for dem: hans ansigt begynder at str\u00e5le som solen, og Moses og Elias kommer til syne og taler med ham som venner p\u00e5 en lun sommeraften. Og alting stemmer ligesom overens, og meningen med hele er pludselig soleklar: At Jesus virkelig er ham, som de har l\u00e6st om i loven og den, som de gamle profeter har sp\u00e5et om. Det er som en dr\u00f8m; et lille glimt af evigheden i tiden; og lige d\u00e9r foresl\u00e5r Peter s\u00e5 \u2013\u00a0som i en slags protest mod tidens gang og lykkens omskiftelighed \u2013\u00a0at bygge et hus til hver af dem d\u00e9r p\u00e5 bjerget, for at holde fast i det enest\u00e5ende \u00f8jeblik for altid. Men knap har han stillet sit forslag f\u00e6rdigt, f\u00f8rend han bliver afbrudt af r\u00f8st fra himlen, der forkynder for dem, at Jesus er Faderens elskede S\u00f8n og at de skal h\u00f8re p\u00e5 ham. Og med \u00e9t er dr\u00f8mmesynet forsvundet i virkelighedens t\u00e5ger, og Jesus st\u00e5r alene tilbage p\u00e5 bjerget med disciplene.<\/p>\n
Og h\u00e9r er det v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til d\u00e9t, som Jesus siger til dem, og som de alts\u00e5 if\u00f8lge r\u00f8sten fra himlen skal rette sig efter. For det f\u00f8rste, at de skal rejse sig op og ikke frygte. Det i sig selv er i virkeligheden evangelium nok til et helt liv, men han siger ogs\u00e5 til dem, og det er m\u00e5ske lige s\u00e5 vigtigt: at de ikke m\u00e5 fort\u00e6lle nogen om, hvad de har set deroppe p\u00e5 bjerget, f\u00f8rend han er opst\u00e5et fra de d\u00f8de. Og med den befaling kalder Jesus alts\u00e5 disciplene tilbage til den virkelige verden, som er b\u00e5de deres og vores; hertil, hvor tiden g\u00e5r og hvor lykken kan skifte hvert \u00f8jeblik, det skulle v\u00e6re. Og de bev\u00e6ger sig lige s\u00e5 stille nedad fra bjerget, og derefter forts\u00e6tter vejen mod Jerusalem, hvor Jesus kort efter g\u00e5r sin lidelse og d\u00f8d i m\u00f8de \u2013\u00a0efter at den selvsamme Peter, som ellers lige havde v\u00e6ret s\u00e5 fuld af tro, har forn\u00e6gtet ham tre gange med forbandelser og besv\u00e6rgelser, som der st\u00e5r, og sagt: \u201dJeg kender ikke det menneske!\u201d<\/p>\n
Det er hjertesk\u00e6rende, n\u00e5r man t\u00e6nker over det i d\u00e9t lys \u2013\u00a0eller under de skygger, m\u00e5ske snarere. B\u00e5de, selvf\u00f8lgelig, fordi lykken pludselig skiftede for dem alle sammen p\u00e5 en meget brat og voldsom m\u00e5de. Men ogs\u00e5 fordi, og det er n\u00e6sten det v\u00e6rste, fordi det ligesom implicerer, at Peter kun kunne genkende Gud, s\u00e5 l\u00e6nge alting fremstod lyst og dejligt. Men nu, hvor m\u00f8rket har trukket sig sammen over ham, kan han ikke l\u00e6ngere se hverken Gud eller meningen med det hele.<\/p>\n
Jeg tror, at vi alle sammen kan s\u00e6tte os i Peters sted, for ogs\u00e5 i vores liv kan m\u00f8rket jo pludselig tr\u00e6kke sig sammen over os. Og modsat de enest\u00e5ende \u00f8jeblikke, hvor alting stemmer overens og det hele f\u00f8les som en dr\u00f8m, s\u00e5 kan virkelighedens t\u00e5ger g\u00f8re, at det bliver sv\u00e6rt vanskeligt at se b\u00e5de Gud og meningen med det hele. Og derfor befalede Jesus disciplene netop, at de ikke m\u00e5tte fort\u00e6lle nogen om, hvad de havde set deroppe p\u00e5 bjerget, f\u00f8rend han var opst\u00e5et fra de d\u00f8de. For ikke at skabe det indtryk, at Gud er kommet for at frelse os fra virkeligheden, eller at d\u00e9r, hvor Gud er, der er der altid lyst og dejligt og ingen lidelse eller d\u00f8d. Men helt omvendt: at h\u00e9r, hvor tiden g\u00e5r og hvor lykken kan skifte n\u00e5r som helst, det skulle v\u00e6re, og hvor der derfor er b\u00e5de lidelse og d\u00f8d, h\u00e9r er Gud. Som for at understrege, at heller ikke Gud h\u00f8rer til i en dr\u00f8mmeverden, men tv\u00e6rtimod h\u00e9r, i den virkelige verden, der er vores. Alt inklusive.<\/p>\n
Og s\u00e5dan bliver Jesu lidelse og d\u00f8d alts\u00e5 den store forklarelse af, hvem han er. Nemlig Faderens elskede S\u00f8n, der af ren og sk\u00e6r k\u00e6rlighed insisterer p\u00e5 at dele hele vores virkelighed med os. Og som vi skal h\u00f8re p\u00e5 og p\u00e5 den m\u00e5de forst\u00e5, at ligesom hans egen vej til livet gik gennem lidelsen og d\u00f8den, s\u00e5dan vil Gud ogs\u00e5 f\u00f8re os frem til vores forl\u00f8sning. Til Guds rige; til evighedens endelige frembrud, hvor alting stemmer overens, og hvor ingen t\u00e5ge og intet m\u00f8rke l\u00e6ngere kan komme p\u00e5 tv\u00e6rs af den mening, som vi \u00f8jeblikvis har oplevet h\u00e9r.<\/p>\n
Og n\u00e5r vi h\u00f8rer det, s\u00e5 kan vi m\u00e5ske ogs\u00e5 fornemme et sagte mod spire frem i hjertedybet. Et livsmod til at rejse os op og forts\u00e6tte ad den vej, der bliver vores. Uden frygt, fordi evigheden allerede nu glimter str\u00e5lende mod os p\u00e5 tidens horisont og fordi Gud selv har lovet os at g\u00f8re dr\u00f8mmen til virkelighed. I Jesu navn. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Mikkel Tode Raahauge<\/p>\n
Skovshoved, DK 2930 Klampenborg<\/p>\n
Email: mitr(at) km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Det store \u00f8jeblik – og hverdagens virkelighed | Sidste s\u00f8ndag efter helligtrekonger | 09.02.2025 | Matth\u00e6us 17,1-9 |\u00a0Mikkel Tode Raahauge | Det er vel i sagens natur forskelligt fra menneske til menneske, b\u00e5de under hvilke omst\u00e6ndigheder og ogs\u00e5 under hvilke skikkelser, de viser sig. Men sikkert er det, at det aldrig er til at forudse, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6950,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,855,157,853,108,111,667,349,851,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20746","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-4-sonntag-vor-der-passionszeit","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-17-chapter-17-matthaeus","category-kasus","category-mikkel-tode-raahauge","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20746","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20746"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20746\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20747,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20746\/revisions\/20747"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6950"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20746"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20746"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20746"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20746"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20746"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20746"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20746"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}