Beriget og i bundl\u00f8s g\u00e6ld<\/strong><\/p>\n Der findes en j\u00f8disk ving\u00e5rdsfort\u00e6lling, som Jesus uden tvivl har kendt. Den handler om en konge, der havde en stor ving\u00e5rd. Mange arbejdere var besk\u00e6ftiget i denne ving\u00e5rd, der i blandt ogs\u00e5 en ung mand, der var meget ih\u00e6rdig. Han arbejdede mere flittig end nogle af de andre. Da, der var g\u00e5et et par timer, kom kongen hen til ham og siger, at han skal holde op med at arbejde. Resten af dagen kan man se, kongen vandrer rundt med den unge mand fordybet i samtaler.<\/p>\n S\u00e5 blev det fyraften, og arbejderne skal have deres l\u00f8n. Til de andres overraskelse f\u00e5r den unge mand udbetalt lige s\u00e5 meget som dem. Det blev de temmelig fort\u00f8rnet over:<\/p>\n \u201dDet ligner ikke noget\u201d, siger de. \u201dVi har slidt og puklet hele dagen. Men den unge fyr d\u00e9r har kun arbejdet i to timer\u201d.<\/p>\n \u201dJa\u201d – sagde kongen, \u201ddet er rigtigt, nok har han kun arbejdet i to timer, men i de to timer har han lavet lige s\u00e5 meget, som i har p\u00e5 en hel dag\u201d.<\/p>\n De beh\u00f8vede alts\u00e5 ikke at hidse sig op. Kongen er retf\u00e6rdig. Den unge mand har f\u00e5et, hvad han fuldt ud fortjener.<\/p>\n Det er en moralsk historie. Og moralen er, at man bare skal se at f\u00e5 bestilt noget. V\u00e6r flittig, siger fort\u00e6llingen. S\u00e5 kan du p\u00e5 kort tid tjene en hel dagl\u00f8n.\u00a0 Jesus har sikkert f\u00e5et historien fortalt, m\u00e5ske med en l\u00f8ftet pegefinger: Du kan selv se, det g\u00e6lder om at pr\u00e6stere noget. Men da han selv fort\u00e6ller historien, giver han den en drejning, s\u00e5 den lange pegefinger forsvinder og noget helt nyt kommer til syne.<\/p>\n Historien fra Matth\u00e6usevangeliet handler om en ving\u00e5rdsejer, som l\u00f8bende ans\u00e6tter daglejer til at arbejde p\u00e5 ving\u00e5rden. Nogle i ti timer andre i syv og enkelte i kun en time. Men ejeren betaler den samme l\u00f8n til alle arbejderne, uanset hvor l\u00e6nge og hvor h\u00e5rdt de har arbejdet til stor forargelse for de, som har arbejdet l\u00e6ngst. De f\u00f8ler sig uretf\u00e6rdig behandlet, fordi de ikke f\u00e5r mere i l\u00f8n.<\/p>\n Da sker der en overraskelse i forhold til den j\u00f8diske historie. Ving\u00e5rdsejeren siger ikke en lyd om, at de, der kun har v\u00e6ret der en time, har v\u00e6ret specielt flittige, s\u00e5 de fortjener en hel dagl\u00f8n. Men han siger til en af de forurettede: \u201dMin ven, blev vi ikke enige om en denar?\u201d<\/p>\n Jo, det gjorde de ganske vist. De var endda glade for den aftale. Den var god. Dagen var reddet, lige til de sidste ankomne ogs\u00e5 fik en denar. S\u00e5 falmer deres egen denar, synes de. Ving\u00e5rdsejeren siger: \u201dBlev vi ikke enige om en denar? S\u00e5 tag, hvad der er dit og g\u00e5. Har jeg ikke lov til at g\u00f8re med mit, hvad jeg vil, eller er dit \u00f8je ondt, fordi jeg er god?\u201d<\/p>\n Det er ikke en moralsk pegefinger, de vrede og forurettede m\u00f8der her. Det er en godhed ud over al forstand. Alle f\u00e5r en denar. Alle f\u00e5r s\u00e5 dagen er reddet, ogs\u00e5 selv om de ikke har ret til en hel denar. Denne ving\u00e5rdsejer h\u00e6nger sig \u00e5benbart ikke i, hvad folk fortjener. Han er rundh\u00e5ndet ud over al rimelighed. De vrede er ikke vrede, fordi de har f\u00e5et for lidt, de er vrede, fordi det g\u00e5r de andre s\u00e5 godt. Eget held er godt, men andres uheld er heller ikke at foragte. At det g\u00e5r andre godt, selv om de ikke har fortjent det, har vi sv\u00e6rt ved at tackle.<\/p>\n Er dit \u00f8je ondt, fordi jeg er god? Det er et \u00e6tsende sp\u00f8rgsm\u00e5l. Er det i virkelighed, godheden du er bange for? Kan du ikke t\u00e5le, det g\u00e5r din broder godt?<\/p>\n Man kan godt m\u00e6rke, at det ikke drejer sig om l\u00f8npolitik. Det er ikke forholdene p\u00e5 arbejdspladsen. Det er Gudsrige, lignelsen handler om. Guds rige er der, hvor fortegnet for menneskers liv ikke er selvretf\u00e6rdighed, ikke er misundelse, men ufortjent godhed \u2013 det vi kalder n\u00e5de: at det, vi mennesker leve af, bliver grundl\u00e6ggende sk\u00e6nket os.<\/p>\n Da Henrik Pontoppidan stod med sit f\u00f8rste barn p\u00e5 armen, sagde han: vi er insolvente skyldnere. Han vidste i sit inderste v\u00e6sen, at alt det gode, der h\u00e6nder os her i livet, er aldeles ufortjent. Vi st\u00e5r uafbrudt i g\u00e6ld, og det er godt.<\/p>\n C.V. J\u00f8rgensen siger det p\u00e5 denne m\u00e5de: \u201dBeriget og i bundl\u00f8s g\u00e6ld\u201d. Og det er ogs\u00e5 godt. Vi er rige, fordi vi f\u00e5r rigdommen for\u00e6ret \u2013 ellers er vi fattige, hvor meget vi s\u00e5 end ejer.<\/p>\n Det er jo helt hen i vejret at sp\u00f8rge sine for\u00e6ldre: Hvad f\u00e5r jeg til geng\u00e6ld for at v\u00e6re jeres s\u00f8n eller datter? Eller til sin elskede: Hvad f\u00e5r jeg til geng\u00e6ld for at holde af dig? Eller hvilken mening giver det at sp\u00f8rge: Hvad f\u00e5r jeg til geng\u00e6ld for at gl\u00e6de mig over solen om morgenen? Eller for at passe mit arbejde og yde mit bedste? Alt dette har du grundl\u00e6ggende slet ingen ret til at kr\u00e6ve betaling for. Det er jo dit liv, som er givet dig. Det er jo dit liv at v\u00e6re s\u00f8n eller datter, nabo, ven, mand eller kone, at st\u00e5 op om morgenen. Ingen skylder dig noget. Vi har f\u00e5et meget mere end vi fortjener.<\/p>\n Kristus kommer ikke med det, vi forst\u00e5r ved retf\u00e6rdighed. I den nat, da han blev forr\u00e5dt, r\u00e6kker han br\u00f8d og vin b\u00e5de til Judas og Johannes, til gode og onde, til skyldige og uskyldige. Her st\u00e5r vi over for et storsind, et dyb af k\u00e6rlighed, ingen kan udgrunde, men som ingen kan leve foruden. Han r\u00e6kker os vores daglige denar.<\/p>\n Derfor: Tag den – og g\u00e5!<\/p>\n Eller som der st\u00e5r skrevet p\u00e5 et skilt p\u00e5 et v\u00e6rtshus p\u00e5 N\u00f8rrebro: De synes m\u00e5ske ikke, De har f\u00e5et den behandling, De fortjener \u2013 Det skal de v\u00e6re glad for. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anders Kj\u00e6rsig<\/p>\n DK 5881 Sk\u00e5rup<\/p>\n Email: ankj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Septuagesima | 16.02.25 | Matth\u00e6us 20,1-16 | Af Anders Kj\u00e6rsig | Beriget og i bundl\u00f8s g\u00e6ld Der findes en j\u00f8disk ving\u00e5rdsfort\u00e6lling, som Jesus uden tvivl har kendt. Den handler om en konge, der havde en stor ving\u00e5rd. Mange arbejdere var besk\u00e6ftiget i denne ving\u00e5rd, der i blandt ogs\u00e5 en ung mand, der var meget ih\u00e6rdig. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20059,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,336,157,853,108,111,139,349,3,109,857],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20763","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anders-kjaersig","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-septuagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20763","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20763"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20763\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20764,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20763\/revisions\/20764"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20059"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20763"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20763"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20763"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20763"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20763"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20763"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20763"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}