Som en kontrast til al den uro, der er omkring os, m\u00f8der vi denne morgen et meget roligt billede. En mark, en for\u00e5rsdag, h\u00f8j sol og h\u00e5b i luften. Her er bondemanden, han trasker afsted hen over marken. Posen med s\u00e6dekorn h\u00e6nger hen over hans venstre hofte, mens den h\u00f8jre h\u00e5nd med rolige, rytmiske bev\u00e6gelser griber ned i posen efter en h\u00e5ndfuld korn \u2013 s\u00e5 \u00e5bner han sin h\u00e5nd og kaster kornet ud over marken. Det g\u00f8r han en gang til, og igen, frem og tilbage over marken. T\u00e5lmodigt, vedholdende og st\u00e6digt.<\/p>\n
Se det for jer! S\u00e5 tidig under for\u00e5rshimlen, den hvide lys og den brune mark, f\u00f8r s\u00e5maskinens tidsalder, som et gammelt maleri for det indre \u00f8je. Det er h\u00e5nden, der arbejder. H\u00e5nden \u00e5bner sig og spreder kornet ud i store bev\u00e6gelser \u2013 som en h\u00e5nd, der l\u00f8fter sig til velsignelse. Og kornet kastes ud og noget falder p\u00e5 vejen, noget p\u00e5 klippegrund, noget blandt tidsler, men s\u00e5 er der ogs\u00e5 noget, der falder lige ned i den gode jord.<\/p>\n
Jeg tror, det er meningen, vi skal f\u00f8lge bondemandens rolige og t\u00e5lmodige arbejde og f\u00f8lge hans blik, n\u00e5r han l\u00f8fter det fra plovfurens klare linjer og kaster sine fr\u00f8 gavmildt og gr\u00e6nsel\u00f8st ud til h\u00f8jre og venstre \u2013 uden at bekymre sig om, hvor de rammer. Som den gavmilde Gud, der lader sol og regn falde p\u00e5 b\u00e5de onde og gode.<\/p>\n
Men bondemanden viser ogs\u00e5 en vej for os, der kan have s\u00e5 sv\u00e6rt ved at l\u00f8fte blikket fra vores eget livs plovfure og se det store billede og finde troen p\u00e5 den overraskende drejning af vores egen historie. Livet f\u00f8lger ikke plovfurens lige streg, og det g\u00f8r vi heller ikke og tro er at leve med det h\u00e5b, at der vokser noget godt blandt tidselgemytter og forstenede hjerter.<\/p>\n
Der er masser af tro og h\u00e5b og k\u00e6rlighed i fort\u00e6llingen. Fremtiden tegnes ikke som dyster dommedag og undergang, men i billedet af et nyt liv, der finder sin vej op mellem ruinerne af en s\u00f8nderbombet by, mens gr\u00f8nne spirer d\u00e6kker slagmarkens r\u00e6dsler. Liv opst\u00e5r hele tiden, og liv bliver ved med at opst\u00e5, for livets Gud er i livet og er i os \u2013 der er plantet s\u00e5 meget godt i os, og det bliver ved med at vokse trodsigt og holde h\u00e5bet oppe. Mennesker over hele verden st\u00e5r op hver morgen og g\u00f8r det, de skal, g\u00f8r det bedste de kan \u2013 mange lever under forf\u00e6rdelige vilk\u00e5r, men holder alligevel livet oppe og pr\u00f8ver at skabe en hverdag. Der er s\u00e5 meget hverdags-mod derude, som velsigner omgivelserne med sm\u00e5 glimt af lys og gl\u00e6de.<\/p>\n
Hvor g\u00e5r vi hen? Hvad sker der med vores verdensorden? Er vi stadig enige om at fors\u00f8ge at redde klimaet? Holder vi sammen, eller vokser hadet og mods\u00e6tningerne. Ser vi i disse \u00e5r, hvor skr\u00f8beligt det menneskelige f\u00e6llesskab er?<\/p>\n
Lad os blive ved med som kristne mennesker holde fast p\u00e5, at det er barmhjertighed og omsorg og respekt for hinanden, der g\u00f8r os til mennesker. Det er ikke ufatteligt rigdom eller pralende styrke. Det er medmenneskeligheden, der g\u00f8r hverdagen for de allerfleste mennesker v\u00e6rd at leve. Det er det, som planter h\u00e5bet og giver os modet og det er derfor, vi er her.<\/p>\n
I alle Jesus\u2019 fort\u00e6llinger ligger der en overraskende pointe. Han tager noget hverdagsagtigt, som en bonde der er ved at s\u00e5 sin mark. Det er helt almindeligt, og s\u00e5 alligevel ikke. Der er lige noget, der udfordrer \u2013 i fort\u00e6llingen om den fortabte s\u00f8n, er der en far, der burde v\u00e6re vred p\u00e5 sin yngstes\u00f8n, men i stedet tager ham k\u00e6rligt og tilgivende tilbage i varmen. Og her er den en bondemand, der burde tils\u00e5 sine furer i den gode jord p\u00e5 marken, men kan str\u00f8r lemf\u00e6ldigt kornet ud p\u00e5 klippegrunden og blandt tidslerne.<\/p>\n
Vi skal se noget her. For sommetider lever vi s\u00e5dan, at vi ser og ser og fatter ingenting. Men her skal vi bide m\u00e6rke i den overraskende vending, som udfordrer vores egen erfaringer og meninger om hvad der er op og ned.<\/p>\n
Men det er hele pointen. At vi skal befinde os midt imellem det, vi \u00a0selv mener m\u00e5 v\u00e6re det rigtige og s\u00e5 det, der undrer og overrasker os. Fordi, det er her, der sker noget v\u00e6sentligt.<\/p>\n
Som i d\u00e5ben og nadveren. Vandet er i d\u00e5ben mere end vand, og br\u00f8det og vinen er i nadveren mere end br\u00f8d og vin. Og det mere, der er \u2013 det er det, der \u00e5bner vores \u00f8jne og flytter vores blik. Og m\u00e5ske er det netop det, der er tro: at flytte blikket.<\/p>\n
Vi synes, at bondemanden her virker ufokuseret og sk\u00f8desl\u00f8s og t\u00e6nker, at han g\u00e5r konkurs, hvis det forts\u00e6tter p\u00e5 den m\u00e5de.<\/p>\n
Og hvorfor g\u00f8r han det? Hvad kan v\u00e6re vigtigere end en flot h\u00f8st? Det er det overraskende. Og det er der vi \u00a0skal standse op og l\u00f8fte blikket.<\/p>\n
Det g\u00e6lder ogs\u00e5 en anden af Jesu fort\u00e6llinger, hvor en ving\u00e5rdsejer \u2013 eller virksomhedsleder, som vi ville kalde det i dag \u2013 giver alle sine ansatte n\u00f8jagtig samme l\u00f8n, selvom de ikke arbejder lige mange timer. Der er nogen p\u00e5 fuldtid, halv tid og kvart tid. Men de f\u00e5r alle sammen, n\u00e5r dagen er forbi, den n\u00f8jagtig samme dagsl\u00f8n.<\/p>\n
Hvor bondemanden bare virker uklog, s\u00e5 er denne virksomhedsejer jo direkte urimelig og uretf\u00e6rdig. Men her g\u00e6lder det om at l\u00f8fte blikket. Det er Jesus, der fort\u00e6ller \u2013 og han vil \u00e5bne vores \u00f8jne for, at der g\u00e6lder en anden lov \u2013 og det er Guds lov. Som der st\u00e5r hos profeten Esajas: Jeres planer er ikke mine planer og jeres veje er ikke mine veje \u2013 siger Gud Herren.<\/p>\n
Gud l\u00f8nner ikke, som vi er vandt til at blive l\u00f8nnet. Gun l\u00f8nner ikke efter fortjeneste, men lader regnen falde og solen skinne p\u00e5 onde s\u00e5vel som gode. Selv n\u00e5r vi krummer os sammen af skam og skyld og fortrydelse, \u00e5bner Gud sin milde h\u00e5nd og lader solen st\u00e5 op over mit liv og giver mig endnu en dag. Endnu en mulighed for at takke og elske og g\u00f8re det godt igen, som jeg har \u00f8delagt.<\/p>\n
Og Gud s\u00e5r ikke sin mark til som en almindelig klog bondemand, der udv\u00e6lger den gode jord p\u00e5 forh\u00e5nd. Gud vover, at han m\u00e5ske satser forg\u00e6ves og spilder den gode s\u00e5s\u00e6d p\u00e5 t\u00f8rre, stenede marker.<\/p>\n
Men n\u00e5r vi f\u00e5r \u00e5bnet vores \u00f8jne, kan vi m\u00e5ske godt se meningen med, at den t\u00f8rre, stenede mark har endnu mere brug for en chance mere. Brug for, at der m\u00e5ske bare er et enkelt lille fr\u00f8, der vil sl\u00e5 rod.<\/p>\n
Derfor elsker Gud \u00f8dselt, rundh\u00e5ndet og tilgivende. Ikke fordi det er lige meget, hvad vi g\u00f8r og hvordan vi lever. Det er ikke lige meget, om vi g\u00f8r Guds frodige agre til slagmarker og vores hjerter h\u00e5rde som sten. Men Guds n\u00e5de er \u00f8dsel og rundh\u00e5ndet, fordi det s\u00e5 kan v\u00e6re den rammer lige pr\u00e6cis d\u00e9r, hvor der er allermest brug for det.<\/p>\n
Kimen til, at noget smukt og godt kan vokse, er plantet. I os og i livet. Og Guds ord kommer til os for at vande k\u00e6rlighedens spirer. \u00a0Som en bonde med store armbev\u00e6gelser sendte han sin egen s\u00f8n, og med ham var der ingen smalle steder. Han levede med k\u00e6rlighedens store armbev\u00e6gelser, og kristen tro er at f\u00f8lge det spor og tro fast p\u00e5 at der kan gro det bedste i de v\u00e6rste.<\/p>\n
Det er det, der er syndernes forladelse. At vi mennesker for Gud er mere end h\u00e5bl\u00f8s klippegrund. Vi er med al vores t\u00f8rhed og h\u00e5rdhed stadig grobund for Guds ord og vilje og k\u00e6rlighed.<\/p>\n
Selv det mindste fr\u00f8 kan blive til et stort tr\u00e6. Selv de mest h\u00e5bl\u00f8se sk\u00e6bner kan vendes til noget godt. Selv de mest h\u00e5bl\u00f8se situationer kan med Guds kraft opst\u00e5 til en ny dag.<\/p>\n
Der er ikke noget, der er fortalt f\u00e6rdigt, f\u00f8r Gud har sagt det sidste ord. Gudstro er at tro p\u00e5 den uventede drejning af historien til sidst g\u00e5r det, som Gud i sin godhed vil. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n
N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n
E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Lignelsen om s\u00e6demanden | Seksagesima | 23.02.2025 | Markus 4,1\u201320 |\u00a0Eva Holmegaard Larsen | Som en kontrast til al den uro, der er omkring os, m\u00f8der vi denne morgen et meget roligt billede. En mark, en for\u00e5rsdag, h\u00f8j sol og h\u00e5b i luften. Her er bondemanden, han trasker afsted hen over marken. Posen med s\u00e6dekorn […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":4356,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,157,853,108,111,1231,149,349,3,109,671],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20796","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-4-chapter-4-markus","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-sexagesimae"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20796","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20796"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20796\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20797,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20796\/revisions\/20797"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4356"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20796"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20796"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20796"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20796"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20796"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20796"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20796"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}