\u00c5ndens n\u00f8dvendige f\u00e6llesskab <\/strong><\/p>\n En vintermorgen \u00e5bnede himlen sig over mig. Jeg gik tur langs stranden p\u00e5 den jyske vestkyst. I ugevis havde himlen v\u00e6ret d\u00e6kket af gr\u00e5 skyer. Pludselig \u00e5bnede skyd\u00e6kket over klitterne sig og lod solen str\u00f8mme ned i velsignede solstr\u00e5ler. \u201dLysv\u00e6ld bag ved lysv\u00e6ld i himlen ind\u201d, som salmedigteren Jacob Knudsen beskriver det i sin morgensalme. Jeg blev ganske overv\u00e6ldet og m\u00e5tte st\u00e5 stille i den isende kolde vind, bare for at bruge \u00f8jnene og se og se og se. Med fingre stive af kulde fandt jeg min telefon frem fra de mange lag t\u00f8j og gjorde hvad ethvert nutidsmennesker g\u00f8r: Jeg tog et billede. Som om synet af den \u00e5bne himmel ikke var nok i sig selv, jeg m\u00e5tte fastholde det. Senere fandt jeg billedet for at huske mig selv p\u00e5 oplevelsen, men ikke mindst; jeg kunne vise billedet til min familie og alle der gad h\u00f8re p\u00e5 mig: \u201dSe<\/em>hvad jeg har oplevet.\u201d<\/p>\n Da Jesus var blevet d\u00f8bt, steg han straks op fra vandet, og se<\/em>! Himlen \u00e5bnede sig over ham. Der var ingen der tog et billede af begivenheden, vi m\u00e5 bruge vores fantasi for at se<\/em> det for os, som evangeliet maler frem med ord. Himlen \u00e5bnede sig over ham og Guds \u00e5nd dalede ned \u2013 ligesom en due. Det var ikke<\/em> en due, s\u00e5dan som Joakim Skovgaard har malet det her p\u00e5 kirkens glasmosaikker, men der var noget andet, noget der ikke kan males, men som alts\u00e5 s\u00e5 ud ligesom en due. \u00c5nden ser man ikke, og derfor er den s\u00e5 sv\u00e6r at anskueligg\u00f8re. Den kan ikke gribes, ikke begribes, og alligevel er det \u00c5nden jeg vil tale om i dag.<\/p>\n Hvorfor skulle Jesus d\u00f8bes? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l rumsterede ogs\u00e5 i Johannes D\u00f8beren. Johannes d\u00e5b var en vandd\u00e5b, en renselsesd\u00e5b. I Johannes d\u00e5b skulle man afl\u00e6gge sig sit tidligere liv, man skulle tage afstand fra sine forkerte handlinger og lade sig vaske ren i Jordanfloden. S\u00e5 man var klar til at m\u00f8de sin frelser. Det kr\u00e6vede, at man blev sig sine handlinger bevidste. En af hovedpersonerne i Jens Christian Gr\u00f8ndahls roman \u201dNoget tabt i m\u00f8rket\u201d skuespilleren og \u00e6gtemanden Bror, fortryder ikke noget. Han har v\u00e6ret sin kone utro, haft en aff\u00e6re med en yngre kvinde. Da han v\u00e6lger at forlade hende, sin elskerinde, er det uden fortrydelse, for Bror forholder sig kun til kendsgerninger. Det er hans m\u00e5de at navigere i livet p\u00e5.<\/p>\n I dag bruger vi helst ikke ordet \u201dsynd.\u201d Den teologiske tyngde er blevet for tung for de fleste danskere \u2013 eller betydningen af ordet Synd er gledet over i moralske kategorier. Det er ikke en synd mod Gud at v\u00e6re sin \u00e6gtef\u00e6lle utro, men det er derimod synd at spise Magnum is. I Biblen 2020 findes ordet \u201dSynd\u201d slet ikke. I stedet tales om ulydighed mod Gud. At v\u00e6re ulydig mod Gud er ikke kun at s\u00e6tte sig op med en dominerende patriark, men ogs\u00e5 at v\u00e6re ulydig mod Guds projekt; at bringe br\u00f8d, fred og k\u00e6rlighed til alle mennesker. Grundessensen i at synde er alts\u00e5 ikke at overtr\u00e6de gamle bud, men at s\u00e6ttes sig selv over f\u00e6llesskabet, at s\u00e6tte k\u00e6rligheden til sig selv over k\u00e6rligheden til medmennesket. I det lys tror jeg, vi er mange, der fortryder noget. Verden ville se anderledes ud, hvis flere respekterede og anerkendte hinanden, hvis vi var bedre til at fordele verdens ressourcer. I bagklogskabens klare lys, bortforklare vi mange af vores gerninger. Har Danmark udnyttet Gr\u00f8nlands miniralforekomster? Jo m\u00e5ske, men gr\u00f8nl\u00e6nderne havde ikke selv ekspertisen til at udvinde den, og samtidigt blev et velf\u00e6rdssamfund opbygget ogs\u00e5 i Gr\u00f8nland.<\/p>\n Alt hvad de gamle j\u00f8der fortr\u00f8d, kunne de bringe frem for Johannes, i Jordanflodens vand blev de vasket rene. Nu galt det s\u00e5 om at holde sin sti ren, indtil dommedag og frelseren ville komme. Johannes protesterede mod Jesus d\u00e5b: \u201dDet er jo mig der tr\u00e6nger til at blive d\u00f8bt af dig,\u201d men Jesus insisterede.<\/p>\n Siden da har d\u00e5ben v\u00e6ret tegnet p\u00e5 de kristnes f\u00e6llesskab. Alle er velkommen i vores kirke, alle er velkommen til strikkeklub, bibelstudier og nadverbord, men vil du v\u00e6re medlem af kirken, vil du optages i f\u00e6llesskabet, s\u00e5 kr\u00e6ver det, at du lader dig d\u00f8be.<\/p>\n I disse dage erfarer vi, at verden glider fra hinanden. Den gamle verdens orden med to store f\u00e6llesskaber \u00d8st og Vest er ved at blive afl\u00f8st af en ny. Det g\u00f8r os forvirrede og bange, hvor skal vi vende os hen? Hvem er vores allierede? Hvem deler vi v\u00e6rdier og f\u00e6llesskab med? Vi troede at demokratiet var vigtigt for hele den vestlige verden, at et lands gr\u00e6nser, uanset hver lident det er, var ukr\u00e6nkelige. Men ogs\u00e5 herhjemme er de store f\u00e6llesskaber i tilbagegang. Vi har travlt med at identificerer os som individualister med hver vores k\u00f8n, hver vores mad, hver vores fritidsinteresser og hvert vores politiske projekt. Det er for meget, vi bliver v\u00e6k i vrimlen og vi fristes til at give op, men Jesus kalder os frem i d\u00e5ben.<\/p>\n D\u00e5bsritualet er h\u00f8jtideligt. For\u00e6ldrene fornemmer at der er noget st\u00f8rre p\u00e5 spil, n\u00e5r de b\u00e6rer b\u00f8rnene frem i procession i kirken. De kan sj\u00e6ldent selv s\u00e6tte ord p\u00e5 det, men m\u00e5ske er det fordi \u00c5nden er s\u00e5 flygtig, \u00c5nden ses ikke, men vi fornemmer den i ritualerne. Foran menigheden f\u00e5r barnet sine tre h\u00e5ndfulde vand. Ofte har b\u00f8rnene gamle d\u00e5bskjoler p\u00e5 som er g\u00e5et i arv i generationer, for i d\u00e5ben indlemmes vi ikke kun i f\u00e6llesskabet med Gud med ogs\u00e5 med alle de sl\u00e6gter, der er g\u00e5et forud for os og de som skal komme efter os. \u00c5nden samler os b\u00e5de i familien, i menigheden, og som folk. Folkekirken er stadig den st\u00f8rste forening i Danmark med sine 71% medlemmer. D\u00e5ben, samler os, b\u00e5de med vores lutherske s\u00f8stre menigheder og alle kristne i hele verden. Hellig\u00e5nden samler os for at vi kan samle os om Gud.<\/p>\n Ved juletid \u00e5bnede himlen sig, da Gud lod sig f\u00f8de p\u00e5 jorden. Som et menneskebarn overladt til sine for\u00e6ldres omsorg, voksede han op. Han var Guds s\u00f8n, men ogs\u00e5 sandt menenske. Derved ligner han os, og derfor tr\u00e5dte han ogs\u00e5 ind under den samme d\u00e5b som os, for at st\u00e5 sammen med os, side ved side. Med Hellig\u00e5nden f\u00e5r vi vertikalt f\u00e6llesskab, vi f\u00e5r del i Gudsriget, men vi f\u00e5r ogs\u00e5 horisontalt f\u00e6llesskab men alle Guds b\u00f8rn, b\u00e5de de nuv\u00e6rende, de som har levet f\u00f8r os og de som skal komme. Gud favner os i sin \u00c5nd og holder os fast.<\/p>\n J\u00f8derne blev d\u00f8bt med Johannes vandd\u00e5b, en omvendelsesd\u00e5b for Himmeriget var n\u00e6r. Vi bliver d\u00f8bt b\u00e5de med vand og \u00c5nd, for Gud er<\/em> kommet til os. P\u00e5 den d\u00e5b skal vi leve vores liv. Gudsriget er hos os, og vores opgave er at arbejde med p\u00e5 udbredelsen af det. Der er ting vi fortryder, der er plads til forbedringer som man siger, men vi skal ikke gentage vores d\u00e5b, en gang er nok. \u00c9n gang er vi vasket rene, en gang har vi modtaget \u00c5nden og det er nok. Vist beg\u00e5r vi fejl, men sk\u00e6rtorsdag gav Jesus os nadveren, som tegn p\u00e5 at vi kan f\u00e5 tilgivelse for vores overtr\u00e6delser. Ved nadverbordet bliver f\u00e6llesskabet med Jesus tydeliggjort, det er hans legeme og blod vi indoptager i vores kroppe.<\/p>\n Den vintermorgen jeg gik tur p\u00e5 stranden, s\u00e5 jeg himlen \u00e5ben. Det var storsl\u00e5et og pr\u00e6gtigt og jeg gl\u00e6dede mig over, at jeg var den eneste der s\u00e5 det. Jeg holder af ensomheden p\u00e5 stranden om vinteren, hvor den er fri fra turister, og glemmer n\u00e6sten, at jeg jo selv er turist, en g\u00e6st i naturen. Jeg ville ikke kunne opretholde mit eget liv der p\u00e5 den barske kyst, hvor mennesker har levet i 1000 \u00e5r. Selv om jeg holder af ensomheden, s\u00e5 tr\u00e6nger mennesker til mennesker. Vi skal hj\u00e6lpes om arbejdet for det daglige br\u00f8d og fisk, vi skal samme bygge en verden med plads til alle folk til alle tider. For det tr\u00e6nger vi f\u00e6llesskab b\u00e5de med hinanden og med vores Gud. Vi vil ikke have en verden, hvor den st\u00e6rkeste bestemmer, nej, derfor huskes vi p\u00e5 vores d\u00e5bspagt. Vi er d\u00f8bt til at v\u00e6re Guds b\u00f8rn. Hans \u00c5nd indgyder os h\u00e5b og mod til at k\u00e6mpe mod selvviskeheden og usselheden. \u00a0Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anna Jensen<\/p>\n 5230 Odense M<\/p>\n