\u201dS\u00e5rbarhedens mysterium\u201d<\/p>\n
Det er tydeligt, at l\u00f8gnen har stor magt i verden i de falske nyheder og \u00a0filteret p\u00e5 mobilen, der pynter p\u00e5 virkeligheden, og den ublu l\u00f8gn om fakta for \u00e5ben sk\u00e6rm. Det er en almindelig fristelse at forstille sig og fremstille sit anliggende i lige det lys, der passer mig og min sag bedst. Det kaldes marketing og politik.<\/p>\n
Ingen taler, heller ingen pr\u00e6dikant kan sige sig fri af overvejelsen om, hvordan sagen bedst fremstilles for tilh\u00f8reren; Det skal dog ikke ske p\u00e5 bekostning af sanddrueligheden! N\u00e5r vi nu i kirken taler om ting, der ikke kan faktatjekkes i almindelig forstand, skylder vi endnu mere at holde os til det givne emne, de faktiske ord og deres oprindelige kontekst, og selv modigt at g\u00e5 ind i anliggendet og s\u00e6tte egen tro og tvivl, egen eksistens ind p\u00e5, at det, der siges om Gud, holder kursen som forkyndelse til tro.<\/p>\n
Fristelsen ligger lige for: Det kan let forekomme mere \u201dkul\u00f8rt\u201d og f\u00e6ngende at tale om Dj\u00e6velen og al hans v\u00e6sen af ondskab og udspekuleret bagtalelse af Gud og mennesker, end at give sig i kast med fordybelse i mysteriet om korset, Korset, hvor det viser sig, at Guds d\u00e5rskab er visere end alle verdens kloge, og at Guds svaghed er st\u00e6rkere end alle verdens st\u00e6rkeste.<\/p>\n
Det er f\u00f8rst og sidst Guds magt, Jesus holder fast i derude i \u00f8rkenen. Han holder fast i Guds magt som anderledes og udenfor kategori, \u2013 som en g\u00e5defuld magt, der viser sig at b\u00e6re, ogs\u00e5 igennem den yderste s\u00e5rbarhed, den absolutte udsathed.<\/p>\n
Fristelsen handler om at skaffe til veje, at m\u00e6tte sulten; og at slippe fri af lidelsen og afmagten. Jesus insisterer p\u00e5, at der er en vej igennem, en udholdenhed, en hengivelse, der er st\u00e6rkere. Som s\u00e5dan er fort\u00e6llingen en fastetidens fort\u00e6lling om, at vi godt kan t\u00e5le at give afkald, at vi kan t\u00e5le at undv\u00e6re, at holde ud og at stole p\u00e5 Gud. Samtidigt er det en d\u00f8r ind til erfaringen af noget ganske andet, en g\u00e5defuld erfaring af, at lidelse ikke har absolut magt over et menneske \u2013 som det ellers umiddelbart forekommer. Her er der grund til at tr\u00e6de varsomt af respekt for det lidende mennesker. Hvordan skulle vi kunne tale om denne fort\u00e6lling i lyset af hungersn\u00f8d, sygdom og smerte?<\/p>\n
Nej, det kan vi nok slet ikke, og netop derfor er der grund til at reflektere i tide, mens lidelse endnu er fjern, midt i det gode liv. Og dermed ogs\u00e5 grund til at holde fastetiden i h\u00e6vd som en tid til ind\u00f8velse af tillid, og lade den v\u00e6re en bevidst vandring med \u00e5bne \u00f8jne ind i s\u00e5rbarhed og udsathed som vilk\u00e5r. Der er grund til i fastetiden at hengive sig til Gud.<\/p>\n
Fristelsen er altid til stede i menneskelivet: Fristelsen til det, der ligger lige for, den korteste, letteste vej, det nemmeste.<\/p>\n
Fristelsen ligger i det, jeg lige nu har lyst til og i det, jeg lige nu ser som det bedste for mig. Vi falder hele tiden for fristelser uden at sp\u00f8rge og uden at t\u00e6nke efter.<\/p>\n
Det ville v\u00e6re s\u00e5 enkelt, hvis der stod navn p\u00e5. Hvis alt her i verden havde en selvlysende etiket, der fortalte os, om det nu faktisk var godt eller ondt. Men nej, – s\u00e5 enkelt ved vi godt, at det ikke er. Vi taler om fristelser, som var det s\u00f8de sager. Som var det ganske uskyldigt, en bagatel.<\/p>\n
Jesus i \u00f8rkenen fristes med det smukkeste af alt tilsyneladende. Fristelsen er pakket ind som godhed. Hvorfor skulle han, som er Guds S\u00f8n dog ikke forvandle \u00f8rkenens sten til br\u00f8d og m\u00e6tte ikke kun sig selv, men alle sultne?<\/p>\n
S\u00e5 \u2013 et sus gennem luften \u2013 som med slag af store vinger st\u00e5r Jesus nu p\u00e5 templets tinde. \u201dStyrt dig ud! Lad dig b\u00e6re af englene gennem tilv\u00e6relsen og vis, hvad Gud form\u00e5r. Herefter vil frygten g\u00e5 hvilel\u00f8s p\u00e5 jorden og ikke kunne f\u00e5 tag i et eneste menneske!\u201d<\/p>\n
Endnu et sus og Jesus st\u00e5r p\u00e5 et bjerg, hvorfra al jordens herlighed er synlig. \u201dDet er mit!\u201d p\u00e5st\u00e5r Dj\u00e6velen \u2013 \u201dmen med et enkelt kn\u00e6fald for mig er det dit \u2013 tilbed mig!\u201d<\/p>\n
Fristelserne er \u00e9n lang udfordring til at bruge den magt, Jesus har som Guds S\u00f8n. Dj\u00e6velen indleder snedigt med at s\u00e5 tvivl og mistro: \u201dHvis<\/strong> du er Guds S\u00f8n, s\u00e5 \u2026\u201d Han henviser endda til Skriften \u2013 til Guds egne ord\u2026. Og der er et ekko i det her af noget vi kender og har h\u00f8rt f\u00f8r.<\/p>\n \u201dHar Gud virkelig sagt\u2026\u201d S\u00e5dan fristede slangen Eva engang i Paradis med Guds egne ord, \u2013 bare lige drejet en anelse. Slangen gjorde Guds forbud mod at spise af et bestemt tr\u00e6 til et forud mod at spise af noget tr\u00e6 overhovedet. I mistroens gule lys lyder det lokkende: \u201dI kan blive som Gud til at kende godt og ondt.\u201d<\/p>\n Og mennesket ville ikke l\u00e6ngere v\u00e6re menneske, men satte sig selv i Guds sted og spiste.<\/p>\n Det er samme frister, Jesus m\u00f8der derude i \u00f8rkenen. Som en anden Eva m\u00e5 Jesus l\u00e6gge \u00f8ren til slangens hvislen i gentagelsen \u201d Hvis du er Guds S\u00f8n\u2026\u201d <\/strong><\/p>\n Fristerens f\u00e5 ord er et sandt t\u00e6ppebombardement af Jesus.. Fristelse til at vise sig for alverden, til at bevise,<\/em> at han er Gud S\u00f8n. Hvorfor ikke g\u00f8re det let for sig selv? Det er en fristelse til at afl\u00e6gge den menneskelighed, han har taget p\u00e5 sig og slippe for lidelsen. Jesus bliver vitterligt angrebet i sit inderste v\u00e6sen.<\/p>\n Men Jesus insisterer p\u00e5 sin menneskelighed, insisterer p\u00e5 sit afkald. Han insisterer p\u00e5 Gud, selv i den dybe n\u00f8d, n\u00e6r d\u00f8den af sult, i \u00f8rkenens tomhed. Han insisterer p\u00e5 at vide sig i Guds h\u00e6nder midt i lidelsen uden n\u00f8dvendigvis at skulle afkr\u00e6ve Gud svar eller regnskab. Han lader det hvile i Guds h\u00e5nd, som tilh\u00f8rer Gud. Jesus fastholder forskellen p\u00e5 Gud og menneske, og hengiver sig lydigt til Skaberen som st\u00f8v i hans h\u00e5nd.<\/p>\n Vi begynder at ane dybderne i kampen. Det er Eva og slangen om igen, men forskellen er, at Jesus holder fast. Dj\u00e6velen kommer til sidst til kort og afsl\u00f8rer sig selv som bedrager ved at love det bort, som kun Gud r\u00e5der over. S\u00e5 er det tid til at kalde trolden ved navn og vise det onde bort,<\/p>\n Derfor er det ikke ligetil at lade som om Dj\u00e6velen ikke virkelig er noget. \u00a0Stillet overfor bestialsk ondskab nytter det ikke at lukke \u00f8jnene og mene, at det ikke findes, at det ikke er alvor. S\u00e5dan giver man bare det onde frit spil, stiller sig uafvidende til tjeneste for ondskaben og l\u00f8gnen. Det hj\u00e6lper ingen ud af lidelse at p\u00e5st\u00e5, at lidelse bare er en illusion, eller at sige, at lidelsen i virkeligheden ikke findes.<\/p>\n Her i fastetiden er det en tanke v\u00e6rd, hvordan vi er rustet imod ondskab og lidelse. Hvordan m\u00f8der vi modgang og h\u00e5rde livsvilk\u00e5r?<\/p>\n Fastetiden handler om at give afkald, om at indfinde sig i s\u00e5rbarheden og \u00a0leve, henvist til Gud. Faste er at forvente alt godt fra Guds h\u00e5nd.<\/p>\n I den erfaring er ikke \u00f8rkenens golde tomhed, der m\u00f8der os. Vi beh\u00f8ver ikke v\u00e6re sulted\u00f8den n\u00e6r. I eftertankens stilhed, i den lyttende b\u00f8n m\u00f8der Kristus dig som den, der s\u00f8rger for dig, lytter, r\u00e6kker ud til dig.<\/p>\n Gud ville ikke v\u00e6re alm\u00e6gtig, men barmhjertig, – og Jesus viste os det, ved ikke<\/em> at underl\u00e6gge sig verden og alle dens riger og rigdomme med magt, men hellere give hele sig selv hen med al sin menneskelighed.<\/p>\n Den hengivelse blev til opstandelsens nye morgen, s\u00e5 vi ikke l\u00e6ngere skal g\u00e5 til i frygten for lidelsen. S\u00e5 vi aldrig skal blive forr\u00e5et og forn\u00e6gte at se den, men tv\u00e6rtimod til enhver tid afsl\u00f8re den som Dj\u00e6velens v\u00e6rk og k\u00e6mpe imod den. S\u00e5 vi aldrig skal frygte at give ud af os selv og st\u00e5 ved s\u00e5rbarheden, indfinde os som menneskeb\u00f8rn foran Gud. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Anne-Marie Nybo Mehlsen<\/p>\n DK 4930 Maribo<\/p>\n Email: amnm(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 1.s\u00f8ndag i fasten | Matth\u00e6us 4, 1-11 (+ 2. Kor 6,1-2 og Gen 3,1-19) | Af Anne-Marie Nybo Mehlsen | \u201dS\u00e5rbarhedens mysterium\u201d Det er tydeligt, at l\u00f8gnen har stor magt i verden i de falske nyheder og \u00a0filteret p\u00e5 mobilen, der pynter p\u00e5 virkeligheden, og den ublu l\u00f8gn om fakta for \u00e5ben sk\u00e6rm. Det er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":20830,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,423,157,853,108,111,680,211,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-20836","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-anne-marie-nybo-mehlsen","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-invokavit","category-kapitel-4-chapter-4-matthaeus","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20836","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20836"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20836\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20837,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20836\/revisions\/20837"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20830"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20836"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20836"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20836"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=20836"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=20836"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=20836"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=20836"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}