„L\u00f8ft Jeres hoveder, I porte, l\u00f8fte Jer, I \u00e6ldgamle d\u00f8re, s\u00e5 \u00e6rens konge kan drage ind“
\n(Sl. 24)<\/p>\n
„Lad op din port s\u00e5 vid! Din Jesus kommer hid; han agter dig at g\u00e6ste, din salighed til bedste“.
\nSang vi for lidt siden. (DDS 68:’Fryd dig du Kristi brud‘; ukendt forf. 16.\u00e5rh.)
\nOg Jesus rider ind gennem porten til Jerusalem, h\u00f8rte vi i evangeliet.<\/p>\n
Vi tolker vort liv ved hj\u00e6lp af billeder. Porten er billedet til denne adventss\u00f8ndag. D\u00f8ren eller porten er billedet p\u00e5 overgangen, p\u00e5 mellemtilstanden.<\/p>\n
Vi kender portene eller d\u00f8rene i vort eget liv.
\nHjemstavnens d\u00f8r. D\u00f8ren p\u00e5 overgangen fra den hjemlige til den fremmede verden.
\nMan st\u00e5r i d\u00f8ren og bliver fanget af erindringen om det, der har v\u00e6ret i hjemstavnen: tryghed, omsorg, kendthed. Dette at der ikke blev stillet sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved noget .Alt hviler i sig selv. V\u00e6ggene st\u00e5r hvor de st\u00e5r. Og menneskene er som de plejer at v\u00e6re. Hvem ville ikke ved denne hjemstavnsd\u00f8r f\u00f8le et stik i hjertet af smerte ved at tr\u00e6de over t\u00e6rsklen til det nye og ukendte.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der l\u00e6ngslens d\u00f8r. Kender I ikke billedet af pigen ved vinduet. I ser hende bagfra. Hun st\u00e5r p\u00e5 t\u00e6er og str\u00e6kker hovedet og l\u00e6ner sig ud af vinduet. Og hvad ser hun? Ja, vi som st\u00e5r bag ved hende, ser en bl\u00e5 himmel og en del af en skibsmast. Et skib p\u00e5 vej forbi i kanalen nedenfor. Vi ser ikke hele skibet, men kun en del af det. Nok til at give os selv den fornemmelse pigen har: fornemmelse af udl\u00e6ngsel og udv\u00e9.<\/p>\n
Hun har forl\u00e6ngst overskredet det kendte og hjemlige. Hun er derude i den fremmede havn. I den anderledes og frie verden. L\u00e6ngslen er pantet p\u00e5, at l\u00f8ftet taler sandt: lykken er st\u00f8rre end du aner og dr\u00f8mmer om. Du skal f\u00e5 st\u00f8rre ting at se. L\u00e6ngslen er forlovet med l\u00f8ftet.
\nL\u00f8ftet har l\u00e6ngslen som drivkraft, og den bevarer sansen for et andet syn p\u00e5 tilv\u00e6relsen. Der vil altid v\u00e6re en skibsmast bag vinduet og en bl\u00e5 himmel.<\/p>\n
Og s\u00e5 var der kvinden, der satte en stenport. Sk\u00e6bneporten En stenst\u00f8tte over sig selv. Fordi hun ikke turde forlade. Forlade sin fortid, sin historie. Sin skyld og skam. Porten over Lots hustru. Hende der kiggede tilbage over skulderen for at se p\u00e5, hun havde forladt. Hun kunne ikke overholde budet om ikke at se sig tilbage. Hun var ikke i stand til at give slip p\u00e5 fortiden. Kredsede om det, der var, og evnede ikke at rette sit blik p\u00e5 noget andet nyt. Hendes port st\u00e5r som porten over det forstenede menneske – det menneske som er l\u00e5st fast af sk\u00e6bnens tyngde. Ude af stand til at overskride det baghold, som livet har fanget hende i. F\u00e6ngslets port.<\/p>\n
Og s\u00e5 er der k\u00e6rlighedens port. Det er den port, som jeg danner sammen med det andet menneske. To mennesker over for hinanden i undren og hengivelse, given og tagen. I porten r\u00e6kkes der ud efter hinanden og gives tilbage. I n\u00e6rhed, der f\u00e5r livet til at str\u00f8mme.<\/p>\n
Og endelig er der d\u00f8dens port. Porten ind til det sted, hvor livsrejsen holder op. I en s\u00f8nderjysk by har de den skik, at n\u00e5r kisten b\u00e6res ind p\u00e5 kirkeg\u00e5rden for at komme til kirkens begravelse, da standser man i kirkeporten og lader kisten hvile i port\u00e5bningen p\u00e5 overgangen fra de levendes til de d\u00f8des sted. P\u00e5 t\u00e6rsklen fra menneskenes verden til gravhaven lader man evighedens fred s\u00e6nke sig over den d\u00f8de. Den d\u00f8de er nu kun hos Gud.<\/p>\n
Vi rejser porte i vort liv. Store og sm\u00e5 porte. Smalle og brede porte. Konge- og dronningeporte. Dr\u00f8mmeporte. F\u00e6ngselsporte. K\u00e6rlighedsporte. D\u00f8dsporte. Vi er i en konstant bev\u00e6gelse fra en tilstand til en anden. Fra den eksistentielle situation til den anden. Fra liv til liv.<\/p>\n
Ser man til religionshistorien, vil man se, at porten er et alment brugt billede i n\u00e6sten alle religioner. Symboliserende den grundl\u00e6ggende tanke om den menneskelige eksistens: mennesket er et uf\u00e6rdigt og \u00e5bent v\u00e6sen. Det f\u00f8des gang p\u00e5 gang, nemlig \u00e5ndeligt. Mennesket er i langt de fleste religioner skildret som et v\u00e6sen, der er undervejs. Fra en ufuldkommen til en fuldkommen tilstand.<\/p>\n
Kristendommen deler den element\u00e6re tanke i denne religi\u00f8se livsopfattelse. Og f\u00f8jer s\u00e5 til: Den \u00e6ldgamle porte f\u00e5r med Kristus en ny betydning. Den vigtigste er indeholdt i dagens evangelium. Om Jesu indtog i Jerusalem. Om Jesus der p\u00e5 et \u00e6sel rider igennem een af portene til Jerusalem.<\/p>\n
Jesus iscenes\u00e6tter et \u00e6selridt gennem en port. Porten er det hellige sted. Og i porten m\u00f8des den hellige – Guds s\u00f8n – med menneskene. Gud p\u00e5 \u00e6selryg gennem porten. Til mennesker i \u00f8jenh\u00f8jde. Hvor porten f\u00f8r Jesus var en port for den oph\u00f8jede konge, der skulle tilbedes i \u00e6refrygtens beg\u00e6r og i frastandens afstand, da kan vi nu m\u00f8de Gud ansigt til ansigt. I k\u00e6rligheds n\u00e6rv\u00e6r og n\u00e6rheds tilstedev\u00e6relse: hvor du er, der er jeg ogs\u00e5. Og hvor du er, er jeg hos dig med mig selv: du taler, og jeg h\u00f8rer og svarer. Jeg taler og du h\u00f8rer og svarer. Det er forholdet mellem Gud og mig efter det optog.<\/p>\n
Den dag, Jesus red gennem porten i Jerusalem, forvandlede arkitekturens indhold sig ikke p\u00e5 grund af en ombygning, men p\u00e5 grund af en person: frygtens port blev til k\u00e6rlighedens port.<\/p>\n
M\u00f8det mellem Gud og mig i n\u00e5dens eller barmhjertighedens port er nu derefter: det handler ikke l\u00e6ngere om, at Gud er den oph\u00f8jede og jeg den ydmyge. Vi er kommet i \u00f8jenh\u00f8jde. Kristush\u00f8jde Det handler ikke l\u00e6ngere om, at den anden har magt og jeg har ingen. Vi har begge magt – magt til at give og modtage.<\/p>\n
Advent betyder komme. Der er bev\u00e6gelse. Uafladeligt. Uafslutteligt mellem Gud og mig, Mellem mig og min n\u00e6ste. Komme i k\u00e6rlighed er udleverethed til hinanden – at hengive sig i \u00e5benhed uden forbehold. H\u00f8re p\u00e5 Gud og p\u00e5 N\u00e6sten. Lytte intenst og svare. Se det andet ansigt og afl\u00e6se dets sprog. Uforbeholdent. Uden at v\u00e6re bange eller fejg.<\/p>\n
Hvad s\u00e5 med vore egne porte, som vi s\u00e6tter. Forsvinder der hermed efter Kristi komme?
\nNej. Der er stadigv\u00e6k hjemstavnens port, l\u00e6ngslens port, skammen og skyldens port, k\u00e6rlighedens og d\u00f8dens port. De st\u00e5r ogs\u00e5 efter at du har forladt kirkeporten idag.<\/p>\n
Men advent betyder alts\u00e5 komme – bev\u00e6gelse. Han komme til dig, Kristus. Og du kan komme til Ham. Han er der sagtmodig ved hver port, om du vil komme og give m\u00f8de.
\nSkriger du af l\u00e6ngsel og udv\u00e9: han taler sagte til dig, s\u00e5 du ikke bedrages. Han taler l\u00f8fterige ord til dig.
\nPlages du af skylden og skammens tyngde, han ser dig som mere end skyldig og skamfuld. Ser dig som var det f\u00f8rste gang han s\u00e5 dig, hvor du kiggede ligefremt, uden at sl\u00e5 \u00f8jnene ned.
\nI k\u00e6rlighedens port mellem dig og din N\u00e6ste m\u00e6rker du ham slet ikke, for da er det som det skal v\u00e6re.
\nOg ved d\u00f8dens port kan du v\u00e6re sikker p\u00e5 hans tilstedev\u00e6relse. Hans egen far og vor far tog selv stenen fra d\u00f8dens d\u00f8r. P\u00e5skens budskab om stenen, der var v\u00e6ltet fra indgangen til d\u00f8dens grav, er pantet p\u00e5, at vi sidder her idag og holder adventsfest og kan synge:<\/p>\n
Velsignet v\u00e6re han, som kommer, i Herrens navn!<\/p>\n
Amen<\/p>\n