For tiden diskuteres i Danmark sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad den kristne d\u00e5b egentlig er for noget: Hvilken betydning har det, n\u00e5r et barn d\u00f8bes? Er det allerede Guds barn f\u00f8r d\u00e5ben, eller bliver det f\u00f8rst Guds barn i d\u00e5ben s\u00e5dan, som det lyder i den indledende takkeb\u00f8n i d\u00e5bsritualet? Hvis man kigger p\u00e5 den lutherske bekendelse, som danner grundlag for vores folkekirke, er der ikke s\u00e5 meget tvivl: Barnet bliver et Guds barn i d\u00e5ben og i hvert fald ikke f\u00f8r. Luther taler med ret h\u00e5rde ord i den sammenh\u00e6ng. Nogle steder i folkekirken bruges bekendelsen som s\u00e5dan en slags h\u00f8tyv, som man kan bruge til at komme efter folk, der ved et uheld kommer til at give udtryk for noget andet end det i bekendelsen tilladelige f.eks. i synet p\u00e5 d\u00e5ben.<\/p>\n
Jesus levede ogs\u00e5 med en slags bekendelse. Det var den, der tilsagde ham, at han som frelser kun var sendt til de fortabte f\u00e5r af Israels hus, ikke alle mulige andre mennesker. Tag nu f.eks. de forhadte kanaan\u00e6ere, som et ordentligt menneske bestemt ikke ville have noget at g\u00f8re med, og som Loven og bekendelsen desuden sagde, var nogle v\u00e6rre nogen, som man ikke beh\u00f8vedes at omg\u00e5s eller hj\u00e6lpe. S\u00e5 da kanaan\u00e6erkonen kom r\u00e5bende rundt om hj\u00f8rnet for at f\u00e5 Jesus til at hj\u00e6lpe hendes datter, ja, s\u00e5 havde han bekendelsen i ryggen, da han ignorerede hende. Tre gange fors\u00f8ger hun at f\u00e5 Jesus til at g\u00f8re noget \u2013 ja, s\u00e5dan er m\u00f8dre, n\u00e5r barnet er i fare \u2013 og s\u00e5 orkede han alligevel ikke at st\u00e5 imod l\u00e6ngere, bekendelse eller ikke bekendelse i ryggen. Selveste Gud omvendte sig den dag i gr\u00e6nselandet. Han gik p\u00e5 gr\u00e6nsen og overskred bekendelsens gr\u00e6nse. Det gjorde han jo af en eneste grund: K\u00e6rlighed. N\u00e5r hans sande natur er k\u00e6rlighed, kan han naturligvis ikke g\u00e5 forbi et lidende menneske, en bange, insisterende mor.<\/p>\n
Jeg synes, at det er en meget v\u00e6sentlig fort\u00e6lling den her, som vi pr\u00e6senteres for i dag. Den er v\u00e6sentlig, fordi vi sad ikke her i en kirke, hvis ikke Jesus var g\u00e5et over bekendelsens gr\u00e6nse og havde hjulpet en hedningemutter \u2013 s\u00e5 var kristendommen aldrig n\u00e5et til vores str\u00f8g i verden – og s\u00e5 er den v\u00e6sentlig, fordi den har et bidrag at yde ind i den standende debat om d\u00e5ben. Selvf\u00f8lgelig bliver man et Guds barn i d\u00e5ben. Den tr\u00f8st og forvisning og gl\u00e6de kan man leve hele sit liv p\u00e5. Men det, at jeg ved, at jeg er et Guds barn, fordi jeg er d\u00f8bt, siger jo ikke noget om, hvad de andre er, dem, der ikke er d\u00f8bt. Jeg tror, at Luther er for h\u00e5rd i m\u00e6let, hvad disse forhold ang\u00e5r. D\u00e5ben er til for, at det d\u00f8bte menneske ved, at hun h\u00f8rer Gud til. Ikke for, at Gud kan se, at det er en af hans b\u00f8rn. Det er Guds omr\u00e5de og ikke n\u00f8dvendigvis \u00e5benbaret for os. D\u00e5ben er til for menneskets skyld, ikke for Guds skyld. Jeg tror, at det er det, vi kan l\u00e6se ud af dagens evangelium. D\u00e5ben forandrer ikke Gud i sit forhold til sit skaberv\u00e6rk, men den forandrer den d\u00f8bte, som kan leve i tro og tillid til Guds vilje. For den vilje er k\u00e6rlighed, selv over for dem, som l\u00e6re\/bekendelsen\/de kloge ikke vil acceptere som f.eks. kanaan\u00e6erkonen. Lad os l\u00e6gge h\u00f8tyven fra os og finde hvile i, at Guds k\u00e6rlighed \u2013 undertiden til vores forbavselse \u2013 er meget st\u00f8rre og st\u00e6rkere end diverse principper, man m\u00e5tte st\u00f8tte sig til. K\u00e6rligheden duer ikke sammen med konsekvens, for den g\u00e5r altid langt over gr\u00e6nsen. Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Leise Christensen<\/p>\n
DK 8200 Aarhus N<\/p>\n
Email: lec(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
K\u00e6rligheden er ikke konsekvent, den overvinder gr\u00e6nser | 2. s\u00f8ndag i fasten | 16.03.2025 | Matth\u00e6us 15,21-28 | Leise Christensen | For tiden diskuteres i Danmark sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad den kristne d\u00e5b egentlig er for noget: Hvilken betydning har det, n\u00e5r et barn d\u00f8bes? Er det allerede Guds barn f\u00f8r d\u00e5ben, eller bliver det f\u00f8rst […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12415,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,472,349,218,3,109,682],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-21092","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-matthaeus","category-kasus","category-leise-christensen","category-nt","category-predigten","category-reminiszere"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21092","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=21092"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21092\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":21093,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/21092\/revisions\/21093"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12415"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=21092"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=21092"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=21092"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=21092"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=21092"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=21092"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=21092"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}