{"id":2123,"date":"2020-03-11T18:48:15","date_gmt":"2020-03-11T17:48:15","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/static\/wp\/?p=2123"},"modified":"2020-03-19T08:21:35","modified_gmt":"2020-03-19T07:21:35","slug":"coronavirus-hverdagen-og-fastetiden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/coronavirus-hverdagen-og-fastetiden\/","title":{"rendered":"Coronavirus, hverdagen og&#8230;"},"content":{"rendered":"<h3><strong>Coronavirus, hverdagen og fastetiden | 3. s\u00f8ndag i fasten |\u00a0<\/strong>Johannes 8,42-51 | Poul Joachim Stender |<\/h3>\n<p>Coronavirussen har vist, hvor s\u00e5rbare vi er. Vi er ved at v\u00e5gne op til en ny tid. De fleste mennesker, der har v\u00e6ret gennem alvorlig sygdom, er blevet mere taknemmelige for livet end de var f\u00f8r deres sygdom.\u00a0 N\u00e5r conoravirussen engang har lagt sig, vil den danske befolkning forh\u00e5bentlig sk\u00f8nne mere p\u00e5 den ganske enkle hverdag. Og m\u00e5ske vil vi ogs\u00e5 f\u00e5 endnu mere \u00f8mhed for vores syge og gamle. Det er dem, der er mest truet i \u00f8jeblikket af virussen.\u00a0 Vi frygter, at vi kan miste dem. Og frygten er ikke den v\u00e6rste f\u00f8lelse. Den fort\u00e6ller noget om vores k\u00e6rlighed. Kan vi lide nogle, kommer vi ogs\u00e5 til at lide for det. Gud kunne lide os og han kom til at lide for det p\u00e5 korset.<\/p>\n<p>Coronavirussen har vist, at det er sk\u00f8nt, n\u00e5r der ikke sker noget. Stille og roligt flyder gudstjenesten fra begyndelse til ende. Mange mener, at der burde v\u00e6re mere dr\u00f8n p\u00e5. Hvorfor det? Der er heller ikke meget dr\u00f8n p\u00e5 vores tilv\u00e6relse. \u00a0Og gud ske tak og lov for det. Vi g\u00f8r stort set det samme hver dag. St\u00e5r op, spiser, g\u00e5r i bad, l\u00e6ser avis, kommer hjem fra arbejde, g\u00e5r i seng og dr\u00f8mmer underlige dr\u00f8mme. Digteren Dan Tur\u00e8ll skrev engang et digt, der indledes s\u00e5dan: \u201dMest af alt holder jeg af hverdagen. Den langsomme opv\u00e5gnen til den kendte udsigt der alligevel ikke er helt s\u00e5 kendt. Familiens p\u00e5 en gang fortrolige og efter s\u00f8vnens fjernhed fremmede ansigter. Morgenkyssene. Postens sm\u00e6ld i entr\u00e9en. Kaffelugten. Den rituelle vandring til k\u00f8bmanden om hj\u00f8rnet efter m\u00e6lk, cigaretter, aviser -Jeg holder af hverdagen\u201d Og s\u00e5dan forts\u00e6tter han med omkv\u00e6det. \u201dJeg holder af hverdagen\u201d.\u00a0 Da min bror blev ramt af en alvorlig kr\u00e6ftsygdom \u00e6ndredes hans stille, rolige, forudsigelige hverdag sig til et helvede af behandlinger, unders\u00f8gelser, angst og smerte. Det blev et meget begivenhedsfuldt sidste \u00e5r han fik. Han sagde til mig: \u201dSk\u00f8n p\u00e5 din forudsigelige, rolige, stille hverdag. Den er et mirakel\u201d. \u00a0En af min andre s\u00f8skende, der er l\u00e6ge, gentager for mig: \u201dLad os nyde vores liv, f\u00f8r vi f\u00e5r en diagnose, der vil forvandle hverdagen til sygdom, afmagt, kamp og d\u00f8d\u201d. Diagnosel\u00f8se tider er gode tider.\u00a0 Det er slet ikke tosset, hvis det mest sp\u00e6ndende i l\u00f8bet af denne uge har v\u00e6ret, at der landede fire krager i stedet for tre krager p\u00e5 vores gr\u00e6spl\u00e6ne. En af vores tids tvangstanker er, at der hele tiden skal ske noget. Forandring. Forandring. \u00a0Men det er vidunderligt at leve i en begivenhedsl\u00f8s tid.<\/p>\n<p>I \u00f8jeblikket har vi coronavirusen &#8211; sygdomsm\u00e6ssigt sker der alt for meget i verdenen lige nu. Gid der ikke skete noget! Hvor er det en fantastisk tid, n\u00e5r vi kan n\u00f8jes med at sl\u00e5 op i avisen og l\u00e6se om, hvem der har vundet x-factor eller at statsminister Mette Frederiksen ikke vil tale i f\u00e6lledparken grundlovsdag. Det er sm\u00e5tingsafdelingen. Ligesom digteren Dan Tur\u00e8ll kan vi \u00f8ve os i fasten p\u00e5 at t\u00e6nke: \u201dJeg holder af hverdagen\u201d. Der er nok at v\u00e6re taknemmelig for i hverdagen. T\u00e6nk at vi er mennesker, som Jesus vil d\u00f8 for, for at kunne give os et liv i hans rige. Det er s\u00e5 ufatteligt stort, at vi ikke forst\u00e5r det. \u00a0Under corona epidemien vil det g\u00e5 op for mange, at man lever p\u00e5 en livsl\u00f8gn, hvis man bilder sig ind, at man kan klare tilv\u00e6relsen ved egen hj\u00e6lp. Vi klarer ikke livet uden hj\u00e6lp fra Jesus Kristus. Vi kan ikke selv. Fra kirkernes side skal vi under coranavirussen ikke bare s\u00f8rge for at f\u00f8lge sundhedsmyndighedernes r\u00e5d. N\u00e6stek\u00e6rlighed er ogs\u00e5 at vaske h\u00e6nder og ikke g\u00e5 i kirke, hvis man f\u00f8ler sig smittet. Men vi skal ogs\u00e5 bede til Gud for at f\u00e5 standset epidemien. Vi kan ikke selv klare det.<\/p>\n<p>I \u00f8jeblikket er vi, som n\u00e6vnt, i fastetiden. Nogle faster fra k\u00f8d og m\u00e6lk og vin. Fint! Nogle faster fra fjernsynet og mobiltelefonen. Endnu mere fint! Men det bedste man kan bruge fastetiden til er, at faste fra l\u00f8gnen og s\u00f8ge sandheden. Som mods\u00e6tning til alle vore l\u00f8gne, ogs\u00e5 de l\u00f8gne der hedder at corona er bl\u00e6st op af pressen eller er en harml\u00f8s influenza, st\u00e5r Jesus Kristus. Han er sandheden og kender ikke til l\u00f8gn.\u00a0 Den manglende interesse nogle steder for at g\u00e5 i kirke om s\u00f8ndagen m\u00e5 skyldes, at sandheden er ilde h\u00f8rt.\u00a0 N\u00e5r man n\u00e6rmer sig Gud, f\u00e5r man nemlig afsl\u00f8ret alle sine l\u00f8gne. Foran hans ansigt er vi gennemskuet, men alligevel elsket. P\u00e5 den ene side har vi alts\u00e5 l\u00f8gnen, der h\u00f8rer til i Satans verden, og som vi er blevet afh\u00e6ngige af. Den er i sin natur frygtelig og \u00f8del\u00e6ggende. P\u00e5 den anden side har vi Kristus, Guds s\u00f8n, der er sandheden.\u00a0 Han siger det selv: \u201dJeg er sandheden\u201d. Hvert ord der udg\u00e5r af hans mund tager kraften af vores l\u00f8gne.\u00a0 Vort valg er, lige pr\u00e6cis her og nu, i hvilken retning vi efter denne gudstjeneste vil bev\u00e6ge os. Vil vi fors\u00f8ge at bev\u00e6ge os mod sandheden, Kristus, eller vil vi, af gammel vane, lade l\u00f8gnen forts\u00e6tte med at l\u00f8be af med os. Vil vi have Gud til far eller vil vi have Dj\u00e6vlen til far? Svaret m\u00e5 vi hver i s\u00e6r give med, hvad vi g\u00f8r og siger og t\u00e6nker i den kommende uge. Gud i vold. Amen.<\/p>\n<p>Sognepr\u00e6st Poul Joachim Stender<br \/>\nDK 4060 Kirke S\u00e5by<br \/>\npjs(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Coronavirus, hverdagen og fastetiden | 3. s\u00f8ndag i fasten |\u00a0Johannes 8,42-51 | Poul Joachim Stender | Coronavirussen har vist, hvor s\u00e5rbare vi er. Vi er ved at v\u00e5gne op til en ny tid. De fleste mennesker, der har v\u00e6ret gennem alvorlig sygdom, er blevet mere taknemmelige for livet end de var f\u00f8r deres sygdom.\u00a0 N\u00e5r [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1390,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,157,108,111,233,3,232,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2123","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-kapitel-08-chapter-08","category-nt","category-poul-joachim-stender","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2123","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2123"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2123\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2200,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2123\/revisions\/2200"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1390"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2123"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2123"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2123"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2123"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2123"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2123"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2123"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}