Her r\u00e5der Gud<\/strong><\/p>\n Der er et m\u00f8rke, et m\u00e6gtigt m\u00f8rke, Det er et m\u00f8rke med sorte engle Det er et m\u00f8rke bag fire v\u00e6gge .. s\u00e5dan skriver den danske digter, Iben Krogsdal \u2013 s\u00e5 hjertesk\u00e6rende, at vi kan m\u00e6rke, hvor dj\u00e6velsk ondt det er. Hvor modsat det er af alt godt. \u00a0\u00a0Ondskaben er et m\u00f8rke, digter hun, der hviskende lokker mennesker op med rod. som \u00f8del\u00e6gger og forvansker og fortr\u00e6nger og lokker. Ondskab findes. Den er ikke en illusion. Den er reel. Vi kunne begynde med at lytte til, hvad andre f\u00f8r os har gjort i h\u00e5bl\u00f8sheden. Det h\u00f8rte og sang vi, da vi kom i kirke i dag. Vi kunne g\u00e5 til ham, der har skrevet salmen, Paul Gerhardt, der kom som pr\u00e6st til den lille by, Mittenwalde midt i 1600-tallet. Byen var s\u00e5 medtaget af pest, 30-\u00e5rs-krig og sult, at indbyggerantallet var faldet fra ca. 1000 til 250 i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r. Selv mistede han fire af sine fem b\u00f8rn. I dag ville vi m\u00e5ske sige, at han netop ikke skriver salmen p\u00e5 intuition og f\u00f8lelse, s\u00e5dan som vi ofte g\u00f8r \u2013 tv\u00e6rtimod: vi ville vel kalde den kontra-intiutiv. Den skrives som tr\u00f8st. Som h\u00e5b og forvisning om, at alt kan blive anderledes. For at synge en tr\u00f8st frem, hvor den synes s\u00e5 langt v\u00e6k – synge tro og livskraft frem der, hvor det synes helt umuligt. P\u00e5 den m\u00f8rkeste baggrund. En tr\u00f8st og en livskraft, som ikke kommer fra os selv. Som giver os kraft. Kraft fra Gud. At tr\u00f8st og livskraft og liv kommer til os under mods\u00e6tningens fortegn bliver m\u00e5ske allertydeligst for os i d\u00e5ben. Der, hvor korset ikke mere er tegn p\u00e5 ondskab og d\u00f8d – men p\u00e5 befrielse og liv. S\u00e5 vidt, s\u00e5 godt \u2013 og s\u00e5 alligevel\u2026<\/p>\n Vi h\u00f8rer om, at Jesus jager en stum d\u00e6mon ud; d\u00e6monen har gjort en dreng stum, og da den er jaget ud, er drengen helbredt og kan tale igen. Det lyder fremmed for os. M\u00e5ske endda uhyggeligt og kynisk. S\u00e5dan at t\u00e6nke, at nogen er besat af Dj\u00e6velen. Alt det er fuldst\u00e6ndig uinteressant for Jesus. Han forklarer ikke det onde. Han bagatelliserer det ikke. Han blander sig. Han handler. For s\u00e5dan er Gud. D\u00f8dens, ligegyldighedens og livsledens fjende. <\/em><\/p>\n Det gode kommer fra Gud, siger Jesus. Og det onde kommer fra Dj\u00e6velen. Der findes ikke nogen neutral zone mellem de to. Der er ikke noget, der er ligegyldigt. Du skal stille dig p\u00e5 livets og det godes side. Ja, du blev allerede stillet der, dengang du blev d\u00f8bt, og hvor Guds finger tegnede et kors p\u00e5 dig. Det er ikke let at tro det. Vi skal hele tiden mindes om det \u2013 og vi g\u00e5r s\u00e5 let vild i det.<\/p>\n Luther \u2013 der selv var en god sj\u00e6les\u00f8rger – vidste godt, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re. Og at vi har brug for ganske enkelt at minde os selv om det, hver morgen. Og giv os stemme og giv os livstid Amen<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Tine Illum<\/p>\n DK-6o01 Bjert<\/p>\n Email: ti(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 3.s\u00f8ndag i fasten | 23.03.25 | Lukas 11,14-28 | Af Tine Illum | Her r\u00e5der Gud Der er et m\u00f8rke, et m\u00e6gtigt m\u00f8rke, det m\u00f8der verden i k\u00f8d og blod og g\u00e5r med hvisken igennem livet og lokker mennesker op med rod Det er et m\u00f8rke med sorte engle hvis vinger sl\u00e5r som en r\u00e6dselsvind […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":21980,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,1,157,853,108,111,114,607,3,109,414],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22059","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-aktuelle","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-deut","category-kapitel-11-chapter-11-lukas","category-nt","category-predigten","category-tine-illum"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22059","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22059"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22059\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22060,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22059\/revisions\/22060"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/21980"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22059"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22059"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22059"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22059"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22059"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22059"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22059"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\ndet m\u00f8der verden i k\u00f8d og blod
\nog g\u00e5r med hvisken igennem livet
\nog lokker mennesker op med rod<\/p>\n
\nhvis vinger sl\u00e5r som en r\u00e6dselsvind
\nog dem, de r\u00f8rer, forsvinder lydl\u00f8st
\ni deres egne forpinte sind<\/p>\n
\ndet er et m\u00f8rke der finder hjem
\nog tager gl\u00e6den fra \u00e5bne munde
\nog bl\u00e6ser livsl\u00f8gne ind i dem.<\/p>\n
\n\u2026 og n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 Guds engle som lysende hvide og billede p\u00e5 Guds omsorg og beskyttelse – s\u00e5 er ondskaben det stik modsatte: sorte engle \u2013 og n\u00e5r man r\u00f8res af deres vinger, forsvinder man lydl\u00f8st ind i sit eget forpinte sind. Det er det, vi kalder stumhedens d\u00e6moni \u2013 der er s\u00e5 langt fra den velsignede fortrolige stilhed, som man kan komme. Det er depressionens helvede, som vi kun er heldige, hvis vi kun har oplevet som glimt.
\n\u2026.. Og det er der, hvor m\u00f8rket bl\u00e6ser livsl\u00f8gne ind i os \u2013 s\u00e5 fuldst\u00e6ndig modsat fort\u00e6llingen om, at vores liv begyndte, da Gud bl\u00e6ste sin livs\u00e5nd ind i os.<\/p>\n
\nEngang afbilledede man det p\u00e5 kirkemure som dj\u00e6vle med horn i panden \u2013 i dag udtrykker vi os anderledes.
\nOndskab kan ikke fejes v\u00e6k. Eller latterligg\u00f8res. Eller bagatelliseres.
\nOg i vores stummeste m\u00f8rke m\u00e5 vi erkende \u2013 at ondskab er en kraft, som vi af og til kun kan bruge ordet \u201dbes\u00e6ttelse\u201d om. Der er kr\u00e6fter til stede, der er st\u00e6rkere end vores.
\nOg n\u00e5r vi s\u00e5 m\u00e6rker den form\u00f8rkede onde stumhed \u2013 eller sladderens hvislen \u2013 l\u00f8gnens lokkende forvr\u00e6ngninger. Og m\u00e6rker, hvordan den har taget i verden, i os selv \u2013 eller dem vi elsker. Hvor kan vi da vende os hen?
\nHvor er forl\u00f8sningen? Tr\u00f8sten? Befrielsen? Det, som vi ofte kalder for \u201dfrelse\u201d?<\/p>\n
\n„Befal du dine veje“. Sang vi. Mens m\u00f8rke skyer tr\u00e6kker ind over verden, som vi kender den; hvor magtbeg\u00e6rlige tyranner lyver og forvr\u00e6nger og h\u00e6rger. Og hvor vi hver is\u00e6r har vores d\u00e6moner at sl\u00e5s med i vores eget liv og i os selv.
\nHvad skal vi stille op med s\u00e5dan en salme ind i vores tid og vores liv? Er den bare h\u00e5bl\u00f8st naiv?
\nF\u00f8ler jeg rent faktisk det, jeg synger? T\u00e6nker jeg vel\u00a0 \u2026\u00a0 eller er det bare fromme ord? Jeg er jo vant til, at det jeg siger og synger skal udtrykke det, jeg f\u00f8ler.
\nMen hvad nu, hvis det det er alt for lidt \u2013 kun at synge det, jeg f\u00f8ler s\u00e5 autentisk \u2013 hvad nu, hvis det ogs\u00e5 er den anden vej rundt: at sangen kan g\u00e5 mig i blodet og i hjertet\u2026 at den kan g\u00e5 i min puls og mit liv.<\/p>\n
\nHvordan kunne han s\u00e5 skrive s\u00e5dan en salme? For med s\u00e5 stor elendighed \u2013 s\u00e5 megen lidelse – m\u00e5tte folk – og han selv – da enten holde op med at tro p\u00e5 Gud – eller tro, at Gud sender alt ondt. F\u00f8le, at de var forladt af Gud og at intet gav mening. Og s\u00e5 digter han s\u00e5 helt anderledes: tro p\u00e5 Gud; han vil vise dig vej igennem alt dette. Han vil hele dig. Du kan trygt have tillid til ham. Du h\u00f8rer jo til hos ham. Tro det og syng det. Og i de sidste 400 \u00e5r er salmen p\u00e5 mange sprog blevet sunget til fortr\u00f8stning og mod.<\/p>\n
\nI h\u00e5bl\u00f8sheden er det det eneste vi har. At tage imod de ord, der kommer udefra og ikke fra vores eget hjerte eller vores egen hjerne. Har vi glemt det? T\u00f8r vi give os hen, give slip p\u00e5 og overgive os til den tr\u00f8st. \u2026..og lige d\u00e9r fornemme, hvor trov\u00e6rdigt og livgivende, det er. Tr\u00f8st og kraft og liv kommer til os udefra. Fra Kristus. Og synges ind i os og bliver en kraft. Det vidste Gerhardt \u2013 ikke bare i teorien, men fra sig selv.<\/p>\n
\nHer skal det onde ikke f\u00e5 magten. Her er der valgt side. \u201dModtag korsets hellige tegn, b\u00e5de for dit ansigt og for dit bryst\u201d vi ser det. Og vi h\u00f8rer, at det er \u201det vidnesbyrd om, at du skal tilh\u00f8re den korsf\u00e6stede Herre, Jesus Kristus\u201d. \u201dVi forsager Dj\u00e6velen. Vi tror p\u00e5 Gud.\u201d sagde vi<\/p>\n
\nMen der var \u2013 og er \u2013 der i hvert fald \u00e9n tr\u00f8st i den tankegang: sygdom eller hvad det nu m\u00e5tte v\u00e6re er ikke min identitet, den er ikke mig selv \u2013 det er noget, der kommer et andet sted fra.
\nOg selv om vi ikke plejer at sige det p\u00e5 den m\u00e5de \u2013 s\u00e5 slipper vi ikke fra tanken: \u00a0Hvor kommer det onde fra? Er det min egen skyld \u2013 er det fordi jeg ikke har t\u00e6nkt positivt nok? eller spist nok spinat eller drukket nok gr\u00f8n te? Eller troet nok.
\nFor ikke at tale om, at det s\u00e5 ogs\u00e5 heldigvis er de andres egen skyld, hvis de rammes af ulykke eller sygdom. Det beh\u00f8ver jeg ikke blande mig i. Det er ikke mit ansvar.<\/em><\/p>\n
\nEn k\u00e6rlighedserkl\u00e6ring. Du er d\u00e6kket ind af det kors, Jesus d\u00f8de p\u00e5. Du er blevet trukket med op i hans opstandelse og p\u00e5skeliv. Det er godt at vide. Nu er du stillet p\u00e5 livets side. Du skal h\u00f8re, hvad Gud siger, og handle efter det. Det er ogs\u00e5 gennem dig, Guds vilje sker i verden. <\/em><\/p>\n
\nS\u00e5 han siger: om morgenen skal du bede Fadervor og sl\u00e5 korsets tegn og g\u00e5 glad til din gerning. Og: om aftenen skal du bede Fadervor og sl\u00e5 korsets tegn og trygt l\u00e6gge dig til at sove.
\nTro det: Her lyser Kristus. Her r\u00e5der Gud.
\nIben Krogsdal siger det s\u00e5dan:<\/p>\n
\nog giv os varme og fyld os ud
\ns\u00e5 vi kan lyse n\u00e5r m\u00f8rket kommer
\nog svare stille: Her r\u00e5der Gud<\/p>\n