Pr\u00e6diken ved mindeh\u00f8jtideligheden i anledning af fejlbombningen af Jeanne d\u2019Arc-skolen i den 21. marts 1945<\/strong><\/p>\n \u201cHvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da v\u00e6re imod os?\u00a0 Han, som ikke sparede sin egen s\u00f8n, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham sk\u00e6nke os alt?\u00a0 Hvem vil anklage Guds udvalgte? Gud g\u00f8r retf\u00e6rdig.\u00a0 Hvem vil ford\u00f8<\/em>mme? Kristus Jesus er d<\/em>\u00f8d, ja endnu mere, han er opst\u00e5et og sidder ved Guds h\u00f8jre h\u00e5nd og g\u00e5r i forb\u00f8n for os.\u00a0 Hvem kan skille os fra Kristi k\u00e6rlighed? N\u00f8<\/em>d eller angst? Forf<\/em>\u00f8lgelse, sult eller n\u00f8genhed? Fare eller sv\u00e6<\/em>rd? <\/em>\u2013\u00a0 som der st\u00e5r skrevet: P\u00e5 grund af dig dr\u00e6bes vi dagen lang, vi regnes for slagtef\u00e5r. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os.\u00a0 For jeg er vis p\u00e5, at hverken d\u00f8d eller liv eller engle eller magter eller noget nuv\u00e6rende eller noget kommende eller kr\u00e6fter eller noget i det h\u00f8je eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds k\u00e6rlighed i Kristus Jesus, vor Herre\u201d. (Paulus\u2019 brev til Romerne 8,31-39).<\/em><\/p>\n Tavsheden er et frygteligt indelukke. Dysterhed og m\u00f8rke. Tavsheden er en ormeg\u00e5rd, hvor det ene mareridt efter det andet piner den v\u00e5gne og den sovende. Tavsheden kan v\u00e6re s\u00e5 manifest, at man ikke ved, om man har oplevet noget bestemt, eller om det blot er en ond dr\u00f8m, man forf\u00f8lges af.<\/p>\n I mine forberedelser til denne dag har det v\u00e6ret hjertesk\u00e6rende at l\u00e6se om alle de b\u00f8rn og unge, der voksede op med frygtelige h\u00e6ndelser, der buldrede rundt inden i dem; men som ikke kunne f\u00e5 ord, handlinger, udtryk. H\u00e6ndelserne gl\u00f8dede i deres sind og l\u00e5 ofte p\u00e5 tungen; men n\u00e5r man s\u00e5 fors\u00f8gte sig, blev man gennet ind i tavsheden igen.<\/p>\n Det var ikke ond vilje. Man troede det virkeligt. Man troede, at b\u00f8rn glemmer! Man vidste ikke bedre.<\/p>\n De havde haft krigens gru t\u00e6t p\u00e5 sig. De h\u00f8rte skrig, jammer, forf\u00e6rdede stemmer resten af deres dage. Nogle m\u00e5tte lede efter sproget, for pludselig kunne de ikke tale. H\u00f8r hvad s\u00f8ster Emma Martensen skrev mange \u00e5r efter: \u201cJeg kunne ikke lide at v\u00e6re p\u00e5 5.sal – heller ikke i k\u00e6ldre eller at blive lukket inde. Men s\u00e5dan har jeg det ikke mere. Jeg er stadig bange for ild, men det skyldes b\u00e5de bombardementet og andre oplevelser, jeg fik senere i livet.\u201d (Side 97 i Tavsheden blev min sang). Mange af b\u00f8rnene har resten af deres dage bem\u00e6rket hver en flyvemaskine, hvert et brag, ikke kunnet f\u00e6rdes i lukkede rum, i elevatorer.<\/p>\n Men for de fleste var det s\u00e5dan, at det f\u00f8rst var da de endelig turde bryde tavsheden, at de kunne f\u00e5 luft igen. Da tavsheden endelig blev til sang, lettede det. Da man endelig kunne tale om den d\u00e5rlige samvittighed, som mange havde sl\u00e6bt med sig ved blot at have overlevet – akkurat ligesom d\u00f8dslejrenes overlevede – blev det sl\u00e5et spr\u00e6kker i m\u00f8rket og lys faldt ind i livet.<\/p>\n S\u00f8ster Emma skriver: \u201cDet, der is\u00e6r er blevet st\u00e5ende i min erindring og i mit sind er, at krig under alle omst\u00e6ndigheder er ond, uretf\u00e6rdig og brutal, al vold og undertrykkelse er grusom, for det \u00f8del\u00e6gger liv og rammer blindt og forvolder stor skade og uoprettelig sorg\u201d (side 97f).<\/p>\n M\u00e5ske var der en anden grund til, at fejlbombningen af Jeanne d\u2019Arc skolen ikke var nem at tale om. Operation Karthago, angrebet p\u00e5 Shellhuset, hvor ledelsen af den danske modstandsbev\u00e6gelse var f\u00e6ngslet, og hvor Gestapo havde sine arkiver over modstandsbev\u00e6gelsen, skulle v\u00e6re hovedm\u00e5let for bombardementet. Det var en frygtelig fejltagelse, at en af flyvemaskinerne ramte en mast og forulykkede her p\u00e5 Frederiksberg og medf\u00f8rte, at anden b\u00f8lge af bombemaskinerne troede at r\u00f8gen fra maskinen, var r\u00f8gen fra Shellhuset, og derfor t\u00f8mte de deres bombelast over skolen.<\/p>\n Air Vise Marshall Embry, RAF, havde v\u00e6ret meget i tvivl om muligheden for denne operation. Han var bange for de civile tab i byen og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 for de fejltagelser, der nemt kunne ske, n\u00e5r man skulle tr\u00e6ffe hurtige beslutninger som pilot, der bev\u00e6gede sig med en hastighed af ca. 400 km hen over jordens overflade. Gl\u00e6den i London havde v\u00e6ret enorm, da man erfarede, at det var lykkedes med bombningen af Gestapos hovedkvarter; men da man f\u00e5 minutter efter fik kendskab til den frygtelige fejlbombning af Jeanne d\u2019Arc Skolen var rummet blevet fyldt med fortvivlet sorg og forf\u00e6rdelse. Det frygtelige, som man havde v\u00e6ret bange for kunne ske, var sket og i et omfang som kaldte p\u00e5 et forknyt sind.<\/p>\n D\u00f8ren ind til Danmarks frihed stod p\u00e5 klem i for\u00e5ret 1945 og s\u00e5 sker dette, der naturligvis r\u00e5ber et k\u00e6mpe HVORFOR ud i samtid og eftertid. Krigens forbandelse viser sit fule fj\u00e6s i s\u00e5danne stunder.<\/p>\n \u201dFor jeg er vis p\u00e5, at hverken d\u00f8d eller liv eller engle eller magter eller noget nuv\u00e6rende eller noget kommende eller kr\u00e6fter eller noget i det h\u00f8je eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds k\u00e6rlighed i Kristus Jesus, vor Herre\u201d <\/em>skrev Paulus til romerne og til eftertiden, som om han vidste, at verden var fyldt med dilemmaer og levede i frygtelige mods\u00e6tningsforhold, hvor man f.eks. bliver n\u00f8dt til at gribe til v\u00e5ben for at sikre frihed og retf\u00e6rdighed. Paulus peger p\u00e5 p\u00e5skens historie.<\/p>\n Vi har lige st\u00e5et nede ved mindesm\u00e6rket p\u00e5 Frederiksberg All\u00e9 og set p\u00e5 korset, der h\u00e6nger p\u00e5 Josef-s\u00f8steren dragt. Dette besynderlige tegn, der betyder d\u00f8d og liv – grav og evighed – m\u00f8rke og lys.<\/p>\n Der er nogle kristelige traditioner, der lader som om al lidelse er indeholdt i Jesus\u2019 kors og derfor g\u00f8r hans lidelse s\u00e5 absolut, at al anden lidelse oph\u00e6ves eller relativeres. Jeg tror, det er en frygtelig fejlfortolkning. Den norske digter Inger Hagerup skriver i sit digt: Den korsf\u00e6stede siger:<\/p>\n \u201cTag mig ned. Det er p\u00e5 tide.\/ Troede jeg kunne lide\/ det som millioner led?\/ Dachau, Buchenwald og Belsen,\/ hvor var jeg, og hvor var frelsen?\/ Tag mig ned.<\/em><\/p>\n Tag mig ned. Jeg var der ikke.\/ R\u00e6dslen i barneblikket,\/ moderens gr\u00e5d gik forbi mig.\/ Knus mit kors som ikke kunne\/ redde dem som gik til grunde.\/ Tag mig ned. G\u00f8r verden fri.\u201d<\/em><\/p>\n P\u00e5 en dag som denne tror jeg, at jeg forst\u00e5r Inger Hagerups fortvivlelse, og alligevel kan jeg ikke slippe for at have Paulus\u2019 ord i mine \u00f8rer – jeg kan ikke blive fri for at se ind i den verden, hvor mods\u00e6tninger sl\u00e5r sammen foran mit syn, og jeg ser Shellhuset p\u00e5 den ene side og Jeanne d\u2019Arc skolen p\u00e5 den anden, og n\u00e5r jeg \u00e5bner avisen, ser jeg det igen og r\u00e5ber HVORFOR?<\/p>\n N\u00e5r Jesus siger til sine efterf\u00f8lgere, at vi skal tage vores kors op og f\u00f8lge ham, s\u00e5 er det hans m\u00e5de at bryde tavsheden p\u00e5. Gud sidder ikke p\u00e5 en trone langt v\u00e6k fra verden, men er til stede i lidelsen. Gud er midt iblandt os. Det er ikke m\u00e6rkeligt i s\u00e5danne situationer at sp\u00f8rge, hvor er Gud? – ligesom det ikke er m\u00e6rkeligt at sp\u00f8rge: hvor er mennesket? Den korsf\u00e6stede f\u00e5r os til sp\u00f8rge efter de korsf\u00e6stede. \u201cKorset er en radikal anst\u00f8dssten, som fastholder os p\u00e5 tilv\u00e6relsens brutalitet\u201d (Thelle). N\u00e5r vi taler om korset taler vi alts\u00e5 virkeligt om virkeligheden, og vi skal ogs\u00e5 tale om l\u00e6ngslen, som lidelsen f\u00f8der. Vores l\u00e6ngsel er den k\u00e6rlighed, der dagligt f\u00f8der liv p\u00e5 jorden, n\u00e5r mennesker t\u00f8r give udtryk for h\u00e5b. Paulus udtrykker et h\u00e5b, der tager sit udgangspunkt i den virkelighed, at m\u00f8rket bliver brudt af lyset, og at der er fortrolighed hos Gud og n\u00e6rhed, der betyder at autorit\u00e6re kr\u00e6fter bliver modsagt, og vi tager ansvar, geb\u00e6rder os i tilv\u00e6relsen med barmhjertighed, men f\u00f8rst og fremmest er vi dem, der tror p\u00e5, at hemmeligheden er, at turde forlade sig p\u00e5, at vi er kaldede til at g\u00f8re modstand mod det absurde og ondskaben og efter bedste evne oms\u00e6tte den n\u00e5de, som vi bliver m\u00f8dt med i et samfund, hvor vi ikke lukker hinanden inde i tavshed. Frihed, tro og tillid kr\u00e6ver af og til stilhed, som er kreativ og helende. Tavsheden den synger vi v\u00e6k!\u00a0 Amen.<\/p>\n Biskop Peter Skov-Jakobsen<\/p>\n N\u00f8rregade 11, DK-1165 K\u00f8benhavn K<\/p>\n Email: pesj(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Midfaste s\u00f8ndag | 30.03.2025 | Romerbrevet 8,31-39 | Peter Skov-Jakobsen | Pr\u00e6diken ved mindeh\u00f8jtideligheden i anledning af fejlbombningen af Jeanne d\u2019Arc-skolen i den 21. marts 1945 \u201cHvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da v\u00e6re imod os?\u00a0 Han, som ikke sparede sin egen s\u00f8n, men gav ham hen for os […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5884,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[41,157,853,108,111,447,349,692,3,622,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22461","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-roemer","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-08-chapter-08-roemer","category-kasus","category-laetare","category-nt","category-peter-skov-jakobsen","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22461","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22461"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22461\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22462,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22461\/revisions\/22462"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5884"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22461"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22461"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22461"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22461"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22461"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22461"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22461"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n