Salmer:<\/p>\n
747 lysets engel<\/p>\n
71 nu kom der bud<\/p>\n
803 Maria snart er det for\u00e5r<\/p>\n
Lille ida sommersang<\/p>\n
826 guds n\u00e5de er en vinterg\u00e6k<\/p>\n
721 Frydeligt med jubelkor<\/p>\n
\u201dEn tid \u2013 Et sted \u2013 Et menneske\u201d <\/strong><\/p>\n Ordene er titlen p\u00e5 mindesm\u00e6rket sat p\u00e5 Kastellet i K\u00f8benhavn til erindring om Danmarks internationale indsats siden 1948.<\/p>\n Monumentet best\u00e5r af tre rum af granitbekl\u00e6dte mure med lyss\u00f8jler. I det f\u00f8rste rum st\u00e5r en v\u00e5geild i form af en t\u00e6ndt fakkel \u2013 tidens flamme, der oplyser en mur med navne p\u00e5 konflikt- og katastrofeomr\u00e5der – navne p\u00e5 steder. Og i v\u00e6rkets inderste rum er et vandbassin, omkranset af mur med inskriptioner med navne p\u00e5 faldne – mennesket<\/p>\n De mennesker, der var p\u00e5 et sted p\u00e5 et tidspunkt – og mistede livet.<\/p>\n V\u00e6rket er voldsomt, fordi det jo handler om mennesker, der ikke er mere. Men samtidig flot, fordi der fastholdes, at vi mennesker altid er tilstede \u2013 netop der, hvor vi er \u2013 p\u00e5 det sted og i den tid, hvor vi netop lever.<\/p>\n P\u00e5 Kastellet har ordene en helt s\u00e6rlig mening, fordi de knytter sig til det faktum, at\u00a0 tilstedev\u00e6relse har sin pris og ind i mellem den st\u00f8rste pris.<\/p>\n Men ordene r\u00e6kker l\u00e6ngere ud.<\/p>\n De fastholder at s\u00e5dan er det t\u00e6nkt med os, s\u00e5dan er vores lod \u2013 vores forpligtelse p\u00e5 verden \u2013 p\u00e5 hinanden \u2013 p\u00e5 vores steder. Vi kan ikke leve i verden \u201dgenerelt\u201d, vi kan ikke leve i al almindelighed. Vi er ikke kun en del af flokken. Vi lever altid som et menneske \u2013 som den netop vi<\/em> er, i den sammenh\u00e6ng netop vi <\/em>er sat i.<\/p>\n Og det kan v\u00e6re det forkerte sted eller det helt rigtige sted \u2013 alt efter omst\u00e6ndighederne.<\/p>\n Uanset hvor meget vi fors\u00f8ger at generalisere, uanset hvor gerne vi udtaler os om \u201d som folk er flest\u201d s\u00e5 er folk faktisk aldrig som folk er flest. Netop derfor taler vi om menneskerettigheder, fordi ingen m\u00e5 til at kr\u00e6nke et andet menneske, alle st\u00e5r i egen ret. Men vi taler ogs\u00e5 om menneskepligter, vi er sat i verden for at tage ansvaret p\u00e5 os.<\/p>\n Opgave fik vi med fra skabelsens tid, og den blev i d\u00e5ben lagt netop p\u00e5 vores<\/em> skuldre og i vores<\/em> hjerter.\u00a0 Vorherre vil os og vil noget med os, ikke i al almindelighed, men netop som os – personligt tilstedev\u00e6rende i tiden.<\/p>\n I dag fejrer vi Maria Bebudelse \u2013 kirke\u00e5rets mindst forst\u00e5elige h\u00f8jtid og p\u00e5 sin vis mest betydningsfulde h\u00f8jtid<\/p>\n \u2013 den dag 9 m\u00e5neder f\u00f8r julenat, hvor englen kommer til Maria og bebuder hende, at hun skal b\u00e6re Guds s\u00f8n ind i verden. Og selvom hun stiller det sp\u00f8rgsm\u00e5l enhver logiker ville stille \u201dHvordan skal det g\u00e5 til? Jeg har jo aldrig v\u00e6ret sammen med en mand\u201d m\u00e5 hun affinde sig med svaret at \u201dintet er umuligt for Gud.\u00ab<\/p>\n I dag \u2013 bebudes det at Maria er med barn \u2013 og det er ikke til at forst\u00e5, men sandheden er at miraklet skete \u2013<\/p>\n \u00a0– miraklet at Gud blev menneske \u2013 p\u00e5 et sted – i en tid<\/p>\n Gud oph\u00f8rte med kun at v\u00e6re den alm\u00e6gtige Gud, der i sin allestedsn\u00e6rv\u00e6relse var Gud for alt og alle, men samtidig forblev upersonlig og fjern, og netop det er det helt n\u00f8dvendige og vigtige. Ved bebudelsen greb Gud ind i verden. Gik fra generel til udvalgt. Gik fra den gode v\u00e6ren i den br\u00e6ndende rosenbusk og lod sig rodf\u00e6ste som menneske i menneskers verden \u2013 gennem et befrugtet \u00e6g i Marias livmoder –<\/p>\n P\u00e5 den m\u00e5de er Maria bebudelse starten p\u00e5 det hele \u2013 begyndelsen til alt det der g\u00f8r kristendommen til kristendommen \u2013 bebudelsen stadf\u00e6ster at det faktisk skete – skete et sted \u2013 skete i tiden<\/p>\n Hellig\u00e5nden plantede Gud i verdens moder og spiren voksede og blev til lyset, der julemorgen br\u00f8d med m\u00f8rket og p\u00e5skemorgen br\u00f8d med d\u00f8den og gav os mennesker h\u00e5b til at tro at netop vi har plads i den fort\u00e6lling.<\/p>\n Plads der hvor vi er sat \u2013 og hvor vores r\u00f8dder f\u00e5r lov at gribe og styrkes s\u00e5 vi kan vokse som stammer og udfolde os i gerning og b\u00e6re ved til verden.<\/p>\n Fort\u00e6llingen om Marie bebudelse er n\u00f8dvendig, fordi den netop holder os fast p\u00e5, at det betyder noget at noget har et udgangspunkt.<\/p>\n Fort\u00e6ller os at som vorherre blev rodf\u00e6stet er vi rodf\u00e6stede. Og netop det er betydningsfuldt.<\/p>\n Og vi ved det jo \u2013 for derfor tager vi jo vores \u00e6gtef\u00e6ller med hjem til det sted, hvor vi tr\u00e5dte vores barnesko- Og vi sk\u00e6rer vores navne i tr\u00e6ets bark og vender tilbage til det \u00e5rtier senere. Og vi s\u00e6tter mindesm\u00e6rker for mindev\u00e6rdige begivenheder for at fastholde \u00f8jeblikket.<\/p>\n For at have et sted at knytte den r\u00f8de tr\u00e5d an ved. Ikke s\u00e5 meget for at g\u00f8re selve stedet helligt \u2013 men for at fastholde os i det konkrete.<\/p>\n Vi fejrer Marias bebudelse \u2013 for at fejre det at<\/em> Gud virkelig tog bolig i verden, at det virkeligt skete at Guds gang virkelig blev sat p\u00e5 landkortet<\/p>\n Jesus blev gjort til menneske i fysisk forstand \u2013 p\u00e5 et sted i et f\u00e6llesskab \u2013 en familie \u2013 og i en tid \u2013 for at give os den gave, at vi aldrig lever i almindelig og helt generelt, men hver og en er og \u00e5nder og betyder noget til Guds gl\u00e6de og gavn \u2013 og det er menneskeligt vigtigt.<\/p>\n Derfor er det ogs\u00e5 s\u00e5 fint at rammen for gudstjenesten i dag er den nyskabte musikv\u00e6rk \u201dLyden af skjoldungestien\u201d. Et v\u00e6rk som i dag har gjort vores gudstjeneste til en form for moderne kantate gudstjeneste<\/p>\n Det er et v\u00e6rk skabt i en lytten til vores sted. 4 steder p\u00e5 skjoldungestien, der g\u00e5r gennem Lejre er de 2 musikere; Isak Schi\u00f8dt og Naja-Maria Souli\u00e9 standset op for at lytte til stedets musik. For at fange stedets konkrete lyde og oms\u00e6tte dem til noget s\u00e5 ukonkret som et musikstykke for cello og saxofon \u2013 For at give os der lytter mulighed for at genfinde og indfange den forbundethed med det sted, der netop er blevet vores sted.<\/p>\n Livet blev til p\u00e5 et sted ved et menneske. Og Guds k\u00e6rlighed bredte sig ved det til mennesker ud over hele vores jordklode.<\/p>\n Herfra og ud, helt konkret, hvor det n\u00e5ede frem og slog rod<\/p>\n og helt ukonkret, som det blev omformet til k\u00e6rlighed og f\u00e6llesskab mellem mennesker b\u00e5ret af Guds n\u00e5de og rummet af hans tilgivende \u00e5nd. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Valgmenighedspr\u00e6st Laura Lundager Jensen Mari\u00e6 bebudelse | 06.04.25 | Lukas 1,26-39 | Af Laura Lundager Jensen | Salmer: 747 lysets engel 71 nu kom der bud 803 Maria snart er det for\u00e5r Lille ida sommersang 826 guds n\u00e5de er en vinterg\u00e6k 721 Frydeligt med jubelkor \u201dEn tid \u2013 Et sted \u2013 Et menneske\u201d Ordene er titlen p\u00e5 mindesm\u00e6rket sat […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22486,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,262,608,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22501","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-01-chapter-01","category-laura-lundager-jensen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22501","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22501"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22501\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22502,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22501\/revisions\/22502"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22486"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22501"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22501"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22501"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22501"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22501"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22501"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22501"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nLangetoften 1, Osted
\nDK-4320 Lejre
\nE-mail: luje(at)kp.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"