Lovsangen trods lidelsen | Palmes\u00f8ndag | 13.04. 2025 | Matth\u00e6us 21,1-9 |\u00a0Marianne Christiansen |<\/p>\n
Se s\u00e5, nu begynder vi. N\u00e5r vi er ved enden af historien ved vi mere, end vi nu ved. S\u00e5dan begynder H. C. Andersens store eventyr Snedronningen om den lille Gerda, der g\u00e5r p\u00e5 bare f\u00f8dder alene ud i verden og til sidst lige ind i snedronningens iskolde slot for at frelse sin lille ven.<\/p>\n
Nu begynder historien, og den vil g\u00f8re os klogere \u2013 eller vil den det? Eller driller H. C. Andersen os med, at vi altid tror, at det drejer sig om at blive klogere? For historien om snedronningen drejer sig om, at det netop ikke er, hvad du ved, og hvor klog du er blevet, der kan frelse dig, men kun den k\u00e6rlighed, der vil g\u00e5 i d\u00f8den for at finde dig. Og den kan man ikke blive klog p\u00e5. Den kan man bare tage imod og h\u00f8re om. M\u00e5ske endda komme til at tro p\u00e5.<\/p>\n
Se s\u00e5, nu rider Jesus ind i Jerusalem, og vi skal fejre p\u00e5ske og endnu engang h\u00f8re og gennemleve historien. Vi ved, at han red ind under jubelr\u00e5b til Jerusalem, der dengang som nu l\u00e6ngtes efter retf\u00e6rdighed og fred og heling. Der var<\/em>virkelig nogen, der troede og h\u00e5bede, at han ville bringe befrielse til de besatte og undertrykte og heling til de syge og skabe et retf\u00e6rdigt samfund. Og s\u00e5 var der var nogle, der ville noget helt andet og som planlagde hans d\u00f8d \u2013 det vidste han vel ogs\u00e5 selv.<\/p>\n Vi ved allerede nu, at han om f\u00e5 dage sidder til bords med sine n\u00e6rmeste venner, som alle som \u00e9n svigter ham, den ene v\u00e6rre end den anden. I h\u00f8rer allerede nu, at de r\u00e5b der gjaldede i gaderne af gl\u00e6de, da han red ind i snedronningens slot eller magtens centrum \u2013 de forvandlede sig til taktfaste r\u00e5b: Korsf\u00e6st ham, korsf\u00e6st ham! For s\u00e5dan er mennesker. Og t\u00e6nker vi efter, hvor langt vores eget mod og tapperhed r\u00e6kker, s\u00e5 vi ved ogs\u00e5 godt, at s\u00e5dan er vi. Vi ved, at det ender med smerte, d\u00f8d og sorg.<\/p>\n Men nej, det ender netop ikke d\u00e9r, for s\u00e5 kommer den overraskende slutning: Da alt h\u00e5b var ude og historien slut, stod han op fra de d\u00f8de, graven var tom, den fangne ven befriet. I solopgangen kom han g\u00e5ende gennem gr\u00e6sset fra et andet sted end forventet og hilste: Godmorgen.<\/p>\n \u201dSe s\u00e5, nu begynder vi, n\u00e5r vi er ved enden af historien ved vi mere end vi nu ved\u201d \u2013 nej, det g\u00f8r vi s\u00e5dan set ikke. Vi ved det hele allerede nu, og derfor t\u00f8r vi fort\u00e6lle historien, fordi vi tror og h\u00e5ber, at den, –\u00a0 det, alting –\u00a0 ender godt i opstandelsens solopgang. Men m\u00e5ske er vi ogs\u00e5 samtidig lidt valne, fordi vi godt ved, at det ikke er os, der f\u00e5r historien til at ende godt, og at vi nok snarere finder os selv i de tvetydige roller som glade tilh\u00e6ngere, der r\u00e5ber hosianna, n\u00e5r det er godt vejr, og der er mange andre, der hepper p\u00e5 vores hold, \u00a0– og er dem, der s\u00e5 har gjort sig usynlige, n\u00e5r det virkelig g\u00e6lder, og vores helt viser sig at v\u00e6re en taber.<\/p>\n Vi ved det godt. Alligevel gentager vi. Historien fort\u00e6lles b\u00e5de i fortid og nutid og fremtid. Historien fort\u00e6lles til hvert barn i d\u00e5ben: \u00a0i fortid, som det Jesus gik igennem; i nutid, at du skal tilh\u00f8re ham og v\u00e6re en del af den kirke, der altid genfort\u00e6ller p\u00e5sken; i den fremtid af h\u00e5b og evigt liv hvor Kristus kommer og d\u00f8mmer og g\u00f8r en ende p\u00e5 ondskab og uretf\u00e6rdighed.<\/p>\n Vi gentager den fort\u00e6lling, der \u00e6ndrede og \u00e6ndrer og vil \u00e6ndre verden. Hvert eventyr, der siden hen fort\u00e6lles om den yngste s\u00f8n, ham ingen regnede for noget, ham som ikke m\u00e5tte f\u00e5 en hest, men kun en gedebuk eller et \u00e6sel, men som alligevel bliver den, der befrier prinsessen og bliver helten til sidst, eller om den lille pige p\u00e5 bare f\u00f8dder, der befrier sin ven \u2013 alle de historier er efterklange af evangeliet om Jesu indtog.<\/p>\n Men den \u00e6ndrede jo ikke verden derved, at der ikke l\u00e6ngere rider tyranner ind over alle gr\u00e6nser, som bliver m\u00f8dt med hyldest eller ver\u00e5b, den \u00e6ndrede ikke p\u00e5 viljen til l\u00e6gge verden \u00f8de og til undertrykke andre. Kan vi virkelig tro p\u00e5, at ord kan \u00e6ndre verden? M\u00e5ske f\u00f8rst, n\u00e5r vi mister troen p\u00e5, at der er andet, der kan \u2013\u00a0 penge, v\u00e5ben, overmagt. N\u00e5r alt det afsl\u00f8rer sig som tom magt, der ikke kan \u00e6ndre noget som helst til det bedre, kun \u00f8del\u00e6gge, da kan vi h\u00f8re ordet, der stilf\u00e6rdigt kommer ridende som Jesus Kristus. Med ham kommer h\u00e5bet om, at noget andet end volden, pengene og overm\u00e6gtig teknologi er meningen. Noget andet, der vil gro frem med en kraft som m\u00e6lkeb\u00f8tter af ruinerne. Det har vi kun ord for \u2013 ord, der bliver ved med at fort\u00e6lle os, at vi er p\u00e5 vej igennem lidelsen til opstandelsen.<\/p>\n Den vej er Jesus og hans livsfort\u00e6lling. I den h\u00f8rer vi og ser vi, hvem Gud er \u2013 og vi kan endda synge det:<\/p>\n Herre, fordi du ikke lod guddomsmagt smede til krone, derimod valgte h\u00e5nsord og fattigdom ved vi hvem Gud er.<\/em><\/p>\n Herre, fordi du var hos de pinte her, var hos de d\u00f8mte, <\/em><\/p>\n ved vi at ingen ensomhed findes mer, ved vi hvor Gud er.<\/em><\/p>\n Derfor skal alle verdener, v\u00e6sener, alt som har v\u00e6ret,<\/em><\/p>\n \u00a0er og skal komme, hin dag bekende det: Jesus er Herre.<\/em><\/p>\n DDS 57<\/em><\/p>\n Se, s\u00e5 nu begynder vi \u2013 og vi begynder med at kende slutningen \u2013 hvem Gud er: \u00a0At den afm\u00e6gtige er den alm\u00e6gtige. Der begynder vi i d\u00e5ben og i dag og alle dage. Den historie er ikke fortid: Den er vores historie, vores livs eventyr, verdens livshistorie. Gud fort\u00e6ller den, og Jesus Kristus er begyndelsen og enden, alfa og omega. Til sidst befries alle fanger og alle ofre oprejses.<\/p>\n Derfor t\u00f8r vi v\u00e6re med i hosianna-r\u00e5bet og den umiddelbare gl\u00e6de palmes\u00f8ndag, uanset hvad der venter, og uanset hvor vi selv befinder os og ser os i historien \u2013 som den glade og befriede, eller som den, der endnu oplever at struben sn\u00f8rer sig sammen i sorg eller af frygt for hvordan det skal g\u00e5 os selv og verden, eller af skam over, at vi ikke er eller kan v\u00e6re s\u00e5dan som vi synes, at vi burde v\u00e6re. Der er mange ting, der kan kv\u00e6le lovsangen i et lille menneske, s\u00e5 man til sidst synes, at min stemme kan vel undv\u00e6res.<\/p>\n Men det kan den ikke. Hver eneste af os er med i Kristi historie \u2013 fra vugge til grav til d\u00f8d til liv. Det g\u00e6lder alle v\u00e6sener verdener og ogs\u00e5 mig. \u00a0N\u00e5r vi er helt ved enden af historien, ved vi nok mere end vi g\u00f8r nu, men lige nu ved vi nok til at leve p\u00e5 begyndelsen og v\u00e6re med som en lille enest\u00e5ende stemme i historien og i sangen og som \u00e9n, Kristus er kommet, kommer og vil komme for at befri.<\/p>\n F\u00f8r vi vender blikket indad og ransager os selv, skule vi m\u00e5ske begynde med at lukke \u00f8rer og \u00f8jne og sanser op. m\u00e6rke at solen skinner op huden, at fuglen synger, som ikke har tanker og forstand som vi har, men livskraft og den enest\u00e5ende opgave at v\u00e6re en lille fugl. En eneste lille fugl p\u00e5 et patr og tyve gram kan give s\u00e5 meget lyd, at den rammer et menneskes sind med hele for\u00e5rets kraft. En anemone, der \u00e5bner sit ansigt og svarer p\u00e5 solen<\/p>\n Skulle vi indviklede udviklede skabninger med det tunge hoved og den s\u00e5rbare krop s\u00e5 ikke l\u00f8fte hoved og lovsang endnu h\u00f8jere i taknemmelighed for at vi lige netop nu er til under solen, lige netop nu kan give lyd sammen med resten af skaberv\u00e6rket og takke fordi vi findes og alting findes og er lige nu.<\/p>\n Og mere end det. Skulle vi ikke som b\u00f8rn og sp\u00e6de og fulde folk \u2013 det er af dem man h\u00f8rer sandheden, synge hosianna, hil dig frelser og forsoner, fordi vi ved endnu mere om skaberen og lyset end fugle og blomster g\u00f8r. Vi har h\u00f8rt at han er kommet til verden og rider ind i hjertet af alting, for at helbrede.<\/p>\n For vist er det sandt at b\u00f8rns og sp\u00e6des lovsang ligesom stivner i munden p\u00e5 os med tiden. fordi vi jo \u00e6ldre vi bliver erfarer, oplever at struben sn\u00e6rer sig sammen \u2013 af frygt for hvordan det skal g\u00e5 os selv og verden, eller af skam over, at vi ikke er eller kan s\u00e5dan som vi synes, at vi burde v\u00e6re \u2013 vi kan endda skamme os over, at vi ikke l\u00e6ngere kan v\u00e6re glade som b\u00f8rn, fordi livet har ramt os med sygdom eller d\u00f8d, eller fordi vi er blevet skyld i ulykker og ondskab eller offer for ondskab. Der er mange ting, der kan kv\u00e6le lovsangen i et lille menneske., s\u00e5 man til sidst synes, at min stemme kan vel undv\u00e6res. Lovsangen er for de lykkelige og b\u00f8rn og enfoldige tumper, der endnu ikke kender verden.<\/p>\n S\u00e5 sandt. N\u00e5r vi m\u00e6rker solens str\u00e5ler, t\u00e6nker vi ogs\u00e5 p\u00e5 den globale opvarmning og vores skyld i den N\u00e5r vi h\u00f8rer fuglene t\u00e6nker vi p\u00e5 vores livs korthed og de for\u00e5r der for l\u00e6ngst er forbi og aldrig kommer igen, og n\u00e5r vi ser blomsterne t\u00e6nker vi p\u00e5, hvor skr\u00f8beligt livet er over for vold og ondskab, og hvor lidt der skal til for at trampe p\u00e5 og \u00f8del\u00e6gge de fine kroblade.<\/p>\n N\u00e5r vi palmes\u00f8ndag husker p\u00e5 b\u00f8rnenes sang og r\u00e5bene fra jerusalem til manden p\u00e5 \u00e6slet: Hosianna du Davids s\u00f8n, s\u00e5 husker vi ogs\u00e5, at samme stemmer f\u00e5 dage efter tog del i r\u00e5bet korsf\u00e6st, ham korsf\u00e6st ham, da han blev udstillet som \u00f8delagt tornekronet torturoffer.<\/p>\n Men netop derfor skal vi mennesket med den tunge bevidsthed synge b\u00f8rnenes og de sp\u00e6des lovsang. For det er taberen, offeret, den \u00f8delagt vi synger for. Vi lover den gud, der ikke holder sig fjernt fra de lidende og det \u00f8delagte liv, men g\u00e5r ind i det, for at overvinde d\u00f8den og ondskaben og skylden. og b\u00e6re livet frem p\u00e5 en ny m\u00e5de: Tilgivet og oprejst, endnu mere end for\u00e5rsfugelen ved \u2013 Verden forsonet med gud af hans k\u00e6rlighed over for\u00e5ret af b\u00f8rns og sp\u00e6des mund.<\/p>\n Det er i orden. Du m\u00e5 godt synge med. Du skal tage lovsangen op, ogs\u00e5 du der ved, at det er mest gr\u00e5d der kommer ud, hvis du begynder. For livet, for for\u00e5ret uden om. Lykken og livet, de er der ogs\u00e5 n\u00e5r du ikke kan se det. Velsignet v\u00e6re han som kommer i Herrens navn. Han kommer n\u00e5r det er m\u00f8rkest. og han kommer til sidst. Og derfor kan vi hver dag synge lovsang i forventning til den nye dag og i sidste ende i forventning til det evige liv. Amen.<\/p>\n Biskop Marianne Christiansen<\/p>\n Ribe Landevej 37 Email: mch(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Lovsangen trods lidelsen | Palmes\u00f8ndag | 13.04. 2025 | Matth\u00e6us 21,1-9 |\u00a0Marianne Christiansen | Se s\u00e5, nu begynder vi. N\u00e5r vi er ved enden af historien ved vi mere, end vi nu ved. S\u00e5dan begynder H. C. Andersens store eventyr Snedronningen om den lille Gerda, der g\u00e5r p\u00e5 bare f\u00f8dder alene ud i verden og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19909,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,727,157,853,108,111,274,349,611,3,699,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22507","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-21-chapter-21-matthaeus","category-kasus","category-marianne-christiansen","category-nt","category-palmsonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22507","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22507"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22507\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22508,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22507\/revisions\/22508"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19909"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22507"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22507"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22507"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22507"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22507"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22507"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22507"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n
\nDK-6100 Haderslev<\/p>\n