Jesus r\u00e6kker selv br\u00f8det og vinen til Judas og til os<\/strong><\/p>\n Ingen anden tro end kristendommen kunne vel finde p\u00e5 at v\u00e6lge et kors som sit symbol. De to linjer, der krydser hinanden: den vandrette som n\u00e5r man med h\u00e5nden tegner horisonten \u2013 den vide jord med alt, hvad den rummer. Med opremsningen fra en af Davidssalmerne: f\u00e5r og okser i m\u00e6ngde, vilde dyr, himlens fugle og havets fisk \u2013 og menneskeb\u00f8rn? Og s\u00e5 den lodrette linje: en streg fra himmel til jord, altid l\u00e6ngst forneden og trofast forankret: hvad er et menneskebarn, at du<\/em> tager dig af det? Et kors er den enklest mulige menneskefigur: en t\u00e6ndstik-skikkelse med samlede ben. En figur som os selv, n\u00e5r vi \u00e5bner favnen og r\u00e6kker armene ud mod verden. Et kors er de to streger, som Gud tegnede i jorden, da han tog m\u00e5l til Adam. Med \u00f8jet lysv\u00e5gent for alt stort og sm\u00e5t herneden, som Grundtvig skriver om det vandrette i vores liv. Og om det lodrette: \u201ddog fyldestgjort af glans fra evigheden.\u201d Korset er bygget ind i vores figur, i vores skygge n\u00e5r solen skinner og i vores skelet.<\/p>\n Men korset er ogs\u00e5 de to stykker tr\u00e6, hvorp\u00e5 Jesus blev henrettet. Et torturredskab, hvis konkrete virkem\u00e5de vi helst fortr\u00e6nger: han blev naglet fast, s\u00e5 han ikke kunne f\u00e5 armene ned. Vores instinkt siger os, at det g\u00e6lder om at s\u00f8ge lykke og undg\u00e5 lidelse. Men kristendommen bruger enhver lejlighed til at brande sig med dette smertesymbol. N\u00e5r b\u00f8rn b\u00e6res til d\u00e5ben: \u201dmodtag korsets hellige tegn.\u201d Det h\u00e6nger og glimter i unge pigers halsudsk\u00e6ring, findes i kirkers grundplan og i utallige afbildninger med og uden den korsf\u00e6stede. Og hver gang det er p\u00e5ske, bliver det vendt og drejet i beretningen om Jesus, som kom til at h\u00e6nge d\u00e9r p\u00e5 korset.<\/p>\n Var han et stakkels passivt offer, som enhver af os ville v\u00e6re i den situation? Var han offer for forr\u00e6deren Judas, var hans sidste uge i Jerusalem en katastrofe? Nej, hver eneste af de beretninger, som f\u00f8rer frem mod korsf\u00e6stelsen, fort\u00e6ller om begivenheder, der f\u00f8lger en meningsfuld plan. Selv Judas, der mener at han styrer begivenhederne med sit forr\u00e6dderi, er i dette spil kun et redskab.<\/p>\n \u201dMin time er n\u00e6r\u201d, siger Jesus til disciplene, da han sender ind i byen for at finde stedet at holde p\u00e5ske. Vi f\u00e5r ikke at vide, hvem der l\u00e6gger hus til. Jesus siger bare: \u201dg\u00e5 ind i byen til den og den og sig til ham.\u201d M\u00e5ske kender Matth\u00e6us denne persons identitet og vil af en eller anden grund holde den hemmelig. Det var p\u00e5lagt Jerusalems borgere at give gratis husly til enhver fremmed, som kom til byen til p\u00e5skefesten. Men for Jesus spiller en g\u00e6stfri v\u00e6rts invitation \u2013 eller identitet for den sags skyld \u2013 det spiller ingen rolle. Initiativet ligger hos ham, hvis time er n\u00e6r. Og timen, den kommer p\u00e5 korset.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 snart Judas\u2019 time, som er n\u00e6r. Hans chance for et \u00f8jebliks ber\u00f8mmelse. M\u00e5ske dr\u00f8mmer han om det \u00f8jeblik, hvor Jesus i l\u00e6nker vil se ham st\u00e5 med soldaterne og pludselig indse, at det var ham, Judas,<\/em> der styrede alle begivenheder? Et \u00f8jeblik med ros og \u00e6re. Judas\u2019 time var n\u00e6r. Men den kom p\u00e5 en anden m\u00e5de, end Judas havde t\u00e6nkt. Den kom omkring bordet, da Jesus udpegede ham: \u201ddet er ham, som dypper i fadet sammen med mig.\u201d Og n\u00e5r han senere st\u00e5r med soldaterne i Gethsemane og har vundet over Jesus ved at kysse ham, kan han ikke bruge den sejr og de s\u00f8lvpenge til noget som helst. I det \u00f8jeblik vil han forst\u00e5, at han selv trods sin opfindsomhed og sit initiativ, trods hele sit ubestridte Judas-talent kun har \u00e9t fom\u00e5l her i verden: at v\u00e6re vejbereder for Jesus. Judas er en tragisk figur: han vil konsekvent det onde, men kommer til at fremme det gode. Forr\u00e6deriet kan ikke \u00e6ndre p\u00e5 hans tilt\u00e6nkte sk\u00e6bne: at v\u00e6re en dramatisk men n\u00f8dvendig brik for at Jesu time<\/em> kan komme. Der er kun \u00e9n vej ud for Judas: og det er at forsvinde helt. Bibelen vil vide, at han endte med at h\u00e6nge sig i et tr\u00e6. Selv d\u00e9r i tr\u00e6et, hvor han h\u00e6ngte sig, beholdt hans liv en mening. Det, som er p\u00e5 f\u00e6rde i p\u00e5sken, er nemlig meget st\u00f8rre end hvad skidtkn\u00e6gten Judas kan fatte. S\u00e5 stort som tingene bliver, n\u00e5r selv det onde tjener det godes sag. Gud er ikke det ondes modstander i en evigt b\u00f8lgende kamp her p\u00e5 planeten. Det onde m\u00e5 selv opleve sig i Vorherres magt.<\/p>\n Det er det, der menes, n\u00e5r det i en b\u00f8n hedder, at Gud \u201domfatter b\u00e5de godt og ondt\u201d. Judas, forr\u00e6deren og angiveren, der forkastede <\/em>Jesus \u2013 er han i virkeligheden den vigtigste disciple sk\u00e6rtorsdag? Judas, det godes uvilk\u00e5rlige tjener? Judas rummer i sin person p\u00e5standen om, at der kun er Gud til at st\u00e5 bag alt det i vores verden, som er ondt og g\u00f8r ondt. Jeg tror ikke, der findes en dj\u00e6vel med nogen som helst magt. Alting, kommer fra den Gud, der giver og tager. Men vel at m\u00e6rke med \u00e9n helt afg\u00f8rende tilf\u00f8jelse: Kristus var selv\u00a0 i torturkamret, p\u00e5 d\u00f8dsgangen, p\u00e5 korset. Gud, som omfatter godt og ondt, underl\u00e6gger sig selv det onde. N\u00e5r mennesker i n\u00f8d sl\u00e5r akkurat korsets tegn for sig, s\u00e5 er det det, de husker. Kristus led selv.<\/p>\n Og endelig er det ogs\u00e5 ved at v\u00e6re disciplenes time.<\/em> Den kommer ved bordet, hvor Jesus siger: \u201d\u00e9n af jer vil forr\u00e5de mig.\u201d L\u00e6g m\u00e6rke til, hvordan disciplene reagerer. Det er et \u00f8jeblik, der kalder p\u00e5 \u00e6rlighed, og derfor udbryder de: \u201dDet er vel ikke mig, Herre?\u201d Hvem kan \u00e6rligt sige: forr\u00e5de dig, det kunne jeg ikke finde p\u00e5? Disciplene s\u00f8ger forg\u00e6ves svaret p\u00e5 deres sande natur og m\u00e5 s\u00f8ge det hos Jesus: \u201ddet er vel ikke mig?\u201d Jo, det kunne sagtens v\u00e6re hver og \u00e9n af disciplene \u2013 og det bliver det ogs\u00e5, s\u00e5 sandt som de flygter fra Jesus og forn\u00e6gter ham. Judas er blot den, som loddet er faldet p\u00e5. Idag er det ham, der har s\u00f8lvpengene. Men de vil alle sammen forr\u00e5de Jesus. Disciplene om bordet sk\u00e6rtorsdag \u2013 de rummer i deres person hver af os, som kun af tilf\u00e6ldige grunde er gode retskafne borgere, men som os alle<\/em> under andre omst\u00e6ndigheder kunne blive en diktators medl\u00f8bere, et mindretals forf\u00f8lgere. Vores p\u00e6nhed er kun en tynd, tynd fernis. Hvert menneske er i stand til at g\u00f8re ondt, det skal man ikke have nogen illusioner om. Filosoffen Hannah Arendt chokerede verden med den sandhed: grusomme b\u00f8dler kan v\u00e6re gode familief\u00e6dre. Den d\u00e5rlige karakter kan kaldes frem hos os alle, n\u00e5r blot omst\u00e6ndighederne vil. Hver af os m\u00e5 sp\u00f8rge ansigt til ansigt med ondskab: \u201ddet er vel ikke mig, Herre?\u201d<\/p>\n For s\u00e5dan er disciplenes sandhedens time:<\/em> I vil alle forr\u00e5de mig. Judas har stafetten, men det kunne v\u00e6re enhver af de andre. S\u00e5dan et selskab har Jesus omkring bordet sk\u00e6rtorsdag: et dusin af fuldst\u00e6ndig s\u00e5kaldte venner, hvis forsikringer er uden v\u00e6gt og hvis moralske habitus er tyndt som pergament. Dette er disciplenes time, hvor deres sk\u00e6bne bliver afgjort. Og det sker p\u00e5 den m\u00e6rkelige m\u00e5de, som kun kan forst\u00e5s ved at gentages igen og igen, s\u00f8ndag efter s\u00f8ndag. Hele den vandrette r\u00e6kke af disciple \u2013 og Jesus som den lodrette, der l\u00f8fter br\u00f8det og vinen mod himlen, velsigner disciplene og det, de er i gang med og siger: dette er mit legeme \u2013 spis det! Dette er den nye pagts blod \u2013 drik det! Jesus r\u00e6kker selv br\u00f8det og vinen til Judas og til os: s\u00e5 bred og h\u00f8j og dyb er Guds n\u00e5de. Amen.<\/p>\n —<\/p>\n Sognepr\u00e6st Jan Sievert Asmussen<\/p>\n DK-3520 Farum<\/p>\n Email: jsas(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Sk\u00e6rtorsdag | 17.04.25 | Matth\u00e6us 26,17-30 | Af Jan Sievert Asmussen | Jesus r\u00e6kker selv br\u00f8det og vinen til Judas og til os Ingen anden tro end kristendommen kunne vel finde p\u00e5 at v\u00e6lge et kors som sit symbol. De to linjer, der krydser hinanden: den vandrette som n\u00e5r man med h\u00e5nden tegner horisonten \u2013 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22648,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[36,157,853,108,111,708,1458,864,349,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22650","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-matthaeus","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-gruendonnerstag","category-jan-sievert-asmussen","category-kapitel-26-chapter-26","category-kasus","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22650","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22650"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22650\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22651,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22650\/revisions\/22651"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22648"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22650"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22650"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22650"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22650"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22650"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22650"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22650"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}