Verden har aldrig f\u00f8ltes mere gudsforladt end den g\u00f8r i dag, hvor Jesus h\u00e6nger p\u00e5 korset og d\u00f8r med de hjertesk\u00e6rende ord: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ Det er som om, han mister den sidste forbindelse til Gud og nu oplever sig adskilt fra den far, som han altid har v\u00e6ret t\u00e6t forbundet med. Han havde ellers forst\u00e5et, at kalde Gud fra himlen ned p\u00e5 jorden. Jesus havde pr\u00e6diket til menneskers hjerter, helbredte deres sygdomme og sendte dem ud i livet igen med troen p\u00e5, at Gud ogs\u00e5 er til stede i vores verden. Men nu, i sin egen dybeste lidelse, forst\u00e5r han ikke, hvor Gud er.<\/p>\n
Har I nogensinde f\u00f8lt jer gudsforladte? Har I oplevet \u00f8jeblikke, hvor I ikke kunne m\u00e6rke Guds n\u00e6rv\u00e6r? T\u00e6nke over det m\u00e5ske har vi alle haft vores egne Langfredage, hvor vi r\u00e5bte til Gud uden vi syntes vi fik svar. Det m\u00e5 v\u00e6re den dybeste form for ensomhed. N\u00e5r b\u00f8nner synes ubrugelige, og Gud f\u00f8les som en fjern skikkelse, der ikke svarer. Jeg tror, vi alle har haft tidspunkter, hvor vi har spurgt: „Hvor er du, Gud? Hvorfor lader du dette ske?“ Ordene „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ er derfor ogs\u00e5 dine og mine ord.<\/p>\n
Med Jesu d\u00f8d, d\u00f8r ogs\u00e5 alt det han har arbejdet for og Gud ser ud til at v\u00e6re forsvundet fra jorden. Gud, der ikke bare har forladt Jesus, men ogs\u00e5 Maria, Maria Magdalena, Johannes og alle, der fulgte ham, fordi de troede, at Gud var med Jesus og den bev\u00e6gelse, de var en del af. F\u00f8lelsen af Gudsforladthed er et aspekt af troen, og b\u00e5de i dagligdagen og i litteraturen har mennesker fors\u00f8gt, at tage livstag med gudsforladtheden. Jeg vil nu lade jer m\u00f8de tre eksempler p\u00e5 gudsforladthed hos Mother Teresa, Romanfigurerne Niels Lyhne og Ivan Karamazov.<\/p>\n
Da Mother Teresas dagbog blev offentliggjort, var det et chok at opdage, at ogs\u00e5 hun f\u00f8lte sig gudsforladt. I sine private breve afsl\u00f8rede hun nemlig perioder med dyb \u00e5ndelig krise og en f\u00f8lelse af at v\u00e6re forladt af Gud. F\u00f8lelsen af \u00e5ndelig tomhed og tvivl, som hun beskrev som en „m\u00f8rk nat“, var en del af hendes personlige kamp, selvom hun fortsatte sit arbejde. For hun kunne bevare troen p\u00e5 trods af den \u201dm\u00f8rke nat\u201d og f\u00f8lelsen af forladthed, for selvom Gud havde forladt hende, var han stadig til stede i andres k\u00e6rlige handlinger og hendes egen tjeneste. Ofte tror vi, at tro kun handler om vished, men m\u00e5ske er det netop i vores tvivl, at troen pr\u00f8ves, vokser og bliver til.<\/p>\n
I romanen Niels Lyhne<\/em> f\u00e5r vi et andet perspektiv p\u00e5 gudsforladthed. Her er det ateisten, der selv har forladt Gud, men som stadig f\u00f8ler sig forladt. For hver gang han mister nogen, han elsker, konfronteres han med f\u00f8lelsen af frav\u00e6r \u2013 ikke kun frav\u00e6ret af de mennesker, han har mistet, men ogs\u00e5 frav\u00e6ret af en guddommelig instans, der kunne give tr\u00f8st eller mening i hans lidelse, og han oplever sig som dobbelt forladt. Han vil gerne tro p\u00e5 en verden uden Gud, men har sv\u00e6rt ved at leve med, at alt s\u00e5 bliver tilf\u00e6ldigt.<\/p>\n I Romanen Br\u00f8drene Karamazov<\/em> er det Ivan der k\u00e6mper med tanken om en god og retf\u00e6rdig Gud i en verden fuld af lidelse. Han forkaster ikke n\u00f8dvendigvis Gud, men han kan ikke acceptere en Gud, der tillader uskyldiges lidelse. Hans smerte ligger ikke kun i frav\u00e6ret af Gud, men i erkendelsen af en verden, hvor Gud synes at tie. Han oplever det samme paradoks som Jesus p\u00e5 korset: Kan Gud v\u00e6re til stede og samtidig synes borte? Dertil m\u00e5 vi tilf\u00f8je, borte men ikke v\u00e6k eller forsvundet og endda d\u00f8d for den der er borte kan der kaldes p\u00e5. Og den troende har stadig nogen, at kalde p\u00e5 selvom Gud synes borte, som Jesus, der stadig kalder Gud \u201dmin Gud\u201d.<\/p>\n Jesus var helt menneske og kunne f\u00f8le sig gudsforladt ja, men han var ogs\u00e5 helt Gud. Derfor kommer Gud de gudsforladte i m\u00f8de ved at d\u00f8 for os p\u00e5 korset, uden nogen form for beskyttelse. N\u00e5r vi ser p\u00e5 korset, ser vi derfor ikke kun lidelse, vi ser ogs\u00e5 en Gud, der deler vores smerte og \u00e5benbarer sig i magtesl\u00f8shed. Det viser os en sandhed, vi ofte overser \u2013 Gud kan v\u00e6re til stede p\u00e5 en m\u00e5de, vi ikke altid forst\u00e5r.<\/p>\n I lidelsen kan vi derfor s\u00f8ge tr\u00f8st hos Gud og finde ham, netop fordi han har v\u00e6ret der f\u00f8r os. Og vi skal ikke skjule vores smerte, fordi vi tror, at tro betyder at v\u00e6re st\u00e6rk. P\u00e5 korset ser vi en Gud, der ikke skjuler noget. En Gud, der lader sig ydmyge og g\u00f8res svag, fordi han vil m\u00f8de os, hvor vi er. Dem der er omkring kan ikke klare en svag Gud, de reager med tavshed eller h\u00e5n, for hvem vil tro p\u00e5 en svag Gud. Det g\u00e5r f\u00f8rst sent op for dem, at han sandelig var Guds s\u00f8n.<\/p>\n Vi kunne derfor passende sp\u00f8rge os selv: Kan vi f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 Gud i lidelsen? Er vi godt nok forberedt til den dag, hvor vi m\u00e5ske oplever vores liv som Gudsforladt og vi bliver svage? En strategi har altid v\u00e6ret, at kunne sit Fadervor eller en Davids salme for at holde m\u00f8rket p\u00e5 afstand. Jesus citerer netop Davids Salme 22, der begynder med gudsforladthed, men som slutter med ordene: „For han greb ind.“ M\u00e5ske citerer Jesus den salme for at minde os om, at Gud vil gribe ind, lige meget hvor gudsforladt vores verden synes. Og han f\u00e5r jo ret, men det ved vi f\u00f8rst om tre dage.<\/p>\n Langfredag slutter i m\u00f8rke, men m\u00f8rket f\u00e5r ikke det sidste ord. N\u00e5r vi oplever perioder, hvor Gud virker frav\u00e6rende \u2013 n\u00e5r vi f\u00f8ler os forladte, som Jesus p\u00e5 korset \u2013 s\u00e5 er det nemt at tro, at m\u00f8rket er slutningen, at vi st\u00e5r alene, men vi er ikke alene, selvom om m\u00f8rket, som vi har set er en f\u00e6lles menneskelig erfaring. Og vi er heller ikke alen i m\u00f8rket, Gud er i m\u00f8rket. For Gud griber ind i vores liv, selv n\u00e5r vi f\u00f8ler os mest forladte, det her er ikke slutningen. Opstandelsen er p\u00e5 vej, og med den kommer h\u00e5bet om en Gud, der altid handler til sidst. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen<\/p>\n P\u00e5rup<\/p>\n DK-5000 Odense<\/p>\n E-Mail: lrl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Gudsforladt? | Langfredag | 18. April 2025 | Mark. 15,20-39 | Lasse R\u00f8dsgaard Lauesen | Verden har aldrig f\u00f8ltes mere gudsforladt end den g\u00f8r i dag, hvor Jesus h\u00e6nger p\u00e5 korset og d\u00f8r med de hjertesk\u00e6rende ord: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ Det er som om, han mister den sidste forbindelse […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":19048,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,111,320,702,349,442,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22663","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-15-chapter-15-markus","category-karfreitag","category-kasus","category-lasse-rodsgaard-lauesen","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22663"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22664,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22663\/revisions\/22664"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/19048"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22663"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22663"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22663"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22663"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n