Gl\u00e6delig p\u00e5ske \u2013 Kristus er opstanden! P\u00e5skemorgen er som en trompetfanfare. St\u00e5 nu op, halleluja! Solen brager ind gennem vinduerne i den tidlige morgen og forstyrrer alle dem, der gemmer sig under dynerne. Lyset v\u00e6kker os n\u00e6sten anmassende, indtil vi overgiver os og st\u00e5r op og g\u00e5r ud i det.<\/p>\n
For\u00e5r og p\u00e5ske. N\u00f8gleordet er \u201dforstyrrelse\u201d. April er en grusom m\u00e5ned,<\/em> skriver den engelske digter T.S.Eliot i digtet \u201dThe Waste land\u201d – eller \u201d\u00d8demarken\u201d, som digtet hedder p\u00e5 dansk. April er den grusomste m\u00e5ned, fordi den driver syrener frem af den d\u00f8de jord og pirrer sl\u00f8ve r\u00f8dder med v\u00e5rregn.<\/p>\n April er den grusomste m\u00e5ned \u2013 driver syrener frem af d\u00f8d jord \u2013 blander erindring og beg\u00e6r \u2013 pirrer sl\u00f8ve r\u00f8dder med v\u00e5rregn\u2026<\/em><\/p>\n S\u00e5dan er april. En forstyrrelse. Lyset er for st\u00e6rkt og for p\u00e5tr\u00e6ngende. Vi st\u00e5r med vores mulvarpe\u00f8jne og misser mod solen og f\u00f8ler os overrumplede og afkr\u00e6vet en lethed, vi ikke er parate til at levere.<\/p>\n Og s\u00e5dan er p\u00e5skedag! Graven er tom. G\u00e5 nu ud og lev uden frygt, for Jesus er opstanden. Gud bryder d\u00f8dens m\u00f8rke med sin k\u00e6rligheds altgennemtr\u00e6ngende kraft. Og som syrener drives vi frem af den d\u00f8de jord p\u00e5 opstandelsens morgen.<\/p>\n P\u00e5skedag skal vi rette os ud, str\u00e6kke vores lemmer mod himlen og \u00e5bne gl\u00e6de os over livet og det under, at vi er til og bliver ved med at v\u00e6re til i alle de transformationer, Gud lader os underg\u00e5 gennem livet og i d\u00f8den.<\/p>\n P\u00e5skemorgen forstyrrer vores frygtsomme forsigtighed og udfordrer al tvivl omkring meningen med livet. For her er vi jo, under himlen, og fejrer for\u00e5r og p\u00e5ske og er samlet i en jublende, trodsig tro p\u00e5 livets sejr. Gud giver os liv, i overv\u00e6ldende grad i disse dage, som et tegn i naturen p\u00e5 den skaberkraft, der ogs\u00e5 bliver ved med at give os livet og som ogs\u00e5 virker i det dunkle. For vi bliver ikke glemt, n\u00e5r vi engang ligger under muld. Vi skal med Grundtvigs ord i hans pragtfulde p\u00e5skesalme: smeltes om, st\u00f8bes om i det dunkle, og som lys p\u00e5 graven funkle.<\/p>\n P\u00e5sken forstyrrer nemlig ogs\u00e5 vores sorg \u2013 af jord er vi kommet og til jord skal vi blive. Ja tak \u2013 det ved vi. For vi har st\u00e5et derude ved jord og grav og taget afsked. Nogle gange s\u00e5 tungt, at vi selv er sunket en smule med nedad.<\/p>\n P\u00e5sken er forstyrrende for vores jordbundne forstand. Opstandelsen er et kors for tanken, siger Paulus. Det strider imod den konkrete erfaring: at de d\u00f8de er d\u00f8de. At vi skal d\u00f8, og det var s\u00e5 det. Der er en side af os, der aldrig kommer til at tro p\u00e5 opstandelsen. For vi kan ikke forst\u00e5 det. Vi kan ikke se det.<\/p>\n Men forst\u00e5r vi den forunderlige transformation, der sker lige for \u00f8jnene ude i det buldrende for\u00e5r? Forst\u00e5r vi, hvordan b\u00f8geh\u00e6kken f\u00e5r sine blade og p\u00e5skeliljen finder vej op af den vinterh\u00e5rde jord? Opstandelsen roder op i den d\u00f8de jord. Det kan vi ikke se. Men vi kan se, at noget kommer til os, uden at vi forst\u00e5r hvorfor.<\/p>\n Og s\u00e5dan er der s\u00e5 meget. Hvor kommer k\u00e6rligheden fra? Hvor kommer b\u00f8rnene fra? Hvorfor st\u00e5r verden endnu efter det ene fors\u00f8g p\u00e5 at \u00f8del\u00e6gge den efter det andet. Hvor kommer modet fra, der griber os, n\u00e5r det g\u00e6lder? Hvor kommer alt det gode fra lige der, hvor vi var blevet s\u00e5 vant til det onde?<\/p>\n Hvorfor vender gl\u00e6den tilbage til de s\u00f8rgende? Hvorfor g\u00e5r skyen fra solen? Hvorfor bliver vi ved med at tr\u00e6kke vejret de dage, hvor det er som om luften er g\u00e5et fuldst\u00e6ndig ud af os?<\/p>\n Det er som om vi l\u00f8ftes af kr\u00e6fter udenfor os selv, der skubber os frem lige s\u00e5 blidt og n\u00e6nsomt som de f\u00f8rste erantis i det sp\u00e6de for\u00e5r.<\/p>\n Opstandelsen er lige her. Alligevel kan vi ikke forst\u00e5r det. For det forstyrrer noget, vi for alt i verden vil holde fast i \u2013 vi vil kunne begribe det og kontrollere det. Selvom alt det bedste i livet ligger udenfor vores kontrol. Alt det vi lever p\u00e5, b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn, gode naboer, tilgivelse, hj\u00e6lpsomhed, omsorg, solens varme og markens gr\u00f8der \u2013 det er alt sammen ikke noget, vi kan kr\u00e6ve eller fremtvinge eller forlange. Der er noget, vi bare m\u00e5 tage imod og sige tak for \u2013 for andet kan vi ikke.<\/p>\n Men det forstyrrer forestillingen om vores egen magt over livet og tilv\u00e6relsen. Men se det dog i \u00f8jnene: vi magter meget, vi magter faktisk rigtig meget. Men vi magter ikke at tvinge lige netop det frem, som vi alle sammen l\u00e6nges mest efter.<\/p>\n Kunsten er at kunne lade sig forstyrre. Og hvis nogen kunne bringe forstyrrelse i tingene, s\u00e5 var det Jesus Kristus. Han kom som den mest provokerende, forstyrrende skikkelse ind i verden og vendte op og ned p\u00e5 rigtig meget, n\u00e5r han udfordrede sn\u00e6versyn og fordomme og magtens blindhed. N\u00e5r han h\u00e6drede b\u00f8rn og kvinder og syge og fattige og ford\u00f8mte.<\/p>\n Men st\u00f8rst forstyrrelse bragte han netop ved at blive kaldt Guds egen s\u00f8n p\u00e5 jord, d\u00f8d og opstanden. Ikke fordi han var et menneske, der blev kaldt guddommelig. Det var man vant til dengang. Forskellige former for menneskelig guddommelighed var helt almindelig. De romerske kejsere blev hyldet som guddomme. Det uvante l\u00e5 i, at denne s\u00e5kaldt Guds s\u00f8n var en fattig t\u00f8mrers\u00f8n fra Nazaret.<\/p>\n Man var i datidens myldrende mangfoldighed af religioner og guder ogs\u00e5 vant til gudernes d\u00f8d og opstandelse. Det var faktisk meget almindeligt, og guden opstod igen og igen, netop sammen med for\u00e5ret og naturen. Men at dette d\u00f8mte og ydmygede menneske, der blev pint og henrettet som en forbryder \u2013 at han skulle opst\u00e5 som en gud? Det var en chokerende og n\u00e6rmest uanst\u00e6ndig tanke.<\/p>\n Det var en k\u00e6mpe forstyrrelse af alt, hvad der var normalt og trov\u00e6rdigt. Derfor er det ogs\u00e5 kristendommens st\u00f8rste mysterium, at denne n\u00e6sten uanst\u00e6ndige og usmagelige p\u00e5stand om denne nobody\u2019s opstandelse gik hen og blev verdens mest magtfulde trosretning. Det st\u00f8rste mysterium ligger ikke alt det med jomfruf\u00f8dsel og Guds s\u00f8n p\u00e5 jord \u2013 det mystiske er, at det hele ikke d\u00f8de med nederlaget og langfredags tragedie.<\/p>\n Guder forbinder man med succes. Guder giver sig ikke af med nederlag. Guder b\u00f8jer sig ikke for noget. Guder lader sig beundre og tiljuble, ikke piske og h\u00e5ne og henrette. Hvorfor d\u00f8de det ikke? M\u00e5ske fordi netop denne forstyrrelse af verdensordenen var s\u00e5 eksplosiv, at verden aldrig blev den samme siden.<\/p>\n Gud oph\u00f8jede det ydmygede. Gud er med taberen, den d\u00f8mte, den forpinte, den f\u00e6rdige. Den forstyrrelse har s\u00e5 kraftfuld en appel til alt, hvad vi i vores hjerte godt ved er sandt p\u00e5 et dybere plan end vi kan redeg\u00f8re for.<\/p>\n Hvad ville verden v\u00e6re, uden denne trodsige manifestation af v\u00e6rdighed? Hvad ville verden v\u00e6re, uden denne nedbrudte frelser p\u00e5 korset, der opstod p\u00e5skedag til \u00e6re og v\u00e6rdighed \u2013 for vores alle sammen skyld? Opstod p\u00e5 alles vegne og for at bane vejen for os og sk\u00e6nke os det mest trov\u00e6rdige h\u00e5b af alle:<\/p>\n At Gud er med os i b\u00e5de livet og i d\u00f8den. Og at intet menneskeliv g\u00e5r fortabt, fordi vi er skabt og elsket som et barn af vores himmelske far.<\/p>\n P\u00e5sketroen giver mening og v\u00e6rdighed til alt det, der falder. B\u00e5de det der falder, fordi det m\u00e5 falde \u2013 og det der falder, fordi vi f\u00e5r det til at falde. P\u00e5sketroen giver v\u00e6rdighed til de liv, der spildes i krig og p\u00e5 slagmarken. Liv der spildes, fordi man ikke kan finde ud af at rejse sig selv. Spildte liv, der aldrig n\u00e5ede at folde sig ud. P\u00e5sketroen giver v\u00e6rdighed til de ydmygede, de undertrykte, de afm\u00e6gtige og de oversete.<\/p>\n Gud oprejste det forpinte, korsf\u00e6stede menneske \u2013 for vi er mere end det, verden g\u00f8r os til. Vi er ogs\u00e5 mere end det, vi form\u00e5r at g\u00f8re ud af os selv. Gud glemmer ingen.<\/p>\n Og s\u00e5 st\u00e5r vi her og vakler mellem, at det jo b\u00e5de giver den dybeste mening, og samtidig giver det slet ikke mening. Opstandelsen er og bliver et kors for tanken, men m\u00e5ske forst\u00e5r vi det bedst, n\u00e5r vi er rystede og ude af os selv. N\u00e5r paraderne er s\u00e6nket og det sl\u00e5r revner i os.<\/p>\n P\u00e5sketroen er nemlig ikke en tankeleg. P\u00e5sketroen er virkelighed, et levende h\u00e5b s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 os i vores livs dybe r\u00f8relser \u2013 for n\u00e5r vi er rystede og ude af os selv, kan vi se det, der ligger uden for vores horisont. Og s\u00e5 griber vi ud efter det, vi ellers ikke kan begribe.<\/p>\n \u00a0 Som kvinderne ved Jesu grav p\u00e5skemorgen. Og som alle os s\u00f8rgende ved vores k\u00e6res grav. Det er ikke s\u00e5 sv\u00e6rt at h\u00f8re englens r\u00f8st, n\u00e5r man st\u00e5r der.\u00a0 Vi drives mod Gud af vores hjertes sk\u00e6lven. Og s\u00e5 kan kistel\u00e5get v\u00e6re hamret nok s\u00e5 meget p\u00e5, og stenen v\u00e6re rullet nok s\u00e5 meget for graven. I dybet af vores bevidsthed ved vi noget, som vi ikke altid ved, at vi ved. I dybet af vores hjerte er vi parate til at lukke h\u00e5bet ind.<\/p>\n Derfor fejrer vi p\u00e5ske. Derfor skal vi h\u00f8re p\u00e5skeevangeliet om kvinderne der kom ud til graven og fandt den tom \u2013 vi skal h\u00f8re det, igen og igen.<\/p>\n Hver gang vi tager afsked med vores k\u00e6re, skal h\u00f8re det. De forstyrrende ord, som vi ikke altid ved, hvad vi skal stille op med. De giver os ord, der modsiger vores egne ord. De konfronterer den rationelle konstatering med et umuligt h\u00e5b. Men vi skal h\u00f8re det. Ogs\u00e5 selvom det er som at sl\u00e5 panden mod en mur.<\/p>\n For en gang imellem har vi brug for at l\u00e6ne vores pande mod muren og st\u00f8tte vores hoved et \u00f8jeblik mod gr\u00e6nsen til det, vi selv har sprog for.<\/p>\n P\u00e5sken er forstyrrelse og halleluja for det. P\u00e5ske er opr\u00f8r mod kolde kendsgerninger. D\u00f8dens magt er brudt. Gud har det sidste ord. Verden er trods sin sorg og smerte og absurditet ikke overladt til sig selv, men er b\u00e5ret af en dyb k\u00e6rlighed, der l\u00f8ber under os som bunden af en br\u00f8nd eller bunden af et alterb\u00e6ger – og tager os med b\u00e5de ind i livet og ud af det igen.<\/p>\n Gud bevarer vores udgang og indgang. Amen.<\/p>\n Sognepr\u00e6st Eva Holmegaard Larsen<\/p>\n N\u00f8debovej 24, N\u00f8debo, DK-3480 Fredensborg<\/p>\n E-mail: ehl(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5ske er en rivende flod af forstyrrelse | P\u00e5skedag | Markus 16,1-8 | Eva Holmegaard Larsen | Gl\u00e6delig p\u00e5ske \u2013 Kristus er opstanden! P\u00e5skemorgen er som en trompetfanfare. St\u00e5 nu op, halleluja! Solen brager ind gennem vinduerne i den tidlige morgen og forstyrrer alle dem, der gemmer sig under dynerne. Lyset v\u00e6kker os n\u00e6sten anmassende, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":15581,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[37,727,157,853,108,1231,713,349,3,704,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22757","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-markus","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-eva-holmegaard-larsen","category-kapitel-16-chapter-16-markus","category-kasus","category-nt","category-ostersonntag","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22757","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22757"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22757\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22758,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22757\/revisions\/22758"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/15581"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22757"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22757"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22757"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22757"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22757"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22757"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22757"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n