Salmer: 71, 172, 201, 73, 441\/72<\/p>\n
<\/p>\n
Han har styrtet de m\u00e6gtige fra tronen, og han har oph\u00f8jet de ringe; sultende har han m\u00e6ttet med gode gaver, og rige har han sendt tomh\u00e6ndet bort, <\/em>synger Maria, efter at hun f\u00e5 dage f\u00f8r over for \u00e6rkeenglen Gabriel har erkl\u00e6ret sig parat til at v\u00e6re det lydige redskab for Guds vilje og f\u00f8de Hans s\u00f8n, Jesus. Og hvorfor skulle hun ikke ogs\u00e5 v\u00e6re villig til at g\u00f8re det, hvis det nu er s\u00e5dan, det er. Israels Gud er nemlig ikke en hvilken som helst Gud, men en Gud, der is\u00e6r har et godt \u00f8je til de sm\u00e5 i samfundet, ser dem der som hun selv intet er i verdens \u00f8jne, ser dem og giver dem anerkendelse og v\u00e6rdighed. Ved at tage dem i sin tjeneste!<\/p>\n Marias sang er en lovsang til den Gud, der er s\u00e5dan og handler s\u00e5dan. Og p\u00e5 det konkrete plan foregriber sangen en virkelighed, en ny retf\u00e6rdig verdensorden, som Gud vil s\u00e6tte igennem i skikkelse af Jesus fra Nazaret.<\/p>\n I sin bog \u201dDet som er os givet\u201d kommenterer den amerikanske litterat og kristne filosof Marilynne Robinson Marias lovsang med f\u00f8lgende betragtning: Bibelen lovsynger sj\u00e6ldent Gud uden ogs\u00e5 blandt hans egenskaber at n\u00e6vne hans konstante og til tider skels\u00e6ttende omv\u00e6ltning af den eksisterende orden, i s\u00e6rdeleshed forstilt retm\u00e6ssighed eller magt og rigdom. N\u00e5r samfundet synes at have en form for orden indlejret, er det en uretf\u00e6rdig orden. Og Guds retf\u00e6rdighed forstyrrer den\u2026 Hvad alt dette i hvert fald beviser, er, at Gud vitterlig er opm\u00e6rksom p\u00e5 de fattige, de ydmyge, de navnl\u00f8se, de klemte og tyngede og har v\u00e6ret det i hele deres levetid. <\/em>Citat slut.<\/p>\n Det har Robinson uomtvisteligt ret i. Men netop derfor kan man ikke lade v\u00e6re med at spekulere over, hvad det bliver til, det hele. Man kan ikke lade v\u00e6re med at spekulere over betydningen for den kristnes liv af Marias lovsang og den samfundsomv\u00e6ltning og nye retf\u00e6rdighed, sangen giver l\u00f8fte om. Eller hvor t\u00e6t evangeliet, det kristne budskab, skal forbindes med et bestemt samfundssyn, herunder en s\u00e6rlig socialpolitik. Og hvilke konsekvenser vores selvforst\u00e5else som kristne har eller skal have for de konkrete valg vi tr\u00e6ffer i sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor der st\u00e5r et menneskesyn p\u00e5 spil. Ja, for vores behandling af hinanden simpelthen. Det er en diskussion, som i perioder er blusset v\u00e6ldigt op og aldrig d\u00f8r helt ud. Lige i \u00f8jeblikket kan diskussionen om menneskesynet eksempelvis tage form af sp\u00f8rgsm\u00e5let, om det nu ogs\u00e5 er videre fornuftigt at s\u00e6tte hele verdens\u00f8konomien p\u00e5 spil for at beskytte os imod en corona-epidemien, n\u00e5r d\u00f8deligheden blandt de smittede ikke forventes at overstige 1 %, og det tilmed kun er i forvejen sv\u00e6kkede og herunder is\u00e6r \u00e6ldre mennesker, der risikerer at d\u00f8 af sygdommen.<\/p>\n Der er forskellige bud p\u00e5 et kristent menneskesyn, og jeg vil \u2013 meget langt v\u00e6k fra udfordringen fra coronakrisen – omtale det, som vel blev det dominerende herhjemme i forrige \u00e5rhundrede. P.G Lindhardt, der d\u00f8de i 1988, vil, tror jeg, stadig v\u00e6re husket af nogle som andet end far til teologerne Mogens og Jan Lindhardt og farfar til skuespilleren Ture Lindhardt. Han var en af det tyvende hundredes mest indflydelsesrige danske teologer. Feteret kirkehistorieprofessor, der fagligt gik helt nye veje, bl\u00e6ndende pr\u00e6dikant (ingen kunne ganske vist rigtigt h\u00f8re hvad han sagde, men man havde jo s\u00e5 muligheden for at st\u00f8tte sig til de trykte pr\u00e6dikensamlinger, der kom i en lind str\u00f8m). Og skarp debatt\u00f8r med et uforligneligt vid, der skabte ham hul igennem til offentligheden. En intellektuel mastodont, endda med folkelig t\u00e6ft. Men ogs\u00e5! og ikke mindst repr\u00e6sentant for den illusionsl\u00f8shed og det v\u00e6rditab, for ikke at sige nihilisme, der kom til at pr\u00e6ge livssynet efter 1. verdenskrig. Denne tidstypiske side af f\u00e6nomenet P.G. Lindhardt har valgmenighedspr\u00e6st og forsker Niels Gr\u00f8nkj\u00e6r givet en kort karakteristik med p\u00e5 vejen i sin bog \u201dDet nye menneske\u201d. Og den lyder s\u00e5dan:<\/p>\n Det eneste, man kan l\u00e6re af erfaringen, er, at man ikke kan l\u00e6re af den! Ordene er ofte sagt af P.G. Lindhardt. I sin aldrig svigtende illusionsl\u00f8shed punkterede han forestillingen om, at mennesket skulle kunne modnes i et dannelsesforl\u00f8b, og personligheden udvikles. For det blev aldrig bedre! Han blev ikke tr\u00e6t af at henvise til erfaringerne fra F\u00f8rste Verdenskrig, som fik tidligere tiders appeller til den gode vilje til at forstumme, fordi de snarere appellerede til det dyriske i menneskene, ja, til det umenneskelige som er menneskenes eneste fortrin for dyrene, som ikke formodes at have nogen vilje. Lindhardt blev heller ikke tr\u00e6t af at gentage sit: Man siger, at Vorherre ser p\u00e5 viljen. Men lige det skal vi nu ikke \u00f8nske os! <\/em>Citat slut.<\/p>\n Med andre ord: Menneskets problem er mennesket selv, hvilket ikke er godt, siger Lindhardt og hans samtids forkyndelse. For mennesket bliver aldrig bedre. F\u00f8lgelig bliver verden heller aldrig bedre. Aldrig. Omv\u00e6ltningen af den herskende verdensorden, som er budskabet i Marias lovsang, er derfor ikke et budskab om noget, der kommer til at ske, men skal i stedet h\u00f8res som en dom. En forstemmende dom over alt det, vi mennesker ikke vil og ikke g\u00f8r, eftersom vi sidder uhj\u00e6lpeligt fast i vores egoisme. Det eneste, det kristne menneske har at tr\u00f8ste sig ved og kan tage med sig fra Bibelens ord, er budskabet om den betingelsesl\u00f8se k\u00e6rlighed, hvormed Gud tager syndere til n\u00e5de. Evangeliet om syndernes forladelse i Kristus. Men hvilken tr\u00f8st eller vejledning bringer det os i dag, lige nu?<\/p>\n <\/p>\n Lindhardt og hans teologiske generations menneskesyn havde ikke alene en umiskendelig luthersk tone, men det var ogs\u00e5 vildt forfriskende derved, at det \u00e9n gang for alle gjorde op med enhver tilb\u00f8jelighed til at dyrke en selvgod kristenmoralsk bedrev\u00e6rdsf\u00f8lelse med samt sv\u00e6rmeriske forestillinger om igennem moralsk v\u00e6kst at kunne fremme et Guds rige p\u00e5 jorden. I stedet for et kald til moralsk oprustning blev mottoet for den kristnes liv: Synd tappert! Men! P\u00e5 et eller andet tidspunkt vil det sp\u00f8rgsm\u00e5l dukke op, hvor gr\u00e6nsen g\u00e5r mellem en s\u00e5dan realistisk menneskeopfattelse og et kynisk samfundssyn. Og hvorn\u00e5r det f\u00f8rste bevidst eller ubevidst skal bruges til at legitimere det sidste?<\/p>\n Der er en gr\u00f8ft p\u00e5 begge sider af vejen. Som regel. Og det kan blive for letk\u00f8bt for os gode lutheranere at sige: Mennesket er en syndig s\u00e6k, der bor ikke gnist af sandhed eller god vilje i os. Vi er sm\u00e5 og ubetydelige og kan intet godt udrette. Dog skal vi ikke af den grund bekymre os for vores frelse, for vi har evangeliet, hvori Gud tilsiger os sin n\u00e5de og k\u00e6rlighed i Kristus. For s\u00e5 bare at overlade verdens gang til reglerne i jernindustrien. Til det, som Paulus i dagens episteltekst polemisk kaldte \u201ddenne verdens visdom\u201d.<\/p>\n Talen om evangeliet og Ordets forkyndelse (med stort!) kan i sin mest automatiske form blive abstrakt, for tom og gratis. Hvad er der i det budskab for b\u00f8rnene i Syrien, hvis forventninger til livet engang ikke adskilte sig fra vore egne b\u00f8rns forventninger. Eller for dem, der er henviste til at leve p\u00e5 \u201dPutins losseplads\u201d 21 km fra Kreml. Eller hvad er der at hente for det liv, der leves bag nedrullede gardiner i Udkantsdanmark, et liv, der med eller uden egen skyld er afkoblet det \u00f8vrige samfund, som er s\u00e5 godt p\u00e5 vej ind i en h\u00f8jkonjunktur? Eller igen: Hvad er der i det for de millioner af mennesker, der i disse dage og uger er bekymrede b\u00e5de for helbredet og arbejdspladsen? Meget naturligvis, men der mangler ligesom en kobling, en bro.<\/p>\n Marilynne Robinson, som jeg citerede indledningsvist, udm\u00e6rker sig ved ikke at synge med p\u00e5 det negative menneskesyn, der i s\u00e5 rigt m\u00e5l blev god tone i protestantismen. Det sv\u00e6reste sp\u00f8rgsm\u00e5l, Jesus stiller os, er i virkeligheden, om vi tror p\u00e5 mennesket. <\/em>Skriver hun, og det er fantastisk skarpt set og godt sagt. Robinson er ikke naiv, men hun mener, at den kristnes fornemste pligt trods verdens tilstand er at holde blikket fast og modigt rettet p\u00e5 det enkelte menneske som Guds vidunderlige skabning, der rummer et utal af muligheder for det f\u00e6lles liv. Og hun mener, at vi skal l\u00e6re af Marias historie, frem for at kaste den v\u00e6k som et naivt eventyr. Gud troede p\u00e5 Maria og tog hende i sin tjeneste, i den h\u00f8jeste tjeneste endda, trods hendes ringe stand. S\u00e5ledes skal vi ogs\u00e5 huske at finde os selv og hinanden v\u00e6rdige i tjenesten for alt godt i stedet for at forfalde til kynisme og en grasserende ukristelig menneskefrygt. Jeg citerer igen: Vi ved jo godt, hvor dybt vi kan forarme os ved at undlade at finde v\u00e6rdier hos hinanden. Vi ved jo godt, at respekt er en fundamental opl\u00f8ftelse, som vi kan tilbyde og alt for ofte holder tilbage. <\/em>Men det er vel netop derfor, p\u00e5 grund af respekten for det enkelte menneskes uendelige v\u00e6rdi, at vi s\u00e6tter s\u00e5 meget ind p\u00e5 at redde det i \u00f8jeblikket.<\/p>\n Og i den forbindelse kan Marias lovsang v\u00e6re et ekko til eftertanke og opbyggelse: Min sj\u00e6l oph\u00f8jer Herren, og min \u00e5nd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde\u2026 <\/em>Lad os v\u00e6re hinandens tjenere og tjenerinder, n\u00e5r der bliver kaldt p\u00e5 os! Gl\u00e6delig Mari\u00e6 bebudelse! Gl\u00e6delig s\u00f8ndag! Amen.<\/p>\n <\/p>\n Domprovst Jens Torkild Bak<\/p>\n DK-6760 Ribe<\/p>\n Email: jtb(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det handler endnu engang om menneskesynet | Mari\u00e6 bebudelsesdag | Lukas 1,46-55 | af Jens Torkild Bak | Salmer: 71, 172, 201, 73, 441\/72 Han har styrtet de m\u00e6gtige fra tronen, og han har oph\u00f8jet de ringe; sultende har han m\u00e6ttet med gode gaver, og rige har han sendt tomh\u00e6ndet bort, synger Maria, efter at hun […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1393,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,108,111,261,262,3,109],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-2287","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-current","category-dansk","category-jens-torkild-bak","category-kapitel-01-chapter-01","category-nt","category-predigten"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2287","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2287"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2287\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2289,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2287\/revisions\/2289"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1393"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2287"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2287"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2287"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=2287"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=2287"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=2287"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=2287"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}