{"id":22905,"date":"2025-04-17T12:45:55","date_gmt":"2025-04-17T10:45:55","guid":{"rendered":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/?p=22905"},"modified":"2025-04-17T12:48:09","modified_gmt":"2025-04-17T10:48:09","slug":"lukas-2413-35-4","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/lukas-2413-35-4\/","title":{"rendered":"Lukas 24,13-35"},"content":{"rendered":"<h3>2.p\u00e5skedag | 21.04.25 | Lukas 24,13-35 | Af Rasmus N\u00f8jgaard |<\/h3>\n<p style=\"font-weight: 400;\"><strong>N\u00e5r v\u00e6ggen er tyndest<\/strong><\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Der er to steder hvor adskillelsen mellem det jordiske og det himmelske forsvinder. I d\u00e5ben og nadveren er der ingen afstand, her er v\u00e6ggen mellem Gud og menneske s\u00e5 tynd, at mennesket forenes med Kristus. Usynligt, men ikke symbolsk eller tilsyneladende, det er helt konkret.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den opstandne Jesus sl\u00e5r f\u00f8lge med to disciple, som vi slet ikke kender, og de er ikke blandt de tolv. \u00a0De er p\u00e5 vej til Emmaus, en dagsrejse fra Jerusalem. De genkender ham ikke til at begynde med, og f\u00f8rst da de inviterer ham med ind til aftensm\u00e5ltidet, og Jesus tager br\u00f8det, velsigner og bryder det, \u00e5bnes deres \u00f8jne, og de ser hvem han er. Med det samme kaster genkendelsen lys over alt det, han sagde til dem under vandringen, og nu m\u00e6rker de hvordan deres hjerter br\u00e6ndte, da han udlagde Moses og profeterne i lyset af sin egen lidelse, d\u00f8d og opstandelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er en m\u00e6rkv\u00e6rdig beretning, som kun Lukas fort\u00e6ller. P\u00e5 den ene side er Lukas omhyggelig med at fort\u00e6lle at Kristus er konkret opstanden, men alligevel kan han ikke fastholdes lokalt. Liges\u00e5dan oplever Maria Magdalene, Johanna og Maria, Jakobs mor, den tomme grav, hvor to lysende skikkelser minder dem om, at Jesus sagde at han skulle korsf\u00e6stes og opst\u00e5 p\u00e5 den tredje dag. De ser ham ikke selv, men bliver alligevel de f\u00f8rste apostle der forkynder Jesu opstandelse. De desillusionerede og skeptiske disciple finder ogs\u00e5 graven tom, men ser ham s\u00e5 en kort stund, f\u00f8rst Simon, s\u00e5 dem alle.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kleofas oplever f\u00f8rst at Jesus \u00e5benbarer sig, da han velsigner og bryder br\u00f8det, men ligesom han \u00e5benbarede sig, forsvinder han igen. Jesus er ikke l\u00e6ngere konkret til at fastholde. Den opstandne Kristus skal ikke fastholdes lokalt i Jerusalem eller i Israel, men veksler et lokalt perspektiv med et universelt. Kleofas skynder sig tilbage til Jerusalem for at fort\u00e6lle de andre disciple at Jesus har vist sig for dem, og mens de er samlet, st\u00e5r Jesus pludseligt midt iblandt dem. Jesus udl\u00e6gger igen Moses, profeterne og salmerne. Ingen skal v\u00e6re i tvivl om, at Skrifterne altid har forudsagt, at Kristi lidelse, d\u00f8d og opstandelse skal forst\u00e5s som et budskab om syndernes forladelse for Jerusalem s\u00e5vel som for alle verdens folkeslag. Da han har velsignet sine disciple, skilles han igen fra dem og bliver b\u00e5ret op til himlen, for som alle menneskers frelser kan han ikke l\u00e6ngere v\u00e6re \u00e9t sted. Han er nu til stede overalt hvor Ordet forkyndes.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Jesus\u2019 frav\u00e6r er blevet afl\u00f8st af budskabet om hans d\u00f8d og opstandelse. Det er budskabet vi f\u00e5r del i. Det er ogs\u00e5 det budskab som Jesus forkynder for Kleofas p\u00e5 vej til Emmaus. Forkyndelsen af Kristus som frelser. Det betyder at Kristus gennem sin d\u00f8d og opstandelse s\u00e6tter mennesker fri og g\u00f8r dem levende. Det der tynger os her i livet, har ikke l\u00e6ngere magt over os. Jesus fort\u00e6ller, at dette budskab er centrum i alle Skrifterne, de har alle det samme universelle perspektiv at s\u00e6tte os fri og fort\u00e6lle at ingen har ret og magt over os. Alle er i troen p\u00e5 Kristus tilgivet og oprejst med ham. Vi st\u00e5r i sidste ende kun til ansvar for Kristus. For ham er vi ikke l\u00e6ngere fanger, men frie, ikke faldne, men oprejste, ikke ulige, men lige, ikke forhadte, men elskede, ikke ford\u00f8mte, men velsignede.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Under vandringen til Emmaus h\u00f8rer Kleofas Jesu udl\u00e6gning og m\u00e6rker bagefter ilden i ordene, men han overbevises ikke af ordene alene. Jesu forkyndelse er alligevel ikke overbevisende i sig selv, uanset hvor vis og myndig den er. Kleofas tr\u00f8stes m\u00e5ske, men det v\u00e6kker ikke hans tro, s\u00e5 han ser hvem han er sammen med. F\u00f8rst da Jesus tager br\u00f8det, velsigner og bryder det, s\u00e5 kommer troen rullende, og han ser hvem Kristus er, Guds s\u00f8n.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Ordet f\u00e5r krop og forkynder, at vi alle har del i Kristi opstandelse. Ikke at Ordet ikke forkyndes andre steder end i d\u00e5b og nadver, som fx i k\u00e6rligheden og barmhjertigheden til vores n\u00e6ste eller i ydmyghed og omsorg for skabelsen i \u00f8vrigt, men lige her i nadveren forsikrer Kristus os, at v\u00e6ggen er s\u00e5 tynd at vi er i kontakt med det guddommelige.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">I en verden hvor der hersker forvirring, l\u00f8gn og bedrag, kan vi finde sikkerhed i sk\u00e6bnef\u00e6llesskabet med Kristi d\u00f8d og opstandelse. Her i nadveren overvindes al afstand, og vi forenes med Kristus. Helt konkret, for et \u00f8jeblik:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u201dOg han tog et br\u00f8d, takkede og br\u00f8d det, gav dem det og sagde: \u00bbDette er mit legeme, som gives for jer. G\u00f8r dette til ihukommelse af mig!\u201d (Lukas 22,19).<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Er det ikke ogs\u00e5 \u00f8jeblikkene af lykke, f\u00e6llesskab og k\u00e6rlighed, der helt gennemtr\u00e6nger vores eksistens, og som kan forvandle hele vores perspektiv p\u00e5 livet og os selv? \u00a0De sande og erfaringsn\u00e6re \u00f8jeblikke som vi kan leve et helt liv p\u00e5? De konkrete \u00f8jeblikke der f\u00e5r alt til at give mening, trods al den tvivl, modstand og frygt som kan plage et menneskeliv? Ordet der kaster s\u00e5 stor betydning af sig, at vi m\u00e6rker en ild br\u00e6nde i vores hjerter, s\u00e5 vi vinder mod og h\u00e5b til at k\u00e6mpe for dette liv, for n\u00e6sten som os selv, for den barmhjertighed, som Jesus har l\u00e6rt os at m\u00f8de verden med.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det kan ikke blive ved ordene. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 i vores egne liv. Hvis ikke der f\u00f8lger konkret handling, s\u00e5 bliver det ved ordene og de bliver hule og uden betydning. S\u00e5dan lever k\u00e6rligheden ikke kun af ord, men af at vi udviser k\u00e6rlighed. N\u00e5r vi forsoner os med hinanden, n\u00e5r vi b\u00e6rer over med hinanden, og selv oplever at dem vi deler skrivebord, spisebord og seng med, kan b\u00e6re vores dumhed med et n\u00e5defuldt blik. Tillid opst\u00e5r ved n\u00e6rhed og tilstedev\u00e6relse, n\u00e5r vi m\u00e6rker samh\u00f8righed og f\u00e6llesskab, og n\u00e5r vi tager imod og deler ud af denne gener\u00f8se tilgivelse.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Det er det nadveren kan:<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Den g\u00f8r afstanden frav\u00e6rende, n\u00e5r vi inviterer Kristus med ved bordet, s\u00e5 han igen kan velsigne br\u00f8det, bryde det og lade os f\u00e5 del i ham og fyldes af hele opstandelsens lys med tilgivelse og oprejsning.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">S\u00e5 er der ingen barriere.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Kun h\u00e5b.<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Amen.<\/p>\n<p>&#8212;<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">Sognepr\u00e6st Rasmus N\u00f8jgaard<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">\u00d8sterbrogade 59<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">DK-2100 K\u00f8benhavn \u00d8<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">+45 2617 0583<\/p>\n<p style=\"font-weight: 400;\">EmaiI: <a href=\"mailto:RN@km.dk\">RN(at)km.dk<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>2.p\u00e5skedag | 21.04.25 | Lukas 24,13-35 | Af Rasmus N\u00f8jgaard | N\u00e5r v\u00e6ggen er tyndest Der er to steder hvor adskillelsen mellem det jordiske og det himmelske forsvinder. I d\u00e5ben og nadveren er der ingen afstand, her er v\u00e6ggen mellem Gud og menneske s\u00e5 tynd, at mennesket forenes med Kristus. Usynligt, men ikke symbolsk eller [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22907,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[38,157,853,108,111,319,349,3,715,109,197],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-22905","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-lukas","category-beitragende","category-bibel","category-current","category-dansk","category-kapitel-24-chapter-24","category-kasus","category-nt","category-ostermontag","category-predigten","category-rasmus-nojgaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22905","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22905"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22905\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22908,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22905\/revisions\/22908"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22907"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22905"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22905"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22905"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=22905"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=22905"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=22905"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=22905"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}