Salmer: 238 det er s\u00e5 sandt, at ingen s\u00e5; 249 Hvad er det at m\u00f8de den opstandne mester<\/p>\n
N\u00e5r det vakler, vil vi gerne st\u00e5 fast. Det er naturligt. Er du ved at falde, griber du instinktivt ud efter noget at holde i. Det g\u00e6lder ikke kun fysisk, det g\u00e6lder ogs\u00e5 \u00e5ndeligt.<\/p>\n
Det er nemt at blive i tvivl i denne tid. Hvor er vi p\u00e5 vej hen? Ja, det ved vi jo aldrig med sikkerhed, men usikkerheden vokser, n\u00e5r den gammelkendte verdensorden vakler. Det kan godt v\u00e6re, at det daglige liv mere eller mindre ligner sig selv p\u00e5 vores egen lille plet, men verden er blevet en anden. Heldigvis er der dem, der hj\u00e6lper en f\u00e6lles besindelse p\u00e5 vej. Men der er brug for ekstra hj\u00e6lp i denne tid, for det er som om vi i \u00f8jeblikke leger alle mod alle.<\/p>\n
Verden har aldrig v\u00e6ret et samlet sted, men vi er anderledes oplyste om splittelsen nu end f\u00f8rhen. Hver dag, hver time, hvert minut f\u00e5r vi nyheder om, hvordan det st\u00e5r til derude. Og enhver kan blive sin egen lille nyhedsstation og poste fra et regeringskontor, fra et erhvervslokale eller fra sofaen derhjemme. S\u00e5 er det op til os at sortere i det: Er det rigtigt eller forkert? Sandt eller falsk? Fakta eller opdigtet?<\/p>\n
Selvf\u00f8lgelig skal vi tvivle i denne tid \u2013 ogs\u00e5 i denne tid. Det kan v\u00e6re en anstrengelse og en smerte at tvivle, at leve i det uafklarede. Men tvivl kan ogs\u00e5 v\u00e6re en n\u00e5degave. Den kan v\u00e6re besindelsens n\u00e5degave. En finger rakt op midt i de overbevistes flok, og et sp\u00f8rgsm\u00e5l om det nu ogs\u00e5 er vejen at g\u00e5, den rette beslutning, den bedste varetagelse af vores f\u00e6lles klode? Tvivl kan v\u00e6re en tilskyndelse til lidt sund selvkritik, en tilskyndelse til en st\u00f8rre lydh\u00f8rhed og en p\u00e5mindelse om, at vi ikke er hinanden overlegne. Hvor ville vi v\u00e6re, hvis der ikke der var nogen der tvivlede?<\/p>\n
Thomas tvivler, men han har ikke f\u00e5et nogen ros for det op igennem kirkens historie. Han er ikke blevet portr\u00e6tteret som en tvivls-helt eller personificeringen af tvivlens n\u00e5degave. Han er derimod blevet billedet p\u00e5 den vantros forfejlede reaktion. Og dog forholder Thomas sig i bund og grund jo bare afventende. Han har rakt en finger i vejret midt i de overbevistes flok.<\/p>\n
Det er nemt at skyde p\u00e5 Thomas, for tro kommer ikke af videnskabelig bevisf\u00f8relse. Og er det ikke det, han beder om, Thomas, noget fakta som han kan bygge sin tro p\u00e5? En finger ikke rakt i vejret, men ind i siden p\u00e5 Jesus. Men igen, man kunne ogs\u00e5 h\u00e6fte sig ved, at han t\u00f8ver lidt, idet han sp\u00f8rger om hvem og hvor Gud er for ham.<\/p>\n
\u201dTror du p\u00e5 Gud?\u201d. Thomas svarer ikke prompte og han f\u00e5r h\u00f8re for det. Hvordan ville vi selv svare i en usikker tid? Svarer vi instinktivt enten med en afvisning eller tilslutning, eller skal det ligesom lirkes ud af munden p\u00e5 os? Er vi glade for at blive spurgt eller m\u00e6rker vi et lille ubehag ved det? Et ubehag ved, at det g\u00e5r for t\u00e6t p\u00e5? Eller et ubehag ved den pr\u00e6mis, der ligger bag afkr\u00e6vningen af en s\u00e5dan bekendelse? For foruds\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dTror du p\u00e5 Gud\u201d ikke, at verden kan deles op i troende og ikke-troende? Men er det muligt? Findes der overhovedet et ikke-troende menneske?<\/p>\n
Selv den vantro Thomas, stod op den s\u00f8ndag morgen, en uge efter at kvinderne fandt graven tom. Hvordan kom han ud af sin seng, hvis ikke det var fordi, noget havde kaldt ham op og ind i dagen, og det til trods for at Jesus\u2019 d\u00f8d var s\u00e5 pr\u00e6sent? Ville han have taget sit t\u00f8j p\u00e5, \u00e5bnet d\u00f8ren og begivet sig afsted, hvis ikke der var en eller anden grad af tiltro til, at der stadig var et liv at leve? Og ville han ikke bare pure have afvist det, da de sagde, at Jesus lever, hvis troen havde v\u00e6ret helt frav\u00e6rende? Men i stedet laver Thomas en lille \u00e5bning til det m\u00e5ske faktisk er sandt. \u201dHvis\u201d, siger Thomas. \u201dHvis jeg stikker h\u00e5nden i den opstandnes side\u201d. \u201dHvis\u201d er h\u00e5bets konjunktiv.<\/p>\n
Det er ikke muligt at eksistere uden tro. Vi tror p\u00e5 tandl\u00e6gen, ellers ville vi ikke \u00e5bne munden. Vi tror p\u00e5 l\u00e6gen, ellers ville vi ikke indtage medicinen. Vi tror p\u00e5 t\u00f8mreren, ellers ville vi ikke lade ham reparere det, der er g\u00e5et i stykker. Vi tror p\u00e5 elektrikeren, ellers ville vi v\u00e6re utrygge ved hver eneste stikkontakt. Vi tror p\u00e5 den historiske overlevering \u2013 for selv har vi jo ikke v\u00e6ret vidne til det, der skete bagude. Og selv det, vi er vidner til, kr\u00e6ver tro. Tro p\u00e5 at det der siges menes. Tro p\u00e5 at vores \u00f8jne ser rigtigt, og vores \u00f8rer h\u00f8rer, hvad der faktisk bliver sagt.<\/p>\n
Hvordan ville vi selv have reageret, hvis vi havde v\u00e6ret samtidige med Jesus? M\u00e5ske ligesom Thomas, ja h\u00f8jst sandsynligt ligesom Thomas. Det er sv\u00e6rt at skulle afg\u00f8re sig i momentet. Vores held og n\u00e5degave er, at der over \u00e5rene har v\u00e6ret forstandige, \u00e5ndfulde mennesker, der har udlagt, fortalt og tolket kristendommen, s\u00e5 den er blevet levende for os. Paulus, evangelisterne og kirkef\u00e6drene har fortalt og tolket, s\u00e5 betydningen er tr\u00e5dt frem som en slebet diamant. En af disse kirkef\u00e6dre, Augustin, afviste netop, at man kan sondre mellem troende og ikke-troende, alle er troende, sagde han.<\/p>\n
Da Thomas bliver spurgt om sin tro, sp\u00f8rger han i stedet til Kristus. Han taler ikke om troen i enkeltperson, og begynder ikke med sig selv, han peger v\u00e6k fra sig selv. Dermed peger han p\u00e5 noget grundl\u00e6ggende i kristendommen. N\u00e6stek\u00e6rlighedsbuddet og menighedssynet foruds\u00e6tter altid mindst to og ofte flere, b\u00e5de i samtaler og i teorier.<\/p>\n
N\u00e5r det vakler, s\u00f8ger vi det faste. Krisetid er bekendelsernes tid. Det s\u00f8gende erstattes af klare udmeldinger. Der m\u00e5 orden p\u00e5 kaos. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 det med Gud. Men troens ytringer kan blive for bastante. Som er der ikke mere at tale om, som er alt afklaret og herfra er det bare at tilslutte sig. Det kan blive til et enten\/eller, enten er du for eller imod, enten retter du ind eller ogs\u00e5 er du ude.<\/p>\n
Thomas er igennem tiden blevet gjort til en tvivlsom person p\u00e5 grund af hans tvivl. Og det ser da ogs\u00e5 n\u00e6sten komisk ud p\u00e5 afbildninger, n\u00e5r han stikker sin finger dybt ind i s\u00e5ret. Men der er noget menneskeligt over Thomas, en vedkendelse af at vi lever i det uafsluttede, hvor vi indimellem forholder os afventende, indimellem m\u00e5 bede om lidt besindelse, indimellem r\u00e6kker en sp\u00f8rgende finger op midt i de overbevistes flok. Men frem for alt er Thomas et billede p\u00e5, at tro er et mellemliggende. Tro er ikke noget, vi har for os selv. Tro er ikke en pr\u00e6station, hvis lydlige udtryk er, at vi kan sige et h\u00f8jt \u201dja\u201d uden nogen slinger i valsen. Tro er, at en anden griber den finger, vi har rakt i vejret og viser at vi faktisk peger op i den f\u00e6lles himmel. Tro er en, der kommer os i m\u00f8de og siger, du er ikke alene med din egen tvivl i en usikker verden. Tro er en fredslysning. \u201dFred v\u00e6re med jer\u201d, siger Jesus til flokken, der befinder sig bag lukkede d\u00f8re og til en verden der fors\u00f8ger at finde ind i en ny form for orden. \u201dFred v\u00e6re med jer\u201d, det er Guds n\u00e5degave i en urolig tid. \u201dFred v\u00e6re med jer\u201d, det er h\u00e5bet som et fortegn for vores liv.\u00a0 Amen.<\/p>\n
Sognepr\u00e6st Christiane Gammeltoft-Hansen<\/p>\n
DK-2000 Frederiksberg<\/p>\n
E-mail: cgh(at)km.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Tvivlens n\u00e5degave \u00a0| 1. s\u00f8ndag efter p\u00e5ske | 27.04.2025 | Johannes 20,19-31 | Christiane Gammeltoft-Hansen | Salmer: 238 det er s\u00e5 sandt, at ingen s\u00e5; 249 Hvad er det at m\u00f8de den opstandne mester N\u00e5r det vakler, vil vi gerne st\u00e5 fast. Det er naturligt. Er du ved at falde, griber du instinktivt ud efter […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5538,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,727,157,853,283,108,111,299,349,3,109,718],"tags":[],"beitragende":[],"predigtform":[],"predigtreihe":[],"bibelstelle":[],"class_list":["post-23215","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-johannes","category-archiv","category-beitragende","category-bibel","category-christiane-gammeltoft-hansen","category-current","category-dansk","category-kapitel-20-chapter-20-johannes","category-kasus","category-nt","category-predigten","category-quasimodogeniti"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23215","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=23215"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23215\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":23216,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/23215\/revisions\/23216"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5538"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=23215"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=23215"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=23215"},{"taxonomy":"beitragende","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/beitragende?post=23215"},{"taxonomy":"predigtform","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtform?post=23215"},{"taxonomy":"predigtreihe","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/predigtreihe?post=23215"},{"taxonomy":"bibelstelle","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.theologie.uzh.ch\/apps\/gpi\/wp-json\/wp\/v2\/bibelstelle?post=23215"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}